Verdenssalget af elbiler accelererede i 2020 trods corona

Illustration: Volkswagen

Salget af el- og pluginhybrid-biler steg sidste år med 43 procent til mere end tre millioner på verdensplan, mens det samlede bilsalg faldt med 14 procent under corona-pandemien.

Det viser tal fra databasen EV-Volumes, som skriver, at »det, der startede med en hidtil uset økonomisk nedgang under den første covid-19-bølge, blev en succeshistorie for elbiler i Europa«.

I Europa accelererede salget af elbiler (BEV) og pluginhybrid-biler (PHEV) hurtigere end andre steder i verden og overgik for første gang siden 2015 det kinesiske salg af grønne biler.

I Europa blev der i 2020 registreret næsten 1,4 millioner BEV+PHEV svarende til 137 procent mere end i 2019, selvom det samlede europæiske bilsalg faldt med en femtedel.

Dermed voksede de grønne bilers andel af det samlede bilsalg fra 3,3 procent i 2019 til 10,2 procent i 2020.

»Det var kombinationen af nye attraktive modeller, øgede incitamenter fra grønne genopretningsfonde, 95 gram CO2-kravet, kraftigt forbedret tilgængelighed og intens promovering af elbiler,« skriver EV-Volumes som grundene til stigningen.

Boomet i det europæiske salg af elbiler startede i juni og juli og nåede sit højdepunkt i december med næsten 285.000 salg med en andel af det samlede salg af biler på 20 procent.

Uden for Europa forløb den grønne vækst langsommere, men var stadig signifikant, skriver EV-Volumes. I Kina steg salget af BEV+PHEV med 13 procent til en samlet andel på 5,5 procent, mens salget i USA steg med 4 procent.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan ikke godtgøre, at 'noget' (her (el)bilsalget) accelererer i et tidsinterval (in casu et (kalender)år), medmindre der oplyses salgstal for dele af tidsintervallet (dage, uger, måneder fx.).

Man kan derimod hævde, at tallet voksede i 2020!

  • 5
  • 2

Tag nu PHEV'er ud af elbil-regnskabet.

Også kan PHEV komme igen når bilfabrikanterne laver et system der automatisk rapportere til myndigheder og byer der i fremtiden vil blokere for fossil køretøjer i bymidten. Rapportere hvor effektivt brugeren udnytter teknologien. Det vil så bestemme div afgifter og adgang. Gætter på det bliver et kinesisk firma der kommer først.

  • 5
  • 10

Hej.

PLUGIN-HYBRIDER :

Det store problem ved plugin-hybrider er at der er risiko for, at nogle personer kommer til at køre for lidt på el og for meget på benzin/diesel. Dels er batterierne i mange plugin-hybrider så små, at man ikke kan køre ret langt på el. Dels "glemmer" nogle personer at lade dem nok op.

På den anden side kan plugin-hybrider bliver en vigtig grøn brik, hvis batterierne bliver lidt større og hvis folk husker at lade dem op.

ELBILER :

Mig bekendt er der ved at være mangel på chip til biler. Så måske bliver bilproducenter nødt til at begrænse produktionen af elbiler i en periode. Dog kommer VW ID4 fra VW Folkevogn vist snart på markedet.

https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-biler/2020-1...

Venlig hilsen Jan, Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed

  • 1
  • 23

Det er imponerende fremskridt for elbilers markedsandele. Både kunder og producenter handler langt overvejende på økonomiske fordele. Det ville være sundt om disse var naturligt opstået, men salget er desværre i høj grad et udtryk for politisk spil.

Jeg har læst at de store europæiske producenter skulle sælge i omegnen af 10% biler med ladestik i EU for at undgå bøder på 95g kravet. Det har haft den effekt at det har været 'rentabelt' at sælge elbiler med tab op mod 10.000€. Dertil kommer tilskud til elbiler i mange lande og afgiftsbegunstigelse i bl.a. DK og N. Nogle har valgt at købe 'kvoter' af f.eks. Tesla for at undgå bøder og på den måde har Tesla fået overskud.

Det er et uigennemskueligt cirkus. Jeg gad godt vide om der overhovedet (nogensinde) er produceret en elbil der kunne sælges med overskud. Eller om det hele bare er en stor boble af skattekroner og private investeringer.

  • 2
  • 20

Det er bare et problem at stort set samtlige danske motorjournalister lovpriser PHEV'erne til skyerne og er helt oppe at ringe over hvor billige de er blevet efter de nye afgifter. Man skulle næsten tro at de blev betalt for deres holdninger.

Tænk hvis disse motorjournalister faktuelt er begejstrede for visse hybridbiler, på grund af de kombinationer de fungerer i. Måske er der endda hybridbilejere der deler denne begejstring. Måske er det en mulighed.

  • 10
  • 16

Det vil godt nok være bøvlet at håndtere. Så skal computeren jo gætte sig til om den må bruge eldelen, hvor den nu (går jeg ud fra) bare prøver at køre så meget på el som muligt.

Nu var oplægget at bilfabrikanterne skulle lave et system som forbyder hybridbiler adgang til byerne, så vi er inde på noget teknisk noget som skal opfindes.

Så hvis hybridbilbilisterne partout skal ind i byen,skal de sørge for at lade op til denne kørsel.

  • 2
  • 4

Ja altså systemet til at undgå at bruge brændstof i byerne er ret nem, men jeg tror virkelig ikke det er nogen god ide generelt.

Folk vil jo være nervøse for at bruge el i dagligdagen, i tilfælde af at de har behov for at køre i byen. Og pludselig har de en ICE der lige kan snuppe et par kilometer på el i byen en gang imellem.

  • 6
  • 1

Det virker helt barokt at udskamme PHEV biler for at køre på brændstof det halve af tiden (https://fdm.dk/nyheder/bilist/2020-09-plug...) og opdrømme alskens foranstaltninger der skal ulovliggøre dette i byerne, når +2mill danskere er afhænge af en ren fosilbil og når dem der bor i lejlighed ikke har mulighed for at lade en elbil under rimelige forhold. Og ude af fokus, når busser og lastbiler alligevel oser rundt i gaderne.

Eldrift, både PHEV og ren el, virker bedst ved lav fart og mange start stop. Mere komfort og større energibesparelse. Danskere er om noget til fals for en besparelse, så hvorfor ikke antage at de tager den vind-vind der er ved at køre strøm i byen så meget som muligt?

  • 10
  • 16

PHEV er en nødvendig overgangs løsning. Lige som at Carl Benz også havde en hestevogn til konen. Det var degang man købte benzin på apoteket. Se nu lige lidt frem ad. Hvis alle gik over til BEV blev der kø ved ladestanderne. Og så kan man vænne sig til at køre elektrisk - ikke uvæsentligt.

  • 12
  • 16

Altså jeg er med på, at man KAN køre uden at lade en PHEV op. Men jeg har nu indtrykket af, at folk der insisterer på at prutte mest muligt CO2 ud helst køber rene Dieselbiler stadig. De fleste der køber en hybrid får en Clever ladeboks sat op (selvom det ren faktisk er en dyr løsning). Så de lader til fast pris og derfor er det mit indtryk, at folk bare sætte den til når de kommer hjem. Så de fleste sparer vel miljøet for 50km. på benzin pr. dag.

Jeg har selv en elbil som nr. 2 og har bestilt en hybrid som familiebil. Elbiler er endnu ikke nået helt dertil, hvor jeg har råd til den der opfylder vores behov. Er det dovent? Måske. Men jeg vil kunne køre til og fra arbejde på ren el, og kan også lade på arbejde, hvis jeg har brug for det. Til småture bruger vi for det meste Elbilen.

Et gæt er, at vores transport vil være 90% elektrisk. Det er jeg ok med foreløbig. (Jeg har også solceller på taget og hele familien har været vegetarer i 20år + det løse. )

Næste gang bliver det selvfølgelig 2 rene elbiler.

  • 14
  • 1

Nogle har valgt at købe 'kvoter' af f.eks. Tesla for at undgå bøder og på den måde har Tesla fået overskud.

Lige for ordens skyld: Tesla havde overskud i Q3, også uden credits, så den med at Tesla er en underskudsforretning uden disse credits, er en skrøne.

Men ja, disse credits betyder at Tesla kan investere mere og hurtigere, og på den måde bygge 3 gigantiske fabrikker ad gangen, i stedet for kun 2, uden at få underskud på bundlinjen.

Man kan sige at Tesla's konkurrenter har valgt at betale for Tesla's nye fabrikker, i stedet for at bruge pengene på at udvikle deres egne elbiler.

Det er et uigennemskueligt cirkus. Jeg gad godt vide om der overhovedet (nogensinde) er produceret en elbil der kunne sælges med overskud.

Ja, Tesla har solgt elbiler på bl.a. det amerikanske marked, uden tilskud, siden udgangen af 2019, ikke bare med overskud (>20% gross margin), men nok overskud til at kunne finansiere både en markedsvækst på 40-50% årligt, og hastig udbygning af Supercharger-netværket..

NIO har også positiv gross margin på bilerne, men der er endnu et stykke vej til overskuddet når bundlinjen. Om den positive gross margin kommer af at JAC er villige til at producere biler for dem med underskud, er dog ikke gennemsigtigt.

  • 13
  • 0

Lige for ordens skyld: Tesla havde overskud i Q3, også uden credits, så den med at Tesla er en underskudsforretning uden disse credits, er en skrøne.

Det er ikke korrekt. Tesla modtog i Q3 397mill USD for CO2 kvoter mod et overskud på 331mill USD.

I og med Tesla har andre forretninger end bilproduktion, kan man ikke direkte læse af bundlinjen om de tjener penge på selve produktion og salg af biler. Det var det, mit spørgsmål gik på.

  • 3
  • 0

For deres fremtid håber jeg, at samfundet vil udnytte sine ('fælles') ressourcer bedst muligt

hvilket åbenbart også andre gør sig (tilsvarende) tanker om:

In June 2019, some weeks before Parliament adopted the 2050 Net Zero target as law, the then chancellor Philip Hammond wrote to Prime Minister Theresa May, warning that her plan to reduce greenhouse gas emissions to net zero by 2050 was likely to cost the UK more than £1 trillion.

In his letter, the chancellor wrote that the costs meant that less funding would be available for schools, the police and hospitals, pointing out that Net Zero would render some industries “economically uncompetitive.”...

https://mailchi.mp/c78f6fae023b/government...

  • 0
  • 6

Lige for ordens skyld: Tesla havde overskud i Q3, også uden credits, så den med at Tesla er en underskudsforretning uden disse credits, er en skrøne.

Det er ikke korrekt. Tesla modtog i Q3 397mill USD for CO2 kvoter mod et overskud på 331mill USD.

Jo, det er korrekt!

De $331 mio var nettooverskuddet.

Overskuddet før skat var $555 mio.

Havde de ikke modtaget credits, havde overskuddet været $158 mio før skat, hvoraf der så skulle betales $60-65 mio i skat og minoritetsrenter, så nettooverskuddet havde været knapt $100 mio.

  • 12
  • 0

I og med Tesla har andre forretninger end bilproduktion, kan man ikke direkte læse af bundlinjen om de tjener penge på selve produktion og salg af biler. Det var det, mit spørgsmål gik på.

Nej, men du kan læse det højere oppe i regnskabet. Tesla specificerer altid automotive revenue, automotive gross profits og automotive gross margin, særskilt fra resten af forretningen.

I Q3 var automotive gross margin 27,7%.

De tjener altså 27,7% af salgsprisen, på de biler de producerer og sælger. At der ikke er helt så meget tilbage på bundlinjen, skyldes jo at de dels også producerer andre ting, der ikke er helt så overskudsmodne, bruger penge på udvikling af nye produkter, samt ikke mindst spenderer en hel masse CAPEX på nye fabrikker.

Uden regulative credits, havde deres automotive gross margin været 23,7%, hvilket stadig er markant højere end de fleste bilfabrikanter.

Så det burde være svaret på dit spørgsmål:

Jeg gad godt vide om der overhovedet (nogensinde) er produceret en elbil der kunne sælges med overskud.

  • 12
  • 0

De $331 mio var nettooverskuddet.

Overskuddet før skat var $555 mio.

Pokkers. Eller tak for det, selvfølgelig.

Jeg synes det er meget opløftende at der faktisk er nogen der kan tjene penge på el-biler. Det var jeg ikke klar over. Hvis det ikke var tilfældet kunne man frygte det var uholdbart (endnu, priserne har længe været på vej ned).

For de 'gamle' producenter er jeg stadig bekymret for hr og fru Jensen, som bare skal have en Polo, kommer til at betale for deres elbilseventyr. Pengene skal jo komme et sted fra, selvom der nok ikke er anden vej.

Min foretrukne elbil-nyhedskanal (Nextmove) beretter Tesla har sænket priserne på 3 i Tyskland så den lander på en frapris omkring 240.000kr uden tilskud (165.000kr med tilskud). Detå være tegn på de kan. Den bliver et piv-skarpt tilbud på brugtmarkedet om et halvt år.

  • 6
  • 1

Pokkers. Eller tak for det, selvfølgelig.

Jeg synes det er meget opløftende at der faktisk er nogen der kan tjene penge på el-biler. Det var jeg ikke klar over. Hvis det ikke var tilfældet kunne man frygte det var uholdbart (endnu, priserne har længe været på vej ned).

Det glæder mig. Hatten af for din modtagelighed og evne til at ændre synspunkt.

Lige for at sætte tallene i lidt perspektiv, automotive gross profit i Q1-Q3 sammenlagt, hhv 2019 og 2020:

Tesla .......... $2.989 mio ..... $4.733 mio

BMW ........ $2.999 mio ........ $176 mio

(BMW ........ €2.674 mio ........ €152 mio)

  • Tesla tjente omtrent det samme på at producere og sælge biler som BMW i 2019, selvom BMW solgte 6-7 gange så mange biler.
  • Tesla tjente 27 gange så meget på at producere og sælge biler som BMW i 2020, selvom BMW solgte 4 gange så mange biler.

Det faktum at Tesla allerede nu kan producere f.eks. en Model 3, sælge den i USA under samme markedsvilkår som en BMW 3-serie, til lavere pris og med markant højere gross margin, samtidig med at deres omkostninger på batterier fortsat rasler ned, fortæller alt om hvad ICE og olie-industrierne kan vente sig indenfor de næste blot 5-10 år.

De traditionelle bilproducenter kan vælge mellem pest eller kolera: Enten satser de ligeså lidt som hidtil på BEV, og mister i bedste fald deres relevans inden 2030, eller også satser de hurtigst muligt alle de milliarder de ikke har, i forsøg på at indhente Tesla på BEV.

Det nok primært det folk overser, når de undrer sig over at en bilproducent, der foreløbig kun producerer 500.000 biler om året, kan have markant højere markedsværdi end alle andre bilproducenter.

  • 10
  • 1

Det nok primært det folk overser, når de undrer sig over at en bilproducent, der foreløbig kun producerer 500.000 biler om året, kan have markant højere markedsværdi end alle andre bilproducenter

beror sikkert på det velkendte dictum, at forventningens glæde er den største!? Hvilket sikkert i høj grad styrer efterspørgslen - og dermed kursen ;) I gamle dage købte folk nok især aktier mhp. udbytte - i vore dage er det vist i meget høj grad i forventning om (yderligere) kursstigning (à là pyramidespil).

  • 4
  • 5

beror sikkert på det velkendte dictum, at forventningens glæde er den største!? Hvilket sikkert i høj grad styrer efterspørgslen - og dermed kursen ;) I gamle dage købte folk nok især aktier mhp. udbytte - i vore dage er det vist i meget høj grad i forventning om (yderligere) kursstigning (à là pyramidespil).

Så vidt jeg lige kan se, så udbetaler hverken VW, BMW, Daimler eller Toyota mere end 3% af deres markedsværdi årligt i udbytte, og Ford og GM ser ud til at være stoppet med udbyttebetaling, så det er vel ikke så underligt hvis investorerne foretrækker et selskab med fremtidsudsigt, fremfor disse fossile fortidslevn?

  • 11
  • 2

Det gør jeg ikke, men der er fortilfælde der ligner...IT factory...hvilket jeg bestemt ikke håber er tilfældet. Bortset fre det så er Teslaerne nogl flotte biler på alle parametre. De kan jo nærmest have en VW lupo i bagagerummet som redningsbil.

  • 2
  • 18

Det gør jeg ikke, men der er fortilfælde der ligner...IT factory

På hvilken måde ligner Tesla IT Factory?

Formåede IT Factory at omsætte produkter for $30 mia, og en markedsvækst på 56% årligt gennem 10 år?

Så vidt jeg husker, solgte de knapt nok et eneste produkt. "Salget" bestod af en udveksling af ordrer og fakturaer for software-produkter, mellem IT Factory og nogle fiktive udenlandske partnere.

Tror du de Teslaer, der kører rundt på vejene, med deres ejere bag rattet, er fiktive?

Elon Musk kunne have trukket sig tilbage og købt sig en ø i Karibien, for adskillige år siden, hvis det var rigdom, der drev ham.

I stedet har han gentagende gange satset HELE sin formue, for slet ikke at tale om hans personlige indsats, på Tesla og SpaceX, som statistisk set havde langt større chance for at fejle end at lykkes.

I dag står de to virksomheder øverst på listen over virksomheder i verden, som nyuddannede ingeniører drømmer mest om at arbejde for, og reslutatet er så overbevisende, at aktiemarkedet har takseret Tesla's værdi til $800 milliarder, hvilket har gjort Elon Musk til verdens rigeste på papiret.

Jeg synes ikke helt det ligner IT Factory!

Elon Musk's erklærede mål er at tvinge hele bilindustrien "kicking and screaming" over i elbiler, og skabe de nødvendige betingelser for en global bæredygtig energisektor.

Det kunne lyde som en romantisk drøm, som man skal være naiv for at tro på, men kan han realisere det, kan han ende han med at dominere et markedspotentiale på over 7 trilliarder (med "t"!).

Efter at have overtaget kontrollen i Tesla i 2007, annoncerede han en masterplan med 3 pumkter:

1) Producere og markedsføre en sexet, elektrisk sportsvogn, med uhørt lang rækkevidde og præstationer der kunne matche de dyreste Porscher, og sælges til et lille eksclusivt marked. 2) Bruge pengene på at udvikle en rummelig familiebil, med formidabel rækkevidde og præstationer, i samme prisklasse som Mercedes S-klasse, og sælges til et væsentligt større marked. 3) Bruge pengene derfra på at udvikle en mass-market elbil, som kunne matche BMW 3-serien, men, når TCO blev modregnet, ikke var dyrere end Toyota Camry og Honda Accord.

Han udtalte første gang i 2013, at målet med denne måde var at levere 500.000 biler i 2020, hvormed hele den etablere bilindustri og motorpresse lå flade af grin.

Nu, hvor han netop har leveret 500.000 biler i 2020, og ingen griner mere, er det næste mål at levere 3 TWh batterier om året i 2030, som blev fremsat under Battery Day i September 2020.

Bare halvdelen af 3 TWh er nok til 20 mio elbiler om året, med batteri som Model 3 og Model Y.

Den anden halvdel af en sådan årsproduktion, er nok til at eelektrificere ét land om året, på størrelse med Kalifornien, så det kan køre ø-drift på ren solcellestrøm!

Og et nyt land næste år, og næste år, og .......

Elon Musk har selv, gentagende gange, udtalt at han synes aktiekursen er uforholdsmæssigt høj, og han ser næppe selv nogen personlig værdi i at formuen vokser yderligere, hvilket den jo nok gør.

Til gengæld ved han godt selv hvilken unik betydning hans ideer og strategier har for de to virksomheder, hvorfor han er nødt til at fastholde en kontrollerende andel af aktierne, og når så aktiemarkedet værdisætter resultatet, som de gør, så kan han jo ikke undgå at blive verdens rigeste.

Man kan vel egentlig også argumentere, at hvis nogen skal være verdens rigeste, så skulle det vel helst være en med de bedste visioner for klodens og menneskehedens fremtid, og som har baseret hele sin forretning på få det til at ske?

Han har solgt sine luksusvillaer i Kalifornien, og slået sig ned i Texas, ikke fordi Texas på nogen måde er et mere attraktivt sted at bo end Kalifornien, men fordi det nu er der, det meste af hans arbejde foregår.

Da kampen var hedest i Fremont, under oprampningen af Model 3, overnattede han i et konferencerum i fabrikshallen, indtil problemerne var løst, og når han besøger projektet i Berlin, så bor han i en kontorcontainer på byggepladsen, selvom han kunne købe Hotel Adlon kontant, uden det kunne observeres på saldoen.

Den type går ikke op i penge, med mindre det fremmer deres mål.

  • 19
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten