Verdens største olieselskab vil indfange CO2 i beton

CO2 kan indfanges i betonen, viser nye resultater fra det saudiarabiske olieselskab Aramco. Illustration: Zdasiuk / BigStockPhoto

Verdens største olieselskab, saudiarabiske Aramco, har i samarbejde med forskere fra Korea Advanced Institute of Science and Technology (KAIST) udviklet en metode, der inkorporerer CO2 i hærdningsprocessen af beton. Op til 20 pct. af indholdet i den færdige beton kan udgøres af CO2, hævder selskabet.

Metoden kan være en løsning på at nedbringe betonindustriens enorme udledning af CO2 i atmosfæren.

Processen gør samtidig hærdningsprocessen betydeligt kortere. Normalt tager det op til 28 dage, før betonen når den ønskede hårdhed, mens den nye proces kun skal bruge tre dage, oplyser Aramco.

Hårdere, bedre, hurtigere, stærkere

Traditionelt blander man vand i cementen, hvorefter hærdningen begynder. Her gælder det om at bevare den optimale temperatur og fugtighedsniveau i op til 28 dage for at sikre, at betonen når den maksimale styrke. Der findes i forvejen mange forskellige metoder, og en af de mest anvendte indebærer at dampe materialet undervejs.

Aramcos proces er en modificering af netop den proces, hvor man ud over at dampe blandingen også tilføjer CO2.

Læs også: Energiagentur: Næsten alle cementfabrikker skal indfange CO2

Selskabet har fokuseret på at fremstille betonelementer, da det foregår under mere kontrollerede forhold. Desuden er det på vej til at blive den mest anvendte beton i industrien.

Og med denne proces er man nået frem til en beton, der på blot tre dage har nået den standard for hårdhed, som industrien har fastlagt – mindst 35 megapascal (MPa) – og endda er hårdere end normal beton efter tre dage.

Betonen skulle tilmed være mere hårdfør end traditionel beton. Den har lavere vandgennemtrængelighed og bedre modstand mod klor og sulfat, hvilket kan være en vigtig egenskab i offshore-byggerier og i områder med høj luftfugtighed.

Sådan ser processen ud. Illustration: Saudi Arabian Oil Company (Saudi Aramco)

Indfangning af CO2

Aramco er ikke det første selskab, der har udviklet beton med CO2. I 2015 kom det amerikanske firma Solidia på banen med et lignende produkt, men det er udtryk for en branche, der forsøger at omstille sig hurtigst muligt.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) skal omkring 85 pct. af al cement nemlig produceres på anlæg med CO2-fangst i 2050, hvis betonbranchen skal nærme sig CO2-neutralitet.

Læs også: Stor test af CO2-fangst på ARC skal gøre teknologien energineutral

Kigger man mod vores nabo mod nord, Norge, er initiativerne godt i gang. Med støtte på knap to milliarder danske kroner er verdens første fuldskala-anlæg til CO2-fangst på en cementfabrik ved at blive bygget. Det er firmaet Norcem, der efter planen skal have anlægget klar til brug fra 2024. Her sigter man efter at indfange omkring halvdelen af den CO2, der udledes.

Aramco selv har regnet sig frem til, at hvis den globale betonindustri lagde deres produktion af færdigstøbt beton om til den nye fremstillingsmetode, ville man kunne genanvende op til 246 millioner ton CO2 om året – eller hvad der svarer til at fjerne udledningen fra 53 millioner biler.

Videre forskning skal forsøge at forøge mængden af CO2, der kan indfanges i betonen, samt mindske betonens hærdetid.

Læs også: Her tændes verdens største anlæg til CO2-fangst direkte fra atmosfæren

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved ikke PHK, da problemet jo er reel og løsningen også ser reel ud.

Mit bud er at de faktisk vil kunne finde et marked for CCU både under fremstilling og ved hærdning og holder 30% efter vægt oplysningen, så er der jo tale om ret voldsomme mængder.

Men ja fossil energi er døende.

Når den er afviklet, så skal vi måske stadigt arbejde på at fjerne CO2 og så er teknologien jo meget handy.

  • 13
  • 0

Hmm, er der tale om andet end en gennemkarbonatiseret beton - hvorom Betonbogen skriver (min fremhævning):

"Cementpastaen i betonen kan reagere med luftens kuldioxid, hvorved den omdannes til karbonat (kalk). Når dette sker, falder pH fra ca. 12 til omkring 8. Når pH i betonen falder til under 9-10, så er armeringen ikke længere beskyttet af det basiske miljø, som ellers hersker i betonen.

Co2 og porevand = kulsyre. I armeret beton er omfattende karbonatisering en alvorlig betonskade, der kan føre til armeringskorrosion.

Så der kan kun være tale om uarmerede produkter som fx blokke, fliser eller "betonmursten". Det passer også godt med de mange andre lignende forsøg, der er lavet rundt om i verden de seneste 10 år. Prøv bare at google "concrete curing carbon dioxide"... Ligefrem ny er ideen ikke.

En lidt mere ædruelig beskrivelse end Ingeniørens findes her, fra en virksomhed der har både brugt og markedsført teknologien sinde 2016. Carbicrete får dog kun cirka 10 procent co2 ind i deres uarmerede byggeblokke. Måske fordi de bruger højovnsslagge i stedet for cement.

I øvrigt optager beton over tid helt af sig selv cirka 30 procent af den co2, der skyldes cementbrændingen, netop på grund af karbonatisering.

I øvrigt er artiklen sær på mange punkter:

Traditionelt blander man vand i cementen, hvorefter hærdningen begynder.

Øh, ja. Men det gør man da også her. CO2 bruges sammen med damp i en efterfølgende proces, der skal forhindre udtørring af overfladen. Og der skal altså være vand i betonen for at den overhovedet kan optage co2 - for ikke at tale om, at cementen kræver vand for at binde af.

Selskabet har fokuseret på at fremstille færdigstøbt beton, da man kan lave det under mere kontrollerede forhold. Desuden er det på vej til at blive den mest anvendte beton i industrien.

"Færdigstøbt beton" er en underlig oversættelse af artiklens "precast", der på dansk hedder betonelementer. Og så handler artiklen i ævrigt om betonblokke og betonsten, som er et helt tredje produkt.

  • 23
  • 0

&John spørger, hvad mit input har med artiklen at gøre

&Jan skriver

"Færdigstøbt beton" er en underlig oversættelse af artiklens "precast", der på dansk hedder betonelementer. Og så handler artiklen i ævrigt om betonblokke og betonsten, som er et helt tredje produkt.

Siden artiklen tilsyneladende handler om betonelementer & betonblokke kunne konsolidering af de sten der er brugt i den irske artikel med processen måske have være en løsning.

Hvad er problemet?

  • 1
  • 0

Siden artiklen tilsyneladende handler om betonelementer & betonblokke kunne konsolidering af de sten der er brugt i den irske artikel med processen måske have være en løsning.

... Jeg har ikke været opmærksom på, at mika'en ikke nødvendigvis har med den brugte cement at gøre, men mere sandsynligt er tilsætning. Det udelukker ihvertfald ARAMKO's process som relevant. Jeg har ikke kunnet finde detaljerede oplysninger om, hvad der er i bunden af det irske problem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten