Verdens største træpilleværk afbrænder træ fra skove dobbelt så store som de danske

Drax-værkets kulovne skal ombygges til at fyre med biomasse frem mod 2017. Illustration: Drax Group

Stort og enormt. Ordene hænger ved alt, hvad Vesteuropas største kraftværk, Drax, i øjeblikket foretager sig i en omstilling fra at fyre med kul til at fyre med biomasse.

I sidste uge landede værkets ejer, Drax Group, en prisaftale med den britiske regering, der åbner dørene for at værket øger sin afbrænding af biomasse - hovedsageligt træpiller - med op til 7,5 millioner ton om året frem mod 2017. Dermed bliver Drax-værket langt, langt det største biomasse-fyrede kraftværk i verden og kommer til at dække fire procent af Storbritanniens elforbrug med træpiller.

Omstillingen sker på et tidspunkt, hvor Storbritannien, sammen med blandt andre Danmark, Holland og Belgien, er i gang med en markant omstilling fra kul til biomasse. Herhjemme venter Dong Energy dog på politikernes beslutning om forsyningssikkerhedsafgift på træpiller, inden næste bølge af ombygninger af kraftværkerne kan gå i dag.

Læs også: Dansk Energi: Politikernøl med ny brændeafgift vil forsinke grønne kraftværker

I dag har Drax-værket en kapacitet på 3.960 MW og producerer syv procent af Storbritanniens elforbrug. Drax-værket er de seneste år i stigende grad begyndt at fyre med biomasse, men langt den største produktion sker fortsat med kul. I Europa er kun det polske kulkraftværk Belchatów er større.

Læs mere om Drax-værkets biomassplaner her.

Prisgaranti mere end fordobler prisen på strøm

Sidste uges prisaftale mellem Drax Group og den britiske regering betyder, at kraftværkets ejere er sikret en minimumspris, der svarer til knap 94 øre pr. kWh produceret på træpiller, skriver Financial Times. Det skal sammenlignes med den meget kritiserede pris på 1,05 krone per kWh, som Dong for at for at sælge strømmen fra havmølleparken ved Anholt de første ti år.

Til sammenligning er gennemsnitsprisen på en kilowatttime i Storbritannien på omkring 40 øre. Træpilleaftalen er desuden langt bedre end den minimumspris, som EDF Energy og to kinesiske partnere forhandlede på plads for strømmen for to nye atomreaktorer for nylig. De lykkedes dem kun at sikre en minimumspris på 80 øre pr. kWh.

Læs også: Nyt atomkraftværk til briterne for første gang i 20 år

Drax-værket brænder Danmarks skovareal af hvert halve år

Omstillingen til biomasse vil omfatte tre af Drax-værkets seks enheder. Den første er allerede begyndt at køre på biomasse, den anden enhed skal være klar til næste år og den sidste i 2017. Hver enhed vil forbruge 2,3 millioner tons træ årligt.

En typisk plantage producerer omkring en million tons træ fra lidt over 80.000 hektar, hvilket giver omkring 500.000 ton træpiller ifølge tal fra det tyske energiselskab RWE. Drax-værket skal altså brænde træ af fra et skovområde på 1,2 millioner hektar hvert år. Mængden svarer til mere end det dobbelt af Danmarks samlede skovareal, der er på 534.500 hektar.

Ifølge Drax-værket fører træpilleforbruget dog ikke til rydningen af nye træområder, fordi træpillerne bliver produceret af restprodukter fra en allerede igangværende træproduktion. Der er altså ikke tale om, at træpiller bliver produceret af kvalitetstræ, da dette bliver solgt til en tre gange så høj pris til tømmerindustrien.

Skibe fyldt med træpiller kommer op til 465 gange om året

Drax-værket er langtfra den eneste energiproducent, der efterspørger træpiller i hverken Europa eller Storbritannien. Alene i Storbritannien er otte andre kraftværker begyndt at fyre med biomasse. Den britiske regering har ambitioner om, at 11 procent af landets energi skal komme fra biomasse i 2020, langt overvejende ved brug af træpiller, skriver The Guardian.

Drax-værkets ombygning er dog usædvanlig i sin størrelse og medfører investeringer på seks milliarder kroner. En tredjedel af penge går til byggeriet af to træpillefabrikker i det sydøstlige USA og en havnefacilitet i Baton Rouge i Louisiana, skriver Financial Times.

Sammenslutningen af britiske havne har også underskrevet en 15-årig aftale med Drax Group om at investere 900 millioner kroner i havnene i Humber, Immingham Hull og Goole for at håndtere træpiller. Skibe fyldt med mellem 15.000 og 20.000 ton træpiller ventes at anløbe britiske havne mellem 280 og 465 gange om året alene for at holde turbinerne på Drax-værket i gang, skriver Biomassmagazine. Dertil kommer en forventet stigning i efterspørgslen på træpiller fra andre kraftværker i landet.

Ilt bliver fjernet fra siloer

Infrastrukturen til at transportere træpiller fra havnene til Drax-værket kræver også anlæg af nye jernbaneskinner, og særlige vogne til at transportere den potentielt eksplosive last.

Se Drax Gropus egen demonstrationsvideo af nydesignede vogne til transport af træpiller

Ved siden af Drax-værket bliver der bygget fire enorme siloer, der tilsammen kan indeholde 700.000 ton.

Siloerne bliver designet på en måde, der skal forhindre eksplosivt træstøv i at opstå, og under opbevaring bliver al ilt fjernet fra siloerne for at undgå brand, skriver Financial Times.

Kritiske rapporter om amerikansk skovdrift

Miljøorganisationer og kritiske forskere frygter, at den stigende efterspørgsel på træpiller vil føre til rydning af skovarealer. Interesseorganisationen Biofuelwatch har i en ny rapport regnet ud, at Storbritanniens klimaplaner risikerer at fører til afbrændingen af 82 millioner ton biomasse hvert år, hvilket er otte gange den mængde biomasse, som de britiske skove producerer. Ifølge Biofuelwatch vil Drax-værket bruge 16 millioner ton træ om året, hvis den opererer på fuld kraft.

Interesseorganisationen Dogwood Alliance og US Natural Resources Defence Council har udsendt kritiske rapporter om træpilleproduktionen i det sydøstlige USA. De stiller spørgsmålstegn ved bæredygtigheden ved skovdriften.

Læs også: Miljøgrupper advarer mod træpiller fra USA

Forskere er i stigende grad også begyndt at stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i at kalde træpiller for CO2-neutrale, når der tydeligvis sker en CO2-udledning, når biomassen bliver brændt af. Drax-værkets direktør, Dorothy Thompson, erkender da også, at træpillerne ikke er CO2-neutrale, men det er dog ikke fordi de bliver brændt af, men derimod, fordi de bliver forarbejdet ved brug af energi og fragtet med skib de næsten 5.000 kilometer over Atlanterhavet, og videre med landtransport til Drax-værket.

Hun fastholder dog, at afbrændingen af træerne er CO2-neutrale, fordi al skov bliver genplantet og dermed vokser op og opsuger den udledte CO2 igen, skriver Financial Times.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det hævdes, at "afbrændingen af træerne er CO2-neutrale fordi al skov bliver genplantet og dermed vokser op og opsuger den udledte CO2 igen".

Hvilken sikkerhed har myndighederne for at der rent faktisk plantes ny skov? Hvilken sikkerhed har myndighederne for at der ikke ryddes skov fra sårbare områder?

På en nylig konference i Fællessalen (Chr-borg) afholdt af Dansk Energi blev klargjort, at bæredygtighedskriterierne bag træpiller nu alene overlades til industrien - ræven vogter høns. Træpilleindustrien siger de overholder de amerikanske regler, men ngo'er m.fl. påviser at det gør de ikke.

Hertil kommer det helt groteske, at atmosfæren tilføres MERE CO2- pr. produceret energienhed ved brug af træpiller end kul - pga lavere brændværdi - og dobbelt så meget i forhold til N-gas. Så klimaproblemet får et ekstra skub indtil træets CO2 igen er bundet som biomasse - og sker det? og hvor lang tid går der?

Biomasse er et overflødigt selvmål i den grønne omstilling. Brug ressourcerne på rigtig vedvarende eenrgi og energibesparelser.

  • 13
  • 3

der vil komme en prisstigning på biomasse, når efterspørgslen stiger. Det vil øge interessen for at drive skovene mere intensivt, og dermed øge co2 optaget fra luften. Der vil ikke være så meget biomasse, der bare får lov at ligge og blive nedbrudt i naturen. Istedet går det ind i varme- og elproduktionen.

  • 3
  • 5

94 øre/kWh. 80 øre/kWh.

Jeg tvivler på at den engelske regering overlever, for der er allerede knurren over energipriserne derovre, som er steget kraftigt pga udbygningen med specielt vindkraft. At hæve prisen fra 40 øre til 94 øre for 7% af deres elforbrug er desuden økonomisk selvmord. Så de kan nok godt forvente økonomisk recession. Vi kan da i DK glæde os over at de begår harakiri med deres konkurrenceevne og så bliver vores bedre i sammenligning.

At det klart går ud over naturen er åbenlyst. Hvor meget areal skal der til at dyrke nok træ? Det her er rovdrift i kæmpe stor skala, og der er kun 7% af UKs energiforbrug. Og er det klimarigtigt? Hvor meget energi går der til håndtering, transport og forarbejdning? Så hvad er den virkelige udledning af CO2 med træpiller pr. KWh? Var Drax overgået til at fyre med skifer/naturgas havde man halveret udledningen af CO2 i sammenligning med kullet, havde kunne fastholde prisen og det havde ikke fældet skoven og naturen.

Der kan man ser hvad der sker når Greenpeace og burokraterne får lov til at dominere energipolitikkken.

Inden den grønne ideologi fik lov at overtage, var det almindelig viden at billig energi skaber økonomisk vækst, og jo billigere energien bliver, jo mere vækst skabes der. Energi er en kraftmultiplikator, så jo billigere den kan anskaffes, jo mere arbejde kan man få udført for en krone. Derfor jagtede alle lande billig energi, og man gik gerne i krig for at beskytte adgangen til billig energi.

Når man omvendt gør energien dyrere, svækkes den økonomiske vækst. Men mon ikke det i sig selv hele tiden har været målet for den grønne ideologi og Romklubben? Sjovt at der ikke undervises i de her ting på økonomistudierne længere, for det er ret basal lærdom.

Alt det her ved de godt i Kina, så de bygger mest KK og kulkraftværker. Indtil videre er mange energitunge og arbejdslrævende processer flyttet derud. Det ser ud som om at vi i EU nærmest sidder og klapper af dem. Ingen tager det rigtig alvorligt at den økonomiske aktivitet er det som har betalt regningerne for velfærdsstaterne. Gad vide hvad de vi have at vi skal leve af i fremtiden, og mon vi har råd til at opretholde den samme velfærd, når økonomien er i en konstant recession, og arbejdsløsheden høj?

Jeg håber at folk opdager hvad det er at der er gang i, og hvad det kommer til at betyde. Det er som om at folk ikke rigtig forstår hvad fossilfrit betyder, for naturen og for økonomien. Lidt mere realisme vil ikke skade.

Vh Troels

  • 9
  • 5

I Danmark er man netop begyndt at efterlade dødt træ i skovene, fordi der er en hel gruppe af dyr der lever af de døde træer.

Men vi bør ikke kalde en træpilleskov for natur. Det er en mark hvor der dyrkes energiafgrødrer.

Vh Troels

  • 20
  • 1

På en nylig konference i Fællessalen (Chr-borg) afholdt af Dansk Energi blev klargjort, at bæredygtighedskriterierne bag træpiller nu alene overlades til industrien - ræven vogter høns. Træpilleindustrien siger de overholder de amerikanske regler, men ngo'er m.fl. påviser at det gør de ikke.

Det er sært, at jeg fik den modsatte opfattelse af mødet i Fællessalen. Først og fremmest har de store kraftværker i EU "overtaget" de strengeste offentlige krav i EU i deres bæredygtighedskriterie. Det har intet med amerikanere at gøre.

De strengeste bæredygtigheds krav eksisterer i UK og Belgien. Industrien har overtaget disse krav i mangel af EU regulering/krav. Jørgen Hemmingsen/tidl EU udtalte, at han var skuffet over EU og for den sags skyld DK, at man ikke var kommet frem med centrale bæredygtighedskrav. Det var den næstbedste løsning industrien havde lavet for at kunne komme videre.

Man kan dårligt beskylde industrien for at være ræven der vogter gæs. Så skulle de selv have fundet på kravene. UK bæredygtighedskriterierne er meget skrappe, hvilket også fremgik på mødet.

Ligeledes fremgik det også på mødet, at der absolut ikke er tale om rovdrift på naturen. For det første er tilvæksten i træbæltet fra Houston/Texas til Virginia 3 gange større pr. areal end i DK. Dernæst er skovene i veldrevet stand med normal cyklus - med andre ord det som tages ud til træpiller er regulært CO2 neutralt og der opstår ingen "Carbon debt" - kulstofsgæld. Der er tilmed enorme ressourcer tilgængelige, da papirindustrien har lukket ufatteligt mange papirfabrikker.

Der er ingen som forventer, at stammer bliver brugt til piller - bortset fra skadede stammer. Tømmer prisen er 3 gange højere end træpilleprisen, så markedsforholdende alene bestemmer dette. Urbaniseringen af det sydlige USA er nok den største trussel mod skovbæltet - man kan så håbe, at skovene bliver benyttet til gavntræ til træhuse, så den del af "spillet" giver en langtidsdeponering af CO2 - men katastrofale CO2 tilstande ved bæredygtig fremstilling af træpiller skal man lede længe efter.

CO2 neutraliteten vil dog lide af fremstillingsomkostninger og transport. Træbrændslet er derfor ikke egentlig CO2 neutralt - men det kommer ganske tæt på.

  • 7
  • 0

http://www.mst.dk/Borger/luft/Braendeovne/...

"Er det CO2-neutralt at bruge brændeovn?

Træ er en vedvarende energikilde, fordi der relativt hurtigt kan vokse nye træer op i stedet for dem, der er blevet fældet.

Men afbrænding af træ forrykker alligevel CO2-balancen, fordi CO2 frigives meget hurtigere, end den ville være blevet, hvis træet havde fået lov til at stå indtil det faldt om, og CO2 var blevet frigivet ved naturlig forrådnelse. Det betyder, at mængden af kulstof bundet i CO2 bliver større, og mængden af kulstof bundet i træ (biomasse) bliver mindre."

Kan vi så komme videre ?

  • 3
  • 7

Et værk af den størrelse, som næsten kan levere el til hele Danmark, og dets forbrug af træ, kan måske få nogle af fortalerne for biomasse i storskala til at tænke over tingene en gang til. Der er jo ikke noget problem i at et lille varmeværk fyrer halm og piller af, men når det kommer op i den størrelse hvor det virkelig batter noget, så ser det anderledes ud. Så er det ikke bare lidt halm og sankebrænde, men skove af voldsom størrelse.

  • 4
  • 0

Så tager vi den lige én gang til for Boe. Tilvæksten i de danske skove er årligt ca. 5.000.000 t. hvoraf godt og vel kun halvdelen hugges. Altså er tilvæksten betydelig selv om der er skovet til både gavntræ og udtyndinger foruden svind af andre årsager.

Nej – CO2 frigives ikke hurtigere ved afbrænding frem for forrådnelse i skovbunden. Der er udelukkende tale om forskydning i tid. Havde Boe ret, ville mængden af kulstof bundet i skovbunden øges over en årrække i takt med forøgelsen af træmassen. Det sker ikke fordi førnen kun kan opnå en vis masse før det eroderer bort, hvorefter CO2 udledningen fremskyndes.

  • 7
  • 0

94 øre/kWh. 80 øre/kWh ... Alt det her ved de godt i Kina, så de bygger mest KK

Der er så lige det ved det at Englands nye kernekraftværk ved Hinkley Point koster £90/MWh =80øre/kWh i 35 år : http://ing.dk/artikel/nyt-atomkraftvaerk-t... http://www.telegraph.co.uk/finance/newsbys...

Der er andre klimagasser end CO2; methan er omkring 20 gange værre. Methan kommer bl.a fra forrådnelse. Men ja, jeg tror heller ikke at der er nok træ i verden til at forsyne verden med energi i vestlig stil.

  • 3
  • 0

The Economist 2013a: Renewable energy: Bonfire of the subsidies - Europe’s wood subsidies show the folly of focusing green policy on “renewables”, April 6th 2013, From the print edition, Leaders: http://www.economist.com/news/leaders/2157...

The Economist 2013b: Wood: The fuel of the future - Environmental lunacy in Europe, April 6th 2013, From the print edition, Business: http://www.economist.com/news/business/215...

  • 1
  • 1

Jeg tvivler på at den engelske regering overlever, for der er allerede knurren over energipriserne derovre, som er steget kraftigt pga udbygningen med specielt vindkraft. At hæve prisen fra 40 øre til 94 øre for 7% af deres elforbrug er desuden økonomisk selvmord. Så de kan nok godt forvente økonomisk recession.

- her en typisk aviskommentar til den aktuelle britiske energipolitik:

Britain may face blackouts as soon as next winter as old power plants are closed down and new ones not built in time, Npower has warned.

Paul Massara, the energy supplier’s chief executive, said he did not know whether the UK would “get through next winter” as the country’s spare power-generation capacity dwindles.

Ministers must urgently provide clarity over policy, which investors need in order to build new power plants, Mr Massara told the BBC’s Panorama programme...

Kilde:

http://www.telegraph.co.uk/finance/newsbys...

  • 1
  • 0

En typisk plantage producerer omkring en million tons træ fra lidt over 80.000 hektar, hvilket giver omkring 500.000 ton træpiller ifølge tal fra det tyske energiselskab RWE. Drax-værket skal altså brænde træ af fra et skovområde på 1,2 millioner hektar hvert år. Mængden svarer til mere end det dobbelt af Danmarks samlede skovareal, der er på 534.500 hektar.

Dvs at de danske skove producerer ca 500.000/80.000*534.500 = 3,35 mio t biomasse pr år, svarende til ca halvdelen af hvad Drax-værket skal bruge.

Der er altså pokkers til forskel på at brænde den årlige produktion af, og så at brænde hele skovarealet, af hvert halve år!!!

...så skru lige lidt ned for retorikken, hr Djursing!

Det britiske elforbrug er ca 8 gange så stort som det danske, så hvis Drax-værket kommer til at producere 4% af det britiske elforbrug, så svarer det til 32% af det danske forbrug.

Nu har det jo aldrig været tanken at det sparsomme danske skovareal skal kunne forsyne nogen betydelig del af hverken det danske eller det britiske elforbrug.

Med Danmarks kun 12% skovareal, er det trods alt muligt at producere træpiller til 16% af elforbruget, samt en hel del rumopvarmning. Verden råder generelt over meget større skov-areal pr indbygger end Danmark, så en meget stor del af verdens elforbrug vil kunne dækkes, også uden at dyrke rovdrift på skovene.

  • 8
  • 2

Jf Wikipedia så producerer Drax ca 24 Terrwatttimer årligt, eller 24 milliarder kilowattimer, der nu bliver ca 44 øre dyrere pr kwh, så giver det en ekstra regning til englænderne på 10,5 milliarder kroner årligt, eller 150 milliarder hvis de udvider det til hele deres elforsyning.

Det var så den sidste rest af konkurrenceevne der røg der.. ;-(

  • 0
  • 3

Så diverse miljøorganisationer tog fejl, men hvorfor er det nu lige der omstilles fra fossil til alt muligt andet herunder nyt træ?

  • Vedholdede rygter om den fosille brændsels endeligt?
  • Flere vestlige lande har mistet den høje selvforsyningsgrad via bl.a. nordsøolie/gas?
  • Enorme lande som Indien og Kina m.fl. (over 2 mia. indbyggere) stormer frem og har en høj betalingsvillighed ift. olie og gas.
  • Uanset USA's skifergas+olie og dybtliggende forekomster til havs, bliver olie/gas-prisen høj af øget efterspørgsel og dyrere produktion. Der er måske nok olie, men prisen vil stige.

Der er altså nok grunde til at opfinde "nye energikilder". Afbrænding af træ er nok lidt nichepræget, fordi det så tydeligtvis er alt andet end bæredygtigt (både som ressource og f.eks. også økonomisk).

Det bliver formentligt diverse vedvarende energikilder + A-kraft, der globalt set vil trække det store læs + energilagring via metoder, der i højst mulig grad frigør lande fra afhængighed af diverse stærke nationer.

  • 1
  • 0

Så tager vi den lige en gang til for 52551 - altså en anonym - jo frigivelsen af CO2 sker mange gange hurtigere ved afbrænding end ved forrådnelse af træ. Det kan godt være, at det er en ubekvem sandhed, især når der nu arbejdes på, at udskifte fossile brændsler med biobrændsler. 1 kilo træ afbrændes i de store ovne på et splitsekund, mens forrådnelsen af samme mængde træ tager år - år hvor forrådnelsen samtidig er livsgrundlag for et utal af andre organismer.

Hvis 52551 skulle have ret, så vil CO2-tilbagebetalingstiden for regnskov, der fældes, ikke være over 400 år. Tilbagebetalingstiden for at fælde en dansk skov er beregnet til over 40 år. Hvis vi vil flytte "minedriften" efter kulstof op i humuslaget, så er afbrænding af træ den helt rigtige vej at gå. Jeg er dog betænkelig ved, at vi på den måde driver rovdrift på jordens evne til at brødføde befolkningen.

  • 2
  • 4

Eksemplet viser klart den hulheden i argumenterne i en anden tråd, hvor mange hoverende angreb UKs aftale vedrørende financieringen af bygning af nye atomkraftværker. Det var rystende dyrt for forbrugerne - at vindenergien er dyrere undlod man at gøre opmærksom på. En aftale om nye a-værker ved Wylfa er på trapperne, det bliver billigere og renere end de træpillefyrede kraftværker, der omtales i artiklen. Træpiller er ikke CO2-neutrale medmindre man undlader at medregne træfældning, transporten fra skovene i USA o.a. steder, energi til omdannelse af træet til piller, tørring etc. etc. Et pillefyret anlæg forurener med mikropartikler, der vil sikre en kortere levetid for de uheldige naboer i milevid omkreds. Ingen debattører brokker sig over den manglende produktion af varmt vand til fjernvarmeformål, som man ustandseligt hører i debatter om atomkraftværker. Det ville være langt mere perspektiv i at erstatte disse træpillefyrede monstre med atomkraftværker, der er langt mere miljøvenlige uden nedfald af partikler og tungmetaller til de omgivende arealer. I Polen kar man endnu større kraftværker til kul og træ. Den meget lave gns. levealder er en af grundene til, at Polen planlægger at erstatte en del af kullene med uran, som er en af de største energiressourcer, man har.

  • 1
  • 1

Billedet der illustrerer artiklen er pudsigt. Med en lidt anden tekst kunne det på overbevisende måde vise hvor galt det var med kulafbrænding. Se på størrelsen og alt det som kommer ud af køletårnene, det er uden tvivl farligt. Det ligner jo en illustration til en uhyggelig fremtidsvision, hvor menneskeheden er ved at dø af sin egen teknik og forurening. Det ideelle landskab skulle have været skove og fuglesang, men desværre røg skoven ind i ovnene, og vi fik i stedet nogle køletårne.

  • 3
  • 1

En aftale om nye a-værker ved Wylfa er på trapperne, det bliver billigere og renere end de træpillefyrede kraftværker, der omtales i artiklen.

@Per

Baseload og akraft hører fortiden til!

FOr det første er strømmen fra Baseload via kul- og a-kraft endog meget bekostelig og det forhold af disse systemer kun yder kontinuerlig produktion er langt over halvdelen ubrugelig i et moderne el-system hvor flere produktioner yder strøm til nettet og strømmen fra disse bekostelige værker skal derfor kassers, eller værkerne skal tilbageholde produktionen.

4 dage omkring stormen i torsdags se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Uanset om der er brug for strømmen eller ej dumper baseload-værkerne deres ubrugelige produktion ud i nettet.

Med en års- og dagsvariation som her se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Maks om vinteren i dagtiden 6 Gw i Danmark om natten i sommermånederne ned til 2 Gw. Et forbrugsmønster som ikke egner sig til baseload.

  • 1
  • 1

4 dage omkring stormen i torsdags se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Uanset om der er brug for strømmen eller ej dumper baseload-værkerne deres ubrugelige produktion ud i nettet.

Nu er der jo ingen naturlov der befaler at vindstrøm har førsteret til at levere strøm når det passer dem.

Prøv at lave ovennævnte grafik om så det er Central og Decentral kraftvarmeproduktion der er nederst, og Vindmølleproduktionen der er øverst..

Og fortæl mig så hvad der ser ubrugeligt ud?

  • 0
  • 0

Yep! Bare brænd noget kul og olie! Kulstofbalancen er bevaret, der er bare en forskydning på et par millioner år, inden kulstoffet igen ender som fossilenergi i jorden..

Jeg er helt sikker på at en forskydning på måske 1 år for halm og 25-30 år for træ, har helt samme betydning for dig, som millioner af år for kul/olie.

  • 1
  • 0

Nu er der jo ingen naturlov der befaler at vindstrøm har førsteret til at levere strøm når det passer dem.

NU er prisen jo en parameter, og dermed omkostningen til produktion af landets samlede el, og der er møllen uovertruffen, og har den fordel af den ikke producerer konstant ved baseload men meget og varierende!

Fra http://www.eia.gov/forecasts/capitalcost/ se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use...

Man kan jo ikke bare etablerer to eller tre atomkraftværker hvor der i store dele af årets timer ikke er brug for strømmen, hvorfor værkerne skal stoppes eller strømmen skal bortskaffes (foræres til udlandet), når produktionsenherne er så ekstrem bekostelige, så er det jo ikke brugbar.

Når og hvis a-værkerne producerer en vis mængde baseload og herunder at en del af strømmen skal skaffes af vejen eller værkerne må stoppe, hvor skal resten af strømmen komme fra i dagtiden og om vinteren når strømbehovet er stort. Den skal så komme fra kraftværksenheder som skal supplere a-værkernes produktion og får dermed et ringe produktionstimetal og dermed et ringe afskrivningsgrundlag.

Og fjernvarme til byerne fjernvarmerør hvor skal den nu komme fra når storbyernes centrale kraftværker ikke kan producerer strøm fordi baseload kommer fra store a-værker (på en øde mark/strand)..

  • 1
  • 1

Man kan jo ikke bare etablerer to eller tre atomkraftværker hvor der i store dele af årets timer ikke er brug for strømmen, hvorfor værkerne skal stoppes eller strømmen skal bortskaffes

Niels, Du forholder dig over hovedet ikke til min argumentation, Se på din egen grafik, Elforbruget varierer mellem 1750 & 3750 MW. Hvorimod Vindmølle produktionen varierer mellem 100 & 3250MW, Vindmølle produktionen er iøvrigt lavest der hvor forbruget er højest...

Kraftværkerne derimod kører mellem 1000 & 2500MW, og det ses tydeligt at de var så flinke at skrue op for produktionen da møllerne failede.

  • 1
  • 0

Niels, Du forholder dig over hovedet ikke til min argumentation, Se på din egen grafik, Elforbruget varierer mellem 1750 & 3750 MW. Hvorimod Vindmølle produktionen varierer mellem 100 & 3250MW, Vindmølle produktionen er iøvrigt lavest der hvor forbruget er højest...

Kraftværkerne derimod kører mellem 1000 & 2500MW, og det ses tydeligt at de var så flinke at skrue op for produktionen da møllerne failede.

Hvad skal de kraftværker producerer strøm for, når der ikke er brug for strøm, og sløse brændsler bort, når kostprisen for møllestrøm (ifølge eia) er helt i kælderen og fossilfri.

Eller store møllekapaciteter som skal stå stille i perioder hvor kraftværker skal supplere i perioder hvor møllerne ikke forsyner, hvad koster det, når hele landets el skal produceres?

Eller Store a-kraftværkskapaciteter som skal stå stille i perioder med lavt strømforbrug, og hvor kraftværker skal supplere ved stort forbrug, hvad koster det?

Hvad er billigst og hvad bruger mindst fossilenergi.

Der vinder møllerne både på pris og brug af fossilenergi.

  • 1
  • 1

Hvad skal de kraftværker producerer strøm for, når der ikke er brug for strøm

http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Torsdag kl ca 04: Elforbrug: 1750MW, Vindmøllep: 2750MW Kraft P: 750MW Torsdag kl ca 18: Elforbrug: 3750MW, Vindmøllep: 400MW Kraft P: 3000MW Lørdag kl ca 03: Elforbrug: 1750MW, Vindmøllep: 2200MW Kraft P: 1200MW

Eeen gang til, hvis du ser på din egen grafik så er det da tydeligt at det er kraftværkerne der tilpasser sig forbruget, men de har sågu da noget svært ved når de elendige møller leverer helt i hegnet som vinden blæser til.

Prøv engang forstille dig at energiministeren ringer til Anholdt vindmøllepark og beder dem om at skrue op for strømmen da der mangler strøm på Sjælland.. Tror jeg sgu de vil grine lidt af ;-)

  • 1
  • 0

Torsdag kl ca 04: Elforbrug: 1750MW, Vindmøllep: 2750MW Kraft P: 750MW Torsdag kl ca 18: Elforbrug: 3750MW, Vindmøllep: 400MW Kraft P: 3000MW Lørdag kl ca 03: Elforbrug: 1750MW, Vindmøllep: 2200MW Kraft P: 1200MW

Eeen gang til, hvis du ser på din egen grafik så er det da tydeligt at det er kraftværkerne der tilpasser sig forbruget, men de har sågu da noget svært ved når de elendige møller leverer helt i hegnet som vinden blæser til.

Prøv engang forstille dig at energiministeren ringer til Anholdt vindmøllepark og beder dem om at skrue op for strømmen da der mangler strøm på Sjælland..

Det som er helt hen i hegnet er:

Installerer 3 - 4 Gw a-kraft i Danmark hvor 70 % af produktionen er brugbar, fordi behovet for strøm er vigende om natten og særlig i sommerhalvåret. Og værkerne ender med at yde halvdelen af landets årlige el-behov.

Be' så lige disse a-værker om på en økonomisk fornuftig måde, at yde resten af strømmen herunder fjernvarme til landets fjernvarmerør.

Og det vil altid gå galt med a-kraft fordi strømmen er så bekostelig!

Møllen den kan bare stoppes, fordi strømmen er billig. Kostprisen på møllestrøm fra kommercielle møller som afskrives over 20 år er under 300 kr/mwh.

Hvad er det som gør den store forskel om et kraftværk skal startes når møller ikke forsyner i forhold til kraftværker som skal startes når strømforbruget er stort og a-værkets kapacitet er ikke tilstrækkelig (om vinteren).. Disse 'backup-kraftværker' de kommer til ved møllen at producere mindre, bare på en lidt mindre uforudsigelige måde.

  • 0
  • 1

Ja! Kap alle udlandsforbindelser til Frankrig eller installerer lige så meget a-kraft i alle andre lande i Europa som frankrig har så eksploderer det fossile energiforbrug og el-prisen når skyhøjder.

I de kolde nordlige lande! Kollektive varmesystemer og a-kraft det er som ild og vand. Baseload kapaciteten som skal afpasses efter sommerforbruget så a-værkene ikke står stille for meget, når der ikke er forbrug om natten.. Disse værker udhuler behovet for fossile kraftværker som kan yde varme som spild fra el-produktionen til fjernvarme.

Jamen så a-kraft og varmepumper! Johe. Men lige om vinteren hvor der er behov for meget strøm er der jo ikke reservekapacitet fra a-værket til denne strøm som varmepumperne skal forbruge.

Så kan man opstille fossile værker som skal forsyne varmepumperne med strøm og disse værker kan virke ved storbyer som kan aftage varme til fjernvarmerør fra kraftværkerne.

Muligheden foreligger med det er dyrt og det er ekstrem dyrt.

Den rigtige og økonomiske holdbare løsning: 3 gange møllekapaciteten i dag i DK og varmepumper og vand som akkumulering hvor varmepumper yder fjernvarme kun ved møllestrøm via akkumulering se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Vand afgiver energi når det fryses som kan udnyttes i en varmepumper så varmepumpen altid kan yde varme når der er vand at fryse.

  • 1
  • 0

Og det vil altid gå galt med a-kraft fordi strømmen er så bekostelig!

Møllen den kan bare stoppes, fordi strømmen er billig. Kostprisen på møllestrøm fra kommercielle møller som afskrives over 20 år er under 300 kr/mwh.

Niels,

Frankrig har kørt med mere en 50% kernekraft i over 30 år. Efterhånden som kapaciteten er vokset har de indført lastfølge der trækker kapacitetsfaktoren 7 procent point under tilgængeligheden. Kølevandet er ikke blevet udnyttet, selvom det udgør næsten 2/3 af energien. Det har de gjort langt billigere på trods af deres vinterpeak er voldsommere end vores.

Det under noget, at kernekraftens termiske effekt ikke kan udnyttes, mens det sagtens kan lade sig gøre at drive varmepumper fra 3x så mange møller der alligevel kobler ud i den samme vinterstorm.

  • 3
  • 0

Det ville være langt mere perspektiv i at erstatte disse træpillefyrede monstre med atomkraftværker, der er langt mere miljøvenlige uden nedfald af partikler og tungmetaller til de omgivende arealer. I Polen kar man endnu større kraftværker til kul og træ.

Så tager vi dine fine partikler igen som du åbenbart går så meget op i at du ligefrem har et potratbillede der kunne ligne en flok QR sorte kul partikler :-) Det er stadigt et søgt argument: Ligesom at man ikke opfører et nyt a-kræft værk hvor uran brændes af i det fri så renses røgen fra pille eller kul efter alle kunstens regler på et nyt værk således at der kun kommer H2O, CO2 og ubetydelige mængder af andre stoffer. De partikler du sværmer om lukkes ud fra hjemmebrændeovne hvor der ikke er en hal med røgrensningsudstyr tilknyttet, bl.a. et brusebad.

Noget andet er at træ til opvarmning er en ekstra og meget voldsom udsugning (PJ) af næring fra naturen som reducere mangfoldigheden i flor og fauna. En mere bæredygtigt vej er at omsætte overskudstrøm fra vindmøller til brint og fjernvarme og bruge brint til strømproduktion i vindstille perioder. Det koster - men man slipper for at gå statsbankerot blot fordi et elværk (a-kræft) går agurk.

  • 0
  • 0

Frankrig har kørt med mere en 50% kernekraft i over 30 år. Efterhånden som kapaciteten er vokset har de indført lastfølge der trækker kapacitetsfaktoren 7 procent point under tilgængeligheden. Kølevandet er ikke blevet udnyttet, selvom det udgør næsten 2/3 af energien. Det har de gjort langt billigere på trods af deres vinterpeak er voldsommere end vores.

Det under noget, at kernekraftens termiske effekt ikke kan udnyttes, mens det sagtens kan lade sig gøre at drive varmepumper fra 3x så mange møller der alligevel kobler ud i den samme vinterstorm.

Der kommer en betydelig større del fra a-kraft i Frankrig end 50 % se http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power... se den lille graf i højre side. Og det er kun mulig når omliggende land kan aftage overproduktionen som godskrives frankring indenlandske el-produktion.

Hvis man antog Danmark skulle forsynes med en meget betydelig del el fra akraft.

Hvis der installeres 5 Gw a-kraft og man tager udgangspunkt i markedsdata for 2012 se http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Udt...

I det samlede timetal (8808 timer) ville a-værkerne kunne yde 44.040 Gwh el.

For 24,9 % af forbrugstimerne er strømmen ubrugelig, forudsat at a-værkerne kan kører 100 % (i praksis 90 % ved vedligehold mm)

Samlet skal andre kraftværker yde 228 Gwh eller 99,3 % af strømproduktionen har sammenfald med a-værkernes afsatte effekt.

Men af a-værkernes samlede produktion på 44.040 Gwh skal 10.990 Gwh skaffes af vejen eller værkerne må stoppe for denne produktion.

I Danmarks skal boligmassen så bare lige ydes 60 - 70 Twh fjernvarme (60 %) og individuel opvarmning. Og hvor skal denne varme komme fra..

  • 0
  • 0

@Jan,

Der er ikke mange huller i din uvidenhed!!! Du prøver at bevise at afbrændingen af kul/træ og dens bivirkninger er skyld i en, jeg citerer gerne: Den meget lave gns. levealder er en af grundene til, at Polen planlægger at erstatte en del af kullene med uran, som er en af de største energiressourcer, man har. Så vil jeg omvendt påstå, at NETOP afbrændingen af kul/træ er skyld i, at de faktisk har en temmelig høj gennemsnitlig levealder i forhold til deres levestandard. Vi tager lige tallene fra EUO: gns. levealder: DK: mænd: 76,9 kvinder: 81,1 PL: Mænd: 71,5 kvinder: 80,1

Jeg skal ikke gå ind i en debat om, hvem der har størst huller i sin uvidenhed, men blot nævne, at gns. levealderen for en kulminearbejder er godt 50 år - for ikke at få det til at lyde som om kul er sundt. -klip fra Wikipedia-:

I 2002 arbejdede 16,1 % af befolkningen i landbrugssektoren, 29 % i industrien og 54,9 % i servicesektorer. Polen har et stort antal små private gårdsbrug i landbrugsektoren, der trænger til ændringer. Hovedindustrierne er maskinbygning, jern og stål, kul, kemikalier, skibsbygning, næringsmiddelprocession samt produktion af drikke, glas og tekstiler. Polens udstrakte brug af kulenergi gør, at Polen i dag er et af verdens mest forurenende lande med en ekstrem høj CO2-udledning. -klip- Jeg anfører blot, at erstatte kul med uran er en af Polens begrundelser for at planlægge opførelse af atomkratværker, men man kan da have sine tvivl om det lykkedes. Masser af indlæg tyder på, at mange går ind for fortsat forurening og udledning af CO2. Dine statistisk-gymnastik siger ikke noget, for du har ingen tal for, hvad levealderen ville være, hvis kullene var erstattet med uran - vel? F.eks. har en ekspert på området beregnet Barsebäcks miljøeffekt til 30 færre dødsfald årligt pga. mindre luftforurening, hvoraf de fleste skylde færre luftvejslidelser. Atomenergien i Tyskland og Belgien har medvirket til renere luft - hvem har ikke hørt om fortidens smogalarmer i Ruhr-distriktet. I visse egne af Polen stod/står det meget værre til.

  • 2
  • 1

I middelalderen, så brændte man træ af til kul. De fattige smede i små byer havde råd til kul.

Jeg ville lige kommentere denne del af kommentaren. Kulsvierene lavede trækul og beg. Trækul blev brugt til metalproduktion og af smede i et par tusinde år og beg blev brugt til behandling af træskibe mm. Trækul har også været brugt i glasproduktion samt til krudt. http://da.wikipedia.org/wiki/Kulsvier

Stenkul har været brugt i ca. 1000 år. http://de.wikipedia.org/wiki/Kohle

  • 1
  • 1

dvs. flyveaske, slagge og afsvovlingsprodukterne bliver overhovedet ikke diskuteret. De vil i alt for DRAX' vedkommende udgøre omkr. 2,5 - 3 mio. t pr. år. Restprodukterne (RP) fra kulfyring bliver i vid udstrækning nyttiggjort, spec. i cement- og betonfremstilling samt til fremstilling af gipsplader o.l. Det samme kan ikke ske med RP fra træ især pga. af højere indhold af alkalier og uforbrændt. Som markgødning er de heller ikke egnede pga. de høje indh. af tungmetaller. Så disse problemer bør bestemt ikke overses i milj.vurd., fordi de kæmpestore RP-deponier vil kræve meget store arealer, give æstetiske påvirkninger og kræve betydelige foranstaltninger til imødegåelse af udvaskningspotentialerne.

  • 1
  • 0

Jan Hartvig.

Nu vil jeg heller ikke igen igen nævne dit vrøvl om den lave gennemsnitlige levealder.

Min erfaring siger mig, at når de, der benævner andres indlæg som vrøvl, så fyrer de selv noget vås af. Om det er tilfældet ved jeg ikke, men vrøvlet stammer i hvert fald ikke fra mig. 1. "Løgn og statistisk" siger et gammelt ord. Mit udsagn var det, at et af Polens argumenter for at planlægge at bygge atomkraftværker var at forbedre miljøet - mindre CO2-udslip og mindre forurening af luften, som angiveligt sænker levealderen for omgivelserne. Jeg nævnte at kul sænker levealderen, du er uenig. Fint nok, men det er en kendsgerning af befolkningen tæt ved et kulanlæg. Gns. levealderen for en kulminearbejder er godt 50 år. Her begår du den fejl at medtage hele befolkningen - også den, der ikke er berøre at kulstøv. En ekspert f.eks. beregnet, at Barsebäck sparede 30 menneskeliv årligt - refereret af "Ingeniøren". - 2. Du postulerer at den polske gns. levealder er som den danske. Det er ikke korrekt - i følge statistikken er den polske lavere end her - men det er irrelevante, man skal se på de steder, hvor kulforureningen er størst - Katowice o. lign. steder. Det er jo derfor man vil bygge a-værker. Se: http://www.google.dk/publicdata/explore?ds...! Hvis du sætter flueben i boxen ved Danmark vil du se en rød kurve, der overalt ligger over Polens. Jeg må derfor fastholde, at min beskrivelse er korrekt - også hvis det gælder hele landet, men det var faktisk de forurenede områder jeg nævnte.

  1. Polens planer er at opføre 6 stk. værker á 1000 MW, angiveligt for at højne deres miljø.
Polen er det vel nok mest svinende land i Europa, og har fået det "gule kort" fra EU. De vil f.eks. ikke opføre anlæg til at deponere CO2 fra deres kulværker.

Om de får gjort alvor af deres planer om atomenergi ved jeg ikke, min erfaring er den, at der er en stor flok mennesker, der hellere vil have et dårligt miljø end ren energi. Men de har intensionerne pt.

-

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten