Verdensmestrene fra Lyngby slår til igen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdensmestrene fra Lyngby slår til igen

Illustration: Joachim Rode

VIDENSKABENS TOP-5 - NOMINERET

Professor Leif Oxenløwe på DTU er indehaver af en verdensrekord. Faktisk flere. De drejer sig alle om højhastighedskommunikation over optiske fibre. Den seneste rekord præsenterede han på en konference i USA i juni sammen med sine medarbejdere på Center for Silicon Photonics for Optical Communications på DTU Fotonik, som Leif Oxenløwe står i spidsen for.

Den lød på transmission af ikke mindre end 661 terabit i sekundet over en enkelt optisk fiber. For at sætte det i perspektiv svarer det rundt regnet til dobbelt så meget som den totale internettrafik verden over. Kommercielle systemer kan i dag leveres med hastigheder, der lyder på 40 Gbit/s og 100 Gbit/s – altså mere end 1.000 gange lavere end DTU’s nye rekord. Man skal i den forbindelse huske på, at da DTU i sin tid forskede i gigabit-systemer, var de kommercielle produkter i megabit-klassen. Tiderne skifter.

Der skal udnyttes mange tricks for at presse 661 Tbit/s gennem en enkelt fiber. Det kræver flere bølgelængder, i det aktuelle tilfælde 80. Hver af disse skal udsættes for et avanceret modulationsformat, og endelig skal man benytte en særlig fibertype med flere kerner eller uafhængige kommunikationskanaler.; i dette tilfælde hele 30 kerner, hvor kommercielle optiske fibre har kun én.

Læs også: Ny DTU-verdensrekord i datahastighed: 661 terabit igennem ét fiberkabel

Et af de unikke elementer ved det eksperiment var en særlig chip, som DTU-forskerne selv havde fremstillet i materialet aluminium- gallium-arsenid. Den kan tage lyset fra en laser og brede det ud i såkaldt frekvenskam, hvor hver tand i kammen svarer til en bestemt frekvens eller bølgelængde, som data kan sendes på. Den helt store udfordring i den forbindelse har været at lave en chip, der kan transmittere et signal, der er lige så kraftigt, som den får ind.

I november blev EU-forskningsprojektet Photonmap, der ledes af DTU Fotonik og gennemføres i samarbejde med Fujikura og University of Southampton, tildelt en EU-forskningspris på en halv million euro.

Målet med Photonmap-projektet er at udvikle punkt til punkt-transmissionssystemer med højere kapacitet og lavere omkostninger og energiforbrug end i de nuværende systemer i stil med rekordeksperimentet fra juni. Ikke mindst det sidste er vigtigt, da kommunikationsteknologi samlet i dag står for omkring 10 pct. af verdens samlede elektricitetsforbrug, og forbruget vil være stærkt stigende de kommende år, hvis man ikke finder nye udveje.

Læs også: Rekordfiber fra DTU Fotonik udløser europæisk pris

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten