Verdens største sluseporte af glasfiber på plads i Holland

25. januar 2016 kl. 16:138
Verdens største sluseporte af glasfiber på plads i Holland
Illustration: FiberCore Europe.
Verdens største sluseport af glasfiber er blevet installeret ved den hollandske Wilhelminakanaal. Glasfiberen giver en op mod tre gange så lang levetid som både træ- og stålporte, ligesom den kræver minimal vedligeholdelse.
Artiklen er ældre end 30 dage

To store sluseporte på hver 12,9 gange 6,2 meter er blevet installeret ved den hollandske Wilhelminakanaal nær Tilburg. Det er verdens største af slagsen udformet i glasfiber.

Portene er opbygget af et patenteret materiale ved navn InfraCore Inside, som er et stærkt fibermateriale, der vejer markant mindre end traditionelle materialer, hvilket ikke blot gør selve portene, men også installationen af disse betydeligt lettere.

De er opbygget i en sandwichkonstruktion, hvor øverste og nederste skal hænger uløseligt sammen, hvilket skulle gøre portene modstandsdygtige over for stort tryk.

Samme massefylde som vand

Portene er konstrueret af FiberCore Europe, og det fremgår af virksomhedens hjemmeside, at levetiden for fiberportene er op mod tre gange så lang som for stål- og træporte, der traditionelt er blevet brugt ved sluser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover kræver de minimal vedligehold, blandt andet fordi fiberportene har stort set samme massefylde som vand, og der derfor vil opstå mindre slidtage på drejepunkterne, oplyser FiberCore Europe.

Portene, der er designet til at kunne modstå en højdeforskel i vandstanden på 7,9 m, løb i 2014 med en Water Innovation Award på grund af deres bæredygtighed og lave omkostninger.

Sluseportene måler 12,9 gange 6,2 meter, men vejer markant mindre end traditionelle porte lavet af træ eller stål. Hvor meget de vejer, oplyser FiberCore Europe ikke. Illustration: FiberCore Europe.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
5. marts 2016 kl. 00:25

ang.gang og cykelbroer,så kan de jo starte ved vissenbjergstorkro der er en limtræsbro til cykel/gang henover hovedvejen hvor elevationen er negativ , der vil man fint kunne øve sig i fiber

7
26. januar 2016 kl. 16:09

Broerne kan vel løftes på plads - eventuelt i sektioner.

Jamen som sagt bliver der især i udlandet bygget mange broer i GFRP kompositter. i forhold til det med at løfte dem på plads, så kan jeg især henvise dig til Pontresina broen i Schweiz (https://fiberline.de/sites/default/files/0209_pontresina_helecop_02.jpg) broen ligger i et uvejsomt terræn, der hvert forår oversvømmes at smeltevand fra bjergene. løsningen er simpel: vi fjerner broen, og flyver den tilbage på plads efter hvert forår.

Et andet udmærket eksempel, er Lleida broen i Spanien (https://fiberline.com/sites/default/files/case-stories/spaniensbro_-_uden_kran.jpg) hvor en bro skulle føres hhv. over 2 veje og et jernbanespor, her blev sektioner af broen samlet på stedet, og den endelige periode hvor sporene skulle lukkes, kunne forblive minimal.

Hvad prisen angår, så er GFRP profiler beregnet til konstruktionsformål væsentlig dyrere end tilsvarende profiler i stål, i hvert fald i indkøb... Men eftersom GFRP profiler er vedligeholdelsesfrie, vil den samlede udgift til f.eks. en bro, over en periode på 15-20 år sagtens kunne konkurrere på prisen med en tilsvarende i stål. (jeg kender ikke noget til beton, så det undlader jeg lige at svare på)

6
26. januar 2016 kl. 14:35

Jamen så er det da med at komme igang, så man kan undgå at spærre for eller på anden måde genere trafikken, når der (formentlig) så kun skal laves fundering. Broerne kan vel løftes på plads - eventuelt i sektioner.

Er der noget bud på prisen i forhold til eksempelvis betonbroer og/eller stålbroer?

5
26. januar 2016 kl. 12:11

Jeg kom til at spekulere lidt på om en komposit konstruktion af lamineret træ (Baubuche f.eks.) og med glasfiber på ydersiden, ville være en endda mere miljøvenlig konstruktion (også med hensyn til nedrivning m.v.), med lige så gode egenskaber såsom vægt, pris, styrke osv. som de rene glasfiberporte.

4
26. januar 2016 kl. 09:35

Det har længe undret mig, at man ikke har fabrikeret gang- og cykelbroer i glasfiber. Er det ikke muligt?

Det er ganske muligt, og det har været gjort i efterhånden mange år (det er godt 20 år siden Fiberline Composits byggede deres "egen" GFRP bro over jernbanen i Kolding) Der er desværre bare langt imellem dem i Danmark.

Men i Tyskland, Holland, England & Spanien er der en del eksempler på både gang- & cykelbroer, men også alm. vejbroer.

Hvad angår bortskaffelse af GFRP materialer, så er det meget forskellige fra sted til sted hvordan man forholder sig til det, men på nuværende tidspunkt er det bedste alternativ at benytte det til cementproduktion.

man knuser profilerne til små stykker, og brænder dem af i et cement-tørtingsanlæg. efter brændingsprocessen har man det knuste glas som restprodukt, dette benyttes som tilsats-materiale når cementen blandes til beton.

3
26. januar 2016 kl. 09:26

er jo så ikke ret meget større end min glasfiberbåd på 11,8 x 3,0 m.

Denne port er dog forhåbentlig lidt mere massiv end din båd :) og på det rent tekniske plan skulle den også gerne være lidt mere kompliceret end de håndoplagte skaller man bruge til lystbåde.

Jeg er en lille smule interesseret i hvordan det præcist fungerer, når de siger at der er lavet med "InfraCore Inside", men syntes ikke jeg bliver voldsomt meget klogere af deres hjemmeside.

2
26. januar 2016 kl. 09:07

Det har længe undret mig, at man ikke har fabrikeret gang- og cykelbroer i glasfiber. Er det ikke muligt?

Men hvordan er det lige med bortskaffelse af glasfiber. Det kan vist ikke ske på en særlig miljørigtig måde?

1
25. januar 2016 kl. 16:43

... er jo så ikke ret meget større end min glasfiberbåd på 11,8 x 3,0 m.

Skroget er støbt i 1986, men er i en stand så det ligeså godt kunne være trykket ud af formen i går.

Den danske lystbådeindustri blomstrede med glasfiberen i 60-70-80-erne, men deres største problem i dag er at de både de byggede i 60'erne, stadig er som nye i dag, såfremt de bare er holdt nogenlunde tørre indenbords.

Vindmøllevinger laves i dag i over 80 m længe, så det var da på høje tid nogen fandt ud af at lave sluseporte i dette fantastiske langtidsholdbare materiale.