Vestas bygger Danmarks mest bæredygtige hovedkvarter

Danmarks mest bæredygtige byggeri får inden længe adresse i Skejby i det nordlige Århus. Vindmøllefabrikanten Vestas vil flytte hovedkvarteret fra Randers til Århus, og det nye hjemsted skal være Danmarks mest bæredygtige bygning. Derfor er byggeriet projekteret efter kravene til den højeste klasse i det amerikanske bæredygtigheds-certificeringsprogram LEED.

»Vi har simpelthen besluttet, at vi fremover vil have alle vores byggerier certificeret efter LEED-standarden og helst til platinium-niveau,« fortæller civilingeniør Lars Henriksen, der er projektleder for byggeriet i Vestas Building Department.

Sammen med en udvidelse af Vestas' afdeling i Lem bliver hovedkvarteret i Århus de første bygninger i Danmark, der opføres efter LEED-standarden og samtidig de første i Skandinavien, som sigter efter den højeste bæredygtighedsklasse.

Læs også: Vestas bygger banebrydende bæredygtigt

Ifølge civilingeniør Niels Bruus Varming fra Cowi er Vestas' byggerier de første skvulp i en bæredygtighedsbølge, der vil skylle ind over Danmark i de kommende år.

»Lige nu er man meget fokuseret på energiforbruget i brugsfasen, men bæredygtighed i en bredere forstand er noget, der vil komme mere fokus på i de kommende år. Vi kan se, at der er en del bygherrer, der aktivt efterspørger det,« siger han.

Cowi arbejder selv på Vestas' hovedkvarter og har gennemført en bæredygtighedsscreening for ATP af deres ejendomme. I København har Rambøll brugt et egenudviklet bæredygtighedsprogram i forbindelse med byggeriet af sit nye hovedkvarter i Ørestaden og på flere mindre projekter. Og sammen med flere andre rådgivere, bygherrer, entreprenører og Erhvervs- og Byggestyrelsen har de to ingeniørfirmaer dannet foreningen Green Building Council (DK GBC) med det formål at tilpasse en af de udenlandske certificeringsordninger til danske forhold.

En dansk ordning kan være på plads allerede næste år, siger seniorforsker Klaus Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, der medvirker til en test af de fire udenlandske certificeringsordninger:

»I første omgang skal vi i Danmark finde ud af, hvilken af de ordninger, der er på markedet, som bedst matcher de danske krav til en sådan ordning. Målet er på den ene side at få en fagligt stærk ordning og på den anden side at få en billig ordning, der er nem at bruge.«

Mærkningsordning er vejen frem

Arbejdet bliver fulgt med stor interesse i hele den danske byggebranche: De 36 stiftende medlemmer af DK GBC tæller landets største rådgivere, entreprenører, bygherrer og byggevareproducenter. En certificeringsordning for bæredygtighed kan få samme effekt, som lavenergiklasserne har haft, mener civilingeniør Peter Vejsig Pedersen fra rådgivningsfirmaet Cenergia, der er formand for Foreningen for bæredygtige byer og bygninger.

»Lavenergiklasserne og den måde, mange har taget dem til sig på, er den mest revolutionerende ting, der er sket i byggebranchen i ti år. Det at have et veldefineret system har virkelig ændret hele branchen. Hvis man kan finde en god måde at lave bæredygtighedsmærkning på, så vil det kunne få samme effekt,« siger han.

En af forudsætningerne for at kunne lave præcise bæredygtighedsberegninger er, at man kan få langt flere og mere standardiserede data om byggematerialer end i dag, siger Niels Bruus Varming fra Cowis afdeling for bæredygtigt byggeri.

»Vi mangler virkelig en database med objektive oplysninger om miljøpåvirkningen fra forskellige byggematerialer. Vi har selv undersøgt hovedbestandelene som beton, stål og træ, men det er meget svært at lave korrekte regnskaber. Nogle producenter vil gerne komme med deres tal, men andre vil ikke ud med dem. Og det er sjældent, bygherren vil betale for en egentlig undersøgelse af de hundredvis af materialer, der indgår i et byggeri,« påpeger han.

Men der er en ændring i gang hos byggematerialeproducenterne, mener civilingeniør og ph.d. Hanne Tine Ring Hansen fra Rambøll.

»Når vi snakkede med producenterne for et års tid siden, så var der ikke ret mange, der kunne give os tal. Men flere og flere indfører miljøledelsessystemer, og når vi snakker med dem i dag har de enten tal eller er i gang med at udarbejde dem. Der er helt klart en anden mentalitet i dag,« siger hun.

(forkortet)
Læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren den 28. maj.
Abonnenter kan logge på og læse artiklenHER.

Dokumentation

Se videopræsentation af Vestas' bæredygtige byggeri
Læs mere om den amerikanske LEED-standard

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Meget imponerende præsentation, Man må håbe at de mange beregninger som Cowi har foretaget har en større grad af virkelighed end deres omdiskuterede el kabel beregning i samme bygning. Bortset fra det finder jeg bygningen både flot og gennemtænkt.

  • 0
  • 0

Her har vi så et meget fint byggeri, som er isoleret fra det omkringliggende bysamfund med hensyn til energi. Det kunne være interessant at sammenligne den valgte løsning med en løsning, hvor byggeriets energiforsyning i stedet er en del af lokalsamfundet mht. fjernvarme, evt. fjernkøling og muligheden for at bedre at udnytte fælles effektive vindmøller. I denne sammenligning kan man kvantificere bæredygtigheden dels i samfundsøkonomisn (ressourcer og miljø), dels i lokalsamfundets økonomi (social bevidsthedhed).

  • 0
  • 0

Jeg har svært ved at se det bæredygtige i dette byggeri, forstået derhen, at der ikke tales noget om hvilket energiforbrug der medgår til at opføre bygningen, genanvendelse af materialer osv.

Man er gået meget i detaljen med mange ting, og det er da godt. Dog undrer det mig, at man ikke i højere grad har integreret solceller i de store facadearealer, produktionen af solstrøm i den nuværende udformning er jo ret lille i forhold til hvormeget så stort et kontorhus forbrug.

I bæredygtighedssammenhæng og energisammenhæng, forekommer det mig, at et cirkelformet eller kvadratisk byggeri skulle være det mest energieffektive, men man her bygger i 5 "blokke", hvilket vel øger både materialeforbruget og energiforbruget til både varme og køling pga. det øgede overflade areal.

Ikke tvivl om, at det bliver et markant byggeri, og med mange gode tiltal bygget ind. Men mht. bæredygtighed er der vist stadig meget at komme efter - eller hvad?

  • 0
  • 0

Det er en rigtig fin bygning og ser super fed ud, men hvor er det revolutionen?? Vi har i Danmark meget bedre eksempler på byggeri og byggesystemer end dette platin amerikanske. Jeg forstår godt at det på det amerikanske marked vil være et salgsargument at deres hovedsæde er lavet efter platin standarden, men det er stadig håbløst bagud i forhold til hvad vi i DK kan fremvise!!! Hvorfor så lav genanvendelses grad? hvorfor regionalt inden for 800 km. når det hele kunne være leveret fra producenter inden for 100 km? Et sådan projekt stiller flere spørgsmål end det giver svar. Fedt projekt, men håbløste bagud i forhold til tiden!

  • 0
  • 0

Om Cowis revolutionerende ide med at anvende 2,5mm2 ledningsdimensioner istedet for 1,5mm2 vil blive implementeret i dette byggeri ? Ja jeg spørger bare

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten