Verdens største damvarmelager indviet i Vojens
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdens største damvarmelager indviet i Vojens

Damvarmelageret i Vojens rummer 203.000 kubikmeter vand, som det har taget fem måneder at pumpe ned i lageret. Her ses lageret, mens det er ved at blive dækket af et lag Leca mellem to plastmembraner. Vandet stammer fra to ny vandboringer, der er lavet til formålet. Illustration: Sanne Wittrup

Verdens hidtil største damvarmelager og solfangeranlæg blev fredag indviet hos Vojens Fjernvarme i Jylland. Her skal varmen fra 70.000 kvadratmeter solfangere hen over sommeren opvarme 203.000 kubikmeter vand i damvarmelageret. Hen over vinteren bliver solvarmen så langsomt leveret ind i fjernvarmeselskabets net, hvor det er med til at lune værkets 2.000 varmekunder.

Ifølge planen skal 45-50 procent af fjernvarmeforbruget – takket være lageret – kunne dækkes af det store solvarme-anlæg, som fra april til september oplader lageret med solvarme og samtidig dækker det løbende varmebehov hos kunderne.

80-90 grader i toppen

I september er vandet i lageret blevet 80-90 grader varmt i toppen og 40-60 grader i bunden, og så begynder man gradvis at trække varmen ud igen fra toppen og samtidig pumpe returvand ind i bunden af lageret, så det skubber det varme vand opad. I starten kan vandet fra toppen af lageret bruges direkte, men efter nogle måneder må temperaturen boostes med Vojens Fjernvarmes naturgas- eller fliskedel.

Anlægget i Vojens består udover damvarmelageret af 52.500 kvadratmeter solfangere, som skal varme vandet op. (Foto: Sanne Wittrup) Illustration: Sanne Wittrup

Prisen for det store damvarmelager samt de 52.500 kvadratmeter solfangere, der skal varme det op, er 120 millioner kroner, og man regner med, at investeringen kan spare varmekunderne for 10-15 procent af deres årlige varmeudgift. Vojens Fjernvarme havde i forvejen et mindre solfangeranlæg på 17.500 kvadratmeter kørende.

Energitabet i et damvarmelager som det i Vojens ligger på 7-8 procent af den samlede varmeproduktion i hele systemet.

Damvarmelageret i Vojens, der har en overflade på 23.500 kvadratmeter, er indrettet i en gammel grusgrav, hvilket gør lageret meget lidt iøjnefaldende for omverdenen. De mange tusind kubikmeter vand, som det tog fem måneder at pumpe ned i lageret, er skaffet via to nye vandboringer til formålet.

Rambøll Energi har projekteret lageret og ledet byggeriet, og ifølge rådgiverne ligger prisen for lageret, eksklusive udgiften til solfangerne, på 150 kroner pr. kubikmeter lager.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med al den CO2 der er udledt i forbindelse med fremstillingen af letklinkernøddderne og membranen?

Hvad med de 5,2 hektar jord der nu ligger hen i skygge grundet disse tåbelige solfangere? Det er 5,2 hektar jord der således ligger ubrugbart hen på trods af det kunne bruges som landbrugsjord.

  • 2
  • 20

Mads.

Hvad med al den CO2 der er udledt i forbindelse med fremstillingen af letklinkernøddderne og membranen?

Jeg har ikke tallene for membranerne, men ifølge Webers grønne regnsak for Leca, forbruges ca. 0,28 MWh energi / m3.

Dette giver et forbrug på knapt 4.000 MWh til al leca-isoleringen.
Dette skal ses I sammenhæng med den ventede årlige besparelse på hele anlægget på 22.500 MWh.
Eller 675.000 Mwh I den ventede levetid på 30 år.
Sådant ca. 0,6%.
Dertil skal selvsagt lægges alle de øvrige energiforbrug.
Der er, som jeg vist tidligere har svaret dig på, ikke udarbejdet et egentligt energiregnskab for projektet, hvilket selvfølgeligt kunne være interessant.

Webers grønne regnskab: http://www.weber.dk/uploads/media/Sanint-G...

  • 10
  • 0

Jeg har ikke tallene for membranerne,

Flemming - det er i petitesse området - membraner = polymere = olie d.v.s. at det fossilerne er bundet indtil den dag membraner skal skrottes og brændes. Indtil da følger membraner den alm. viden om at det ca. koster 1/3 at raffinere råolie til slutprodukter.

Selv med en membranvægt på 500 gr/ m2 er der ikke gået over 50 tons membraner i Vojens damlageret, er der maks. gået 17 tons råolie til membranerne eller 170 Mwh.

Lad mit overslag være +/- 10 træskolængder - det får aldrig betydning for lagerets CO2 neutralitet

  • 6
  • 0

Tillykke til Vojens at de nu er klar. Det bliver spændende at følge når vi kommer ind i efterår og næste vinter. Forhåbentlig kommer Ingeniøren så med en opfølgende artikel om hvor meget det har kunne spares på opvarmning.

Hvad sker der med Gram Fjernvarme der har et endnu større varmelager? Hvornår er de klar? I følge deres Internet side skulle "svømmepølen" have været fyldt op allerede i marts, men det er vel forsinket.

Hos Gram er der naturgas og elkedel til eventuelt at øge vandet temperatur. Elkedlen gør det selvfølgelig muligt at bruge vindmølle kraft når strøm-pris lav. Har Vojens også elkedler?

