Verdens største datacenter skal ligge i en lille norsk by

16. august 2017 kl. 11:559
Verdens største datacenter skal ligge i en lille norsk by
Den kølige arktiske luft og vandkraft gør, at udgifterne til energi bør kunne holdes nede på et minimum i et datacenter i Ballangen, håber selskabet Kolos. Illustration: Kolos.
Forventningen er, at datacentret på sigt skal bruge 1.000 megawatt for at få dækket sit behov til at holde serverne kørende.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man forledes til at tro, det var et bevidst modtræk fra vores nordiske lillebror.

Bedst som vi fryder os over, at vores drønstabile og grønne elnet gør dansk muldjord populær som eftertragtet lokalitet for grandiøse datacentre, offentliggør det norsk-amerikanske selskab Kolos, at de bygger verdens største datacenter i Norge.

Kolos vil opføre datacentret i byen Ballangen beliggende over den nordlige polarcirkel.

»Det er en region, hvor det er køligt fra naturens side og med optimal luftfugtighed, så vi kan holde serverne kolde uden at behøve nedkøle dem på kunstig vis,« siger Kolos’ vicedirektør, Mark Robinson, til BBC.

På sigt brug for 1.000 MW

I første omgang har Kolos’ datacenter brug for 70 megawatt til at drive sine servere. Efterhånden som flere servere forhåbentlig strømmer til, forventer Kolos, at datacentret skal bruge 1.000 megawatt for at få dækket sit behov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Energiprognoser afslører: Vi har ikke hørt det sidste til danske datacentre

Amazons afdeling for databearbejdning i Ashburn i USA trækker allerede på omkring 1.000 megawatt, men selskabets servere befinder sig vel at mærke spredt ud over flere steder.

Vand fra en tilstødende fjord skal hjælpe med at holde temperaturen inde i datacentret nede. Illustration: Kolos.

Til sammenligning er Facebook nogenlunde tæt på Kolos’ kommende datacenter. Altså 385 kilometer væk med deres datacenter i Luleå i Sverige. Her ligger forbruget i omegnen af 120 megawatt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ballangen er en tidligere mineby, og EU samt den norske regering har investeret i at bygge store dæmninger for at bane vej for vandkraft. Dertil kommer adskillige vindmølleparker tæt på.

Læs også: Derfor bygger Apple endnu et datacenter i Danmark

Kolos siger, at det allerede har sikret sig »adskillige millioner af dollars« fra private norske investorer til at fuldføre planerne, men en ikke-underskrevet aftale med en amerikansk investeringsbank skal sikre de sidste nødvendige penge.

Chef, jeg er syg

Og som der tilsyneladende efterhånden er tradition for hos firmaer, der offentliggør deres planer om store datacentre, har Kolos også fremført, at den lokale beskæftigelse vil nyde gavn af projektet.

Her har Ballangen dog en opsigtsvækkende statistik på samvittigheden. Den tidligere mineby lider under Norges højeste arbejdsfravær på grund af sygdom. Måske på grund af den vanskelige overgang fra at skulle gå fra erhverv bundet op på udvindingen af råstoffer til helt andre typer job.

Konfronteret med denne dårlige statistik erkender Mark Robinson over for BBC, at det er ny viden for ham.

Norges ambassadør i USA, Kaare Aas, pusher glædeligt planer om Kolos’ datacenter ud på Twitter

9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
16. august 2017 kl. 19:57

Jeg forstår bare ikke hvem kunderne er til et datacenter på den placering?

Typisk placeres datacentre relativt tæt på kunderne aht. latency.

Jeg har eksempelvis servere hos Amazon i Frankfurt hvor latency er ca. 25 ms her fra Danmark, bare man tager et datacenter i Irland i stedet er latency næsten fordoblet. Så selv for kunder i Stockholm vil Ballangen være langt væk hvis man sammenligner afstandene.

Så skal det være ren long-term storage eller evt. streaming services hvor forsinkelse ikke betyder så meget, når først indhold er blevet buffered lidt.

8
16. august 2017 kl. 15:15

Da energien til at drive centeret kommer fra vandkraft så er det jo reelt energi som ville have endt i havet alligevel. Så opvarmning af vand fra datacenteret giver ingen forskel på miljøet. Det vil jo dog være optimalt hvis man derudover også kunne benytte varmen til fjernvarme i nærliggende byer..

7
16. august 2017 kl. 14:09

Nu er det jo ikke alle fugle og fisk der nødvendigvis er glade for varme.. Men man må da håbe på de laver noget svarende til vores VVM-undersøgelser.

6
16. august 2017 kl. 13:58

Hvor meget varme taler vi om, f.eks. ved 1 megawatt? Er der ikke et eller andet problem i at al den varme bliver sluppet ud i et i forvejen naturfølsomt område, som allerede har et alvorligt problem med varme?

Godt spørgsmål. Ballangen ligger på 68 grader Nord, så om sommeren er det 44 grader til solen, og 1 GW solindstråling vil fylde ca 1,5 km2. Nu ved vi ikke hvor stort datacentret bliver, men det er nok noget mindre end det.

Videre vil varm luft gerne løbe langs stigninger, så bjergsiden ved siden af centret vil blive varmere end normalt.

Der er så mange variable at det er gætværk hvilke tyroler planter der kommer, men det bliver spændende at se effekten.

4
16. august 2017 kl. 13:17

Hvem er kunderne? Så vidt jeg forstår, så står Kolos kun for drift af bygningen.

3
16. august 2017 kl. 13:01

Hmm. Mon der ikke suppleres op med Atom-energi. :) Det nævnes ikke her, da det er politisk følsomt. Ironi kan forekomme.

2
16. august 2017 kl. 12:56

Uanset om forbruget er 1 MW, som du skriver om, eller 1 GW som artiklen skriver om, så slippes der 1MW / 1GW løs i miljøet.

Det kan være varm luft til glæde for fuglene eller varmt vand til glæde for fiskene.

I Danmark handler den diskussion om genbrug af denne effekt i de eksisterende fjernvarmestystemer, hvilket sikkert i højere grad er et afgiftsspørgsmål end et teknisk / miljø spørgsmål.

1
16. august 2017 kl. 12:42

Hvor meget varme taler vi om, f.eks. ved 1 megawatt? Er der ikke et eller andet problem i at al den varme bliver sluppet ud i et i forvejen naturfølsomt område, som allerede har et alvorligt problem med varme?