Vertikalmølle i Nordjylland kollapset
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vertikalmølle i Nordjylland kollapset

Foran herregården Knivholt i det sydlige Frederikshavn ligger den ene af herregårdens to demonstrationsmøller nu som forvredne metalstykker.

Den måtte lade livet, da vindstød på op til 25 m/s ramte de to møller søndag, skriver Nordjyske. Mølletårnet er ifølge avisens oplysninger brudt lige over de svejsede forstærkninger ved fundamentet.

Møllen ses herunder i en video fra efteråret 2015.

Bestyreren af Knivholt spekulerer over for Nordjyske i, at der kan have været en svaghed eller en mindre revne i konstruktionen, der har ført til uheldet.

Leverandøren er lukket

Møllen blev opsat i efteråret 2015 og har været udsat for væsentligt hårdere vind, end det var tilfældet i søndags.

Der er tale om en såkaldt vertikalmølle, der har møllevingerne placeret i en krans omkring mølletårnet, fortæller Nordjyske.

Leverandøren af møllen, virksomheden Vertical Wind Power eksisterer ifølge avisen ikke længere, da ejeren er død.

Svejsesømme er ofte det svage sted når udmattelsesbrud forekommer.
Det kunne have været interessant med et foto af brudstedet.
En påsvejst "forstærkning" er ofte lige det modsatte.
Nemlig en kærvanviser for et kommende udmattelsesbrud.
Kraftpåvirkninger på under 10 % af stålets brudstyrke er nok til at et udmattelsesbrud kan forekomme.
En påsvejst "forstærkning" koncentrerer kraftpåvirkningen i et meget lille område og virker derfor som en svækkelse af hele strukturen.

  • 4
  • 1

Er det ikke snarere HAZ omkring sømmen der bliver det svage punkt?
Jeg er ikke hverken mekanisk ingeniør eller metallurg, men jeg har svejset temmelig en del og skal man flå tingene fra hinanden (hvad så end årsagen hertil kan være), så er det sgu ikke sømmen, der går først.

  • 4
  • 0

Kan sådan en mølle overhovedet lukkes ved orkaner eller lignende. En normal mølle kan jo dreje sig og stille sig langs med vinden, men den her er jo på i hele tiden.

  • 0
  • 2

Som jeg har forstået det, så giver de ikke særlig meget strøm.
Er der nogen herinde der ved hvad det koster at lave en KWh på en husstandsmølle, gerne med renter, afskrivning og vedligehold.

  • 1
  • 3

Du godeste hvor er sådan en mølle belastede for øjnene at se på.

Hmm - smag og behag. Jeg synes faktisk at den er pænere end de traditionelle vindmøller. Der står i øvrigt også en "til højre" lige inden man kører over Storebæltsbroen i retning vest.

Jeg tænker dog at man burde kunne forbedre udnyttelsesgraden af vingerne, hvis man satte en "halvskærm" på den del, som er i modvind. Skærmen skulle hængsles på centeret og dreje med vinden.

  • 1
  • 1

Jeg tænker dog at man burde kunne forbedre udnyttelsesgraden af vingerne, hvis man satte en "halvskærm" på den del, som er i modvind

Det kunne syntes logisk, men er det nok ikke på alle typer VAWT.
Ole Boye i første indlæg hævder, at der er tale om en Darrieus rotor.
Darrieus princippet handler ikke om at køre i mod- eller medvind, men mest i sidevind, hvis det overhovedet virker.
Hvor finder man en princip beskrivelse af denne specifikke mølle?

  • 0
  • 0