  • 6
  • 0

"Energitabet i et damvarmelager som det i Vojens ligger på 7-8 procent af den samlede varmeproduktion i hele systemet."
Det er slet ikke urimeligt i betragtning af tabet i selve nettet, men det kunne være godt at få tabet i selve lageret, selvom det kun kan blive overslag.
Et andet mål er hvor mange dage den varmeste del af lageret ligger under returtemperaturen.
Og hvor mange dage der er temperatur nok til direkte at drive fremløbet.
Jeg håber at høre mere når der er nogle års erfaringer.

  • 3
  • 1

Så når man fravælger gasmotoren til el-produktion i Vojens kan strømmen så produceres andre steder og spildvarmen afsættes til naturen/havet.


Dette udsagn lyder lidt kritisk, men ellers plejer du at sige man skal lave strøm, og når så Vojens med solfangere og varmelager netop undgår at lave ubrugelig strøm, så er det også galt.
Det geniale i Vojens er jo netop, at de laver det kunderne efterspørger, uden at udvikle sig til et større elværk og en maskinstation afhængig af de uforudsigelige vinde omkring Christiansborg.

  • 6
  • 1

Dette udsagn lyder lidt kritisk, men ellers plejer du at sige man skal lave strøm, og når så Vojens med solfangere og varmelager netop undgår at lave ubrugelig strøm, så er det også galt.

Jamen situationen er da at i hele vinterhalvåret er der underskud af varme fra el-produktionen fordi varmebehovet er stort.

Men i sommerhalvåret der bortventilerer man da spildvarme til naturen for at lave strøm, så hvorfor skal man så samle solens energi i bekostelig solfangere når der netop bortventileres præcis den samme energikvalitet til naturen.

  • 0
  • 9

Reelt set fylder man lagret med solens energi lige i de måneder hvor spildvarmen fra el-produktionen forekommer til overflod fra landets kraftværker. Så når man fravælger gasmotoren til el-produktion i Vojens kan strømmen så produceres andre steder og spildvarmen afsættes til naturen/havet.

Niels - du gør det ikke nemt at være kraftvarmeværk i Danmark: Om sommeren dumpes varmen i havet og om vinteren dumpes el'en på Northpool i konkurrence med vindmøllerne, for at værkerne kan levere fjernvarme.

Og trods ALLE disse inkompetente idioter, der varetager vort energisystem, så har vi Europa's billigste energipriser excl. afgifter

  • 9
  • 0

Pascal: Den dag din mave knurrer af sult får piben nok en anden lyd. Der er i dag mangel på landbrugsjord. I Kina bulldozer man gamle fabriksområder for at få plads til dyrkningsjord.

  • 0
  • 11

Pascal: Den dag din mave knurrer af sult får piben nok en anden lyd. Der er i dag mangel på landbrugsjord. I Kina bulldozer man gamle fabriksområder for at få plads til dyrkningsjord.

Mads-troll: Nu er der 26.000 Ha braklagte/ udyrkede marker i lille Danmark alene - mon ikke Verden klarer at en 1 0/00 af dette bruges i nedlagt grusgrav i Vojens til en solpark. Hvis ikke, kan man jo passende starte med at genopdyrke noget brakjord

  • 11
  • 0

Et par ting:
I Vojens, som stort set alle andre decentrale kraftvarmeværker der anvender naturgas, er der stort set ingen produktion af el længere.
Langt hovedparten af varmen bliver produceret på gaskedler.
I Vojens erstatter solvarme derfor I hovedsagen varme fra gaskedlerne.
Skulle der være et særligt behov for el nogle sommertimer, kan der stadigt producers el, idet der er et vist volumen I lageret, der kan udnyttes til det formå¨l.
Tilsvarende, hvis det er relevant at drive deres elkedel nogle timer om sommeren.

Det areal, hvor varmelageret er etableret er en gammel grusgrav, de har ligget ubenyttet hen I ca. 50 år.

På de 26 ha.hvor solfangerne er opstillet, er landbrugsjord.
Hvis der om 30 år, når solvarmeanlægget regnes at være udtjent, skulle være større behov for fødevarer end for varme, så kan arealet umiddelbart føres tilbage til landbrugsdrift.

Hvis vi skulle sammenligne energiudbyttet pr. ha for solvarme og energiafgrøder, så er forholdet at solvarme leverer over1.000 MWh/ha, medens energiafgrøder kan præstere et sted mellem 20 og 50 MWh/ha.

  • 10
  • 0

Solfangerne dækker angiveligt ca. 5 ha, varmelageret mere end 20 ha. Hvad med at anbringe solfangerne over varmelageret?

  • 0
  • 4

@Bent Johannsen

Hvad med at anbringe solfangerne over varmelageret?


"Låget" over damlageret er ikke fast, men en blød "dyne" af to membraner og leca. Det gør installation besværlig og dyr i materialer når konstruktionen kun kan blive understøttet på kanten af damlageret.

Alternativt skulle der være flydepontoner under dynen, huller gennem dynen til stativer for solfangere, og fleksible rør / slanger til forbindelse solfangere. Alt i alt en del mere kompliceret og dyrere.

  • 5
  • 0

2 Mw el akraft afgiver 4 mw varme. Dette kunne vel være en mulighed i Vojens.

@Niels
NEJ ! Det må vel efterhånden være slået fast, at der er hverken politisk eller folkeligt den ringeste chance for at der kommer A-kraft hverken i Vojens eller resten af Danmark.

  • 8
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten