Vertikalt landbrug i Singapore skal levere 500 ton grøntsager om året

Illustration: Heidi Roborg Storgaard

I Singapore har man en ambitiøs ambition om, at 30 procent af byens ernæringsbehov skal komme fra lokale producenter inden 2030.

Som led i bestræbelserne på at opfylde den målsætning er den tyske virksomhed &ever nu ved at etablere et enormt vertikalt landbrug, der årligt vil kunne producere 500 ton grøntsager til indbyggerne i Singapore.

Det skriver mediet The Business Times.

»Vi kan producere op til 500.000 kilo bladgrøntsager om året – friske og lokalt producerede direkte på stedet. Forestil dig en indendørs gård på størrelse med et kæmpe varehus, hvor salat og urter vokser på hylderne,« forklarer &evers administrerende direktør, Henner Schwarz, i et interview med The Business Times, hvori han uddyber:

»&evers stærkt automatiserede teknologi giver perfekte betingelser med hensyn til vand, lys og næringsstoffer. Dette producerer nærende, velsmagende, pesticidfrie bladgrøntsager til lokale forbrugere og eliminerer CO2-tung lufttransport. Vi planlægger et lignende anlæg med jordbær i 2022«.

En promille af ambitionen

Ifølge tal fra Miljø- og Fødevareministeriet indtog en gennemsnitsdansker 160 gram grøntsager om dagen i 2008. På årsbasis bliver det i alt 58,4 kilo grøntsager, hvorved &evers anlæg i Singapore vil kunne dække godt 8.561 danskeres årlige behov for grøntsager.

Antager vi, at de 5,8 millioner indbyggere i Singapore har nogenlunde samme behov, som danskerne havde i 2008, vil de 500 ton grøntsager således dække 0,14 procent af Singapores samlede årlige behov for grønt på 338.720 ton.

Det er med andre ord foreløbigt en dråbe i havet, men når det er sagt, så er der store potentialer i at høste grøntsager på denne måde, hvor salat kan høstes 15 gange om året frem for to som på en almindelig mark.

Og så udvides potentialet for anlæggets bæredygtighed såvel som typer af afgrøder, der kan dyrkes i anlægget, fortsat.

»Vi har investeret mange år i udviklingen af ​​vores teknologi og kombineret en lang række forskellige faktorer. For eksempel giver vores lukkede system os mulighed for at spare op til 95 procent vand i produktionen,« siger Henner Schwarz og tilføjer:

»Vores dryponics-teknologi er en særlig membran, hvorpå planterne kan vokse sunde og beskyttede mod skadedyr eller sygdomme. Af den grund bruger vi ikke pesticider, da vi simpelthen ikke har brug for dem.«

68 store anlæg kan indfri ambitionen

Foreløbigt opererer &ever, som i august blev opkøbt af den norske rival Kalera, i Europa, Asien og Mellemøsten, hvor virksomheden har designet alt fra mindre anlæg til enorme anlæg.

Anlæg, der dog fortsat kun er på tegnebrættet, mens som muliggør masseproduktion af babybladgrøntsager i faciliteter, der kan bygges på mindre end 10 måneder, og som kan producere op til 1.500 ton grøntsager hvert år, skriver The Business Times. Bliver vi ved tankeeksperimentet fra før, vil det med sådanne anlæg kræve lige i underkanten af 68 af disse megaanlæg for at indfri Singapore ambition om, at 30 procent af byens ernæringsbehov skal komme fra lokale producenter inden 2030, når vi alene ser på grøntsagerne.

Virksomhedens hidtil største vertikale landbrug er opført i Kuwait og kan producere godt 200 ton grøntsager om året. Og det er ganskevist i et område, hvor det ellers ikke ville være muligt at dyrke grøntsagerne som følge af det ekstreme klima.

Megaanlægget i Singapore, der opføres med et stort statsligt tilskud, bliver &evers markant største anlæg til dato og forventes sat i drift fra begyndelsen af 2022.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

50 ton? Imponerende!

Man skal starte et sted. Et typisk dansk landbrug producerer næppe heller imponerende mængder kød eller afgrøder, set i forhold til det samlede danske forbrug - men alle landbrugene tilsammen gør.

Og holder de angivne data for disse anlæg, så har de klart enormt potentiale:

  • der anvendes kun ca. 0,5% af det areal tilsvarende konventionelle landbrug ville behøve (principielt kunne de vel - i byer - endda placeres på toppen af (høj)huse mv., og dermed principielt slet ikke bruge plads.
  • der anvendes kun netop den gødning der er behov for, og der udledes derfor ikke gødning til miljøet.
  • der anvendes ikke pesticider, og - igen - selv hvis der gjorde ville mænden være meget mindre og intet af det ville ende i miljøet.
  • varene kan prodcueres midt i en storby, så transport minimeres, og varene når forbrugerne så frisk som muligt.
  • man vil kunne dyrke afgrøder som ellers kræver et andet klima, og dermed - igen - undgå transport.
  • energiforbruget til sådanne anlæg kan dækkes af VE.

Så fordelene er massive - ikke mindst hvis der fokuseres på "problematiske" afgrøder som i konventionelt landbrug ellers typisk giver anledning til særligt store miljøpåvirkninger/energiforbrug/skovrydning mv. Landbruget ville med et slag kunne gå fra at være den stor klima og miljøsynde til at være nærmest uproblematisk - særligt hvis det kunne kombiners med "laboratorieproduceret" kød. Og samtidigt ville man få mindre tab (pga. dårligt vejr, svamp, insekter mv.) samt bedre kvalitet og smag. Endelig ville det tillade "landmænd" i langt højere grand at leve og bo hvor de ønsker (i byen eller på landet), da disse anlæg kan placeres hvor som helst.

  • 10
  • 4

Når man nu slår på de energimæssige fordele, ville det klæde Ing.dk at oplyse om disse anlægs faktiske energiforbrug til de enorme mængder lys, de kræver. Jeg synes, man skal lægge mærke til, at anlægget skal producere bladgrønt. D.v.s. salat, spinat , krydderurter mm, som jo udgør en forsvindende del af landbrugsproduktionen. Det er formentlig urealistisk at producere "bulkafgrøder" som kornsorter, bønner, græs mm på den slags anlæg.

  • 11
  • 1

Når man nu slår på de energimæssige fordele, ville det klæde Ing.dk at oplyse om disse anlægs faktiske energiforbrug til de enorme mængder lys, de kræver

Jeg skal ikke kunne sige hvad energiforbruget er, men disse producenter skal jo betale for deres energiforbrug - lige som alle andre forbrugere, så energiforbruget - hvis det er stort - må jo slå igennem på prisen på deres produkter. Pt. kan man fx. købe produkter fra Nordic Harvest i Bilka og Føtex, se https://www.nordicharvest.com/nyt/nordic-h... hvor det bl.a. fremgår at prisen på produkterne er den samme som for tilsvarende økologiske produkter.

  • 2
  • 2

Hvis Ingeniøren tog sig lidt sammen, så kunne det måske blive til en informativ artikel istedet for at bare oversætte en af de utallige PR artikler fra Singapore (som jo bekendt har en presse der styres stramt og er regeringens talerør).

Hvis man gjorde sig den ulejlighed, ville man bl.a. se at: - Der er 8 firmaer som pt. nyder godt af SG regeringens støtteordning (hvor firmaet i artiklen er et af dem). - Der er ca. 5 firmaer som har forsøgt sig, men er stoppet igen. - Lokale firmaer som er/var med, har svært ved at skabe en model som kan skalere og eksporteres. - Man satser primært på planter med grønne blade, som vokser hurtigt. Dvs. man har ikke en god løsning for andre afgrøder. - Man forsøger at konvertere nogle af de mange lagerbygninger, som ikke anvendes (pga. byggeboom og koks i verdenshandlen). - Det er meget svært at konkurrere med traditionel landbrug pga. stort el-forbrug (trods seneste LED teknologi) og høje energipriser. - Der satses hårdt på automatisering, hvorfor kun få job skabes. - Der er næsten ingen fokus på hvordan man skal håndtere denne type landbrug politisk i lande hvor der er meget traditionelt landbrug med folk som evt. mister jobbet (ikke noget man bekymrer sig over i SG...).

  • 7
  • 0

samt bedre kvalitet og smag.

@Ebbe

Hvad er bedre kvalitet ?

Det at det se pænt ud, eller.................... ?

Hvem skal diktere hvad der smager bedst ?

Sælger, køber eller dig/mig.

Den eneste kvalitets parameter urban farming har, der kan være værd at nævne er begrebet: Friskplukket. Og det kun i det omfang de rent faktisk er friskplukket, dvs få timer.

  • 3
  • 2

I Singapore, arbejder man på en grad af indenlandsk forsyningssikkerhed for fødevarer.

I Danmark arbejder vi nok mest på at skubbe landbruget ud ad landet.

Så kan vi så købe brasiliansk oksekød, og få flisen fra den kværnede skov med i købet. Begge dele leveret over en afstand på mindst 10.000 km

  • 6
  • 7

I Danmark arbejder vi nok mest på at skubbe landbruget ud ad landet.

