Verdensmarkedet støvsuget for store motorer og gear fem år endnu

Producenterne af store gear, elmotorer og lejer kan ikke følge med en umættelig global efterspørgsel. De investerer milliarder i nye fabrikker, men de vil først kunne dække behovet om to til fem år.

Efterspørgslen har især været høj inden for mineindustri, vindmølleindustri, cementindustri, kraftværksbyggeri, papirindustri og stålindustri. Alle industrier, som bruger gear og motorer i meget store størrelser.

Manglen på de store komponenter forsinker eksekvering af ordrer inden for de industrier, for eksempel cementindustrien, hvor FL Smidth har måttet øge leveringstiden med et halvt til et helt år.

»Jeg har været med i den her branche i 30 år, men jeg har aldrig set noget lignende,« siger administrerende direktør i Schaeffler Group Danmark, Brian Dumont Hansen.

Schaeffler er en af verdens største producenter af lejer med hovedkvarter i Tyskland.

»Jeg tror, det samlede verdensmarked for lejer er udvidet med 50-75 procent de seneste to-tre års tid,« siger Brian Dumont Hansen.

Markedet for store elmotorer er også ophedet.

»Vi har leveringstider fra nogle uger til et helt år. Jo større motorer, jo længere leveringstid,« siger Jens Peter Kristensen, Siemens, som er ansvarlig for motorsalg i Danmark.

Der vil gå fra to til fem år, før der er bygget nok kapacitet til at dække verdens umættelige behov for motorer, gear og lejer, vurderer flere kilder over for Ingeniøren.

I Danmark er der kun tre storforbrugere af store gear og motorer, FL Smidth og de to vindmøllevirksomheder Vestas og Siemens Wind Power. Alle tre har høje vækstrater og oplever lange ventetider på gear og motorer.

SKF bygger tre ny fabrikker

Svenske SKF, der producerer mere end en milliard kuglelejer om året, er en af de producenter, der har svært ved at følge med efterspørgslen.

»Vi har lange ventetider på store lejer. Det skyldes stor efterspørgsel fra mange industrier, først og fremmest vindmølleindustri, stålindustri, mineindustri og papirfabrikker,« siger informationsdirektør Lars G. Malmer, SKF.

SKF har gennemført mange tiltag for at presse mere ud af det eksisterende produktionsapparat, men det har ikke været nok, og de sidste to år har virksomheden besluttet at bygge tre nye fabrikker.

Den første åbnede i efteråret 2006 i Kina. Den næste vil stå færdig i slutningen af 2008 ved hovedkvarteret i Göteborg. Den tredje bygges i Indien og vil stå færdig i efteråret 2009.

Lars G. Malmer siger, at SKF dermed tror på, at virksomheden kan efterkomme efterspørgslen.

Aktieanalytiker Henrik Breum, Danske Bank, som følger SKF, er ikke så sikker.

»Vi står i en mangelsituation. Investeringen i Göteborg vil først få fuld effekt i slutningen af næste år. Jeg tror, at der stadig vil være mangel på lejer i nogle år, med mindre den globale efterspørgsel lige pludselig skulle blive alvorligt svækket.«

Mangel på stål

Både SKF og Schaeffler slås med mangel på de højlegerede stålkvaliteter, som bruges i kuglelejer, som også er et resultat af det globale boom.

»De lange ventetider er resultat af en kombination af mangel på produktionskapacitet og mangel på stål. Vi ville kunne producere mere i dag, hvis vi kunne få tilstrækkeligt med stål i de rigtige kvaliteter,« siger Lars G. Malmer, SKF.

En anden forsinkende faktor er mangel på maskiner. Såvel Schaeffler som SKF må vente længe på at få leveret maskiner til deres fabrikker.

Firedobler produktion

Verdens næststørste producent af gear til vindmøller, Hansen Transmissions i Antwerpen i Belgien, vil næsten firedoble produktionen i løbet af få år.

Hansen Transmissions kan i dag producere vindmøllegear svarende til antallet af vindmøller med en samlet effekt på 2.200 MW. Kapaciteten i Belgien vil i første kvartal 2008 blive udvidet til 4.500 MW, og Hansen Transmissions vil desuden bygge en fabrik i Indien, der kan klare 3.500 MW.

Udvidelsen sker efter nøje konsultationer med Hansen Transmissions- kunder om deres behov ud i fremtiden. Hansen Transmissions leverer blandt andet gear til Vestas. Selskabet blev i 2006 opkøbt af det store indiske vindmølleselskab Suzlon.

Salgschef i Hansen Transmissions-vinddivision Wim Deckx fortæller, at virksomheden i øjeblikket har leveringstider på 18-24 måneder.

»Årsagerne til den lange leveringstid er for det første, at der er lang leveringstid på lejer, dernæst at der er problemer med støbte emner og desuden noget mangel på råvarer. Vores egen produktionskapacitet sætter også nogle grænser,« siger Wim Deckx.

Flere af de involverede virksomheder, deriblandt Hansen Transmissions og FL Smidth, fortæller, at hvis man som kunde vil sikre sig leverancer, så skal man lave langsigtede aftaler med leverandørerne.

Balance om fire-fem år

Det store spørgsmål er, hvornår producenterne vil være på højde med efterspørgslen.

»Vi står i en mangelsituation, som vil vare nogle år endnu. Det er ikke problemstillinger, der forsvinder inden for kort tid,« siger Henrik Breum, aktieanalytiker hos Danske Bank.

»Problemet bider sig selv i halen, fordi nye investeringer i produktionskapacitet skaber ny efterspørgsel, blandt andet efter stål og andre råvarer,« siger han.

Lige nu er der meget høje vækstrater i vindindustrien, som giver stor efterspørgsel efter store gear. Salgschef Wim Deckx fra Hansen Transmissions forudser derfor, at der kan gå lang tid, før der er balance mellem udbud og efterspørgsel på markedet for gear til vindindustrien.

»Der er ikke balance om to år. Det er svært at vide præcis, hvornår balancen indtræder, for vi ved ikke, hvor meget ny kapacitet vores konkurrenter vil bygge. Men min personlige vurdering er, at der vil være balance om fire-fem år,« siger Wim Deckx.

Torsten Bech, økonom og aktieanalytiker fra LD Markets, mener, at tidspunktet afhænger af, hvor længe Kinas og Indiens voldsomme investeringer varer ved.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet kom først da de store energiselskaber skiftede strategi. Fra at være arge modstandere af al form for vedvarende energi knækkede filmen ligesom i Tysklands tidligere rød-grønne regeringstid , atomkraften blev udfaset. I stedet valgte man, skal vi sige ”kærlighedens omfavnelse ” og pengekassens magt. Nu kan alle se og høre elselskabernes positive attituder , møllerne i landskabet og væksten i det alternative. Men der er problemer vindmøllefabrikkerne kan ikke følge med på produktionslinierne og vindmøllerne kan ikke levere energi nok , når der er brug for den.

Men hvem er det der har bestilt så mange møller at vindmøllefabrikkerne ikke kan følge med ? Ja vi så det da der for nylig var kamp mellem det franske atomkraft elselskab Areva og Suzlon om opkøb af Repower et mølleselskab i Tyskland der bygger store møller. Og vi så det da DONG , ved at underbyde, satte sig på en ny møllepark syd for Lolland . Andre skulle ikke til fadet. Og hvem overtager efter DONG ved Lolland, det gør Eon sandsynligvis. Der foregår et spil i kulissen, hvor man simpelthen opkøber de mange mølleaktiviteter.

Elselskaberne har sat sig på førertrøjen og dirigerer hastigheden. Problemet kommer så når resten af verden også vil have del af den lukrative væksbranche, vindmølleindustrien. Og Kina og Indien med millioner af hænder lugter penge og udvikling , så bliver der naturligvis mangel på masser af reservedele, stumper og nye komponenter.

Engang var Danmark førende indenfor hele verdens vindmølleindustri. Dengang var der mindst 20 forskellige ideer for udvikling af vindmøllerne. Ikke alle brugte den nuværende trevingede hurtigløber med gear og generator som idegrundlag. Men det var den ide der ”sejrede” og i udlandet kaldes ”The danish concept”. Men der var også ideer om at hente kræfterne ned via en stor hydraulikpumpe. Og der var ideer om at benytte ringgeneratorer uden gear. I dag er det Enercon der løb med møllerne med den elektromagnetiske ringgenerator . Og mange mindre fabrikker i udlandet der satser på små mangepolede gearløse løsninger. Så der er muligheder uden så mange kuglelejer . Og der er muligheder uden anvendelse af så meget specialstål.

Da Suzlon købte Hansen gear i Belgien vidste alle at Vestas fremover ville få problemer med både priser og fremtidige leverancer . For hvorfor skulle en stor indisk konkurrent købe en nøglekomponentvirksomhed som en så stor gearfabrik uden en økonomisk bagtanke ? Derfor vil Suzlon i fremtiden kunne bestemme hvor hurtigt og hvornår Vestas kan få gear. Og også til hvilke pris købere af deres gearprodukter kan sælge egenproduktionen. At nu den almindelige vækst i vindmøllebranchen samtidig opsuger SKF produkter, specialstål og nøglekomponenter gør ikke situationen mindre kritisk og udviklingen interessant.

Da der kun er en vis mængde råvarer til rådighed per år vil enhver ekspansion give problemer. Det være sig atomindustrien, der pludselig har set uranen 3 doble i pris på et år. Eller olie forbrugere som må forholde sig til olie til 80 dollar per tønde råolie. Eller landmænd som nu ser kornpriserne fordoble på grund af de nye etanolfabrikker.

Der er mangel . og manglen bliver ikke mindre.

Mineralefterforskningen er intensiveret. i Grønland, Sverige, Finland og Rusland er efterforskningen steget væsentligt. Svenskerne vil hæve mineralrige gamle stålskibe. Og amerikanerne tror på et Klondyke i dybhavenes knoldede aflejringer.

Nu er så verdensmarkedet støvsuget for store gear og generatorer i en periode. Måske var det en ide at finde og bruge nogle af de andre veje , som var oppe og vende dengang VE oppe i omdrejninger.

Ian Jordan

  • 0
  • 0

"Lige nu er der meget høje vækstrater i vindindustrien, som giver stor efterspørgsel efter store gear. Salgschef Wim Deckx fra Hansen Transmissions forudser derfor, at der kan gå lang tid, før der er balance mellem udbud og efterspørgsel på markedet for gear til vindindustrien."

Dette downsizing-problem kan vel næppe være en overraskelse for initierede i branchen. Hvis man stopper anvendelsen af supertankers, jumbojets, store lastvognstog og erstater hver enhed med 200-300 mindre enheder, bringer man jo sig ganske automatisk ud i problem med leverandører, anden infrastruktur, etc. Generatorer i atomkraftværker er typisk i størrelsesordenen 400 MW. Der skal ca 250 store vindmøller til, for erstatte denne effekt!

  • 0
  • 0

Det handler ikke om at udnytte noget 100%. Det er et rent ingeniør mål. Ny teknologi kræver også nye måder at se verden på.

Det handler om hvad det koster pr. energienhed og hvor meget vi forurener pr. energienhed.

At så mange lande så samtidig har åbnet for støtten til vind, så efterspørgslen er braget i vejret, samtidig med en generel højkonjuktur i det meste af verden, og at Kina og Indien er ved at få gang i væksten, er ikke vindmøllernes skyld. Jeg vil kalde det et sammenfald af omstændigheder.

  • 0
  • 0

Atomkraften er som bekendt i praksis forureningsfri.

Vindmøllebranchen er meget fåmælt mht. prisen for vindenergi, men Vattenfall opplyser i sin Årsrapport 2006 på side 18-19, at vindenergi koster 66-82 øre (svenske) per kWh, og at

atomkraft fra et nyopført værk koster ialt 34-40 øre/kWh, hvoraf de 3,7 øre er skat medens drift, brændsel og slutdeponering udgør 5 øre/kWh.

Skal man være ingeniør for at anse elværker med en kapacitetsudnyttelse på omkring 20% + fuld backup for at udgøre et kolossalt resourcespild?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten