Verdens største træpilleværk afbrænder træ fra skove dobbelt så store som de danske

Verdens største træpilleværk afbrænder træ fra skove dobbelt så store som de danske

Drax-værkets kulovne skal ombygges til at fyre med biomasse frem mod 2017. (Foto: Drax Group)

Havne skal ombygges, og nye jernbaner etableres, efter at den britiske regeringen har givet ejerne af Vesteuropas største kulkraftværk grønt lys for en voldsom omstilling til biomasse til en meget attraktiv pris.

Stort og enormt. Ordene hænger ved alt, hvad Vesteuropas største kraftværk, Drax, i øjeblikket foretager sig i en omstilling fra at fyre med kul til at fyre med biomasse.

I sidste uge landede værkets ejer, Drax Group, en prisaftale med den britiske regering, der åbner dørene for at værket øger sin afbrænding af biomasse - hovedsageligt træpiller - med op til 7,5 millioner ton om året frem mod 2017. Dermed bliver Drax-værket langt, langt det største biomasse-fyrede kraftværk i verden og kommer til at dække fire procent af Storbritanniens elforbrug med træpiller.

Omstillingen sker på et tidspunkt, hvor Storbritannien, sammen med blandt andre Danmark, Holland og Belgien, er i gang med en markant omstilling fra kul til biomasse. Herhjemme venter Dong Energy dog på politikernes beslutning om forsyningssikkerhedsafgift på træpiller, inden næste bølge af ombygninger af kraftværkerne kan gå i dag.

Læs også: Dansk Energi: Politikernøl med ny brændeafgift vil forsinke grønne kraftværker

I dag har Drax-værket en kapacitet på 3.960 MW og producerer syv procent af Storbritanniens elforbrug. Drax-værket er de seneste år i stigende grad begyndt at fyre med biomasse, men langt den største produktion sker fortsat med kul. I Europa er kun det polske kulkraftværk Belchatów er større.

Læs mere om Drax-værkets biomassplaner her.

Prisgaranti mere end fordobler prisen på strøm

Sidste uges prisaftale mellem Drax Group og den britiske regering betyder, at kraftværkets ejere er sikret en minimumspris, der svarer til knap 94 øre pr. kWh produceret på træpiller, skriver Financial Times. Det skal sammenlignes med den meget kritiserede pris på 1,05 krone per kWh, som Dong for at for at sælge strømmen fra havmølleparken ved Anholt de første ti år.

Til sammenligning er gennemsnitsprisen på en kilowatttime i Storbritannien på omkring 40 øre. Træpilleaftalen er desuden langt bedre end den minimumspris, som EDF Energy og to kinesiske partnere forhandlede på plads for strømmen for to nye atomreaktorer for nylig. De lykkedes dem kun at sikre en minimumspris på 80 øre pr. kWh.

Læs også: Nyt atomkraftværk til briterne for første gang i 20 år

Drax-værket brænder Danmarks skovareal af hvert halve år

Omstillingen til biomasse vil omfatte tre af Drax-værkets seks enheder. Den første er allerede begyndt at køre på biomasse, den anden enhed skal være klar til næste år og den sidste i 2017. Hver enhed vil forbruge 2,3 millioner tons træ årligt.

En typisk plantage producerer omkring en million tons træ fra lidt over 80.000 hektar, hvilket giver omkring 500.000 ton træpiller ifølge tal fra det tyske energiselskab RWE. Drax-værket skal altså brænde træ af fra et skovområde på 1,2 millioner hektar hvert år. Mængden svarer til mere end det dobbelt af Danmarks samlede skovareal, der er på 534.500 hektar.

Ifølge Drax-værket fører træpilleforbruget dog ikke til rydningen af nye træområder, fordi træpillerne bliver produceret af restprodukter fra en allerede igangværende træproduktion. Der er altså ikke tale om, at træpiller bliver produceret af kvalitetstræ, da dette bliver solgt til en tre gange så høj pris til tømmerindustrien.

Skibe fyldt med træpiller kommer op til 465 gange om året

Drax-værket er langtfra den eneste energiproducent, der efterspørger træpiller i hverken Europa eller Storbritannien. Alene i Storbritannien er otte andre kraftværker begyndt at fyre med biomasse. Den britiske regering har ambitioner om, at 11 procent af landets energi skal komme fra biomasse i 2020, langt overvejende ved brug af træpiller, skriver The Guardian.

Drax-værkets ombygning er dog usædvanlig i sin størrelse og medfører investeringer på seks milliarder kroner. En tredjedel af penge går til byggeriet af to træpillefabrikker i det sydøstlige USA og en havnefacilitet i Baton Rouge i Louisiana, skriver Financial Times.

Sammenslutningen af britiske havne har også underskrevet en 15-årig aftale med Drax Group om at investere 900 millioner kroner i havnene i Humber, Immingham Hull og Goole for at håndtere træpiller. Skibe fyldt med mellem 15.000 og 20.000 ton træpiller ventes at anløbe britiske havne mellem 280 og 465 gange om året alene for at holde turbinerne på Drax-værket i gang, skriver Biomassmagazine. Dertil kommer en forventet stigning i efterspørgslen på træpiller fra andre kraftværker i landet.

Ilt bliver fjernet fra siloer

Infrastrukturen til at transportere træpiller fra havnene til Drax-værket kræver også anlæg af nye jernbaneskinner, og særlige vogne til at transportere den potentielt eksplosive last.

Se Drax Gropus egen demonstrationsvideo af nydesignede vogne til transport af træpiller

Ved siden af Drax-værket bliver der bygget fire enorme siloer, der tilsammen kan indeholde 700.000 ton.

Siloerne bliver designet på en måde, der skal forhindre eksplosivt træstøv i at opstå, og under opbevaring bliver al ilt fjernet fra siloerne for at undgå brand, skriver Financial Times.

Kritiske rapporter om amerikansk skovdrift

Miljøorganisationer og kritiske forskere frygter, at den stigende efterspørgsel på træpiller vil føre til rydning af skovarealer. Interesseorganisationen Biofuelwatch har i en ny rapport regnet ud, at Storbritanniens klimaplaner risikerer at fører til afbrændingen af 82 millioner ton biomasse hvert år, hvilket er otte gange den mængde biomasse, som de britiske skove producerer. Ifølge Biofuelwatch vil Drax-værket bruge 16 millioner ton træ om året, hvis den opererer på fuld kraft.

Interesseorganisationen Dogwood Alliance og US Natural Resources Defence Council har udsendt kritiske rapporter om træpilleproduktionen i det sydøstlige USA. De stiller spørgsmålstegn ved bæredygtigheden ved skovdriften.

Læs også: Miljøgrupper advarer mod træpiller fra USA

Forskere er i stigende grad også begyndt at stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i at kalde træpiller for CO2-neutrale, når der tydeligvis sker en CO2-udledning, når biomassen bliver brændt af. Drax-værkets direktør, Dorothy Thompson, erkender da også, at træpillerne ikke er CO2-neutrale, men det er dog ikke fordi de bliver brændt af, men derimod, fordi de bliver forarbejdet ved brug af energi og fragtet med skib de næsten 5.000 kilometer over Atlanterhavet, og videre med landtransport til Drax-værket.

Hun fastholder dog, at afbrændingen af træerne er CO2-neutrale, fordi al skov bliver genplantet og dermed vokser op og opsuger den udledte CO2 igen, skriver Financial Times.

Kommentarer (45)

Det hævdes, at "afbrændingen af træerne er CO2-neutrale fordi al skov bliver genplantet og dermed vokser op og opsuger den udledte CO2 igen".

Hvilken sikkerhed har myndighederne for at der rent faktisk plantes ny skov?
Hvilken sikkerhed har myndighederne for at der ikke ryddes skov fra sårbare områder?

På en nylig konference i Fællessalen (Chr-borg) afholdt af Dansk Energi blev klargjort, at bæredygtighedskriterierne bag træpiller nu alene overlades til industrien - ræven vogter høns.
Træpilleindustrien siger de overholder de amerikanske regler, men ngo'er m.fl. påviser at det gør de ikke.

Hertil kommer det helt groteske, at atmosfæren tilføres MERE CO2- pr. produceret energienhed ved brug af træpiller end kul - pga lavere brændværdi - og dobbelt så meget i forhold til N-gas.
Så klimaproblemet får et ekstra skub indtil træets CO2 igen er bundet som biomasse - og sker det? og hvor lang tid går der?

Biomasse er et overflødigt selvmål i den grønne omstilling. Brug ressourcerne på rigtig vedvarende eenrgi og energibesparelser.

  • 13
  • 3

der vil komme en prisstigning på biomasse, når efterspørgslen stiger. Det vil øge interessen for at drive skovene mere intensivt, og dermed øge co2 optaget fra luften.
Der vil ikke være så meget biomasse, der bare får lov at ligge og blive nedbrudt i naturen. Istedet går det ind i varme- og elproduktionen.

  • 3
  • 5