Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg

Jeg har svært ved at forstå at vi bruger landbrugsjord til at lave solenergi, der tales om at der er mangel på fødevare, men man vælger at bruge vores jord på at lave sol energi, hvad er logikken i det.

Jeg er tilhængere af at vi bruger sol energi, men tænker at det ville give mere mening hvis vi f.eks anvendte vores landbrugsjord til mad og så de arealer som vi allerede har bygget huse og veje på blev multi udnyttet. Hvad forhindre os i at placere sol energi på tagene af vores bygninger, eller lave overdækket motorveje med solenergi tage?

Hvis det stod til mig så så jeg gerne en lov der forbød anlæg som denne ved Silkeborg, jeg ser det som forkert udnyttelse af vores landbrugsjord plus det er ikke noget som pynter i naturen.

Jeg har svært ved at forstå at vi bruger landbrugsjord til at lave solenergi, der tales om at der er mangel på fødevare,

Verdensmarkedspriserne på fødevarer, underbygger jo ikke den tese.

Når det er sagt, så er mange af disse anlæg opført på landbrugsjord på den betingelse at jorden tilbageføres til landbrug, når anlægget demonteres.

Det kan derfor betragtes om et lån af jorden. (Ganske vist med lang løbetid), men jorden er ikke tabt forevigt.

Der er mange data, f.eks. "Beregnet årlig produktion: 80.000 MWh" og "Antal almindelige parcelhuses årlige behov dækket: 4.400" Men den vigtigste oplysning, den om hvor meget anlægget yder i november-december-januar-februar, når der er brug for varme og solen er ret fraværende får vi ikke. Alle og enhver kan jo lave billig solvarme om sommeren og når solen står højt, men hvad præsterer det her når landet fryser ? Og sådan er det jo næsten altid når VE-anlæg skal præsenteres. De vigtigste data mangler altid.

Men den vigtigste oplysning, den om hvor meget anlægget yder i november-december-januar-februar, når der er brug for varme og solen er ret fraværende får vi ikke.

Bertel.

Det behøver du nu ikke lede længe efter. En række anlæg leverer data til:

http://www.solvarmedata.dk/

Jeg har svært ved at forstå at vi bruger landbrugsjord til at lave solenergi, der tales om at der er mangel på fødevare, men man vælger at bruge vores jord på at lave sol energi, hvad er logikken i det.

Niels-Jørgen - hvad er din holdning til energipil og -majs etc.?

18 Luftkølere som virker sammen med en gasmotordreven varmepumpe se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... kan optage 18 - 22.000 Mwh timer årligt og vel at mærke leverer varme når der er brug for varme. Varmeproduktionen vil variere afhængig af lufttemperaturen.

Men et Areal på under 4000 m2 vil kunne yde den samme varmeproduktion som solfangerne i Silkeborg.

Måske der er nogen stordriftsfordele her Niels.Jørgen? Mon ikke 156.694 m2 motorvejsoverdækning med rørføring mm er lidt dyrere? Anlægget her ligger tæt på varmeværket og dets ledninger.

Jeg kører forbi hver dag og synes faktisk det er ret flot. Det følger landskabet og ligner et hav fordi det på samme måde reflekterer himmelens farver.

En del af anlægget er nogen ret store akkumuleringstanke.

18 Luftkølere som virker sammen med en gasmotordreven varmepumpe se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... kan optage 18 - 22.000 Mwh timer årligt og vel at mærke leverer varme når der er brug for varme. Varmeproduktionen vil variere afhængig af lufttemperaturen.

Det er godt nok det ringeste link, som har været præsenteret i nyere tid. Ligner mest en tegneøvelse i Autocad og bibringer ikke debatten nogen yderligere viden.

Det er godt nok det ringeste link, som har været præsenteret i nyere tid. Ligner mest en tegneøvelse i Autocad og bibringer ikke debatten nogen yderligere viden.

Det kan vel godt fortælle hvor meget luftkølekassetterne de samlet fylder.

Men i øvrigt hvis man i Silkeborg kunne have fundet sig i at investere det halve af beløbet så kunne man have udfaset den samme mængde co2 når der optages energi i luft.

Det handler om penge og kun penge!

Hver af de fjernvarmetilsluttede boliger kunne sagtens have fået 50 m2 solfangere på taget og sende varmen retur i fjernvarme systemet til de store akkutanke.

Jorden kunne så være blevet brugt til at dyrke fødevarer (men dem er der ikke reel mangel på) Jorden kunne være blevet brugt til Energi afgrøder der kan benyttes i kraftvarmen og dermed reducere import af udenlandsk biomasse eller fortrænge lidt kulkraft.

Energi afgrøder kan også forkulles og deponeres i vores gamle brunkulslejer (giver dog ikke mening så længe der fortsat brændes kul af)

Den slags vil koste en lille smule mere pr Kwh for fjervarmekunderne, så det kommer ikke til at ske.

Indragelse at jord til solvarme og solceller er vurderet til "Samfundsøkonomisk bedst" Så kan vi være enige/uenige omkring de parametre der ligger til baggrund for den term.

Det kan vel godt fortælle hvor meget luftkølekassetterne de samlet fylder.

Men i øvrigt hvis man i Silkeborg kunne have fundet sig i at investere det halve af beløbet så kunne man have udfaset den samme mængde co2 når der optages energi i luft.

Kloge Niels - hvad er billigst? At installere rørledninger i lige eller i valsede længder?

Og det samme gælder fan-coils - væsentligt billigere at installere i lige batterier, som du før har linket til

Og det samme gælder fan-coils - væsentligt billigere at installere i lige batterier, som du før har linket til

JA det er de sikkert, af en omkostning på 10 mio til luftkøleenheden så er ledninger og rørføringer måske 100.000 kr. og der kan så spares +/- 5.000 kr.

En del af anlægget er nogen ret store akkumuleringstanke.

Inkl. de to eksisterende tanke, bliver der i alt 4 tanke med et samlet indhold på 64.000 m3.

Er det rigtigt at der er en forrentningstid på + 15 år og at der derudover gives et ret betragtelig offentlig tilskud ?

Man kan sikkert regne sig til det meste, men jeg vil alligevel gerne høre jer . .

Er der nogle, der kan sige noget om den gennemsnitlige effektivitet på de solfangere, vi har i dag? . . . Er det rigtigt, at den ligger og roder nede ved 5-15 procent af solindstrålingen?

Jeg spørger, fordi mit materiale, "nanostål", (ja jeg ved godt, at det er en form for "selvpromovering") siges at være "superblack" efter bare 7 til 8 lag. Samarbejdspartnerene fra University of Texas at Dallas (UTD), der har udviklet materialet, havde lavet en prototype af en solfanger, beviklet med 7 til 8 lag af nanostål og havde fået "helt vildt gode resultater" som "de var helt oppe at køre over" i Sydeuropa.

Jeg ved godt, at jeg formentlig kan skaffe nogle data, hvis jeg gik til dem, men det har jeg ikke lige overskud til nu . . men det var da nemt at lave en sammenligning med en lille solfanger med og uden lag af nanostål.

Jeg har materialet i mit nye lille (fritids)laboratorium . . er der ikke producenter eller andre, der kunne finde interesse i at lave en sammenligning? Jeg mener, der ser da ud til at være en masse at hente . . .

https://www.youtube.com/watch?v=a_gRkRtUMi... Videoen er fra UTD's forsøg med at vikle nanostål på et ca. 150 cm. langt rør.

Er der nogle, der kan sige noget om den gennemsnitlige effektivitet på de solfangere, vi har i dag? . . . Er det rigtigt, at den ligger og roder nede ved 5-15 procent af solindstrålingen?

Du har vist ikke fulgt med. Selv solceller (Photo Voltaic), har 15 til 20% effektivitet, hvis ikke mere. Solvarme er svært at opgøre, da det afhænger af temperaturen på indløb og udløb, og hvordan anlægget kan udnytte de temperaturer der er til rådighed. Med et passende design kan mere end 50% udnyttes vil jeg tro. Flemming Ulbjerg kan sikkert komme med nogle procenter og betingelserne for disse procenter. De eksisteredne anlæg må kunne give data for hvor meget af den indstrålede effekt de formår at udnytte. Både solceller og solvarme har det indbyggede problem, at de leverer mindst når vi har mest brug for det.

Men den vigtigste oplysning, den om hvor meget anlægget yder i november-december-januar-februar, når der er brug for varme og solen er ret fraværende får vi ikke. Alle og enhver kan jo lave billig solvarme om sommeren og når solen står højt, men hvad præsterer det her når landet fryser ?

Du har vist misforstået en af de vigtige pointer med dette anlæg. Der skal køre et kraftvarmeanlæg for at der er varmt vand i hanerne i meget af Silkeborg. Der er også brug for varmt vand om sommeren, men på grund af det forholdsvis lave forbrug er det ikke specielt effektivt at have et kraftvarmeværk kørende. I kombination med lagertankene kan der drosles meget mere ned for den ineffektive sommerproduktion når der er rigeligt med solvarme tilgængeligt.

Der er et sol anlæg i Nevada på 6 kvkm. I hvilken henseende er anlægget i Viborg større ?

Panelerne bør hæves så jorden under panelerne kan udnyttes bedre, så man ka' få 2 fugle med een sten!

Panelerne bør hæves så jorden under panelerne kan udnyttes bedre, så man ka' få 2 fugle med een sten!

Jørgen - hvad skulle det være, der gror så fantastisk i skyggen? Energien der opsamles i solfangeren, kan ikke bruges en gang til

De fysiske forhold I et solfangeranlæg er karakteriseret ved: - at 80-90% af den indstrålede effekt omdannes til varme I væsken. - at der er et varmetab fra fangeren, der har en k-værdi, der ligger nede omkring 1,5 - 2,0 W/m2/K for de anvendte paneler.

Ydelsen er afhængig af driftstemperaturerne, da varmetabet jo er temperaturafhængigt.

I Silkeborg indstråles lidt over 1,1 MWh pr m2 panel pr år. Den nyttiggjorte varme ligger lidt over 0,5 MWh pr m2, hvilket giver anlægget en total årlig virkningsgrad tæt på 50%.

Den samlede pris for varme fra anlægget, omfattende forrentning og afskrivning over 30 år, el og almindeligt vedligehold, ligger på rundt 150,- kr / MWh varme leveret.

Solvarme til fjernvarme kan medregnes som en energibesparelse I selskabernes forpligtelser til at gennemføre energibesparelser.

Energibesparelser kan omsættes mellem selskaberne og kan derved prissættes. Da Silkeborg udbød sine overskydende energibesparelser, gav det den effekt at prisen på markedet faldt 20 - 25%. (Energibesparelserne reducerede prisen fra de nævnte 150,- kr til ca. 125,- kr/MWh)

Den positive vinkel på den effekt er jo at alle varmeforbrugere I Danmark derved opnåede en vis besparelse, nemligt til energibesparelserne.

Der er intet tilskud til sådanne anlæg. Det har der ikke været siden 2001. Bortset fra et par anlæg, som fik EUDP tilskud til udvikling, er alle anlæg efter 2001 opført uden tilskud og på helt kommercielle vilkår.

Og endeligt det store spørgsmål om anvendelse landbrugsjord. Anlæggene hegnes normalt inde og afgræsses af får. Vi får på den måde en vis nytte af arealet til fortsat fødevareproduktion.

Er der nogen der ved hvorfor man ikke bruger vandkølede solceller istedet for solpaneler? Er det prisen? Eller temperaturen på vandet? Eller en kombination af forskellige faktorer.

Mvh kim

Jeg har svært ved at forstå at vi bruger landbrugsjord til at lave solenergi, der tales om at der er mangel på fødevare, men man vælger at bruge vores jord på at lave sol energi, hvad er logikken i det.

Nu ved jeg ikke præcis hvad det er for noget jord de har brugt i Silkeborg, men i Vojens er det i hvert fald ikke landbrugsjord. Det er jord ved industriområdet, som er ødelagt af grusgravning. Det kunne muligvis genetableres, men det ville kræve en del, og jeg tror ikke nogen havde interesse i det. Bortset fra det, så mangler vi jo ikke rigtig fødevarer i DK.

Eller kan det mon være fordi at anlægget er forbundet til et fjernvarmesystem og ikke til elnettet? Der laves varmt vand, ikke strøm. Siger det bare...

ØH man kan vel trække et kabel til nærmeste transformator station !!!!

Mvh Kim

Nu er der en grund til vi er et af EUs mest intensivt opdyrkede lande, med dertil hørende begrænsede natur og økosystemer og store miljøsvineri....

Hvad er endnu mere manipulerende for debatten er når nogen prøver at sammenligne det med feks. energipil, som jo netop ikke er tiltænkt at erstatte landbrugsjord, men som bælter omkring landbrugsjord til at opsuge udvasket kvælstof mm. fra landbruget

Utroligt så megen politisk funderet fup teknologi vi skal udsættes for. På disse bredegrader er det helt tåbeligt at tro at man kan få solenergi til opvarmning lidt til varmt vand om sommeren ja men ellers ikke. Men det passer fint sammen med den utrolige kampagne mod brændeovne, der kører lige nu. Samtidig tillades store kraftværker omlægning til fyring med træpiller. Træpiller egner sig netop til opvarmning i de decentrale områder af Danmark. Så vil man spare på de dyre distributionsanlæg vi nu betaler stjernepriser for via PSO. Og vi slipper for diskussion om negativ afregningspriser fordi Sverige eller andre ikke vil aftage overskudsstrømmen.

Hvordan kan det være man ikke kombinerer vindmøller med kraftvarme? Vindmøllerne producerer jo netop mest i de måneder hvor der er brug for varmen. Når det ikke kan betale sig at sælge strømmen, så kan energien bare lagres som varme og man kan spare brændsel. Når strømmen kan sælges, så kan man anvende det opsparede brændsel.

Jeg er nu ikke helt enig med dig Niels-Jørgen. Denne type anlæg kræver at solfangerene er sammenkoblet og tæt på et stort varmelager, hvorfra det kan distribueres ud. Det kan alt andet lige ikke ske på vores huse, heller ikke i fjernvarmesystemet.

Det anlæg der er placeret ved Silkeborg er imponerende med sine156.694 kvadratmeter , men overskriften må siges at være en journalistisk overdrivelse, der sandsynligvis skyldes manglende research :)

I Nevada vil solcellefirmaerne Optisolar og Sunpower Corporation bygge to solcelleanlæg, der tilsammen producerer 12 gange mere strøm, end verdens største solcelleanlæg i dag præsterer. I alt skal solceller dække et område på 32 kvadratkilometer, svarende til 5000 fodboldbaner. En enhed som må være forståelig for journalister :) 32 kvadrakilometer er 32 millioner kvadratmeter.

https://ing.dk/artikel/verdens-klart-stors...

Verdens nuværende største ligger i Marokko.

Marokkos konge, Mohammed den 6., åbnede officielt anlægget i weekenden. Det er første fase ud af tre i åbningen af verdens største solvarmekraftværk, der dækker et areal på 3000 hektar. Eller i lettere tal 30 kvadratkilometer.

http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-02-09-ve...

I Nevada vil solcellefirmaerne...

Det er solceller, ikke solfangere.

Overskriften er korrekt, Silkeborgs anlæg er verden største solfangeranlæg.

Utroligt så megen politisk funderet fup teknologi vi skal udsættes for. På disse bredegrader er det helt tåbeligt at tro at man kan få solenergi til opvarmning lidt til varmt vand om sommeren ja men ellers ikke.

@Knud Larsen Jeg synes ellers det fremgår rimelig tydeliget, at anlægget kan levere ca. 20 % af årsforbruget. Så det er hverken fup eller tåbeligt.

En del af anlægget er nogen ret store akkumuleringstanke.

Inkl. de to eksisterende tanke, bliver der i alt 4 tanke med et samlet indhold på 64.000 m3.

Arcon sagde i Oktober at der ikke bliver lagring, da forbruget er større end produktionen selv om sommeren, så solvarmen går direkte i fjernvarmens fremløb (med varmepumpehævning?). http://www.solarserver.com/solar-magazine/...

Er der tilføjet lagertanke til solprojektet siden da, eller er tilføjelsen en del af røggaskondenseringsanlæggets krav?

Jeg har svært ved at forstå at vi bruger landbrugsjord til at lave solenergi

Mon ikke det fremgår af navnet på stedet; Sejling Hede - næppe god landbrugsjord.

Det roder lidt. Jeg håber da ikke, at der er nogen debattører, der bevidst forsøger at bidrage til forvirringen, vel Bjarke?

Anlægget i Silkeborg skal producere varmt vand, som skal dække ca. 20% af årsforbruget i det tilsluttede fjernvarmesystem.

Anlægget i Nevada laver strøm ved hjælp af solceller.

Anlægget i Marokko skal også lave strøm, ved opvarmning af den væske, der pumpes rundt i systemet, og som passerer i brændpunktet eller skal vi sige ’brændzonen’ af de konkave spejle eller trug, som man kan se, hvis man klikker på videoen hos TV2. Væsken koger og afleverer sit varmeindhold via en varmeveksler til vand, der bliver til damp, der ledes ind i en turbine, der trækker en generator, der laver strøm, der afsættes i elnettet. Der er tale om en anden form for ’Concentrated Solar Power’ (CSP) end den gængse, hvor et stort antal spejle er placeret i ’koncentriske cirkler’ rundt om et tårn i midten. Spejlene opvarmer også i dette tilfælde en væske, der afleverer sit varmeindhold til vand, via en varmeveksler, der bliver til damp, osv. http://www.nrel.gov/csp/

TV2 skriver, at anlægget forventes at kunne øge Marokkos andel af VE fra 13 til 42 procent.

Jeg har lige tjekket med IEA-databasen. Det fremgår heraf, at VE i form af vandkraft, geotermi, sol, biobrændsler og affald udgjorde 20% af bruttoenergiforbruget i 2014. Samme producerede Marokko 29 TWh el, hvoraf 2 kom fra vandkraft og 1,9 TWh fra vind. Oveni importerede man netto 6 TWh, så VE-strømmen udgjorde altså 11,2% af elforbruget, så de 13% passer nogenlunde. Den store bidragyder til elproduktionen er i øvrigt kul med 45% af elforbruget, 11% kom fra olie og 16%, så der er plads til forbedringer.

Marokko havde i 2014 34 mio. indbyggere, som tilsammen brugte 19 Mtoe, altså 0,6 toe/indbygger eller 1/5 af forbruget/indbygger i Danmark. CO2-emissionerne var på 53 Mton, altså 1,6 ton/indb.eller ¼ af udledningerne/indbygger i Danmark.

Arcon sagde i Oktober at der ikke bliver lagring, da forbruget er større end produktionen selv om sommeren, så solvarmen går direkte i fjernvarmens fremløb (med varmepumpehævning?). http://www.solarserver.com/solar-magazine/... Er der tilføjet lagertanke til solprojektet siden da, eller er tilføjelsen en del af røggaskondenseringsanlæggets krav?

Thomas.

Sæsonvarmelagring er ikke på tale I Silkeborg. korttidsplagring I de nu 4 tanke, hver på 16.000 m3 har været planen hele tiden.

Hvis der slet ikke er lagermuligheder, bliver solvarmeanlæggene meget små. op mod 3% af det årlige forbrug er muligt. de to ældste anlæg I Danmark. bygget I 1988 og 1989 I Saltum og Ry, var begge uden varmelager. disse anlæg var 1.000, hhv. 3.000 m2. Og er stadigt I drift. !

Jørgen - hvad skulle det være, der gror så fantastisk i skyggen? Skyggeplanter ;o)

Et anlægs størrelse kan gøres op i f.eks. areal, kapacitet eller kostpris. Til sammenligning dækker Ivanpah i USA et areal på 14,2 km² og NOOR i Marokko dækker 4,5 km². CSP anlægget i Silkeborg er med sine 0,15 km² ikke verdens største målt på areal.

Det største potentiale med en direkte normal indstråling (DNI) fra 2000 til 2800 kWh/m²/år finder man ikke overraskende i de varmeste egne på kloden. I Danmark har vi en DNI på under 1100 kWh/m²/år. Så anlægget i Silkeborg er heller ikke verdens største målt på potentiale.

En forventet årlig produktion på 80 GWh kan igen ses i forhold til NOOR, som har en gennemsnitlig årlig produktion på 370 GWh eller Ivanpah med 940 GWh. Heller ikke hvad dette angår, topper Silkeborg.

Imidlertid dækker anlægget i Silkeborg ca. 0,02 % af Kommunens samlede areal samtidig med, at det ventes at kunne dække ca. 20 % af Kommunens årlige varmebehov, kombineret med en reduceret kulstofemission. Så, selvom det muligvis ikke er „verdens største anlæg”, så er det ikke desto mindre et skridt i den rigtige retning.

I andre kommuner såsom Horsens tyer politikerne til biobrændsler. Biomasse er imidlertid ikke vedvarende energi, men en fornyelig energiressource. Fortsat satsning på at bruge store mængder biomasse (f.eks. træflis fra Canada, træpiller fra USA og bioetanol fra Brasilien) i energiforsyningen, både i Danmark og i andre lande, vil kun forværre klimaændringerne. Forbrænding er og bli’r forbrænding — en stenalderteknologi!

De fossile brændslers tid er ved at være forbi, og i Silkeborg vælger man at være på forkant med udviklingen.

CSP anlægget

Thomas Det er åbenbart ikke bare Kim Borg Nielsen, der ikke kan læse indenad. Han forvekslede dette solvarmeanlæg med et solcelleanlæg. Du forveksler det med et CSP-anlæg. Det er også forkert.

Du forveksler det med et CSP-anlæg.

Concentrated Solar Power se http://www.aalborgcsp.dk/media/206002/aalb...

Eller http://www.torresolenergy.com/EPORTAL_IMGS...

Hvor outputtet er meget varm energi som kan yde overhedet højtryksdamp til el-produktion

Der vil ikke blive bælg mørkt, men blive skygge, og der kan gro ting der ikke kræver meget sol, der kan være parkeringspladser hvis man bygger solanlæg i byen, så slipper man for overophedet biler.

Solceller og solfangere skal være på tage, over parkeringspladser osv. Det er fuldstændigt hjernedødt at bruge rene jordarealer til det. Plant noget natur, dyrk nogle grøder, lav en golfbane, anlæg en fabrik med solfangere på taget. Det her er simpelthen for dumt.

Solceller og solfangere skal være på tage, over parkeringspladser osv. Det er fuldstændigt hjernedødt at bruge rene jordarealer til det. Plant noget natur, dyrk nogle grøder, lav en golfbane, anlæg en fabrik med solfangere på taget. Det her er simpelthen for dumt.

@Morten Selvfølgelig - og så betyder det ikke noget at det er cirka 3 gange så dyrt at placere solceller/solfangere på bygninger. (Ironi kan forekomme)

og så betyder det ikke noget at det er cirka 3 gange så dyrt at placere solceller/solfangere på bygninger.

Det burde ikke betyde noget af flere årsager:

• Vi sætter dem på steder hvor vi allerede HAR ødelagt naturen og HAR indraget landbrugsjord.
• Vi kan bruge jorden til fødevarer og/eller energiafgrøder, sidste kan gro i ringe jord, bare langsommere.
• Vi bruger flere mandetimer på opsætningen, det er til gavn for beskæftigelsen.

Jord sælges så billigt at "Den kan vi godt misbruge fordi.... PENGE.."

Det burde ikke betyde noget af flere årsager:

        Vi sætter dem på steder hvor vi allerede HAR ødelagt naturen og HAR indraget landbrugsjord.    
        Vi kan bruge jorden til fødevarer og/eller energiafgrøder, sidste kan gro i ringe jord, bare langsommere.    
        Vi bruger flere mandetimer på opsætningen, det er til gavn for beskæftigelsen.  

        Jord sælges så billigt at "Den kan vi godt misbruge fordi.... PENGE.."  

Går ud fra at der her også er en god del ironi involveret. Ellers har du (og andre) endnu til gode at forhandle priser på jord med en landmand. Det er altid den bedste jord, man lige gerne vil købe :)

Vi kan bruge jorden til fødevarer og/eller energiafgrøder, sidste kan gro i ringe jord, bare langsommere.

Energiafgrøder giver ifølge SEGES 8 - 10 ton tørstof / hektar / år, svarende til op mod 40 MWh energi /hektar/år.

Solvarmeanlægget I Silkeborg yder omkring 2.000 MWh/hektar/år. Eller omkring 50 gange så meget pr hektar.

Det vil med andre ord kræve omkring 2.000 hektar, at dyrke den tilsvarende mængde energi. Forudsat samme bonitet, som I Silkeborg. Ved dårligere bonitet stiger arealebehovet yderligere.

https://www.google.co.uk/url?sa=t&rct=j&q=...

Energiafgrøder giver ifølge SEGES 8 - 10 ton tørstof / hektar / år, svarende til op mod 40 MWh energi /hektar/år. Solvarmeanlægget I Silkeborg yder omkring 2.000 MWh/hektar/år. Eller omkring 50 gange så meget pr hektar. Det vil med andre ord kræve omkring 2.000 hektar, at dyrke den tilsvarende mængde energi. Forudsat samme bonitet, som I Silkeborg.

Og hvad så ?

Hvorfor ikke gøre begge dele? Altså op på taget med solvarmen, og energipilen i jorden!

Det giver os både øget selvforsyning og muligheden for aktivt at reducerer Co2 indholdet i atmosfæren via forkulning af biomasse og dumpe det i vores gamle brunkulslejer. (sidste giver dog først mening når vi ikke længere brænder kul af andre steder)

Vi mangler backup for sol og vind, dertil er hjemmedyrket biomasse bedre end importeret biomasse.

Går ud fra at der her også er en god del ironi involveret. Ellers har du (og andre) endnu til gode at forhandle priser på jord med en landmand. Det er altid den bedste jord, man lige gerne vil købe :)

Ikke desto mindre så lykkedes det jo for Silkeborg forsyning at få jorden så billigt, at det kan svare sig at plastre den til med ting vi godt kunne sætte på eksisterende bygninger.

Altså op på taget med solvarmen

På grund af 3*prisen, bliver der ikke etableret en eneste m2 solvarme.

Går ud fra du er opdateret på at markedet for små solvarmeanlæg er gået fuldstændig I stå. ?

Ikke desto mindre så lykkedes det jo for Silkeborg forsyning at få jorden så billigt, at det kan svare sig at plastre den til med ting vi godt kunne sætte på eksisterende bygninger.

@Michael Mortensen Som du kan se af et tidligere indlæg, så er det cirka 3 gange så dyrt at hænge mindre solfangere-/solcelleanlæg op på bygninger frem for storskalaanlæg på jorden. Så det kan selvfølgelig godt betale sig. Det giver absolut ingen økonomisk mening at placere store anlæg på bygninger, når der kan skaffes alternativer ved placering i terræn.

Ja så er det jeg forventer at journalister på Ingeniøren kan skære gennem de forøgede politiserede udmeldinger og servere fakta i større og mere neutralt perspektiv 😀

@Flemming og Jakob. Jeg er ganske klar over at der er en meget betydelig merpris ved at sætte ting på taget.

Det ændrer dog ikke ved det, der sker: Vi spolerer natur, miljø og omgivelser, bare fordi det er billigt at gøre det.

PENGE..... (Glem naturen, vi pudser glorien i Co2 fri energi)

Ikke at jeg har noget i mod solvarme på markerne, jeg tør bare godt anerkende og tale om de negative sider ved dette, også foreslå alternativ placering af solvarmen vel vidende at det bliver dyrere.

Ikke at jeg har noget i mod solvarme på markerne, jeg tør bare godt anerkende og tale om de negative sider ved dette, også foreslå alternativ placering af solvarmen vel vidende at det bliver dyrere.

Michael.

Resultatet er bare at det er solvarmeanlæg på marken. Eller ingen solvarmeanlæg.

Skulle der være mere behov for fødevarer end for varme om 30 - 40 år, når anlægget er udtjent, ja så kan jorden uden det store, føres tilbage til landbrugsdrift. Det er ofte en betingelse i lokalplanen for anlæggene, at ved demontage, skal jorden føres tilbage til landbrug.

Skulle der være mere behov for fødevarer end for varme om 30 - 40 år, når anlægget er udtjent, ja så kan jorden uden det store, føres tilbage til landbrugsdrift.

Flemming - lige nu er der 9.000 Ha braklagt jord - det er mere end alle solvarmeanlæg kræver tilsammen.

Silkeborg er vel på 20 Ha ca.

Flemming - lige nu er der 9.000 Ha braklagt jord - det er mere end alle solvarmeanlæg kræver tilsammen. Silkeborg er vel på 20 Ha ca.

Det kunne være en god målestok.

De ca. 1,3 mio. m2, som indtil videre er opført og på vej til det, fylder beskedne 325 hektar.

Ambitionen om 8 mio. m2 (Varmeplan Danmark 2010) kræver tilsvarende ca. 2.000 hektar. Eller godt 1/5 af det braklagte areal.

I betragtning af at arealet ikke dyrkes og gødes og der sker en vis fjernelse af næringsstoffer gennem græsning, så kunne der måske blive plads til nogen sjældne plantearter mellem solpanelerne.

Den nyttiggjorte varme ligger lidt over 0,5 MWh pr m2, hvilket giver anlægget en total årlig virkningsgrad tæt på 50%.

Det må så være nyttevirkningen på fjernvarmeværket, idet man spare 50% af det brændsel, der skal til, for at give den samme varme som solfangerne bibringer.

Nyttevirkningen for forbrugerne er kun 25%, som det også ses af besparelsen, som forbrugerne opnår.

Tabet er jo omkring 50% i fjernvarmerørene i den periode, hvor solfangeren leverer sin maxydelse.

Mads og Niels,

Vedvarende solenergi deles i to kategorier: photovoltaisk (PV), der konverterer sollys til elektrisk energi, og koncentreret termisk solenergi (CSP), der opvarmer en HTF-fluid. Betegnelsen CSP fortæller intet om hverken temperatur eller fluid.

Et CSP-anlæg kan være af typen „Power Tower”, som bliver meget varmt, og HTF'en derfor er en smeltet salt. Men det kan ligesåvel være et anlæg som det i Silkeborg, Brædstrup eller Jægerspris m.fl., der bliver under 100 °C, og hvori HTF'en er en vandig opløsning.

Resultatet er bare at det er solvarmeanlæg på marken. Eller ingen solvarmeanlæg.

Flemming, det er jeg ganske klar over. Men det ville klæde dig (og andre) at anderkende problematikken.

Som når f.eks en som Niels-Jørgen Jørgensen peger på dette i første indlæg til artiklen. I stedet mødes folk der stiller spørgsmål, med ret ringe retorik der ofte er ret nedladende.

Sig dog tingene som de er i FØRSTE HUG Co2 fri energi bliver meget dyrt, når det sættes på hustage. Da vi ikke mangler fødevarer, betyder det ikke ret meget at gå på kompromis med hvordan landbrugsjorden benyttes. Indsæt så en link til noget der beskriver at der er rigeligt med fødevarer, hvor megen Co2 fri energi der kan hentes med Solvarme og hvor lidt alternativet Biomasse kan tilføje. Gerne hvor der også er forklaring på de økonomiske aspekter.

Mere skal der ikke til! Det er en ret simpel, effektiv, uddannede og høflig metode.

Men det kan ligesåvel være et anlæg som det i Silkeborg, Brædstrup eller Jægerspris m.fl., der bliver under 100 °C, og hvori HTF'en er en vandig opløsning.

Kan du forklare, hvor C'et i CSP indgår i anlægget i Silkeborg?

Et CSP-anlæg kan være af typen „Power Tower”, som bliver meget varmt, og HTF'en derfor er en smeltet salt. Men det kan ligesåvel være et anlæg som det i Silkeborg, Brædstrup eller Jægerspris m.fl., der bliver under 100 °C, og hvori HTF'en er en vandig opløsning.

Ahee.. Anlægget i Silkeborg er en alm. pladeradiator hvor vand opvarmes under et stykke glas. Det har ikke meget med koncentreret sollys at gøre!!

70 Af disse http://img.directindustry.com/images_di/ph... vil kunne optage det samme energi som solanlægget i Silkeborg. Og luftkølerne som virker sammen med en varmepumpe vil fylde under 5000 m2 og i øvrigt koste under det halv sammen med de gasmotorer som vil skulle drive varmepumperne.

Vedvarende solenergi deles i to kategorier: photovoltaisk (PV), der konverterer sollys til elektrisk energi, og koncentreret termisk solenergi (CSP)

Thomas - du "glemmer" totalt plane, vandfyldte solfangere, som den tredje kategori

Tabet er jo omkring 50% i fjernvarmerørene i den periode, hvor solfangeren leverer sin maxydelse.

Preben - læs debatreglerne og fremlæg dokumentationen for din "stærke" påstand!

Preben - læs debatreglerne og fremlæg dokumentationen for din "stærke" påstand!

Ja 50 % forekommer meget lavt for sommerhalvåret, når det gennemsnitlige tab i Silkeborg lægger mellem 20 - 25 % for hele året og når langt den største varmemængde leveres i vinterhalvåret så er 50 % lavt sat.

Ja 50 % forekommer meget lavt for sommerhalvåret, når det gennemsnitlige tab i Silkeborg lægger mellem 20 - 25 % for hele året og når langt den største varmemængde leveres i vinterhalvåret så er 50 % lavt sat.

Nej - 50 % forekommer meget højt. 30-35 % er måske realistisk. Men husk nu på at folk stadig går i bad om sommeren. Og ca 30 % af varmebehovet går til opvarmning af varmt brugsvand.

Preben - læs debatreglerne og fremlæg dokumentationen for din "stærke" påstand!

Det er næppe en kontroversiel påstand, og skal nogen dokumentere, må det da være Flemming, da det er ham der definerer "nyttevirkningen" - ikke mig!

Selvfølgelig - og så betyder det ikke noget at det er cirka 3 gange så dyrt at placere solceller/solfangere på bygninger. (Ironi kan forekomme)

Ikke hvis det laves i forbindelse med byggeriet. Og du tager slet ikke højde for værdiforøgelsen af hver eneste kvadratmeter. Så selv om det var 10 gange så billigt at lave dem på jorden, ville det ikke opveje spildet af jordareal.

Går ud fra du er opdateret på at markedet for små solvarmeanlæg er gået fuldstændig I stå. ?

Jeg snakker ikke om små solvarmeanlæg.

Så det kan selvfølgelig godt betale sig. Det giver absolut ingen økonomisk mening at placere store anlæg på bygninger, når der kan skaffes alternativer ved placering i terræn.

Der er ingen der har sagt det ikke kan betale sig. Problemet er jo lige præcis, at det kan betale sig at ødelægge naturarealer for penge uden at udnytte den plads so godt som muligt. Jeg ville hellere have mange skove og få vores energi fra få atomkraftværker der har en energi produktion per m2 der slå benene væk under tåbelige tiltag som denne. De eneste steder i verden dette giver mening(og jeg snakker stadigt ikke økonomisk mening, modsat wannabe natur elskene fortalere for dette vanvid), er til byer i nærheden af ørkener. Hele dette anlæg burde sendes til Afrika, hvor sådan et anlæg rent faktisk giver mening, for fx at give dem gratis strøm der kunne sætte gang i udvikling.

Der er ingen der har sagt det ikke kan betale sig. Problemet er jo lige præcis, at det kan betale sig at ødelægge naturarealer for penge uden at udnytte den plads so godt som muligt. Jeg ville hellere have mange skove og få vores energi fra få atomkraftværker der har en energi produktion per m2 der slå benene væk under tåbelige tiltag som denne. De eneste steder i verden dette giver mening(og jeg snakker stadigt ikke økonomisk mening, modsat wannabe natur elskene fortalere for dette vanvid), er til byer i nærheden af ørkener. Hele dette anlæg burde sendes til Afrika, hvor sådan et anlæg rent faktisk giver mening, for fx at give dem gratis strøm der kunne sætte gang i udvikling.

@Morten Knudsen Nu har vi set et par indlæg fra din side, som ligger temmelig langt fra virkeligheden. Jeg ved ikke hvor du får din viden fra eller om du har praktisk erfaring med solfangeranlæg i større stil.

Ikke hvis det laves i forbindelse med byggeriet. Og du tager slet ikke højde for værdiforøgelsen af hver eneste kvadratmeter. Så selv om det var 10 gange så billigt at lave dem på jorden, ville det ikke opveje spildet af jordareal.

Jo også når det laves i forbindelse med byggeriet. Og ja også når der regnes med værdiforøgelsen. Jeg har i forbindelsen med projektforslaget for et 50.000 m2 stort solfangeranlæg været med til at forsøge alle de "krumspring" du prøver. Den individuelle løsning er ikke konkurrencedygtig.

Jeg snakker ikke om små solvarmeanlæg.

Debatten drejer sig om solvarmeanlæg ???

De eneste steder i verden dette giver mening(og jeg snakker stadigt ikke økonomisk mening, modsat wannabe natur elskene fortalere for dette vanvid), er til byer i nærheden af ørkener. Hele dette anlæg burde sendes til Afrika, hvor sådan et anlæg rent faktisk giver mening, for fx at give dem gratis strøm der kunne sætte gang i udvikling.

Aha! Du snakker om solcelle anlæg til el produktion. Debatten drejer sig om solvarme anlægget i Silkeborg og det er som bekendt til produktion af varmt vand.

Hvis du taler om solcelle parker så er jeg enig. Det er ikke den optimale løsning i Danmark. Her får vi langt mere for pengene i vindmøller og man kan dyrke stort set hele arealet omkring

Det er næppe en kontroversiel påstand, og skal nogen dokumentere, må det da være Flemming, da det er ham der definerer "nyttevirkningen" - ikke mig!

Jeg har vist ikke udtalt mig om nyttevirkningen. Jeg har anført hvor stor anlæggets virkningsgrad er. Defineret som den producerede mængde Varme i forhold til den totale solindstråling.

Iøvrigt erstatter den producerede mængde Varme en tilsvarende mængde Varme fra naturgas.

De eneste steder i verden dette giver mening(og jeg snakker stadigt ikke økonomisk mening, modsat wannabe natur elskene fortalere for dette vanvid), er til byer i nærheden af ørkener.

Morten.

Det giver OGSÅ økonomisk mening at installere solvarme i en ørken.

For eksempel her ved en kobber mine i Chile: http://yuhuasolar.com/Projects/Minera-Gaby...

Anlægget er i øvrigt leveret af det danskejede firma Sunmark.

Iøvrigt erstatter den producerede mængde Varme en tilsvarende mængde Varme fra naturgas.

Så 80 % af varmen i Silkeborg stadig kommer fra gas. Gas som via en gasmotordrevne varmepumper kunne 3-dobles til fjernvarme. GAsmotordrevne varmepumper som køler luft kunne uden problem have reduceret gasforbruget i silkeborg til 40 % via et anlæg som ville være langt billigere og som havde lagt beslag på langt mindre areal til store luftkølere se http://img.directindustry.com/images_di/ph...

Preben - læs debatreglerne og fremlæg dokumentationen for din "stærke" påstand!

Karsten

Kunne du ikke underbygge de stærke påstande om at varmetabet er under 50 % i sommermånederne.

Hvis det gennemsnitlige varmetab over året er 20 % i Silkeborg. Hvis der leveres 400.000 mwh an net så tabes 80.000 Mwh eller der tabes løbende 9 Mw, Der afsættes 320.000 Mwh i boligerne i Silkeborg årligt. Ved et forbrug i bygningsmassen i Silkeborg i de 3 sommermåneder som er 1/4 af de øvrige måneder. Herefter er det gennemsnitlige effektforbrug 8 Mw i de 3 sommermåneder og 33 Mw i de øvrige. Og det gennemsnitlige tab i de 3 sommermåneder har været 53 %.

Kunne du ikke underbygge de stærke påstande om at varmetabet er under 50 % i sommermånederne

@Niels Hansen Så er du ude i spekulationerne igen. Ved en normalfordeling over året https://www.seas-nve.dk/privat/spareraad/h... Kan der godt være en faktor 5-7 til forskel i varmeforbruget fra den varmeste til den koldeste måned. Men med erfaring fra Danmarks største fjernvarmenet tilsluttet over 63500 kunder, så har jeg i 2016 (som var et varmt år) aldrig set over 35 % tab i nogen perioder. Og på årsbasis landes der sandsynligvis på ca.18,5 %. Hvilket er et relativt højt tab, men skal ses ud fra at 2016 også har et relativt lavt varmebehov https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaes... 17 % på årsbasis har været nået flere år. http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...

Kunne du ikke bare prøve, at sætte dig ind i forholdene inden du poster indlæg?

Karsten

What he said ....

Så er du ude i spekulationerne igen. Ved en normalfordeling over året https://www.seas-nve.dk/privat/spareraad/h... Kan der godt være en faktor 5-7 til forskel i varmeforbruget fra den varmeste til den koldeste måned. Men med erfaring fra Danmarks største fjernvarmenet tilsluttet over 63500 kunder, så har jeg i 2016 (som var et varmt år) aldrig set over 35 % tab i nogen perioder. Og på årsbasis landes der sandsynligvis på ca.18,5 %. Hvilket er et relativt højt tab, men skal ses ud fra at 2016 også har et relativt lavt varmebehov https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaes... 17 % på årsbasis har været nået flere år. http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...

Kunne du ikke bare prøve, at sætte dig ind i forholdene inden du poster indlæg?

Hvis varmetabet i Silkeborg antages 20 % og den samlede effekt som tabes fra fjernvarmerøret er konstant over året og herunder at varmeforbruget er absolut minimalt de 3 varmeste mdr. se https://www.seas-nve.dk/privat/spareraad/h... så er varmetabet i de 3 mdr. over 50 % og endda noget over.

Ved 380 Gwh ab. værk i Silkeborg, det årlige varmeforbrug fordelt som ved som Seas-Nve's årlige procentvise fordeling, så vil de månedlige tabsprocenter være som her ved 20 % gennemsnitlig tab i fjernvarmenettet se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... men det kræver et forholdvist højt forbrug i sommerhalvåret i Silkeborg, som i Seas's fordeling. Det gennemsnitlige tab er herefter 44,3 % for de 3 varmeste mdr.

Ved 380 Gwh ab. værk i Silkeborg, det årlige varmeforbrug fordelt som ved som Seas-Nve's årlige procentvise fordeling, så vil de månedlige tabsprocenter være som her ved 20 % gennemsnitlig tab i fjernvarmenettet se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... men det kræver et forholdvist højt forbrug i sommerhalvåret i Silkeborg, som i Seas's fordeling. Det gennemsnitlige tab er herefter 44,3 % for de 3 varmeste mdr.

Det viste skema viser at de gamle gjorde det rigtige. Luk for den fælles varme fra Maj til september begge inclusive. Lunkent vand til bad kan på den årstid nationaløkonomisk laves billigere med strøm.

Hvis varmetabet i Silkeborg antages 20 % og den samlede effekt som tabes fra fjernvarmerøret er konstant over året og herunder at varmeforbruget er absolut minimalt de 3 varmeste mdr. se https://www.seas-nve.dk/privat/spareraad/h... så er varmetabet i de 3 mdr. over 50 % og endda noget over.

@Niels Hansen Du antager - andre regner Siger det ikke alt

Det viste skema viser at de gamle gjorde det rigtige. Luk for den fælles varme fra Maj til september begge inclusive. Lunkent vand til bad kan på den årstid nationaløkonomisk laves billigere med strøm.

@Niels Abildgaard http://www.dr.dk/nyheder/indland/kampagne-...

@Niels Hansen Du antager - andre regner Siger det ikke alt

Varmetabet i Silkeborg er på 16 % på årsbasis http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...

http://www.dr.dk/nyheder/indland/kampagne-.

Ret ligegyldigt. Den store gevinst kommer når Nettet lukkes.

Ret ligegyldigt. Den store gevinst kommer når Nettet lukkes.

Ja de siges jo at lukke for al varme i Rusland om sommeren. Der går det også så godt

Jeg har vist ikke udtalt mig om nyttevirkningen.

"vist"?? Nej, du brugte udtrykket "nyttiggjorte". Jeg opfrisker lige din hukommelse.

Den nyttiggjorte varme ligger lidt over 0,5 MWh pr m2, hvilket giver anlægget en total årlig virkningsgrad tæt på 50%.

Det jeg påpeger, er, at nyttegøringen ikke er 50% hos kunden, hvilket du heller ikke hævder; men som det er skrevet kunne læsere fejlagtigt tro, at 50% af varmen direkte afsættes i hjemmet hos brugeren.

Det er især udtrykket: "total virkningsgrad", der forstyrrer forståelsen.

Da kundens regning kun falder med 25%, siger det egentlig mere om effektiviteten end noget andet. For kunden er det ligegyldigt, om pengene forsvinder som varmetab, til lønninger, moms eller hvor de nu forsvinder hen.

Varmetabet i Silkeborg er på 16 % på årsbasis http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...

I Følge dansk fjernvarmes statistik for 2014 var forbruget an net 411.000 Mwh og varmesalget var 336.000 Mwh som giver et tab på 18,3 % for 2014 se http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...

Tabet variere fra år til år.

I Følge dansk fjernvarmes statistik for 2014 var forbruget an net 411.000 Mwh og varmesalget var 336.000 Mwh som giver et tab på 18,3 % for 2014 se http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...

Tabet variere fra år til år.

@Niels Hansen Kig lige i dit eget link - 16% http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...

Husk at når man taler solvarmeanlæg så er det dækningsgraden der er det afgørende. Effektiviteten vil være meget lav om sommeren ved fuld sol i mange dage men dækningsgraden vil være meget høj. Så det er latterligt at sammenligne med et kraftværk. Man skal også huske på at der er tale om en meget simpel teknologi der i sig selv ikke bruger energi af betydning. Hvis man skal forbedre noget kunne der indsættes en varmepumpe for at sænke retur til fangerne, derved sættes effektiviteten op. Det vigtige her er at fossile brændsler fortrænges.

Kig lige i dit eget link - 16% http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...

Og det samlede tab i fjernvarmenettet i 2015 var 17 % for hele landet som du gentagende fremfører. Men virkeligheden i Energistyrelsens statistik siger over 20 %.

Prøv dog at forholde dig til virkeligheden i stedet for de sædvanlige fordrejninger og misfortolkninger.

Silkrborg forbrugte 411.000 Mwh an net i 2014 og 336.000 mwh endte i bygningsmassen som giver et tab på 18,3 %.

Det vigtige her er at fossile brændsler fortrænges.

Som så ikke sker! Fordi den spildvarme som kraftværket i Silkeborg nu ikke kan producere når det yder strøm til nettet. Ja denne strøm produceres nu af et centralt kraftværk som afsætter spildvarme ved at opvarme havvand.

http://www.dr.dk/nyheder/indland/kampagne-.

Ret ligegyldigt. Den store gevinst kommer når Nettet lukkes.

Dårligt formuleret. Den store gevinst kommer hvis fjernvarmen stoppes om sommeren. Men så behøvs ingen solvarme

Mon ikke at en del el bliver produceret på solceller? Når solen nu skinner alligevel. Postulater om at varmen bare bliver hældt i havet er latterlige. Selv store kraftværker som Avedøre har tanke til varmeopbevaring,

Silkrborg forbrugte 411.000 Mwh an net i 2014 og 336.000 mwh endte i bygningsmassen som giver et tab på 18,3 %.

@Noels Hansen Nu er det jo også et meget stort regneark 401.392 an net og 16%. Tror du ikke bare at du skulle kigge i de rigtige kolonner, så behøver du ikke en gang regne http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...

Prøv dog at forholde dig til virkeligheden i stedet for de sædvanlige fordrejninger og misfortolkning

Det klinger lidt hult - gør det ikke ?

@Noels Hansen Nu er det jo også et meget stort regneark 401.392 an net og 16%. Tror du ikke bare at du skulle kigge i de rigtige kolonner, så behøver du ikke en gang regne http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans...

Prøv dog at forholde dig til virkeligheden i stedet for de sædvanlige fordrejninger og misfortolkning

Det klinger lidt hult - gør det ikke ?

Jakob

I kolonne AU er varmesalget opgjort til 336.000 Mwh og der afsættes 441.000 Mwh ind i nettet som giver et tab på 75.000 Mwh som giver et tab på 18,3 % og ikke 16 %.

Eller lige som statistikken for hele landet se side 18 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

Der tilføres landets fjernvarmenet 127.125 Tj og der ender 101.122 Tj ved forbrugsstedet eller der tabes 26.000 Tj eller 20,4 % og ikke 17 % som du ofte fremfører.

Selv simple talbehndleringer magtes altså heller ikke.

I kolonne AU er varmesalget opgjort til 336.000 Mwh og der afsættes 441.000 Mwh ind i nettet som giver et tab på 75.000 Mwh som giver et tab på 18,3 % og ikke 16 %.

@Noels Hansen Du bliver nød til at forholde dig til at der i kolonnen for levering til nettet står 401.392 MWh og at det giver 16% Hvorfor du bliver ved med at anvende 441.000 MWh er vel et udtryk for din sædvanlige mangel på viden om de faktiske forhold

Du bliver nød til at forholde dig til at der i kolonnen for levering til nettet står 401.392 MWh og at det giver 16% Hvorfor du bliver ved med at anvende 441.000 MWh er vel et udtryk for din sædvanlige mangel på viden om de faktiske forhold

Beklager en slåfejl. Der tilføres 411.000 Mwh og tabes 75.000 Mwh og der ender 336.000 Mwh i bygningsmassen i Silkeborg, som er de faktiske forhold i regnearket fra Dansk Fjernvarme. Dette giver en tabsprocent på 18,3 % og ikke 16 %.

Beklager en slåfejl. Der tilføres 411.000 Mwh og tabes 75.000 Mwh og der ender 336.000 Mwh i bygningsmassen i Silkeborg, som er de faktiske forhold i regnearket fra Dansk Fjernvarme. Dette giver en tabsprocent på 18,3 % og ikke 16 %.

@Noels Hansen Det er lidt svært at holde niveauet i en debat, når du ikke en gang kan bruge et regneark. Men hvis ville ulejlige dig med at se hvad der står i betegnelsen på kolonnerne, så ville du se at de 411.000 MWh du hele tiden refererer til er produktionen - ikke levering an net

Det er lidt svært at holde niveauet i en debat, når du ikke en gang kan bruge et regneark. Men hvis ville ulejlige dig med at se hvad der står i betegnelsen på kolonnerne, så ville du se at de 411.000 MWh du hele tiden refererer til er produktionen - ikke levering an net

JA selvfølgelig produktionen fra fjernvarmeanlægget minus varmemængden som afsættes ved brugeren er tabet. Det er jo lidt svært at holde niveauet hvis ikke sådanne simple forhold er en selvfølge. Hold da op mand.

JA selvfølgelig produktionen fra fjernvarmeanlægget minus varmemængden som afsættes ved brugeren er tabet. Det er jo lidt svært at holde niveauet hvis ikke sådanne simple forhold er en selvfølge. Hold da op mand.

@Niels Hansen Tror du virkelig at der ikke er nogen egenopvarmning på varmecentraler m.m. Der er faktisk noget der hedder målere. De sidder f.eks. på tilgangen til nettet. Det lidt svært at holde niveauet i en debat, når en af debattørerne ikke har den nødvendige faglige viden eller evner at læse et regneark. Nettab er tilført energi minus solgt energi. Og for det konkrete eksempel fra Silkeborg er det 16 %.

Hold da op mand.

Tag et kursus i Excel ...

Det er en lille udvalgt skare der færdes her. For at undgå misforståelse kan Vi så vedtage at kalde det FJERNVARMESPILDET defineret som sum af brændstof,el og vand købt til Fjernvarmen minus det solgte lunkne vand. Jeg er bedøvende ligeglad med at fjernvarmebygningen er exstra varm udenfor fyringssæsonen. Det bliver også nemmere at overskue miljøgevinsten ved overgangen til fjernvarmebefriet opvarmning .

For at undgå misforståelse kan Vi så vedtage at kalde det FJERNVARMESPILDET defineret som sum af brændstof,el og vand købt til Fjernvarmen minus det solgte lunkne vand. Jeg er bedøvende ligeglad med at fjernvarmebygningen er exstra varm udenfor fyringssæsonen.

@Niels Abildgaard Jeg er faktisk også bedøvende ligeglad For hvis en enkelt debattør end ikke kan finde ud af, at når man debatterer nettab, så er det tilført energi minus solgt energi, så kan det være ligemeget.

For at undgå misforståelse kan Vi så vedtage at kalde det FJERNVARMESPILDET

Niels - og skal vi ikke blive enige om, at det samme gælder for alle andre energiformer indtil det ender som varme i forbrugerens bolig?

Tror du virkelig at der ikke er nogen egenopvarmning på varmecentraler m.m. Der er faktisk noget der hedder målere. De sidder f.eks. på tilgangen til nettet. Det lidt svært at holde niveauet i en debat, når en af debattørerne ikke har den nødvendige faglige viden eller evner at læse et regneark. Nettab er tilført energi minus solgt energi. Og for det konkrete eksempel fra Silkeborg er det 16 %.

I Silkeborg i 2014 har gaskedlen leveret 193.956 Mwh, Oliekedel 818 Mwh, kraftværket 216.538 Mwh og industrivarme eller tilsvarende 755 Mwh Ialt 411.000 Mwh.

Og der er endt 336.000 Mwh i bygninger i Silkeborg ergo er der tabt 75.000 Mwh eller 18,3 %.

For at undgå misforståelse kan Vi så vedtage at kalde det FJERNVARMESPILDET defineret som sum af brændstof,el og vand købt til Fjernvarmen minus det solgte lunkne vand.

Det her for Svanemøllen er det samme for Kraftværket i Silkeborg. Se http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyDoc...

Det indfyres f.eks. for 2013 2.087.596 Gj naturgas som ender som 997.926 Gj fjernvarme og 741.061 Gj fjernvarmedamp Eller samlet 580.000 Naturgas og 483.000 Mwh fjernvarme hertil ydes 25.100 Mwh el.

Samlet nytteenergi 508.000 Mwh, samlet tab 72.000 Mwh eller samlet tab ved produktion 12,4 %.

Og så efterfølgende ud i et fjernvarmenet hvor der også er tab f.eks. 18 % som i Silkeborg.

@Jakob,

Dvs at når så solfangerne til sommer virkelig kommer til at yde effekt og der skal gemmes varme i akkumuleringstanke, hvorved der er tab og der er hertil internt tab i de rørføringer som samler varmen fra solfangerne til akkumuleringstankene. Dette tab er uden betydning for det er kun den energi som tilføres fjernvarmenettet og det tab der er før nettet regnes ikke med til nettab. Hvorfor det så kun er nettabet man oplyser i officielle skrivelser mm. Du er som altid uden for pædagogisk rækkevidde...

Og så efterfølgende ud i et fjernvarmenet hvor der også er tab f.eks. 18 % som i Silkeborg.

Nu stopper du ! Det er direkte forkert. Der er IKKE et tab i nettet på 18 %. Du har nu indtil flere gange fået link til regnearket. Hvis du ikke er i stand til at finde kolonnen i regnearket med de 401.392 MWh der er tilført nettet, så må du starte forfra.

der er før nettet regnes ikke med til nettab. Hvorfor det så kun er nettabet man oplyser i officielle skrivelser mm. Du er som altid uden for pædagogisk rækkevidde...

@Niels modsat Du har nu selv 5 (fem) gange præsteret at finde oplysningerne i den officielle statistik. Hvorfor så påstå det modsatte. Her kræves vist mere end pædagogiske evner

Jeg er bedøvende ligeglad med at fjernvarmebygningen er exstra varm udenfor fyringssæsonen

@Niels Abildgaard Sådan en bemærkning kan få mig til at "krumme tæer" For den viser med al tydelighed en debattør, som ikke har styr på det emne der debatteres. Rumopvarmning kan man være bedøvende ligeglad med ( for nu at bruge dine egne ord ), for det udgør kun en lille del. Det er tæller noget er f.eks. Kraftvarme til forvarmning af kedelluft Kraftvarme til vandbehandling af kedelvand (termiske afluftere) Kraftvarme til forvarmning af fødevand og kondensat til dampkøling (fjernelse af overhedning) Kraftvarme til forvarmning/tørring af brændsel direkte i forbindelse med indfyring af brændsel i kedlen. Fx opvarmning af olie i direkte forbindelse med indfyring i kedlen, inkl. en eventuel recirkuleret delstrøm af opvarmet olie mellem brændere og olietank i forbindelse med indfyringen.

Det undrer mig, at du - med din baggrund - kan glemme det ?

Nu stopper du !

I 2013 se http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/dans... er prdouktion fra de 4 produktionsanlæg det samme som det som tilføres fjernvarmenettet i silkeborg og tabet i fjernvarmenettet er de 18 %.

Et år efter i 2014 er det stort set de samme produktionskonditioner med tab og produktion. Men i 2013 tabes hele den tabte energi ude i fjernvarmenettet, hvor imod i 2014 flyttes tabet af 10.000 mwh ind på fjernvarmeværket og tabet ude i nettet reduceres.

Tabet i 2013 var 18 %. TAbet i 2014 var 18 % men nu tabes 2 % på værket og 16 % ude i fjernvarmenettet.

Eller renset for bogholderitiltag så var tabet i 2014 18 % i fjernvarmenettet i Silkeborg.

Eller renset for bogholderitiltag så var tabet i 2014 18 % i fjernvarmenettet i Silkeborg.

@Niels Hansen Du forstår stadig ikke noget ! Nettabet er 16% OG som altid har du overhovedet ikke styr på dine forudsætninger. At du så beskylder alt og alle for alverdens ting må du virkelig selv forsøge at leve med.

Jeg har skrevet i et tidligere indlæg: nettab er lig med tilført energi minus solgt energi. Så svært kan det da heller være - end ikke for dig. At der så er andre tab i produktionsformer er vel ikke nogen nyhed, selv for dig. F.eks. Kraftvarme til forvarmning af kedelluft Kraftvarme til vandbehandling af kedelvand (termiske afluftere) Kraftvarme til forvarmning af fødevand og kondensat til dampkøling (fjernelse af overhedning) Kraftvarme til forvarmning/tørring af brændsel direkte i forbindelse med indfyring af brændsel i kedlen. Fx opvarmning af olie i direkte forbindelse med indfyring i kedlen, inkl. en eventuel recirkuleret delstrøm af opvarmet olie mellem brændere og olietank i forbindelse med indfyringen.

Du forstår stadig ikke noget ! Nettabet er 16% OG som altid har du overhovedet ikke styr på dine forudsætninger. At du så beskylder alt og alle for alverdens ting må du virkelig selv forsøge at leve med.

Jeg har skrevet i et tidligere indlæg: nettab er lig med tilført energi minus solgt energi. Så svært kan det da heller være - end ikke for dig. At der så er andre tab i produktionsformer er vel ikke nogen nyhed, selv for dig. F.eks. Kraftvarme til forvarmning af kedelluft Kraftvarme til vandbehandling af kedelvand (termiske afluftere) Kraftvarme til forvarmning af fødevand og kondensat til dampkøling (fjernelse af overhedning) Kraftvarme til forvarmning/tørring af brændsel direkte i forbindelse med indfyring af brændsel i kedlen. Fx opvarmning af olie i direkte forbindelse med indfyring i kedlen, inkl. en eventuel recirkuleret delstrøm af opvarmet olie mellem brændere og olietank i forbindelse med indfyringen.

Jamen så prøver vi da en gang til! Og det vil med garanti ikke hjælpe!

I 2015 se side 16 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... der tilføres de danske fjernvarmenet 127.125 Tj varme og der afsættes 101.122 Tj i Den danske bygningsmasse med fjernvarme og der tabes derfor 26.003 Tj eller 20,4%.

Over 20 % og ikke 17 % som kun fremkommer som et bogholderitiltag som i Silkeborg.

Jamen så prøver vi da en gang til! Og det vil med garanti ikke hjælpe! I 2015 se side 16 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... der tilføres de danske fjernvarmenet 127.125 Tj varme og der afsættes 101.122 Tj i Den danske bygningsmasse med fjernvarme og der tabes derfor 26.003 Tj eller 20,4%. Over 20 % og ikke 17 % som kun fremkommer som et bogholderitiltag som i Silkeborg.

@Niels Hansen IGEN og IGEN Dit link viser fjernvarmeproduktion! Nettab er tilført energi minus solgt energi! Der er 16% nettab i Silkeborg. Det her er spild af min og evt andres tid. Tag og skynd dig, så kan du sikkert nå i kirke. For vi må da bede til at du kan noget andet

I forlængelse af Hr. Rasmussens logik!

Der tabes 25.425 Tj i de danske fjernvarmenet ved distribution i 2015 i forlængelse af energistyrlesen se side 16 se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... og der har så yderligere som i Silkeborg været energiforbrug til forvarmning af luft og brændsel,il at holde fueloil klar til at brændes i backupkedler osv. ved de danske fjernvarmeværker. Dvs. der har så været et samlet tab på måske 28 eller 29.000 Tj ved produktion og tab i nettet, fordi disse tiltag inde på værkerne også kræver energi.

Når de 25.425 repræsenterer et tab på 20 %: Dvs. vi har et tab på 23 - 25 % ved produktion og distribution af fjernvarme i Danmark.

Ja man kan bare ryste opgivende på hovedet!

@Niels Abildgaard Sådan en bemærkning kan få mig til at "krumme tæer" For den viser med al tydelighed en debattør, som ikke har styr på det emne der debatteres. Rumopvarmning kan man være bedøvende ligeglad med ( for nu at bruge dine egne ord ), for det udgør kun en lille del. Det er tæller noget er f.eks. Kraftvarme til forvarmning af kedelluft Kraftvarme til vandbehandling af kedelvand (termiske afluftere) Kraftvarme til forvarmning af fødevand og kondensat til dampkøling (fjernelse af overhedning) Kraftvarme til forvarmning/tørring af brændsel direkte i forbindelse med indfyring af brændsel i kedlen. Fx opvarmning af olie i direkte forbindelse med indfyring i kedlen, inkl. en eventuel recirkuleret delstrøm af opvarmet olie mellem brændere og olietank i forbindelse med indfyringen.

Det undrer mig, at du - med din baggrund - kan glemme det ?

Tak for opmærksomheden og undskyld at Du ikke fangede budskabet. Det CO2 rigtigt at lukke det pamperidrevne fjernvarmesystem og tætne hullerne i rørene om sommeren. Så giver solvarmeanlæg ikke den ringeste mening. Den nødvendige erstatningsstrøm er,mod en ringe certifikatbetaling,CO2fri.

Det har selvfølgelig altid været sådan at produktion af fjernvarme på et fjernvarmeværk her er der et tab som ikke medgår i opgørelse af produktionen. F.eks. Svanemøllen har en samlet nyttevirkning på 88 % og de 12 % af energien er netop medgået til at forvarme indsugningsluft, brændsel, fødevand til kedlerne osv. og har netop aldrig været medtaget som en energikilde andet end at energien er medgået til produktion af fjernvarme og var et tab ved produktionen, som ikke blev opgjort noget sted.

Se side 16 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... der er næsten ikke medtaget noget energi som spild ved produktion af fjernvarme.

I silkeborg fra deres SRO-anlæg (som produktionen foregår den dag i dag) se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... fyres der 210 mw gas ind i anlægget som ender som 105 Mw el og 80 Mw varme og der tabes 35 Mw. OG de 35 Mw tab er netop medgået til at forvarme indsugningsluften, forvarme brændslet, forvarme kedelvand osv. og medgår ikke i statistikken.

Det som måles på afgangsrøret fra kraftværket når det er i drift er den energimængde som opgøres i Energistyrelses statistik og ikke alle de julelege og bogføringstiltag.

Hej Mads

Jeg forveksler ikke solceller med solpaneler, den ene laver strøm den anden laver varmt vand. Det er undre mig er hvorfor man ikke kombinere de 2 og derved laver både varmt vand og strøm, sammen kan de understøtte hinanden og beder udnytte det areal som bruges til at opstille dem på. Så LÆS hvad jeg skriver inden du kommentere. Mvh Kim

fyres der 210 mw gas ind i anlægget som ender som 105 Mw el og 80 Mw varme og der tabes 35 Mw.

Niels - og regne kan du heller ikk'

Mads.

Jeg har faktisk via Teknologisk undersøgt det!

Jeg husker ikke helt resultatet men den kan findes.

Der er overhovedet ikke noget i vejen for at opvarme vand sammen med el-produktionen via alm. solceller.

Det vi var interesseret i til et projekt sammen med varmepumper hvor der blev kølet bag på solcellerne. Det havde en virkning så el-produktionen steg med 15 - 20 % hvis solcellerne de var kolde.

Det må kunne lade sig gøre at monterer solcellerne inde i et kabinet med glas over og så både opvarme vand til f.eks. 70 C og så også producerer strøm.

Umiddelbart kan jeg se et problem hvis ikke fjernvarmenettet kan aftage det varme vand eller ved strømsvigt hvor der ikke er pumpestrøm til vandet som skal køle solcellen i kabinettet, for så bliver der varmt.

Niels - og regne kan du heller ikk'

NU er det jo lidt underforstået at man kan sin grundviden, inden for fjernvarmeteknik.

F.eks. så lægger alle nye naturgaskedler typisk med en nyttevirkning på 103 - 105 %, som reelt er sammenligningsgrundlaget også i silkeborg.

Naturgas har en øvre brændværdi på 43,82 MJ/m3 og en nedre på 39,635 MJ/m3

Og det er den nedre værdi som repræsenteres via den energi som indfyres i silkeborg. Tabet afhænger så af hvor meget af kondensateffekten i røggassen der optages, så 35 Mw er i den beskedne ende.

Det teoretisk mulige spildvarme er 47 Mw i Silkeborg.

NU er det jo lidt underforstået at man kan sin grundviden, inden for fjernvarmeteknik.

LOL

Det man er ved at lave i Silkeborg (som omtales i denne artikel her) sammen med solvarmeanlægget er at udnytte den fulde kondensatvarme i røggassen eller udnytte den øvre brændværdi fra naturgasafbrændingen i kraftværket, for herved at optage en større del af spildvarmen som tabes i dag, og altså nå 35 Mw eller mere optaget varme fra afbrænding af gas i værket.

LOL

@Jakob

I 2013 tabes hele den opgjorte tabsenergi som afsættes fra produktionsstederne i Silkeborg, den tabes ud i fjernvarmenettet.

Et år efter tabes 10.000 Mwh mindre ude i nettet som modsvarer 2 % og de 10.000 mwh tabes nu inde på værket ved produktion af fjernvarmen, så tabet nu de 2 steder er det samme som tabet i 2013.

Mener du at der er lavet noget ude i fjernvarmenettet som reducerer varmetabet med de 10.000 mwh og man tilsvarende har foretaget tiltag på værket som pludselig øger varmetabet.

Eller er det bare et bogholderitiltag som er foretaget fra 2013 til 2014, som reducerer tabet ude i nettet.

yres der 210 mw gas ind i anlægget som ender som 105 Mw el og 80 Mw varme og der tabes 35 Mw. OG de 35 Mw tab er

Der udføres netop nu en optimering, hvor den totale virkningsgrad kommer lidt ovet 100%. De ca 35 MW bliver således udnyttet.

Tabet afhænger så af hvor meget af kondensateffekten i røggassen der optages, så 35 Mw er i den beskedne ende.

Niels.

Korrekt. Endeligt en thump up.