Verdens vejrrekorder: Juli er både varmest og koldest
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Verdens vejrrekorder: Juli er både varmest og koldest

Weekenden bød på hedebølge over Danmark. Den danske varmerekord på 36,4 grader celsius, der blev målt 10. august 1975 ved Holstebro, var dog ikke i fare. Der skal da også helt usædvanlige betingelser til, for at temperaturen kan nå dette niveau i Danmark, som er omgivet af afkølende hav.

Rekorden blev sat i det vestjyske, fordi den varme luft kom fra syd og sydøst og dermed havde meget lang tid hen over den solopvarmede landjord, før den nåede til Holstebro.

Den globale varmerekord lyder på 56,7 grader celsius. Den blev sat 10. juli 1914 i Death Valley i Californien på et sted med det måske i denne forbindelse lidt misvisende navn Greenland Ranch. Men spørgsmålet er, om man kan stole på den?

Det var først i 2012, at Death Valley af den internationale meteorologiske organisation WMO blev erklæret som indehaver af verdensrekorden. Indtil da havde Libyen nemlig haft rekorden med en temperaturen 58 grader celsius, der var målt i 1922.

Den amerikanske meteorolog Christopher Burt kunne dog med hjælp fra libyske meteorologer påvise, at der var så stor usikkerhed om denne måling, at WMO i 2012 erklærede målingen for fejlagtig.

Læs også: Libysk rekord i varmeste måling på kloden var helt hen i vejret

Men den amerikanske rekord giver Christopher Burt heller ikke meget for.

Temperaturen i Death Valley har nemlig aldrig siden hen været i nærheden af 56,7 grader. Christopher Burt peger på, at temperaturen siden 1913 aldrig er registreret til over 130 grader Fahrenheit (54,4 grader celsius) - målingen i 1913 lød på 134 grader Fahrenheit (uden decimal), som er omregnet til 56,7 grader celsius.

Hans skepsis er også baseret på, at Death Valley var det eneste sted, der rapporterede en sådan ekstrem temperatur. Der var også varmt i Las Vegas i nærheden, men slet ikke så varmt.

Observatøren var tilmed en person, der var ansat i et mineselskab, og som ikke var uddannet meteorolog. Så der kan meget vel have været noget galt med hans termometer, mener Christopher Burt.

Rekorden for Death Valley anerkendes stadig, fordi det er uhyre svært at få gamle rekorder slettet. Det var erfaringen med rekordmålingen fra Libyen.

Antarktis har kulderekorden

Når det gælder Jordens kulderekord, er man formodentlig på mere sikker grund.

Rekorden lyder på -89,2 grader celsius, den er sat i vintermåneden juli på Antarktis - mere præcist 21. juli 1983 - og målt ved den russiske Vostok-base, hvor russerne gennem flere år har lavet boringer gennem isen til en sø under den næsten fire kilometer tykke iskappe.

Læs også: Forskere borer ned til sø 3.769 meter under isen på Antarktis

Den danske kulderekord lyder på -31,2 grader celsius og stammer fra 8. januar 1982 i Thisted.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu måler man jo normalt temperaturer i skyggen og i 2 meters højde (mener jeg). Er der noge der ved hvor højt op man når i solen? Er der en tommelfingerregel ala 40% højere end i skyggen etc.?

Eller hvad man en jordoverfalde? Vi ved jo alle, hvor for eksempel asfalt kan blive.

Kan man forestille sig, at der nogen steder er så varmt (pga. solen) at vand koger?

  • 1
  • 4

Temperaturer bliver målt i 2 meters højde, i skyggen, og oftest over en græs flade. (det var i hvert fald da jeg havde meteorologi for 14 år siden). Den kan være store mikroklimatiske forskelle mellem denne temperatur, og temperaturen i f.eks. en storby, hvor samme måling, i skyggen og i 2 meters højde, kan vise 5-6 grader mere (typisk for en Europæisk storby). Lærebøgerne havde endda eksempler om Atlanta, Georgia hvor der var 12 graders forskel. Dvs. at der på en dag, hvor der måles 31 grader på DMIs målestation på landbohøjskolen, vil reelt være op til 37 grader i skyggen på indre Nørrebro.

Hovedgrunden er at asfalt, cement, og mørtel optager langt mere kortbølge varmestråling, og frigiver langt mere langbølge varmestråling end græsplæner, marker og skove. Derudover er moderne arkitekturs brug af store reflekterende glasflader med til at intensiverer indstrålingen lokalt. Sydvente skråninger (på den nordlige halvkule) spiller også en rolle.

Mere kan læses her

  • 2
  • 0

Observatøren var tilmed en person, der var ansat i et mineselskab, og som ikke var uddannet meteorolog. Så der kan meget vel have været noget galt med hans termometer, mener Christopher Burt.

Termometre er åbenbart følsomme for observatørens uddannelse...

  • 2
  • 1

Det er der vist kun på Ingeniøren, at man får thumbs down for at stille spørgsmål, fordi man er nysgerrig. Man tager sig til hovedet nogle gange.

Tak til Svend Ferdinandsen for alligevel at komme et svar.

Og tak til sprogpolitiet ved Hans Henrik Hansen. Super du lige får påpeget diverse slåfejl i et rodet indlæg. Jeg synes nu ikke dansk er specielt svært, men det er almindelig god opførsel åbenbart.

  • 1
  • 3