Verdens største biogas-anlæg kan sænke prisen på biobenzin

Dong Energy håber at kunne få en bedre økonomi i sin andengenerations bioethanol-produktion ved at kombinere anlægget med verdens største biogasanlæg og et lokalt kraft-varme-værk.

Derfor er selskabet gået med i et samarbejde med en række vestjyske aktører omkring det såkaldte 'Maabjerg Energy Concept'.

I konsortiet, som tæller to forsyningsselskaber og et affaldsselskab, vil man frem til udgangen af 2012 undersøge, hvordan biogasanlæg, kraft-varme-værk, bioethanolproduktion samt et affaldsværk på enzymer og en brintproduktion kan give af synergi til hinanden og især til bioethanol-produktionen:

»Ideen er at gøre andengenerations bioethanol billigere, fordi vi kan anvende biproduktet melasse i biogasanlægget og lignin fra processen i et ombygget kraft-varme-værk,« siger Thomas Dalsgaard, direktør i Dong Energy New Biosolutions.

Han erkender dog, at produktionen nok stadig vil være afhængig af en form for offentligt tilskud for at løbe rundt.

»Når selv velkonsoliderede teknologier som for eksempel landvindmøller får tilskud, så er det vel ikke mærkeligt, at en helt ny teknologi som denne her også behøver en form for støtte i en periode,« siger han.

Stadig brug for støtte

Ifølge et forslag fra branchen ligger mer-produktionsprisen fra et andengenerations fuldskalaanlæg - i forhold til førstegenerations bioethanol - på omkring fire kroner pr liter bioethanol, hvilket svarer til 6,2 kroner pr. liter benzinækvivalenter.

Konkret har parterne i Maabjerg Energy Concept aftalt at analysere synergierne, og hvad det koster frem til udgangen af 2012, hvorefter man vil beslutte, om man vil gå videre i praksis.

For eksempel med at bygge et fuldskalaanlæg andengenerations bioethanol-anlæg, der skal være ti gange større end Inbicons anlæg i Kalundborg og kunne producere op til 70 millioner liter bioethanol om året ved hjælp af 300-400.000 ton halm.

Restproduktet melasse skal være med til at booste biogas-produktionen på Maabjergs næsten færdige biogasanlæg. Og man opererer i den sammenhæng med at fordoble produktionen på 19 millioner kubikmeter biogas - ved hjælp af melassen.

Biogassen skal afsættes på naturgasnettet og skal derfor opgraderes ved hjælp af brint, som skal produceres på et nyt brint-anlæg, der anvender overskudsstrøm fra vindmøller.

Affaldet skal koges

Et andet restprodukt fra bioethanol-fremstillingen er lignin, som skal tørres og brændes i det ombyggede biomasse-kraft-varme-værk. Dampen herfra skal bruges i bioethanol-produktionen, og overskudsvarmen fra produktionen til fjernvarme i de to nærliggende byer Holstebro og Struer.

Endelig vil man i samme forbindelse opføre et nyt affaldsbehandlings-anlæg efter det såkaldte Renescience-princip, som Dong Energy også har aktier i. Her sørger en kombination af varmebehandling og enzymer for at dele og sortere affaldet, og den grød, der kommer ud af dette, kan også anvendes til sætte gang i biogasproduktionen.

»Vi ser Maabjerg Energy Concept som et nyt bud på, hvordan man kan designe et bioraffinaderi, der udnytter biomasse og gylle til en lang række energi-produkter, og forestiller os, at det kan blive en slags testcenter for teknologier inden for disse områder,« siger Thomas Dalsgaard fra Dong Energy.

Deltagerne i Maabjerg Energy Concept er - ud over Dong Energy - Vestforsyning, Struer Forsyning og affaldsselskabet Nomi.

Dokumentation

Fakta om anlægget

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det mig eller har min matematik glippet?

Specifik energi for Ethanol: 31.300 Joule/gram = 31,3 GJ/ton Massefylde for Ethanol: 0,789 g/cm3 70 millioner liter ethanol = 55.230 tons ethanol = 1.729 TJ

Specifik energi for Halm: 14,50 GJ/ton 400 tons halm = 5,8 TJ 400 tons halm hvilket har et energiindhold på 5,8Tj bliver til 1.723 TJ i form af bioethanol. Altså ca. en faktor 300. Hvor i mit regnestykke er det gået galt?

  • 0
  • 0

Hvor i mit regnestykke er det gået galt?

Nu må du ikke være så negativ. Dette er jo et "grønt projekt", og det må understøttes - ikke kritiseres!!!

Ja, du må undskylde min sarkasme, men jeg har selv været initiativtager til at at sætte et sådant stort affalds- og genvindingsprojekt igang, der først "spiste" statens 100 mio. i tilskud, og selv om det ikke ga noget resurs- eller energioverskud, så har det bagefter "spist" lige så mange penge og resurser i forhold til, at der ikke havde været gjort noget.

Nu er jeg måske for generelt negativ, men den historie lærte i hvert fald mig, at de eneste, der tjente penge, var dem, der målrettet gik efter projektpenge - uden at satse langsigtet - mens os, der kun tænkte langsigtet, blev gjort til grin.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Mon ikke der mangler noget i citatet ? En faktor 1000 ? Det må være 3-400 tusind tons halm, der kan bruges til at producere 70 millioner liter bioetanol. Det giver en konvertering af cirka 30 % af halmens energi til bioetanol. Mon ikke det passer bedre ? Danmarks årlige halmoverskud er cirka 2400 tusind tons. Initiativet fra Dong m.fl. vil altså forbruge 12-15 % af halmoverskuddet. Hvis synergierne mellem de forskellige processer kan forbedre effektiviteten for det samlede projekt, så vil det være et glimrende initiativ til forbedret resourceudnyttelse. Mvh Ole Rasmussen

  • 0
  • 0

Ole Bjørn Rasmusen:

Mon ikke der mangler noget i citatet ? En faktor 1000 ? Det må være 3-400 tusind tons halm, der kan bruges til at producere 70 millioner liter bioetanol. Det giver en konvertering af cirka 30 % af halmens energi til bioetanol. Mon ikke det passer bedre ?

Selvfølgeligt må det være forklaringen - hvilket også var grunden til, at jeg ikke tog historien så "alvorligt", at jeg ville nævne det. - Fordi:

Man erkender allerede nu, at dette 2.generationsanlæg vil producere bioethanol, der er 4 kr dyrere per liter end fra 1.generationsanlæg - der i forvejen er mindst 4 kr. dyrere end afgiftfri benzin med samme energiindhold.

Trods det vil man altså bygge et anlæg, der er så stort, at det vil påvirke hele indfrastrukturen med biomasse i hele Nordjylland - selv om det altså skal have et tilskud på 560 millioner kroner om året for at kunne konkurrere med benzin!!!

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Gad vide hvordan de fordeler udgifterne til de forskellige energiprodukter. Formodentlig regner de baglæns fra tilskuddene, så det går op i den sidste ende. Det er lidt ligesom kraftværkerne. De bliver jo betalt meget bedre for det varme vand, end for den el de egentlig er lavet til at producere.

  • 0
  • 0

Uanset hvor optimistisk jeg måtte være, har jeg meget svært ved at se de økonomiske og miljømæssige fordele når man ser på de totale omkostninger fra henholdsvis produktionen af gylle og halm og energien der skal til for at få energi ud i den anden ende. Der skal nok være nogen som kommer til at tjene på det, men som Wirstad er inde på bliver det nok ikke samfundet.

  • 0
  • 0

Udnyt melassen separat til ethanol, gødning og biogas.

Hvis melassen laves til ethanol i separat anlæg med gær, kan man opnå ethanol og et vandigt destillatet med melasserester. Melasseresterne indeholder Kalium og uomsættelige kulstofrester i større mængder.

Hvis destillatet forrådnes anaerobisk og surt, omdannes kulstofdelen til organiske syrer (korte fedtsyrer) som kan koges/flashes over - og forrådnes videre til biogas. Restproduktet fra kogningen/flashen kan efterfølgende tilsættes svovlsyre hvorved der udfældes K2SO4 som kan bruges som gødning. Så vidt jeg huske så er værdien af gødningen på samme niveau som værdien af biogassen (uden tilskud).

  • 0
  • 0

Burde vi ikke lige bede DONG om et ordentligt regnskab for, hvad man har fået ud af den halve milliard vi - du og jeg - har ofret på Inbicon, inden vi betror DONG en krone mere?

Inbicons proces forudsætter anvendelse af enzymer. De to eneste seriøse leverandører af disse er Novozymes og Danisco. Hvorfor mon Danisco valgte at sælge sig selv til DuPont? Havde resultaterne fra Inbicon været positive, ville der jo vente et enormt marked for enzymer!

Er der for øvrigt ikke også noget med nogle Anholt møller opført af DONG, der bliver vel dyre, og som tilmed skal fremstille strøm, vi ikke har brug for?

Og var det måske ikke også en ide, at udskifte Dongs fra finansministeriet hentede bestyrelsesmedlemmer og direktører med mennesker, der har vist, at de kunne drive forretning uden hjælp fra det politiske system?

PS. Dagens benzinpris i Rotterdam er 77,20 kr/GJ.

Forudsætter man, at Inbicon vil producere 5400 m³ ethanol/år, og at de andre produkter fra Inbicon kan betale driftsudgifterne og at de 500 millioner afskrives over 20 år til 4% p.a. i rente og skal betales af ethanolen alene så bliver ethanolprisen 324 kr/GJ. Godt 4 gange benzinprisen.

Jeg ved ikke om min beregning af ethanolprisen har noget med virkeligheden at gøre. Jeg vil tro, at jeg er alt for venlig mod Inbicon. Men hvorfor kommer de ikke selv ud af busken med et ordentligt regnskab?

  • 0
  • 0

Jeg har flere gange spurgt til 2. generations-Biogasol-projektet på Bornholm. Det fik vist bevilget 50 mio kr, men bliver de 50 mio kr udnyttet, og hvor langt er projektet? - Eller kom bevillingen så sent, at initiativtageren (Birgitte Ahring) opgav det? PS. Jeg får pt. ingen mail-tilbagemeldinger på mine og andres indlæg. Er der andre, der har samme problem???

  • 0
  • 0

Det er lidt ligesom kraftværkerne. De bliver jo betalt meget bedre for det varme vand, end for den el de egentlig er lavet til at producere.

Svend Som bekendt er varmeproduktion underlagt hvile-i-sig-selv princippet, mens elproduktion sker på det "frie" marked. Kraftværkerne kan altså stort set ikke tjene penge på at producere varme. Men har mulighed for at tjene (og tabe) penge på elproduktion.

Din påstand kræver en nøjere dokumentation fra din side !

  • 0
  • 0

Specifik energi for Ethanol: 31.300 Joule/gram = 31,3 GJ/ton Massefylde for Ethanol: 0,789 g/cm3 70 millioner liter ethanol = 55.230 tons ethanol = 1.729 TJ

Specifik energi for Halm: 14,50 GJ/ton 400 tons halm = 5,8 TJ 400 tons halm hvilket har et energiindhold på 5,8Tj bliver til 1.723 TJ i form af bioethanol. Altså ca. en faktor 300. Hvor i mit regnestykke er det gået galt?

Energiregnskabet er bedre en ovenstående. Melassen bliver til biogas og ligninen tørres og brændes og bliver til el og varme. Der er kombinationen der skal forbedre energiregnskabet og dermed (forhåbentlig) også det økonomiske regnskab. Når det er sagt, er det nok stadig for dyrt, men det vil de næste 1½ års beregninger vise. Strømmen er regulerbar, og må derfor godt koste lidt mere end grundlast, men der må være grænser for galskaben. Denne grænse kan vi så diskuter hvor skal ligge. Som næsten nabo til værket, er jeg ikke blind for de arbejdspladser, det kan kaste af sig, men de kan være dyrekøbt, hvis øgede energipriser koster arbejdspladser andre steder i DK. Her på egnen er f. eks. Cheminova og Birns Jernstøberi storforbrugere af strøm, ogfor dyr energi kan flytte disse arbejdspladser ud af landet.

  • 0
  • 0

Henning Sørensen har fat i noget væsentligt i slutningen af sit indlæg ovenfor.

Dyr energi kan drive virksomheder ud af landet.

De sidste par år har vi mistet 200.000 industriarbejdspladser. Det forekommer utænkeligt at vor absurde energipolitik ikke skulle være en del af forklaringen.

Spørgsmålet er, om landbrugets eller rettere fødevareforbrugernes miljøproblemer skal løses via energiproduktionen. Dette er næppe heldigt, specielt når man betænker, at energiproduktionen i dagens Danmark forestås af tidligere og nuværende embedsmænd i finansministeriet med en højt udviklet forståelse for, hvordan man overtaler politikere til at støtte tabsgivende virksomhed.

PS. Ethanols massefylde er 0,789 kg/m³. 70 millioner liter vejer altså 55300 tons. Dette kan naturligvis ikke fremstilles ud fra 400 tons halm - loven om massens konstans har været kendt og stået uantastet i godt 200 år - men muligvis ud fra 400.000 tons halm. Må jeg anbefale Ingeniørens journalister at bruge de samme enheder, når forskellige materialer sammenlignes.

De 55.000 tons ethanol og 400.000 tons halm, svarer meget godt til de offfentliggjorte forventninger fra Inbicon. De 400.000 tons halm svar til et sted mellem 1/3 og 1/5 af den tilgængelige halmmængde.

55.000 tons ethanol/år svarer til ca. 43 MW. Landtransportens effektforbrug er ca. 7000 MW.

Så de 55.000 tons methanol vil altså kunne levere 0,6% af landtransportens brændstofbehov.

Moderne motorer er forbløffende meget mere effektive end bare 5-10 år gamle motorer. Så mon ikke man fik mere miljø for pengene ved en hurtigere udskiftning af bilparken?

Og igen. Hvordan kan nogen drømme om at betro DONG flere penge til bioethanoleksperimenter, før DONG har aflagt et ordentligt regnskab for Inbicon i Kalundborg?

  • 0
  • 0

Som bekendt er varmeproduktion underlagt hvile-i-sig-selv princippet, mens elproduktion sker på det "frie" marked. Kraftværkerne kan altså stort set ikke tjene penge på at producere varme. Men har mulighed for at tjene (og tabe) penge på elproduktion.

Din påstand kræver en nøjere dokumentation fra din side !

De fleste varmeværker/kraftværker sælger varmen for ca 80øre/kWh, måske lidt mindre for nogle og andre noget mere. El sælger de for omkring 40øre/kWh, og der går altså det samme energi eller mere til at lave el, når det sker i fornuftig samproduktion. Området er så indsyltet i regler, love og tilskudsordninger, at de færreste kan gennemskue de reelle omkostninger. Selv energiforbruget til at lave varmt vand er jo lovbestemt.

  • 0
  • 0

De fleste varmeværker/kraftværker sælger varmen for ca 80øre/kWh, måske lidt mindre for nogle og andre noget mere. El sælger de for omkring 40øre/kWh, og der går altså det samme energi eller mere til at lave el, når det sker i fornuftig samproduktion. Området er så indsyltet i regler, love og tilskudsordninger, at de færreste kan gennemskue de reelle omkostninger. Selv energiforbruget til at lave varmt vand er jo lovbestemt.

Svend - du har stadig ikke dokumenteret din påstand !

For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte allokeringsmodel. Der anvendes typisk flere forskellige beregningsmetoder ved samproduktion af el og varme. Tre af disse metoder er: Varmevirkningsgradsmetoden ved anvendelse af varmevirkningsgrader på 125 % og 200 % samt Energikvalitetsmetoden. Desuden også merbrændselsprincippet samt det, man kan kalde ”anlægstypemetoden”. Altså beregningsmetoder der angiver brændselsforbruget ved kraftvarme i forhold til separat el- og varmeproduktion.

At sammenligne el og varmeprisen på slutproduktet giver altså ikke det rigtige forhold til virkeligheden. Der spares typisk omkring 30 % brændselsbesparelse ved samproduktion af el og varme, men det afhænger naturligvis af den øvrige produktion i elsystemet.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke helt med på jeres forudsætninger.

Hvis man starter fra nyt med et flisfyret værk i passende design koster varmen ca 200-250 kr pr MWh at producere. Så kan el koste fra 400 til over 1000 kr hvis man er havvindmølle ejer. Det er vel den varmepris man bør regne med i forretningsplaner for kraftvarmeanlæg. Hvilken effekt har det bruge barmevirkningsgradsmetoden?

  • 0
  • 0

Jeg er ikke helt med på jeres forudsætninger.

Hvis man starter fra nyt med et flisfyret værk i passende design koster varmen ca 200-250 kr pr MWh at producere. Så kan el koste fra 400 til over 1000 kr hvis man er havvindmølle ejer. Det er vel den varmepris man bør regne med i forretningsplaner for kraftvarmeanlæg. Hvilken effekt har det bruge barmevirkningsgradsmetoden?

Korrekt ! Men hvis et andet værk øsnker at købe varmen så kan/må de ikke betale mere end "substitutionsprisen" Altså hvad de ellers kunne have skaffet varmen til på anden måde.

  • 0
  • 0

Varmevirkningsgradsmetoden ved anvendelse af varmevirkningsgrader på 125 % og 200 % samt Energikvalitetsmetoden. Desuden også merbrændselsprincippet samt det, man kan kalde ”anlægstypemetoden”. Altså beregningsmetoder der angiver brændselsforbruget ved kraftvarme i forhold til separat el- og varmeproduktion.

Jakob - Jeg kan nok ikke dokumentere det, de ovennævnte opgørelsesmetoder viser noget af problemet. Hvis du laver et rent elværk eller et rent varmeværk, er der ingen tvivl om hvad produktet koster, og så kan man bruge hvile i sig selv princippet for varmeværket, men så snart det bliver blandet sammen, som for kraftvarmeværker, bliver det kompliceret. El-delen er til dels bestemt af et marked, men varmedelen er i praksis et monopol, med nærmest lovfæstede brugere. Man kan blot konstatere at varmeprisen fra disse værker er sammenlignelig med prisen for opvarmning fra et privat gasfyr.

Det jeg frygter ved sådan et kombineret kæmpeanlæg er, at man aldrig vil kunne gennemskue hvad den reelle kostpris er for de forskellige produkter.

  • 0
  • 0

Men når man gør det skal man huske at have det hele med. Det vil sige fra mark (biomassefeltet) til produktet (energi i form af varme,el og ethanol). For et integreret anlæg som Inbicon giver det en samlet virkningsgrad på omkring 70-75%. Se også: Niclas S. Bentsen, Bo J. Thorsen, Claus Felby (2009). Energy, feed and land-use balances of refining winter wheat to ethanol. Biofuels, Bioproducts and Biorefining Volume 3, Issue 5 pp: 521-533 doi: 10.1002/bbb.170

Det har aldrig været meningen at anlægget i Kalundborg skulle tjene penge på kommerciel produktion. Der er tale om et udviklings og demonstrationsanlæg.

I forhold til økonomi, hvad betyder det egentlig når vi går fra at eksportere til at importere olie? Ifald vi ikke sparer på energien og bliver mere selvforsynende bliver det meget dyrt for det lille land.

(Blot for info så har jeg selv snabelen dybt nede i projektkassen, men det er ikke noget jeg er flov over. Tværtimod er det at være med til at skabe teknologiske alternativer til olie et privilegium som kræver ens allerbedste, og som rummer en pligt til at bruge skatteborgernes penge på en måde så de giver mest muligt nytte til samfundet )

  • 0
  • 0

Calus Felby:

(Blot for info så har jeg selv snabelen dybt nede i projektkassen, men det er ikke noget jeg er flov over. Tværtimod er det at være med til at skabe teknologiske alternativer til olie et privilegium som kræver ens allerbedste, og som rummer en pligt til at bruge skatteborgernes penge på en måde så de giver mest muligt nytte til samfundet )

Du skriver jo selv, at Inbicon er et udviklings- og førsøgsanlæg, og IKKE et fuldskale produktionsanlæg som det i Nordjylland.

Det projekt, jeg var initiativtager til - og oprindeligt hovedsamarbejdspartner med - skulle pengene oprindeligt gå ligeligt til private initiativer og projekter og den tilsvarende offentlige del af den nødvendige infrastruktur (affald og genvinding)

Projektet blev selfølgeligt styret af en bureaukrat fra det enerådende offentlige renovationsvæsen, så hans usikkerhed overfor private projekter - og uforusigelige udviklingsprojekter - var enorm.

For at gøre en lang historie kort, så endte det med, at mindst 75% af pengene blev givet til kommunale projekter, hvor der var en eller anden smart miljørådgiver eller aktiv politiker med populistiske ideer, der alle uden undtagelse endte som "hvide elefanter". De private midler blev i vid udstrækning givet til noget "småpjat" sat igang af omrejsende projektmagere, der kunne få projektlederen til at tro, at "alt ville virke fra første dag". - Det eneste store private kommercielle projekt - mit - smuldrede væk sammen med ophøret af projektperioden og nye kommunestyrer. - Over 100 millioner kroner var smidt ud af vinduet!!!

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hej Thomas, Meget kort, -du starter med den ydelse (eller energi services som marken yder). Det er dit input til processen. Derfra trækker du alt forbrug til proces, transport m.m. Oveni lægger du output fra ethanol, C5 molasse (foderværdi eller biogas output) samt ligninfraktionen.

Det er fuldstændig analogt til at regne på f.eks fossile brændsler, fra oliefelt til leverance fra raffinaderiet.

Men ellers kan jeg kun anbefale dig at læse det refererede paper, --jeg ved du er inde i sagerne :)

  • 0
  • 0

Hej Claus

Jeg havde en lang snak med Per Dalgaard (energiordfører fra Dansk Folkeparti) om 2 gen bioetanol. Han byggede sine argumenter om 2 gen bioetanol på noget du har skrevet.

Feks var den våde lignin fraktion indregnet som en betydelig værdi. I min verden er det noget man betaler for at komme af med.

Og ja - jeg går at bilder mig ind at jeg er ret godt inde i sagerne - men jeg er godt nok i tvivl om dem der argumenterer for 2 gen etanol änvender de samme de samme fysiske principper som jeg gør.

Kan jeg ikke få dig til at trække snablen op af projektkassen i 20 minutter og forklare mig hvordan en masse - energi og penge balance for INBICON hænger sammen?

Jeg er nemlig ikke 100 % sikker på at de 3 balancer hænger sammen- men jeg lader mig gerne overbevise om at jeg tager fejl.

  • 0
  • 0

Hvad DONG måtte have haft af troværdighed mht. påpasselighed med andre folks penge er jo sat grundigt overstyr i forbindelse med Anholtmøllerne.

Er det derfor for meget at bede om et regnskab for den halve milliard DONG har fået lov til at lege med under navnet Inbicon

Altså en energibalance visende:

Ind: Damp El HAlm

Ud: Ethanol Lignin Andet

i kommensurable enheder, kcal, kJ, kW m.fl.

Men selv dette er ikke godt nok. Hvis man også skal have et mål for den energi der bruges til transport af råstoffer og arbejdere, til fremstilling af apparater m.m. er man nødt til at bede en bogholder om at samle regningerne og dividere dem med produktionen.

Dette vil ikke være en perfekt energibalance, men det bedste, man kan få.

Så kan man sige, at der kun er tale om et forsøgsanlæg. Det må være et af Danmarks dyreste forsøgsanlæg. Men der må vel være genereret så mange data, at man kan danne sig et kvalificeret skøn over økonomien i et fuldskalaanlæg.

Hvis jeg ikke skulle være med til at betale regningen, ville regnskabet ikke vedkomme mig. Men det skal jeg, og derfor har jeg og andre skatteydere/energiforbrugere ret til at vide ordentlig besked.

  • 0
  • 0

Hej Igen Claus Felby

Jeg kan se du ikke har haft tid til at komme med lidt data for 2 gen bioetanol.

Jeg kan også se at vi er flere der har svært ved at gennemskue energi og masse balancer.

I dit indlæg her over siger du at du har snablen godt nede i tilskudskasserne - og så vidt jeg husker fik du ca 20 mio kr til dit projekt Bio4Bio.

Du skriver Blot for info så har jeg selv snabelen dybt nede i projektkassen, men det er ikke noget jeg er flov over. Tværtimod er det at være med til at skabe teknologiske alternativer til olie et privilegium som kræver ens allerbedste, og som rummer en pligt til at bruge skatteborgernes penge på en måde så de giver mest muligt nytte til samfundet )

Der må da være afsat så mange penge til formidlig i den bevilling at du kan dele den viden med os andre og afse tid til at svare på de spørgsmål som Søren Kjærsgård stiller her over.

Jeg må i øvrigt sige at jeg er meget stolt af at de danske forskere gør deres allerbedste og virkeligt tager deres samfundsmæssige pligter over for skatteydernes penge dybt alvorligt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten