Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg

Tabet afhænger så af hvor meget af kondensateffekten i røggassen der optages, så 35 Mw er i den beskedne ende.

Niels.

Korrekt. Endeligt en thump up.

yres der 210 mw gas ind i anlægget som ender som 105 Mw el og 80 Mw varme og der tabes 35 Mw. OG de 35 Mw tab er

Der udføres netop nu en optimering, hvor den totale virkningsgrad kommer lidt ovet 100%. De ca 35 MW bliver således udnyttet.

LOL

@Jakob

I 2013 tabes hele den opgjorte tabsenergi som afsættes fra produktionsstederne i Silkeborg, den tabes ud i fjernvarmenettet.

Et år efter tabes 10.000 Mwh mindre ude i nettet som modsvarer 2 % og de 10.000 mwh tabes nu inde på værket ved produktion af fjernvarmen, så tabet nu de 2 steder er det samme som tabet i 2013.

Mener du at der er lavet noget ude i fjernvarmenettet som reducerer varmetabet med de 10.000 mwh og man tilsvarende har foretaget tiltag på værket som pludselig øger varmetabet.

Eller er det bare et bogholderitiltag som er foretaget fra 2013 til 2014, som reducerer tabet ude i nettet.

Det man er ved at lave i Silkeborg (som omtales i denne artikel her) sammen med solvarmeanlægget er at udnytte den fulde kondensatvarme i røggassen eller udnytte den øvre brændværdi fra naturgasafbrændingen i kraftværket, for herved at optage en større del af spildvarmen som tabes i dag, og altså nå 35 Mw eller mere optaget varme fra afbrænding af gas i værket.

NU er det jo lidt underforstået at man kan sin grundviden, inden for fjernvarmeteknik.

LOL

Niels - og regne kan du heller ikk'

NU er det jo lidt underforstået at man kan sin grundviden, inden for fjernvarmeteknik.

F.eks. så lægger alle nye naturgaskedler typisk med en nyttevirkning på 103 - 105 %, som reelt er sammenligningsgrundlaget også i silkeborg.

Naturgas har en øvre brændværdi på 43,82 MJ/m3 og en nedre på 39,635 MJ/m3

Og det er den nedre værdi som repræsenteres via den energi som indfyres i silkeborg. Tabet afhænger så af hvor meget af kondensateffekten i røggassen der optages, så 35 Mw er i den beskedne ende.

Det teoretisk mulige spildvarme er 47 Mw i Silkeborg.

Mads.

Jeg har faktisk via Teknologisk undersøgt det!

Jeg husker ikke helt resultatet men den kan findes.

Der er overhovedet ikke noget i vejen for at opvarme vand sammen med el-produktionen via alm. solceller.

Det vi var interesseret i til et projekt sammen med varmepumper hvor der blev kølet bag på solcellerne. Det havde en virkning så el-produktionen steg med 15 - 20 % hvis solcellerne de var kolde.

Det må kunne lade sig gøre at monterer solcellerne inde i et kabinet med glas over og så både opvarme vand til f.eks. 70 C og så også producerer strøm.

Umiddelbart kan jeg se et problem hvis ikke fjernvarmenettet kan aftage det varme vand eller ved strømsvigt hvor der ikke er pumpestrøm til vandet som skal køle solcellen i kabinettet, for så bliver der varmt.

Hej Mads

Jeg forveksler ikke solceller med solpaneler, den ene laver strøm den anden laver varmt vand. Det er undre mig er hvorfor man ikke kombinere de 2 og derved laver både varmt vand og strøm, sammen kan de understøtte hinanden og beder udnytte det areal som bruges til at opstille dem på. Så LÆS hvad jeg skriver inden du kommentere. Mvh Kim

Det har selvfølgelig altid været sådan at produktion af fjernvarme på et fjernvarmeværk her er der et tab som ikke medgår i opgørelse af produktionen. F.eks. Svanemøllen har en samlet nyttevirkning på 88 % og de 12 % af energien er netop medgået til at forvarme indsugningsluft, brændsel, fødevand til kedlerne osv. og har netop aldrig været medtaget som en energikilde andet end at energien er medgået til produktion af fjernvarme og var et tab ved produktionen, som ikke blev opgjort noget sted.

Se side 16 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2015.pdf der er næsten ikke medtaget noget energi som spild ved produktion af fjernvarme.

I silkeborg fra deres SRO-anlæg (som produktionen foregår den dag i dag) se https://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayimage.php?pid=730&fullsize=1 fyres der 210 mw gas ind i anlægget som ender som 105 Mw el og 80 Mw varme og der tabes 35 Mw. OG de 35 Mw tab er netop medgået til at forvarme indsugningsluften, forvarme brændslet, forvarme kedelvand osv. og medgår ikke i statistikken.

Det som måles på afgangsrøret fra kraftværket når det er i drift er den energimængde som opgøres i Energistyrelses statistik og ikke alle de julelege og bogføringstiltag.

</p>
<p>@Niels Abildgaard
Sådan en bemærkning kan få mig til at "krumme tæer"
For den viser med al tydelighed en debattør, som ikke har styr på det emne der debatteres.
Rumopvarmning kan man være bedøvende ligeglad med ( for nu at bruge dine egne ord ), for det udgør kun en lille del. Det er tæller noget er f.eks.
Kraftvarme til forvarmning af kedelluft
Kraftvarme til vandbehandling af kedelvand (termiske afluftere)
Kraftvarme til forvarmning af fødevand og kondensat til dampkøling (fjernelse af overhedning)
Kraftvarme til forvarmning/tørring af brændsel direkte i forbindelse med indfyring af brændsel i kedlen. Fx opvarmning af olie i direkte forbindelse med indfyring i kedlen, inkl. en eventuel recirkuleret delstrøm af opvarmet olie mellem brændere og olietank i forbindelse med indfyringen.</p>
<p>Det undrer mig, at du - med din baggrund - kan glemme det ?

Tak for opmærksomheden og undskyld at Du ikke fangede budskabet. Det CO2 rigtigt at lukke det pamperidrevne fjernvarmesystem og tætne hullerne i rørene om sommeren. Så giver solvarmeanlæg ikke den ringeste mening. Den nødvendige erstatningsstrøm er,mod en ringe certifikatbetaling,CO2fri.

I forlængelse af Hr. Rasmussens logik!

Der tabes 25.425 Tj i de danske fjernvarmenet ved distribution i 2015 i forlængelse af energistyrlesen se side 16 se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2015.pdf og der har så yderligere som i Silkeborg været energiforbrug til forvarmning af luft og brændsel,il at holde fueloil klar til at brændes i backupkedler osv. ved de danske fjernvarmeværker. Dvs. der har så været et samlet tab på måske 28 eller 29.000 Tj ved produktion og tab i nettet, fordi disse tiltag inde på værkerne også kræver energi.

Når de 25.425 repræsenterer et tab på 20 %: Dvs. vi har et tab på 23 - 25 % ved produktion og distribution af fjernvarme i Danmark.

Ja man kan bare ryste opgivende på hovedet!

Jamen så prøver vi da en gang til! Og det vil med garanti ikke hjælpe!
I 2015 se side 16 <a href="https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti..">https://ens.dk/sites/ens…;. der tilføres de danske fjernvarmenet 127.125 Tj varme og der afsættes 101.122 Tj i Den danske bygningsmasse med fjernvarme og der tabes derfor 26.003 Tj eller 20,4%.
Over 20 % og ikke 17 % som kun fremkommer som et bogholderitiltag som i Silkeborg.

@Niels Hansen IGEN og IGEN Dit link viser fjernvarmeproduktion! Nettab er tilført energi minus solgt energi! Der er 16% nettab i Silkeborg. Det her er spild af min og evt andres tid. Tag og skynd dig, så kan du sikkert nå i kirke. For vi må da bede til at du kan noget andet

Du forstår stadig ikke noget ! Nettabet er 16%
OG som altid har du overhovedet ikke styr på dine forudsætninger.
At du så beskylder alt og alle for alverdens ting må du virkelig selv forsøge at leve med.</p>
<p>Jeg har skrevet i et tidligere indlæg: nettab er lig med tilført energi minus solgt energi.
Så svært kan det da heller være - end ikke for dig.
At der så er andre tab i produktionsformer er vel ikke nogen nyhed, selv for dig.
F.eks.
Kraftvarme til forvarmning af kedelluft
Kraftvarme til vandbehandling af kedelvand (termiske afluftere)
Kraftvarme til forvarmning af fødevand og kondensat til dampkøling (fjernelse af overhedning)
Kraftvarme til forvarmning/tørring af brændsel direkte i forbindelse med indfyring af brændsel i kedlen. Fx opvarmning af olie i direkte forbindelse med indfyring i kedlen, inkl. en eventuel recirkuleret delstrøm af opvarmet olie mellem brændere og olietank i forbindelse med indfyringen.

Jamen så prøver vi da en gang til! Og det vil med garanti ikke hjælpe!

I 2015 se side 16 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2015.pdf der tilføres de danske fjernvarmenet 127.125 Tj varme og der afsættes 101.122 Tj i Den danske bygningsmasse med fjernvarme og der tabes derfor 26.003 Tj eller 20,4%.

Over 20 % og ikke 17 % som kun fremkommer som et bogholderitiltag som i Silkeborg.

Eller renset for bogholderitiltag så var tabet i 2014 18 % i fjernvarmenettet i Silkeborg.

@Niels Hansen Du forstår stadig ikke noget ! Nettabet er 16% OG som altid har du overhovedet ikke styr på dine forudsætninger. At du så beskylder alt og alle for alverdens ting må du virkelig selv forsøge at leve med.

Jeg har skrevet i et tidligere indlæg: nettab er lig med tilført energi minus solgt energi. Så svært kan det da heller være - end ikke for dig. At der så er andre tab i produktionsformer er vel ikke nogen nyhed, selv for dig. F.eks. Kraftvarme til forvarmning af kedelluft Kraftvarme til vandbehandling af kedelvand (termiske afluftere) Kraftvarme til forvarmning af fødevand og kondensat til dampkøling (fjernelse af overhedning) Kraftvarme til forvarmning/tørring af brændsel direkte i forbindelse med indfyring af brændsel i kedlen. Fx opvarmning af olie i direkte forbindelse med indfyring i kedlen, inkl. en eventuel recirkuleret delstrøm af opvarmet olie mellem brændere og olietank i forbindelse med indfyringen.

Nu stopper du !

I 2013 se https://www.danskfjernvarme.dk/~/media/danskfjernvarme/videnom/aarstatistik/nogletal%20benchmarking%202012.xls er prdouktion fra de 4 produktionsanlæg det samme som det som tilføres fjernvarmenettet i silkeborg og tabet i fjernvarmenettet er de 18 %.

Et år efter i 2014 er det stort set de samme produktionskonditioner med tab og produktion. Men i 2013 tabes hele den tabte energi ude i fjernvarmenettet, hvor imod i 2014 flyttes tabet af 10.000 mwh ind på fjernvarmeværket og tabet ude i nettet reduceres.

Tabet i 2013 var 18 %. TAbet i 2014 var 18 % men nu tabes 2 % på værket og 16 % ude i fjernvarmenettet.

Eller renset for bogholderitiltag så var tabet i 2014 18 % i fjernvarmenettet i Silkeborg.

Jeg er bedøvende ligeglad med at fjernvarmebygningen er exstra varm udenfor fyringssæsonen

@Niels Abildgaard Sådan en bemærkning kan få mig til at "krumme tæer" For den viser med al tydelighed en debattør, som ikke har styr på det emne der debatteres. Rumopvarmning kan man være bedøvende ligeglad med ( for nu at bruge dine egne ord ), for det udgør kun en lille del. Det er tæller noget er f.eks. Kraftvarme til forvarmning af kedelluft Kraftvarme til vandbehandling af kedelvand (termiske afluftere) Kraftvarme til forvarmning af fødevand og kondensat til dampkøling (fjernelse af overhedning) Kraftvarme til forvarmning/tørring af brændsel direkte i forbindelse med indfyring af brændsel i kedlen. Fx opvarmning af olie i direkte forbindelse med indfyring i kedlen, inkl. en eventuel recirkuleret delstrøm af opvarmet olie mellem brændere og olietank i forbindelse med indfyringen.

Det undrer mig, at du - med din baggrund - kan glemme det ?

der er før nettet regnes ikke med til nettab. Hvorfor det så kun er nettabet man oplyser i officielle skrivelser mm. Du er som altid uden for pædagogisk rækkevidde...

@Niels modsat Du har nu selv 5 (fem) gange præsteret at finde oplysningerne i den officielle statistik. Hvorfor så påstå det modsatte. Her kræves vist mere end pædagogiske evner

Og så efterfølgende ud i et fjernvarmenet hvor der også er tab f.eks. 18 % som i Silkeborg.

Nu stopper du ! Det er direkte forkert. Der er IKKE et tab i nettet på 18 %. Du har nu indtil flere gange fået link til regnearket. Hvis du ikke er i stand til at finde kolonnen i regnearket med de 401.392 MWh der er tilført nettet, så må du starte forfra.

@Jakob,

Dvs at når så solfangerne til sommer virkelig kommer til at yde effekt og der skal gemmes varme i akkumuleringstanke, hvorved der er tab og der er hertil internt tab i de rørføringer som samler varmen fra solfangerne til akkumuleringstankene. Dette tab er uden betydning for det er kun den energi som tilføres fjernvarmenettet og det tab der er før nettet regnes ikke med til nettab. Hvorfor det så kun er nettabet man oplyser i officielle skrivelser mm. Du er som altid uden for pædagogisk rækkevidde...

For at undgå misforståelse kan Vi så vedtage at kalde det FJERNVARMESPILDET defineret som sum af brændstof,el og vand købt til Fjernvarmen minus det solgte lunkne vand.

Det her for Svanemøllen er det samme for Kraftværket i Silkeborg. Se https://assets.dongenergy.com/DONGEnergyDocuments/com/Business%20Activities/Thermal%20Power/Environmental_Reports/2014/Svanem%C3%B8llev%C3%A6rket%20milj%C3%B8regnskab%202014.pdf

Det indfyres f.eks. for 2013 2.087.596 Gj naturgas som ender som 997.926 Gj fjernvarme og 741.061 Gj fjernvarmedamp Eller samlet 580.000 Naturgas og 483.000 Mwh fjernvarme hertil ydes 25.100 Mwh el.

Samlet nytteenergi 508.000 Mwh, samlet tab 72.000 Mwh eller samlet tab ved produktion 12,4 %.

Og så efterfølgende ud i et fjernvarmenet hvor der også er tab f.eks. 18 % som i Silkeborg.

Tror du virkelig at der ikke er nogen egenopvarmning på varmecentraler m.m.
Der er faktisk noget der hedder målere. De sidder f.eks. på tilgangen til nettet.
Det lidt svært at holde niveauet i en debat, når en af debattørerne ikke har den nødvendige faglige viden eller evner at læse et regneark.
Nettab er tilført energi minus solgt energi. Og for det konkrete eksempel fra Silkeborg er det 16 %.

I Silkeborg i 2014 har gaskedlen leveret 193.956 Mwh, Oliekedel 818 Mwh, kraftværket 216.538 Mwh og industrivarme eller tilsvarende 755 Mwh Ialt 411.000 Mwh.

Og der er endt 336.000 Mwh i bygninger i Silkeborg ergo er der tabt 75.000 Mwh eller 18,3 %.

For at undgå misforståelse kan Vi så vedtage at kalde det FJERNVARMESPILDET defineret som sum af brændstof,el og vand købt til Fjernvarmen minus det solgte lunkne vand.
Jeg er bedøvende ligeglad med at fjernvarmebygningen er exstra varm udenfor fyringssæsonen.

@Niels Abildgaard Jeg er faktisk også bedøvende ligeglad For hvis en enkelt debattør end ikke kan finde ud af, at når man debatterer nettab, så er det tilført energi minus solgt energi, så kan det være ligemeget.

Det er en lille udvalgt skare der færdes her. For at undgå misforståelse kan Vi så vedtage at kalde det FJERNVARMESPILDET defineret som sum af brændstof,el og vand købt til Fjernvarmen minus det solgte lunkne vand. Jeg er bedøvende ligeglad med at fjernvarmebygningen er exstra varm udenfor fyringssæsonen. Det bliver også nemmere at overskue miljøgevinsten ved overgangen til fjernvarmebefriet opvarmning .

JA selvfølgelig produktionen fra fjernvarmeanlægget minus varmemængden som afsættes ved brugeren er tabet. Det er jo lidt svært at holde niveauet hvis ikke sådanne simple forhold er en selvfølge. Hold da op mand.

@Niels Hansen Tror du virkelig at der ikke er nogen egenopvarmning på varmecentraler m.m. Der er faktisk noget der hedder målere. De sidder f.eks. på tilgangen til nettet. Det lidt svært at holde niveauet i en debat, når en af debattørerne ikke har den nødvendige faglige viden eller evner at læse et regneark. Nettab er tilført energi minus solgt energi. Og for det konkrete eksempel fra Silkeborg er det 16 %.

Det er lidt svært at holde niveauet i en debat, når du ikke en gang kan bruge et regneark.
Men hvis ville ulejlige dig med at se hvad der står i betegnelsen på kolonnerne, så ville du se at de 411.000 MWh du hele tiden refererer til er produktionen - ikke levering an net

JA selvfølgelig produktionen fra fjernvarmeanlægget minus varmemængden som afsættes ved brugeren er tabet. Det er jo lidt svært at holde niveauet hvis ikke sådanne simple forhold er en selvfølge. Hold da op mand.

Beklager en slåfejl. Der tilføres 411.000 Mwh og tabes 75.000 Mwh og der ender 336.000 Mwh i bygningsmassen i Silkeborg, som er de faktiske forhold i regnearket fra Dansk Fjernvarme. Dette giver en tabsprocent på 18,3 % og ikke 16 %.

@Noels Hansen Det er lidt svært at holde niveauet i en debat, når du ikke en gang kan bruge et regneark. Men hvis ville ulejlige dig med at se hvad der står i betegnelsen på kolonnerne, så ville du se at de 411.000 MWh du hele tiden refererer til er produktionen - ikke levering an net

Du bliver nød til at forholde dig til at der i kolonnen for levering til nettet står 401.392 MWh og at det giver 16%
Hvorfor du bliver ved med at anvende 441.000 MWh er vel et udtryk for din sædvanlige mangel på viden om de faktiske forhold

Beklager en slåfejl. Der tilføres 411.000 Mwh og tabes 75.000 Mwh og der ender 336.000 Mwh i bygningsmassen i Silkeborg, som er de faktiske forhold i regnearket fra Dansk Fjernvarme. Dette giver en tabsprocent på 18,3 % og ikke 16 %.

I kolonne AU er varmesalget opgjort til 336.000 Mwh og der afsættes 441.000 Mwh ind i nettet som giver et tab på 75.000 Mwh som giver et tab på 18,3 % og ikke 16 %.

@Noels Hansen Du bliver nød til at forholde dig til at der i kolonnen for levering til nettet står 401.392 MWh og at det giver 16% Hvorfor du bliver ved med at anvende 441.000 MWh er vel et udtryk for din sædvanlige mangel på viden om de faktiske forhold

@Noels Hansen
Nu er det jo også et meget stort regneark
401.392 an net og 16%. Tror du ikke bare at du skulle kigge i de rigtige kolonner, så behøver du ikke en gang regne
<a href="https://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans..">https://www.danskfjernva…;
<p>Prøv dog at forholde dig til virkeligheden i stedet for de sædvanlige fordrejninger og misfortolkning</p>
<p>Det klinger lidt hult - gør det ikke ?

Jakob

I kolonne AU er varmesalget opgjort til 336.000 Mwh og der afsættes 441.000 Mwh ind i nettet som giver et tab på 75.000 Mwh som giver et tab på 18,3 % og ikke 16 %.

Eller lige som statistikken for hele landet se side 18 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2015.pdf

Der tilføres landets fjernvarmenet 127.125 Tj og der ender 101.122 Tj ved forbrugsstedet eller der tabes 26.000 Tj eller 20,4 % og ikke 17 % som du ofte fremfører.

Selv simple talbehndleringer magtes altså heller ikke.

Mon ikke at en del el bliver produceret på solceller? Når solen nu skinner alligevel. Postulater om at varmen bare bliver hældt i havet er latterlige. Selv store kraftværker som Avedøre har tanke til varmeopbevaring,

Silkrborg forbrugte 411.000 Mwh an net i 2014 og 336.000 mwh endte i bygningsmassen som giver et tab på 18,3 %.

@Noels Hansen Nu er det jo også et meget stort regneark 401.392 an net og 16%. Tror du ikke bare at du skulle kigge i de rigtige kolonner, så behøver du ikke en gang regnehttps://www.danskfjernvarme.dk/~/media/danskfjernvarme/videnom/aarstatistik/19112014%20benchmarking%202014%20nogletal%20til%20web%20-%202.xlsx

Prøv dog at forholde dig til virkeligheden i stedet for de sædvanlige fordrejninger og misfortolkning

Det klinger lidt hult - gør det ikke ?

</p>
<pre><code>https://www.dr.dk/nyheder/indland/kampagne-.
</code></pre>
<p>Ret ligegyldigt.
Den store gevinst kommer når Nettet lukkes.

Dårligt formuleret. Den store gevinst kommer hvis fjernvarmen stoppes om sommeren. Men så behøvs ingen solvarme

Det vigtige her er at fossile brændsler fortrænges.

Som så ikke sker! Fordi den spildvarme som kraftværket i Silkeborg nu ikke kan producere når det yder strøm til nettet. Ja denne strøm produceres nu af et centralt kraftværk som afsætter spildvarme ved at opvarme havvand.

Kig lige i dit eget link - 16%
<a href="https://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans..">https://www.danskfjernva…;.

Og det samlede tab i fjernvarmenettet i 2015 var 17 % for hele landet som du gentagende fremfører. Men virkeligheden i Energistyrelsens statistik siger over 20 %.

Prøv dog at forholde dig til virkeligheden i stedet for de sædvanlige fordrejninger og misfortolkninger.

Silkrborg forbrugte 411.000 Mwh an net i 2014 og 336.000 mwh endte i bygningsmassen som giver et tab på 18,3 %.

Husk at når man taler solvarmeanlæg så er det dækningsgraden der er det afgørende. Effektiviteten vil være meget lav om sommeren ved fuld sol i mange dage men dækningsgraden vil være meget høj. Så det er latterligt at sammenligne med et kraftværk. Man skal også huske på at der er tale om en meget simpel teknologi der i sig selv ikke bruger energi af betydning. Hvis man skal forbedre noget kunne der indsættes en varmepumpe for at sænke retur til fangerne, derved sættes effektiviteten op. Det vigtige her er at fossile brændsler fortrænges.

I Følge dansk fjernvarmes statistik for 2014 var forbruget an net 411.000 Mwh og varmesalget var 336.000 Mwh som giver et tab på 18,3 % for 2014 se <a href="https://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans..">https://www.danskfjernva…;
<p>Tabet variere fra år til år.

@Niels Hansen Kig lige i dit eget link - 16%https://www.danskfjernvarme.dk/~/media/danskfjernvarme/videnom/aarstatistik/19112014%20benchmarking%202014%20nogletal%20til%20web%20-%202.xlsx

Varmetabet i Silkeborg er på 16 % på årsbasis
<a href="https://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans..">https://www.danskfjernva…;.

I Følge dansk fjernvarmes statistik for 2014 var forbruget an net 411.000 Mwh og varmesalget var 336.000 Mwh som giver et tab på 18,3 % for 2014 se https://www.danskfjernvarme.dk/~/media/danskfjernvarme/videnom/aarstatistik/19112014%20benchmarking%202014%20nogletal%20til%20web%20-%202.xlsx

Tabet variere fra år til år.

Jeg har vist ikke udtalt mig om nyttevirkningen.

Den nyttiggjorte varme ligger lidt over 0,5 MWh pr m2, hvilket giver anlægget en total årlig virkningsgrad tæt på 50%.

Det jeg påpeger, er, at nyttegøringen ikke er 50% hos kunden, hvilket du heller ikke hævder; men som det er skrevet kunne læsere fejlagtigt tro, at 50% af varmen direkte afsættes i hjemmet hos brugeren.

Det er især udtrykket: "total virkningsgrad", der forstyrrer forståelsen.

Da kundens regning kun falder med 25%, siger det egentlig mere om effektiviteten end noget andet. For kunden er det ligegyldigt, om pengene forsvinder som varmetab, til lønninger, moms eller hvor de nu forsvinder hen.

Ret ligegyldigt.
Den store gevinst kommer når Nettet lukkes.

Ja de siges jo at lukke for al varme i Rusland om sommeren. Der går det også så godt

</p>
<p><a href="https://www.dr.dk/nyheder/indland/kampagne-">https://www.dr.dk/nyheder/…;.

Ret ligegyldigt. Den store gevinst kommer når Nettet lukkes.

@Niels Hansen
Du antager - andre regner
Siger det ikke alt

Varmetabet i Silkeborg er på 16 % på årsbasishttps://www.danskfjernvarme.dk/~/media/danskfjernvarme/videnom/aarstatistik/benchmarkingstatistik20132014.pdf

Det viste skema viser at de gamle gjorde det rigtige.
Luk for den fælles varme fra Maj til september begge inclusive.
Lunkent vand til bad kan på den årstid nationaløkonomisk laves billigere med strøm.

@Niels Abildgaardhttps://www.dr.dk/nyheder/indland/kampagne-skal-faa-os-til-lukke-varmen

Hvis varmetabet i Silkeborg antages 20 % og den samlede effekt som tabes fra fjernvarmerøret er konstant over året og herunder at varmeforbruget er absolut minimalt de 3 varmeste mdr. se <a href="https://www.seas-nve.dk/privat/spareraad/h..">https://www.seas-nve.dk/p…;. så er varmetabet i de 3 mdr. over 50 % og endda noget over.

@Niels Hansen Du antager - andre regner Siger det ikke alt

</p>
<p>Ved 380 Gwh ab. værk i Silkeborg, det årlige varmeforbrug fordelt som ved som Seas-Nve's årlige procentvise fordeling, så vil de månedlige tabsprocenter være som her ved 20 % gennemsnitlig tab i fjernvarmenettet se <a href="https://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage...">https://xqw.dk/Coppermin…;. men det kræver et forholdvist højt forbrug i sommerhalvåret i Silkeborg, som i Seas's fordeling. Det gennemsnitlige tab er herefter 44,3 % for de 3 varmeste mdr.

Det viste skema viser at de gamle gjorde det rigtige. Luk for den fælles varme fra Maj til september begge inclusive. Lunkent vand til bad kan på den årstid nationaløkonomisk laves billigere med strøm.

Ved 380 Gwh ab. værk i Silkeborg, det årlige varmeforbrug fordelt som ved som Seas-Nve's årlige procentvise fordeling, så vil de månedlige tabsprocenter være som her ved 20 % gennemsnitlig tab i fjernvarmenettet se https://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.php?pid=688&fullsize=1 men det kræver et forholdvist højt forbrug i sommerhalvåret i Silkeborg, som i Seas's fordeling. Det gennemsnitlige tab er herefter 44,3 % for de 3 varmeste mdr.

Så er du ude i spekulationerne igen.
Ved en normalfordeling over året
<a href="https://www.seas-nve.dk/privat/spareraad/h..">https://www.seas-nve.dk/p…;.
Kan der godt være en faktor 5-7 til forskel i varmeforbruget fra den varmeste til den koldeste måned.
Men med erfaring fra Danmarks største fjernvarmenet tilsluttet over 63500 kunder, så har jeg i 2016 (som var et varmt år) aldrig set over 35 % tab i nogen perioder. Og på årsbasis landes der sandsynligvis på ca.18,5 %. Hvilket er et relativt højt tab, men skal ses ud fra at 2016 også har et relativt lavt varmebehov
<a href="https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaes..">https://www.dmi.dk/vejr/a…;.
17 % på årsbasis har været nået flere år.
<a href="https://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans..">https://www.danskfjernva…;
<p>Kunne du ikke bare prøve, at sætte dig ind i forholdene inden du poster indlæg?

Hvis varmetabet i Silkeborg antages 20 % og den samlede effekt som tabes fra fjernvarmerøret er konstant over året og herunder at varmeforbruget er absolut minimalt de 3 varmeste mdr. se https://www.seas-nve.dk/privat/spareraad/hold-paa-varmen/hold-paa-varmen/varmeforbrug-mdr så er varmetabet i de 3 mdr. over 50 % og endda noget over.

Kunne du ikke underbygge de stærke påstande om at varmetabet er under 50 % i sommermånederne

@Niels Hansen Så er du ude i spekulationerne igen. Ved en normalfordeling over årethttps://www.seas-nve.dk/privat/spareraad/hold-paa-varmen/hold-paa-varmen/varmeforbrug-mdrKan der godt være en faktor 5-7 til forskel i varmeforbruget fra den varmeste til den koldeste måned. Men med erfaring fra Danmarks største fjernvarmenet tilsluttet over 63500 kunder, så har jeg i 2016 (som var et varmt år) aldrig set over 35 % tab i nogen perioder. Og på årsbasis landes der sandsynligvis på ca.18,5 %. Hvilket er et relativt højt tab, men skal ses ud fra at 2016 også har et relativt lavt varmebehovhttps://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaesonaar/vejret-i-danmark-aaret-2016/17 % på årsbasis har været nået flere år.https://www.danskfjernvarme.dk/~/media/danskfjernvarme/videnom/aarstatistik/benchmarkingstatistik20132014.pdf

Kunne du ikke bare prøve, at sætte dig ind i forholdene inden du poster indlæg?

Preben - læs debatreglerne og fremlæg dokumentationen for din "stærke" påstand!

Karsten

Kunne du ikke underbygge de stærke påstande om at varmetabet er under 50 % i sommermånederne.

Hvis det gennemsnitlige varmetab over året er 20 % i Silkeborg. Hvis der leveres 400.000 mwh an net så tabes 80.000 Mwh eller der tabes løbende 9 Mw, Der afsættes 320.000 Mwh i boligerne i Silkeborg årligt. Ved et forbrug i bygningsmassen i Silkeborg i de 3 sommermåneder som er 1/4 af de øvrige måneder. Herefter er det gennemsnitlige effektforbrug 8 Mw i de 3 sommermåneder og 33 Mw i de øvrige. Og det gennemsnitlige tab i de 3 sommermåneder har været 53 %.

Iøvrigt erstatter den producerede mængde Varme en tilsvarende mængde Varme fra naturgas.

Så 80 % af varmen i Silkeborg stadig kommer fra gas. Gas som via en gasmotordrevne varmepumper kunne 3-dobles til fjernvarme. GAsmotordrevne varmepumper som køler luft kunne uden problem have reduceret gasforbruget i silkeborg til 40 % via et anlæg som ville være langt billigere og som havde lagt beslag på langt mindre areal til store luftkølere se https://img.directindustry.com/images_di/photo-g/15397-8240318.jpg

De eneste steder i verden dette giver mening(og jeg snakker stadigt ikke økonomisk mening, modsat wannabe natur elskene fortalere for dette vanvid), er til byer i nærheden af ørkener.

Morten.

Det giver OGSÅ økonomisk mening at installere solvarme i en ørken.

For eksempel her ved en kobber mine i Chile:https://yuhuasolar.com/Projects/Minera-Gaby-Chile.html

Anlægget er i øvrigt leveret af det danskejede firma Sunmark.

Det er næppe en kontroversiel påstand, og skal nogen dokumentere, må det da være Flemming, da det er ham der definerer "nyttevirkningen" - ikke mig!

Jeg har vist ikke udtalt mig om nyttevirkningen. Jeg har anført hvor stor anlæggets virkningsgrad er. Defineret som den producerede mængde Varme i forhold til den totale solindstråling.

Iøvrigt erstatter den producerede mængde Varme en tilsvarende mængde Varme fra naturgas.

Der er ingen der har sagt det ikke kan betale sig. Problemet er jo lige præcis, at det kan betale sig at ødelægge naturarealer for penge uden at udnytte den plads so godt som muligt. Jeg ville hellere have mange skove og få vores energi fra få atomkraftværker der har en energi produktion per m2 der slå benene væk under tåbelige tiltag som denne. De eneste steder i verden dette giver mening(og jeg snakker stadigt ikke økonomisk mening, modsat wannabe natur elskene fortalere for dette vanvid), er til byer i nærheden af ørkener. Hele dette anlæg burde sendes til Afrika, hvor sådan et anlæg rent faktisk giver mening, for fx at give dem gratis strøm der kunne sætte gang i udvikling.

@Morten Knudsen Nu har vi set et par indlæg fra din side, som ligger temmelig langt fra virkeligheden. Jeg ved ikke hvor du får din viden fra eller om du har praktisk erfaring med solfangeranlæg i større stil.

Ikke hvis det laves i forbindelse med byggeriet. Og du tager slet ikke højde for værdiforøgelsen af hver eneste kvadratmeter. Så selv om det var 10 gange så billigt at lave dem på jorden, ville det ikke opveje spildet af jordareal.

Jo også når det laves i forbindelse med byggeriet. Og ja også når der regnes med værdiforøgelsen. Jeg har i forbindelsen med projektforslaget for et 50.000 m2 stort solfangeranlæg været med til at forsøge alle de "krumspring" du prøver. Den individuelle løsning er ikke konkurrencedygtig.

Jeg snakker ikke om små solvarmeanlæg.

Debatten drejer sig om solvarmeanlæg ???

De eneste steder i verden dette giver mening(og jeg snakker stadigt ikke økonomisk mening, modsat wannabe natur elskene fortalere for dette vanvid), er til byer i nærheden af ørkener. Hele dette anlæg burde sendes til Afrika, hvor sådan et anlæg rent faktisk giver mening, for fx at give dem gratis strøm der kunne sætte gang i udvikling.

Aha! Du snakker om solcelle anlæg til el produktion. Debatten drejer sig om solvarme anlægget i Silkeborg og det er som bekendt til produktion af varmt vand.

Hvis du taler om solcelle parker så er jeg enig. Det er ikke den optimale løsning i Danmark. Her får vi langt mere for pengene i vindmøller og man kan dyrke stort set hele arealet omkring

Så det kan selvfølgelig godt betale sig. Det giver absolut ingen økonomisk mening at placere store anlæg på bygninger, når der kan skaffes alternativer ved placering i terræn.

Der er ingen der har sagt det ikke kan betale sig. Problemet er jo lige præcis, at det kan betale sig at ødelægge naturarealer for penge uden at udnytte den plads so godt som muligt. Jeg ville hellere have mange skove og få vores energi fra få atomkraftværker der har en energi produktion per m2 der slå benene væk under tåbelige tiltag som denne. De eneste steder i verden dette giver mening(og jeg snakker stadigt ikke økonomisk mening, modsat wannabe natur elskene fortalere for dette vanvid), er til byer i nærheden af ørkener. Hele dette anlæg burde sendes til Afrika, hvor sådan et anlæg rent faktisk giver mening, for fx at give dem gratis strøm der kunne sætte gang i udvikling.

Går ud fra du er opdateret på at markedet for små solvarmeanlæg er gået fuldstændig I stå. ?

Selvfølgelig - og så betyder det ikke noget at det er cirka 3 gange så dyrt at placere solceller/solfangere på bygninger.
(Ironi kan forekomme)

Ikke hvis det laves i forbindelse med byggeriet. Og du tager slet ikke højde for værdiforøgelsen af hver eneste kvadratmeter. Så selv om det var 10 gange så billigt at lave dem på jorden, ville det ikke opveje spildet af jordareal.

Preben - læs debatreglerne og fremlæg dokumentationen for din "stærke" påstand!

Det er næppe en kontroversiel påstand, og skal nogen dokumentere, må det da være Flemming, da det er ham der definerer "nyttevirkningen" - ikke mig!

Ja 50 % forekommer meget lavt for sommerhalvåret, når det gennemsnitlige tab i Silkeborg lægger mellem 20 - 25 % for hele året og når langt den største varmemængde leveres i vinterhalvåret så er 50 % lavt sat.

Nej - 50 % forekommer meget højt. 30-35 % er måske realistisk. Men husk nu på at folk stadig går i bad om sommeren. Og ca 30 % af varmebehovet går til opvarmning af varmt brugsvand.

Preben - læs debatreglerne og fremlæg dokumentationen for din "stærke" påstand!

Ja 50 % forekommer meget lavt for sommerhalvåret, når det gennemsnitlige tab i Silkeborg lægger mellem 20 - 25 % for hele året og når langt den største varmemængde leveres i vinterhalvåret så er 50 % lavt sat.

70 Af disse https://img.directindustry.com/images_di/photo-g/15397-8240318.jpg vil kunne optage det samme energi som solanlægget i Silkeborg. Og luftkølerne som virker sammen med en varmepumpe vil fylde under 5000 m2 og i øvrigt koste under det halv sammen med de gasmotorer som vil skulle drive varmepumperne.

Et CSP-anlæg kan være af typen „Power Tower”, som bliver meget varmt, og HTF'en derfor er en smeltet salt. Men det kan ligesåvel være et anlæg som det i Silkeborg, Brædstrup eller Jægerspris m.fl., der bliver under 100 °C, og hvori HTF'en er en vandig opløsning.

Ahee.. Anlægget i Silkeborg er en alm. pladeradiator hvor vand opvarmes under et stykke glas. Det har ikke meget med koncentreret sollys at gøre!!