Verdens største vindmøllepark skal ligge langt ude i de svenske skove

Sverige vil opføre verdens største vindmøllepark med en ydelse som to Barsebäck-værker. Det sker inde midt i de øde skove i et tyndtbefolket område, kaldet Markbygden, tæt på Piteå Kommune, hvor befolkningstallet er seks personer.

De lokale myndigheder har sagt ja tak til projektet, som ventes at give mindst 1000 nye arbejdspladser inden for de kommende ti år.

Blandt andet forhandles for tiden med den tyske mølleproducent Enercon om opførelsen af en samlefabrik i området, skriver den svenske avis Dagens Nyheter.

Mølleparkens størrelse er stadig fleksibel, men der regnes med størrelsesordenen 400-1000 vindmøller.

Møllerne bliver store. De først opførte møller bliver udvalgt efter den bedste teknik, der kan fås på købstidspunktet, cirka 2-3 MW. Men lidt længere inde i projektet skal der bygges møller med den dobbelte effekt, en højde på 200 meter og en rotordiameter på op til 130 meter.

Enercon har i øjeblikket en prøvemølle på seks MW stående i Emden, Tyskland.

Det privatejede energiselskab Svevind, som står for projektet, anslår, at den samlede, årlige energiproduktion fra parken, når den står færdig, løber op i 12 TWh, svarende til to atomkraftværker af Barsebäck-størrelse. Det er en tredjedel af al den strøm, som Danmark bruger på et år.

Piteå Kommune er et særdeles vindomsust sted, og der løber i forvejen tre store højspændingsledninger forbi, som møllerne kan sluttes til.

Piteå-tidningen skrev i går, at den store kontrakt med Enercon netop er underskrevet. En kontrakt på 45 milliarder kroner.

Hvis alle tilladelser falder på plads, er byggeprojektet i fulde omdrejninger i 2010.

Dokumentation

Svevind's korte projektbeskrivelse
Artikel i Dagens Nyheter
Artikel i Piteå-tidningen

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

”...svarende til to atomkraftværker af Barsebäck-størrelse”, ja, hvis bare man kunne sammenligne møllestrøm med kraftværkstrøm. Det kan man bare ikke, for vindmøllers sker kun når vinden blæser. I bedste sovjet-stil måles produktionen i SI enheder, og ikke i den værdi man skaber for forbrugeren, eller som han er villig til at betale for varen.

  • 2
  • 3

Hvorfor ikke også sætte møllerne op i de danske skove? Staten ejer ganske mange skove langs den jyske vestkyst. Her vil møllerne kunne dreje rundt og kun forstyrre en kronhjort og de invasive mink. Så sæt vindmøllerne op i mellem bjergfyrrene i den kommende Thy nationalpark, på Klosterheden. i de mange vestjyske klitplantager, på Borrisskydeterræn samt på Kallesmærskhede ved Oksbøl. Her vil møllerne ikke genere mennesker døgnet rundt men kun i få timer, når de går en tur.

  • 0
  • 2

Nu ved jeg tilfældigvis, at den vindmøllepark vil komme til at koste Samerne deres levevej med rendrift, hvis dette bliver gennemført. Jeg synes det er fuldstændig uacceptabelt og uanstændigt, at det fremføres i medierne som om at der slet ingen mennesker bor i disse områder, når det nu rent faktisk ER Samernes historiske marker og skove dette vil komme til at gå udover. Den svenske regering har fralagt sig al ansvar overfor Samerne i forhold til at beskytte dem, og har planer om at flytte 14 renhyrdere fra deres hjem. Dette projekt bliver Indian Removal Act fra 1834 om igen, og det burde simpelthen IKKE finde sted i det 21 århundrede!!!! Samerne har ligeså meget ret til at fortsætte deres levevej, som vi andre har, og desuden så er det blevet videnskabeligt bevist - op til flere gange, hvilken negativ effekt vindmøller har på både mennesker og dyr!!! Den svenske regering burde SKAMME SIG!!! Hvis dette bliver gennemført, kan vindmølle industrien og den svenske regering skrive FOLKEDRAB på sin samvittighed!!

  • 0
  • 17

Så I mener tydeligvis at Samernes levevej kan rende og hoppe?? I burde SKAMME jer, ligeså meget som den svenske regering, OG Vind Industrien!!! Det ER videnskabeligt bevist at vindmøller har MEGET negativ effekt på både mennesker OG dyr. Vindmøller udsender lydbølger som mange dyr ikke kan lide, og hvis man sætter sådan en op i en skov med vilde dyr, vil der efter kort tid, snart ikke være flere vilde dyr tilbage. De kan nemlig ikke lide den vibration som vindmøller udsender. Tag at få øjnene op for andre end jer selv. Egoisme er tydeligvis vejen frem i denne dræber industri!!

  • 0
  • 16

Her er en artikel fra i år af - om gene fra vindmøller. Er de mennesker også helt galt på den?? Det tvivler jeg på!! http://www.dr.dk/nyheder/miljoeminister-in... http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/art...

Hvad har I af beviser for at disse vindmøller rent faktisk har en positiv og LANGVARIG effekt?? Hvorfor udsætte mennesker og dyr for sundhedsmæssige problemer over en hvis periode, hvis dette IKKE virker mere end 15-25 år alligevel??

  • 0
  • 15

Så fik sådan en det-kan-da-ikke-være-rimeligt-man-må-da-gøre-noget pige ind. Vel ikke helt tilfældigt at vi har at gøre med en kvinde.

Tør man spørge den små Anne Birgitte hvilken energiformer hun mener vi skal satse på, når nu det ikke skal være vind?

  • 6
  • 3

Synes det er på tide, at vi lærer at acceptere, anerkende og respektere andre kulturere end vores egen. Her kan I se hvad vindmøllerne gør ved dyrelivet:

@Anne Birgitte:

Kan du også oplyse hvor mange fugle der dræbes af huskatte, trafik og bygninger? Hvor mange mennesker der plages af trafikstøj og luftforurening. Hvor mange hvaler der får hørelsen poleret fra olietankere og bulkcarriers.

Find selv på mere

  • 8
  • 2

Anne, der er ingen tvivl om at vindmøller har negativ effekt på dyrelivet. Men der findes kun et eneste alternativ som ikke har højere effekt: sol-energi. Hvad er det du mener, at der skal bygges i stedet? Kulkraft oser og koster kæmpe områder pga. kul-udgravning. Atomkraft oser ikke, men har samme problem med udgravning. Olie er også et kæmpe problem. Er du interesseret i dyrelivet er det da netop vindmøller du skal støtte. Eller drejer det sig mere om hvor tæt det er på os? Dvs. det er OK vi smadrer kæmpe natur-områder i Rusland for at importere uran, fordi det ikke ødelægger noget i norden?

  • 7
  • 1

https://www.wind-watch.org/documents/bird-...

Denne optælling er foretaget af den tyske ornitolog forening og er som det fremgår underbygget med excel ark ned i detaljer med arter.

Heller ikke de danske ornitologer er bekymrede over vindenergi generelt, hvad jeg ved fordi min ekskone er kommunikationschef i DOF. http://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=985

DOF kender dog også til tilfælde med sjældne fugle og stiller sig kritisk overfor placering midt i særligt værdifulde fugle habitater, hvad jeg godt kan støtte. http://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=...

Haver, veje, landbrug, trafik, bygninger og forurening er de store dræbere af natur og især fugle - mange tusinde gange værre end vindmøller og vindmøller er vejet op imod fx kulkraft formentlig mindre skadelig for naturen og også fugle og flagermus.

Bird og bat strike fantasien som Rikke linker til er blot rester af en sejlivet urban myth.

  • 8
  • 0

Det ser ikke ud til at Anne Birgitte har forsket i sammenhængen mellem katte og fugle. Det er ellers forbløffende hvad de små kræ gør af skade i forhold til de store stygge vindmøller:

"Here we conduct a systematic review and quantitatively estimate mortality caused by cats in the United States. We estimate that free-ranging domestic cats kill 1.3–4.0 billion birds and 6.3–22.3 billion mammals annually. Un-owned cats, as opposed to owned pets, cause the majority of this mortality. Our findings suggest that free-ranging cats cause substantially greater wildlife mortality than previously thought and are likely the single greatest source of anthropogenic mortality for US birds and mammals."

http://www.nature.com/ncomms/journal/v4/n1...

Dette er ingen stor nyed og det er interessant at en ildsjæl på naturens vegne som Anne Birgitte ikke er klar over det. Jeg kunne ligesom Jens Olsen mistænke at Anne Birgitte repræsenterer en lille flok af antivindmølle-aktivister som huserer i diverse medier.

Der er jo også fugle jagt med net og limpinde som er populær i Sydeuropa og som gør massiv skade på småfuglebestandene.

http://ngm.nationalgeographic.com/2013/07/...

Der er sandelig brug for aktivister som Anne Birgitte - hvis ellers hun kunne få styr på virkeligheden

  • 10
  • 1

Kan simpelthen ikke lade være med at tænke kommercielt. Nu står vi og skal anskaffe militærfly for måske helt op til 150 mia (inkl service) og de snakker om vindmøller til omkring 45 mia. Det virker oplagt gensidigt at støtte ens nærmeste familie.

  • 2
  • 0

Jeg kunne ligesom Jens Olsen mistænke at Anne Birgitte repræsenterer en lille flok af antivindmølle-aktivister som huserer i diverse medier.

Hvis hun nu var vindmølleaktivist, så ville man forvente, at der dukkede en del hits op, når man googlede på Anne Birgitte og vindmølle. Men der kommer intet. Så vi kan nok være ret sikre på, at personen skriver under falsk navn.

Profilen også gjort overdrevet miljøaktivistisk med regnbuefarver hen over billedet. Den meget overivrige skrivestil passer også meget godt med, hvad man ser af reklameindlæg af betalte skribenter på ing.dk og andre sites. Jeg tror, at der er størst sandsynlighed for, at skribenten er betalt. Mon ikke af kommercielle interesser, da interesseorganisationer vel har nok af frivillige skribenter.

  • 3
  • 0

Profilen også gjort overdrevet miljøaktivistisk med regnbuefarver hen over billedet.

Man kan så konkludere, at du ikke er særlig aktiv på Facebook. Regnbuefarverne illustrerer, at hun støtter de homoseksuelles rettigheder.

Jeg tror nu ikke selv hun er betalt for at skrive herinde. Der findes mange tåbelige mennesker der bruger timer hver dag på at søge konflikter, og køre frem med deres egen teori om hvordan verden hænger sammen. At alle andre ikke er enige gør dem kun mere sikre på at hér er der en kamp som bør kæmpes. Dette gælder fx. Carsten Kanstrups æterteori, og HHH's kærlighed til kul-industrien.

  • 6
  • 1

Der findes mange tåbelige mennesker der bruger timer hver dag på at søge konflikter, og køre frem med deres egen teori om hvordan verden hænger sammen. At alle andre ikke er enige gør dem kun mere sikre på at hér er der en kamp som bør kæmpes.

Der er mange, der uvidende falder for, med begge ben, alskens propaganda. Særligt hvis det er fjendebilleder der søges, er et meget forsimplet verdensbillede lettere at acceptere. Det er sværere at være mere kritisk, som vi burde lære i skolen.

De nævnte eksempler, er nok ikke de mest oplagte.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten