Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg

solvarmeanlæg, fjernvarme, Silkeborg Forsyning, Silkeborg
Med et solfangerareal på 156.694 kvadratmeter er anlægget på Sejling Hede ved Silkeborg verdens hidtil største. Den årlige produktion er beregnet til 80.000 MWh.

Kort før nytår blev verden største solfangeranlæg taget i brug af Silkeborg Forsyning. Anlægget er mere end dobbelt så stort som det hidtil største anlæg i Vojens.

Læs også: Verdens største damvarmelager indviet i Vojens

Anlægget i Silkeborg, som dækker et areal på 156.694 kvadratmeter, blev opført på bare syv måneder, og solvarmen fra anlægget vil årligt kunne levere 20 pct. af varmen til forsyningens omkring 21.000 fjernvarmekunder.

Solvarmesystemet er en del af en større ombygning på kraftvarmeværket ved Silkeborg, som også omfatter et nyt røggaskondenseringsanlæg i forlængelse af det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeanlæg.

Ved at køle gassen ned kan man hente mere fjernvarme ud af den samme brændselsmængde og dermed spare på CO2-udledningen.

Læs også: Dansk sol­teknologi mod nye verdensrekorder

Forsyningens investering i solvarmeanlæg, røggaskondenseringsanlæg samt ekstra fjernvarmefordelingsnet løber op i 590 mio. kroner i alt. Heraf står solvarmeanlægget for de 250 mio. kroner.

Store solfangeranlæg er blevet meget populære hos fjernvarmeværkerne som én af vejene til at undgå prisstigninger for varmekunderne, når et elproduktionstilskud til de decentrale kraftvarmeværker bortfalder ved udgangen af 2018.

Samtidig reducerer solvarmeløsningen fjernvarmens CO2-udledning med omkring 15.700 ton CO2 om året.

Kommentarer (126)

Jeg har svært ved at forstå at vi bruger landbrugsjord til at lave solenergi, der tales om at der er mangel på fødevare, men man vælger at bruge vores jord på at lave sol energi, hvad er logikken i det.

Jeg er tilhængere af at vi bruger sol energi, men tænker at det ville give mere mening hvis vi f.eks anvendte vores landbrugsjord til mad og så de arealer som vi allerede har bygget huse og veje på blev multi udnyttet. Hvad forhindre os i at placere sol energi på tagene af vores bygninger, eller lave overdækket motorveje med solenergi tage?

Hvis det stod til mig så så jeg gerne en lov der forbød anlæg som denne ved Silkeborg, jeg ser det som forkert udnyttelse af vores landbrugsjord plus det er ikke noget som pynter i naturen.

  • 18
  • 41

Jeg har svært ved at forstå at vi bruger landbrugsjord til at lave solenergi, der tales om at der er mangel på fødevare,

Verdensmarkedspriserne på fødevarer, underbygger jo ikke den tese.

Når det er sagt, så er mange af disse anlæg opført på landbrugsjord på den betingelse at jorden tilbageføres til landbrug, når anlægget demonteres.

Det kan derfor betragtes om et lån af jorden. (Ganske vist med lang løbetid), men jorden er ikke tabt forevigt.

  • 27
  • 4

Der er mange data, f.eks. "Beregnet årlig produktion: 80.000 MWh" og "Antal almindelige parcelhuses årlige behov dækket: 4.400"
Men den vigtigste oplysning, den om hvor meget anlægget yder i november-december-januar-februar, når der er brug for varme og solen er ret fraværende får vi ikke.
Alle og enhver kan jo lave billig solvarme om sommeren og når solen står højt, men hvad præsterer det her når landet fryser ?
Og sådan er det jo næsten altid når VE-anlæg skal præsenteres. De vigtigste data mangler altid.

  • 17
  • 24