Det må du meget gerne uddybe. Jeg ikke bekendt med at nogen forsøger at "skubbe" landbruget ud af Danmark. Hvad man derimod gør er generelt at prøve at mindske landbrugets miljøpåvirkning, ved fx at fremme økologisk landbrug, udtage lavtliggende jord, samt forsøge at få forbrugerne til at mindske forbruget af kød og i stedet spise mere grønt. Dette hhv. mindsker udledningen af nærringsstoffer og pesticider, mindsker udledningen af klimagasser og mindsker arealforbruget.

  • 6
  • 2

Det må du meget gerne uddybe. Jeg ikke bekendt med at nogen forsøger at "skubbe" landbruget ud af Danmark.

@12 Ebbe, Jo, mig. Og det kommer op i mig, hver gang dansk landbrug berettiger deres store tryk på vores natur-resourcer med, at verden sulter. Eksporten til Kina springer først i erindring. Hvordan kan en gammel lukket kultur eksistere med 1 mia hoveder uden at have styr på deres egen fødevaresikkerhed? .. og stadig have overskud til at byggen verdens største mur med mørtel af klæbe-ris. Gennem tiden har vi perifert i nyhedsstrømmen mærket kinesiske sult-katastrofer i utroligt omfang. Mig bekendt har disse katastrofer været associeret til oversvømmelser af Den Gule Flod som har ødelagt høst og mennesker. - Dét problem er kommet langt med den store dæmning. At det nu er bekvemt for Kina at importere er en helt anden sag ... i Kina er der sikkert mange der ikke vil savne det svineri deres eget landbrug kan præstere.

  • 1
  • 4

Det må du meget gerne uddybe. Jeg ikke bekendt med at nogen forsøger at "skubbe" landbruget ud af Danmark

Vores opstemte politikere har lovet 70%-reduktionen, og må nu rasere skov og sørge for at CO2-tung produktion skubbes udenlands.

Tror I klimabekymrede virkelig på, at det danske CO2e-aftryk på noget tidspunkt er gået nedad? Som i: en (delta)dansker mere, forårsager X udledning, plottet over en fremadskridende årsskala.

Ud over talfifleri, er den nemmeste vej til pindemadder og taksigelser i Paris, at skubbe de problematiske industrier ud af landet.

Landbruget er nemme ofre: få interessenter, især blandt de højtråbende byboere.

Prøv at gøre det samme ved brændeovnene eller at påpege at de der får børn, er dem der på sigt forårsager størst udledning. Så ser vi hvad politikerne så belønnes med.

  • 6
  • 5

mener du ikke, der er et (AGW) problem?

CO2e-udledningens indvirkning på Jordens temperatur er overdrevet, og det der undrer mig mest, er at ingeniører, som, for ihvertfald nogens vedkommende, må forventes at have erfaringer med modellering og simulering, æder det råt.

Når korrelation er til de klimabekymredes fordel, er kurvelighed et bevis. Når modeller "justeres", som det frisk kaldes, var modellerne korrekte før, og er nu endnu mere korrekte.

Når en eller anden oversvømmelse eller lignede finder sted, antydes det kraftigt af politikerne, at det er vores eget forbrug der er skyld i det. Hvilket for så vidt er rigtigt, når man tænker på at tørst efter areal, har gjort at steder hvor man ved at naturen vil rasere med mellemrum, bliver bebyggede.

Når man spørger om, hvorfor Danmark ikke længere ligger under 3 km is, er der ikke rigtigt noget svar, udover at temperaturændringerne sker i hidtil uset tempo. Og man ignorerer at usandsynlige hændelser sker igen og igen, af den simple grund at når man screener for et stort antal af usandsynlige hændelser, sker der usandsynligheder hele tiden.

Mig bekendt, er der ingen der har stillet modellernes ur tilbage til 1820, for så at udregne klimaet frem til og med idag.

Historien er i det hele taget tynd, og højtråbenhed har forlængst overtaget fornuftige argumenter, samtidig med at medierne bare kører løs - upåagtet at journalister stort set ikke har forudsætning for andet end at holde mikrofonen, når det kommer til tekniske diskussioner.

Halvlederindustrien har måske omsat for 10.000 milliarder dollar i de omtrentlige 30 år hvor computersimulering har været anvendt til at designe produkterne, og halvledere kan altså testes i laboratoriet, samtidig med at spin around tiden ikke er 100 år, men 3 måneder. Og så er jordens klima altså et system 1000x mere kompliceret end halvledere.

Kom hellere over til the dark side. Alt taler for det.

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten