Vestas åbner stort udviklingscenter i Portugal
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vestas åbner stort udviklingscenter i Portugal

Vestas vindmølletransport

Nem adgang til ingeniører fra nærliggende universiteter og forskningsinstitutioner er ifølge vindmøllegiganten Vestas årsag til, at man nu vil oprette et stort udviklingscenter i Porto-regionen i det nordlige Portugal.

Ifølge en pressemeddelelse fra Vestas skal centret ses som en del af Vestas' igangværende forsknings- og udviklingsaktiviteter, der omfatter centre i Storbritannien, Norge, Tyskland, Indien og i firmaets hovedkontor i Aarhus.

Læs også: Vestas kaster sig over energilager-teknologi

Centret skal udvikle såkaldte '​​kerneteknologier' til Vestas' produktportefølje, og selskabet er allerede begyndt at rekruttere personale.

Vestas forventer at have ansat mindst 80 personer ved udgangen af ​​2017, og at centret vil beskæftige flere hundrede ingeniører i 2020, når opbygningen er afsluttet.

Læs også: MHI Vestas skal bruge op til 50 ekstra ingeniører

Ifølge Vestas giver netop Porto-området adgang til ingeniører – uddannet på universiteter af høj standard – med færdigheder inden for netop de områder, som Vestas har brug for, nemlig elektro-, maskin- og software-ingeniører.

»Ved at etablere et yderligere udviklingscenter styrker vi vores F & U-kræfter gennem den store pulje af talent, der er til rådighed i Porto-regionen,« siger direktør og CTO Anders Vedel, Vestas, i en pressemeddelelse.

Læs også: Vestas udvider stort i Nakskov og på Lindø

Vestas vurderer i øjeblikket forskellige steder i Porto-regionen for at oprette centret.

Indtil en mere permanent lokalitet er fundet og gjort tilgængelig, vil Vestas operere fra kontorer i Videnskabs- og Teknologiparken ved Universitetet i Porto (UPTEC).

Kommentarer (0)