Gylle og biomasse skal omdannes til energi på verdens største forsøgsanlæg for biogas på forskningscenter Foulum.
Anlægget indvies den 30. oktober, et år senere end planlagt, og bliver tilknyttet et driftsanlæg, der kan producere omkring 850.000 kubikmeter metangas. Gassen skal bruges i det lokale kraftvarmeanlæg og kan dække 800 enfamiliehuses elforbrug og 200 huses behov for opvarmning.
»Ambitionen er, at det nye biogasanlæg skal bidrage til at bringe Danmark i det globale førerfelt inden for udnyttelse af energi og næringsstoffer i husdyrgødning og andre former for biomasse,« siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).
Forsøgsanlægget kommer til at bestå af fire reaktorer med fortanke og dosseringssystemer, så forskere kan eksperimenter med at tilføre foderrester, dybstrøelse og energiafgrøder. Samtidig bliver det muligt at arbejde med forskellige dyr som malkekvæg, svin, fjerkræ og mink for at se, hvordan de kan levere "brændstof" til gasproduktionen.
Forsøgsanlægget, der er bygget af entreprenøren Xergi, har kostet omkring 25 millioner kroner og er tilknyttet Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation, som blev oprettet i Agro Business Park i starten af 2006.
De miljømæssige fordele ved biogas er potentielt set store, fordi biogas baseret på husdyrgødning både kan skabe energi og skåne naturen for de næringsstoffer, som skaber iltsvind i de indre danske farvande. Biogas kan også udnytte biomasse fra engarealer. Samtidig vil biogas udvundet af gylle sænke lugtgenerne.
Indvielsen af forsøgsanlægget kommer på et tidspunkt, hvor flere leverandører af biogasanlæg herhjemme er bukket under, og der er også stadig lang vej, før det kan betale sig at udnytte energien fra biogas.
I dag omdannes kun omkring fem procent af gyllen til energi, og kun halvdelen af denne energi er det muligt at udnytte på nuværende tidspunkt.
»Vi forventer, at de forskellige teknologiske tiltag, der vil blive afprøvet på DJF's nye biogasanlæg, skal bidrage til gøre fremtidens biogasanlæg mere effektive og stabile i drift,« siger driftschef Gunnar Hald Mikkelsen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, som står for det nye anlæg.
Du kan personalisere job så de bedre matcher dine skills og karriereønsker.
Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard