Verdenshavene forsures hurtigere nu end de seneste 300 millioner år

Verdenshavene bliver i øjeblikket sure med en hidtil uset hastighed. Faktisk ser det ud til, at havene forsures hurtigere end på noget tidspunkt i løbet af de seneste 300 millioner år.

De konkluderer en gruppe af forskere fra ti forskellige lande verden over, som netop har offentliggjort en rapport, hvor de samler al den nyeste forskning inden for havforsuring.

De mener, at forsuringen af verdenshavene vil blive forøget med samlet 170 procent set fra industrialiseringen og frem til år 2100.

Forskerne er ikke i tvivl om, at årsagen til den drastiske forværring af verdenshavenes tilstand skal findes i den menneskelige udledning af CO2, som hver dag tilfører 24 millioner ton CO2 til verdenshavene og dermed har ændret deres kemi.

Siden industrialiseringen er indholdet af CO2 i atmosfæren steget med omkring 40 procent, mens verdenshavene er blevet cirka 26 procent mere syreholdige.

De mest sammenlignelige forhold var for 55 millioner år siden, da store forandringer i havenes syreholdighed og økosystem førte til massedød blandt skaldyr. Men selvom havets pH-værdi dengang ændrede sig med stor hastighed, skete det stadig ti gange langsommere, end hvad forskerne ser i dag.

Store konsekvenser for økosystemet
Den hurtige havforsuring har betydning for økosystemet og biodiversiteten i verdenshavene og fører ifølge forskerne til, at en stor del af de havlevende dyr ikke vil kunne overleve under de nye omstændigheder. De vil derfor uddø inden år 2100.

Forsuringen er værst i det arktiske og det antarktiske hav, som på grund af deres lave temperaturer indeholder mere CO2. Derfor bliver de mere syreholdige meget hurtigere end resten af verdens have.

Ifølge forskerne vil forsuringen af havvandet i første omgang specielt have store konsekvenser for havdyr med skaller bygget af kalk. De har allerede iagttaget korrosion i sneglelignende havdyrs skaller, som kun vil forværres, efterhånden som havene blive mere syreholdige. Det kan ende med at have stor betydning for fødekæden i havet og påvirke fødevaresikkerheden for mennesker.

Efterhånden som havene bliver mere syreholdige, bliver deres evne til at absorbere atmosfærens CO2 mindre end i dag, hvor de er med til at holde temperaturstigninger i ave. Dermed vil havene spille en mindre rolle end nu i forbindelse med at regulere klimaforandringer.

Læs også: Stillehavets dybder holder på den globale opvarmning

Samtidig peger forskerne på, at forsuringen kun er én af truslerne mod verdenshavene. Hertil kommer effekten af den globale opvarmning, havenes forværrede evne til at optage CO2 fra atmosfæren, iltsvind, øvrig forurening og overfiskeri, som alt sammen har store konsekvenser for havenes økosystem.

Forsuringen kan på mere lokal plan modvirkes ved at tilsættes basiske stoffer såsom kalk, men på globalt plan er det ikke muligt i tilstrækkeligt omfang til at få betydning.

Den eneste langvarige og holdbare løsning på problemet er derfor ifølge forskerne at reducere CO2-udledningen markant for at forhindre, at verdenshavene ender med at blive drænet for liv.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes at have læst at "kulsyre" som dannes - altså H2CO3 er en meget svag syre, og der også samtidig dannes noget basisk, men jeg har ikke helt kunne læse mig til hvordan det helt nøjagtig går til. Men er det rigtig at havene bliver sure af Co2'en?

  • 7
  • 3

CO2 og forsuring? Jeg synes at have læst at "kulsyre" som dannes - altså H2CO3 er en meget svag syre, og der også samtidig dannes noget basisk, men jeg har ikke helt kunne læse mig til hvordan det helt nøjagtig går til. Men er det rigtig at havene bliver sure af Co2'en?

Kritisk sans er godt - men hvem her på ing.dk tror du kan give et bedre svar end de 18 eksperter der har skrevet rapporten? Og hvis nogen svarer benægtende på dit spørgsmål hvorfor skulle man så tro på mere på dem end på eksperterne?

Det er jo efterhånden blevet symptomatisk for debatterne herinde at dem der udtaler sig på baggrund af faglig viden må have en bagtanke - højst sandsynlig af privatøkonomisk art - fremfor bare at præsentere viden.

Karsten

  • 5
  • 4

Rapporten minder lidt om Verdensbankens: Hvis udledningen bliver ved og alt går som vi frygter osv, så falder PH åbenbart til 7,7 fra 8,1, altså stadig basisk. Variationerne fra sted til sted og over året er i samme størrelsesorden. Talen om at skaldyrenes skaller opløses er altså lidt tvivlsom, og jeg kan ikke lade være med at tænke over om ikke de samme dyr får mere kalk til rådighed. Kalkholdige mineraler opløses af H2CO3 og bliver derved til rådighed for skaldyrene. Andre artikler om emnet er meget mere tvivlsomme over effekten. Et sted at starte er her: http://www.co2science.org/index.php

  • 8
  • 9

...dem der udtaler sig på baggrund af faglig viden må have en bagtanke - højst sandsynlig af privatøkonomisk art - fremfor bare at præsentere viden

- oceanernes pH-værdi er generelt ~8; de er m.a.o. basiske. Så realiteten er altså, at de bliver mindre basiske:

Between 1751 and 1994 surface ocean pH is estimated to have decreased from approximately 8.25 to 8.14

Kilde:

http://en.wikipedia.org/wiki/Ocean_acidifi...

'Forsures hurtigere' (overskriften) kan vel således betegnes som en anelse '(skæv)vinklende'!? :)

  • 4
  • 4

Så vidt jeg har forstået fra en nylig opgave om forsurning af verdenshavene, så sker følgende:

CO2 reagerer med H2O og danner kulsyre (H2CO3) - kulsyren afgiver hydroner (H+ - brintioner) og danner bikarbonat (HCO3-), som også afgiver hydroner (H+ - brintioner) og danner karbonat (CO3)2-.

CO2 + H2O <--> H2CO3 <--> HCO3- + H+ <--> (CO3)2- + 2H+

Denne proces kan gå begge veje - og der forsøges hele tiden at skabe ligevægt (balance mellem syre/base) Hvis er er et overskud af CO2 rykkes processen til venstre, og omvendt ved underskud.

Antallet af H+ afgør hvor surt opløsningen er (verdenshavene). Jo flere H+'er, jo lavere pH-værdi.

Det er samtidig H+ der går ned og spalter CaCO3 (kalk) for at danne bikarbonat (til førnævnte proces). Dette efterlader Ca2+ som letopløselige ioner. Det er her skaldyrene og andre organismer der bruger kalk til opbygning af fx skeletter får problemer.

Please, correct me if I'm wrong :)

  • 13
  • 0

Højere partialtryk af CO2 betyder at mere CO2 bliver opløst i vand. CO2 reagerer så også med vand i en reaktion sådan: CO2 + H2O <=> H2CO3 som så er surt og afgiver en proton ved ca neutral pH: H2CO3 -> H+ + HCO3-

Masser af havdyr er vant til at pH i det omgivende vand er meget konstant så deres biologi hænger sammen med havets pH i stedet for at være robust mod ændringer.

Endnu en Wikipedia-side : http://en.wikipedia.org/wiki/Carbonic_acid

  • 6
  • 0

98% af CO2 er fra havet, mennesket er kun skyld i højest 2%. På grund af havets udslip af CO2 så bliver der mindre CO2 i havet men mere i overfladen.

  • 5
  • 7

Det er en sober fremlæggelse af kemien, imo. Så vidt jeg kan gennemskue problematikken må det være CaO (tilstede i feldspatter, magmatiske bjergarter) som i sidste ende er nødvendig for at neutralisere CO2'en (under dannelse af kalk og kalciumbikarbonat) .. eller andre alkali/metaller som osse kan danne stabilt karbonat.

  • 4
  • 0

Syreregns lave pH skyldes, at regnen optager SO2, NO2 & HCl dannet ved afbrænding, og får et indhold af svovlsyrling, salpetersyre og saltsyre, der er meget stærkere syrer end kulsyre.

Verdenshavenes forsuring kan da ikke alene skyldes CO2. Syreregn fra ovennævnte gasser må da også have en vis effekt, siden det lægger svenske og norske søer øde og erodere historiske bygninger?

  • 3
  • 0

Nu skete der jo en del mellem Perm og Trias, hvilket artiklen jo også henviser til (eller burde)

Ja, men ret konkret, så tyder meget på at sammenhængen var: Vulkanisme i nogle tusinder af år (Sibirian Traps) -> øgede drivhusgasser i atmosfæren -> opvarmning af havene og iltsvind -> Opblomstring af svovlbakterier -> frigivelse af store mængder H2S i atmosfæren -> forgiftning af det meste liv, svækkelse af Ozon-laget og nedbrud af planter pga. øget UV stråling.

Hvis vi vil teste teorien skal vi bare forsætte med at hæve atmosfærens CO2 indhold.

  • 5
  • 5

Kritisk sans er godt - men hvem her på ing.dk tror du kan give et bedre svar end de 18 eksperter der har skrevet rapporten? Og hvis nogen svarer benægtende på dit spørgsmål hvorfor skulle man så tro på mere på dem end på eksperterne?

Det kan du have ret i, men som sagt så har jeg bare læst det om kulsyre ifbm noget med tandhygiene og sådan, og ville sådan set bare vide mere. Jeg går ind for solceller, vindmøller, elbiler og mådenhold og alt det der. Så det var bare om nogen kunne forklare det for MIG, så jeg kunne blive klogere. Jeg kunne sikkert læse rapporten, men det har jeg så valgt ikke at gøre.

Men der var da nogle rigtig gode svar, så jeg BLEV klogere :-)

At vi skulle stå for 2% af havets CO2 - skabt på 100år, synes jeg sådan set ikke er "lidt". Det lyder voldsomt, når man tænker på hvor store mængder vand der findes på jorden. Håber vi kan få det stoppet i tide!

  • 2
  • 2

Er det ikke et lidt pessimistisk synspunkt? Der findes livsformer som kan leve i de mest ekstreme miljøer, såsom saltsyre; så hvorfor skulle havene blive drænet for liv? Hvis der er en ting som er tydeligt set over al den tid liv har eksisteret på Jorden, så er det at naturen inkl. dyr har en fantastisk evne til at tilpasse sig de mest utrolige forhold; derfor nægter jeg at tro på at havene bliver drænet for liv.

  • 4
  • 3

Det drejer sig vel ikke så meget om hvor meget havene bliver "drænet for liv", Ulrik. Men om hvorvidt menneskeheden finder det behageligt/muligt at leve af ekstremofiler, når mængderne af konsumfisk og andre fødeemner minimeres.

Det kan du naturligvis have ret i, men mennesket har lige som alle andre dyr kunnet tilpasse sig til forskellige forandringer, hvad enten det var pga. tilgængelige fødevarer, hårde sygdomme, eller andre ting; vi har altid formået at tilpasse os, enten biologisk (oftest) eller teknologisk/medicinsk (indenfor de sidste 2-300 år). Og mon ikke det gentager sig? Muligvis sker som under nogen situationer at det betyder en mindsket befolkning, men så overlever de bedst tilpassede og det samme gør deres efterkommere.

Jeg har ærligt talt svært ved at forstå menneskets angst for de forandringer den globale opvarmning kan medføre; hidtil har vi tilpasset os så meget andet, så hvorfor skulle vi ikke kunne det igen? Jovist, der sker måske en forandring i dyreliv, geografi og andre ting, men det er der jo alligevel sket gennem tiden som led i en naturlig proces; om end at det denne gang er acelleret pga. vores aktiviteter.

  • 3
  • 3

Det kulsure system er et buffersystem da den imaginære kulsyre er diprot. Vi taler altså om karbonat ioner og bikarbonat ioner der skal protoniseres for at gøre vandet mere surt. Det der karakteriserer et buffer system er at det er mest pH-følsomt over for de første dråber syre der tilsættes. Derefter skal der større og større mængder syre til systemet for at flytte pH-værdien mod det sure område.

Min påstand er at vi har set den største forsuring af verdenshavene ved at partialtrykket af CO2(g) stiger fra 280 til 400 ppm og mit bud er at pH ændringen er lidt mindre end 0,1. Og mit bud er at en ændring af partialtrykket til 800 ppm (om 100 år ?) vil føre til en yderligere forsuring på lidt mere end end 0,1 pH enhed.

Havets pH værdi er alt andet end lineært afhængigt af CO2´s partialtryk hvorimod opløseligheden af CO2 i verdenshavene må formodes at være lineært afhængig og følger Henrys lov.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

PS

De fremskrivninger der er i rapporten virker ikke videnskabeligt eller matematisk underbygget. Graferne er beskrevet med tekst som "meget lav udledning" eller "meget høj udledning". I stedet burde fremskrivningerne være underbygget med tal således at det klart fremgår hvad pH værdien er ved et givet partialtryk af carbondioxid. Derudover "kvantiseres" med procent tal og hvad betyder 170% mere surt måske?

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 1

Hej Peter. Nu optages CO2 jo ikke kun som en gas i vandet men omdannes til kemiske forbindelser, du kan derfor ikke anvende henrys lov før alle kemiske reaktioner er opbrugt. Det er efter min mening ikke muligt at sammenligne atsmosfæren og havet når det kommer til CO2 forureningen. Det kan meget vel tænkes at havet er en kæmpe buffer, og når den er opbrugt vil stigningen accelerere.

  • 0
  • 1

Christian, jeg ved ikke hvilken baggrund du har eller med hvilket belæg du udtaler dig? Men det er det rene vrøvl. Jeg er ikke uenig i rapporten men jeg synes den måde rapportens resultater præsenteres på er uprofessionel. Og overskriften på artiklen her på ing.dk:

“Den menneskelige udledning af CO2 har ændret oceanernes kemi, fastslår ny rapport. Forsuringen bliver derfor forøget med 170 procent frem til år 2100.”

kan man diskuterer. Det er først og fremmest den kemiske ligevægt af det kulsure kemiske system, som udgøres carbondioxid, hydrogencarbonat og carbonat, der ændres. Og denne ligevægt er en syre-base ligevægt.

Med hensyn til Henny lov så virker den jo med al tydelighed i det carbondioxid finder vej ned i havet.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

@Peter Hej her er Henrys lov: Henrys lov, (efter W. Henry), regel i kemien, der siger, at opløseligheden af en gas i en væske ved konstant temperatur vokser proportionalt med gassens tryk over væsken. Ved overtryk kan der således opløses større mængder kuldioxid i vand end ved atmosfæretryk; kuldioxiden frigives igen ved atmosfæretryk, et fænomen, der fx kendes fra kuldioxidholdige læskedrikke.

Som jeg læser rapporten er der tale om at CO2 går i forbindelse med Havets salte, hvorved der frihøres H+ ioner der sænker pH. Henrys lov er en ligevægts lom der omhandler opløsligheden af gasser i væsker ved forskellige tryk. Det vil betyde at ved en fordobling af trykket sker der en 4 dobling af den opløste gas. Det øgede partialtryk fra 250ppm til <400 er altså tæt ved at 4 doble CO2 optaget i havet. Personligt anser jeg forsuringen som et større problem end temperaturstigningen.

Uden at kende organismernes pH regulerende mekanismer så er det generelt sådan at pH skal holdes ganske tæt på dyrets funktions pH da der ellers vil ske forskydninger i væske og protein balancer.

  • 1
  • 1

@ peter

Har du nogensinde titreret rene syre/baser? De har et tipping point, det gælder også for buffersystemer, Det kan Buffre pH til en vis grænse, d.v.s. at de kan optage og afgive H+ ioner uden at ændre pH. Men på et tidspunkt tipper det og så sker der et hurtigt fald eller stigning. Så nej de føste dråber betyder intet det er de sidste der vælter læsset.

  • 1
  • 1

Christian du skriver:

“Som jeg læser rapporten er der tale om at CO2 går i forbindelse med Havets salte, hvorved der frihøres H+ ioner der sænker pH.”

Det er forkert opfattet. Carbondioxid giver sur reaktion når det opløses i vand. Ved opløsningen dannes der dels H+ ioner men også bikarbonat ioner. H+ ionerne opløser lidt fast calciumcarbonat som også findes i havet. Der frigøres altså calciumcarbonationer til vandet. Og yderligere bikarbonat ioner idet en del af carbonationerne reagerer med H+ ionerne og danner bikarbonat ioner.

Du skriver:

“Henrys lov er en ligevægts lom der omhandler opløseligheden af gasser i væsker ved forskellige tryk. Det vil betyde at ved en fordobling af trykket sker der en 4 dobling af den opløste gas. Det øgede partialtryk fra 250ppm til <400 er altså tæt ved at 4 doble CO2 optaget i havet.”

Hvordan synes du selv det stemmer overens med Henrys lov som du selv citerer for følgende:

“Hej her er Henrys lov:
Henrys lov, (efter W. Henry), regel i kemien, der siger, at opløseligheden af en gas i en væske ved konstant temperatur vokser proportionalt med gassens tryk over væsken.”

Hint, læg mærke til ordet proportional.

Du skriver

“Har du nogensinde titreret rene syre/baser? De har et tipping point, det gælder også for buffersystemer, Det kan Buffre pH til en vis grænse, d.v.s. at de kan optage og afgive H+ ioner uden at ændre pH. Men på et tidspunkt tipper det og så sker der et hurtigt fald eller stigning. Så nej de føste dråber betyder intet det er de sidste der vælter læsset.”

Når man titrerer et syre base system sker det som oftest med saltsyreopløsning eller natriumhydroxidopløsning. Fælles for de to tritrator er at deres syrestyrkekonstant henholdsvis basestyrkekonstant ligger langt væk fra syre-base systemets konstanter.

Men du kan ikke sammenligne opløsning af carbondioxid I havet med en titrering. Det er en misforståelse. Carbondioxid er en del af havets buffersystem. Det er det jeg kalder det kulsure system som består af carbondioxid, bikarbonat, og karbonat. I ligevægt vel at mærke.

Du skriver :

“Så nej de føste dråber betyder intet det er de sidste der vælter læsset.”

Et buffersystem er mest pH følsom for de første dråber syre der tilsættes. Og buffer systemet i havet bliver ikke revet i stykker af selv et relativt højt patialtryk af carbondioxid gas. Men man skubber på ligevægten og havet bliver mere surt.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten