Verdens største damvarmelager indviet i Vojens

Selv med en membranvægt på 500 gr/ m2 er der ikke gået over 50 tons membraner i Vojens damlageret, er der maks. gået 17 tons råolie til membranerne eller 170 Mwh.

Karsten. Din vurdering er ikke skæv. Fabrikanten har oplyst et forbrug på 100 NWh til de 93.000 m2 membraner.

2 Mw el akraft afgiver 4 mw varme. Dette kunne vel være en mulighed i Vojens.

@Niels NEJ ! Det må vel efterhånden være slået fast, at der er hverken politisk eller folkeligt den ringeste chance for at der kommer A-kraft hverken i Vojens eller resten af Danmark.

Da Vojens har brug for Varme og ikke el, synes akraft ikke at være et oplagt valg.

2 Mw el akraft afgiver 4 mw varme. Dette kunne vel være en mulighed i Vojens.

Derfor er atomkraft løsningen.

Akraft udleder også en vis mængde CO2 ved etablering, udvinding mv Da Vojens har brug for Varme og ikke el, synes akraft ikke at være et oplagt valg.

Det er ikke landbruget der har forurenet. Det er forbrugeren ved køledisken der har valgt dette.

Derfor er atomkraft løsningen.

Der er jo det lecaen bruges til! Og den er let så låget ikke mases ned under vandet nedenunder.

Jo men tanken var at poserne med vand oven på Lecaen, skulle virke som solfangere, så skal der laves et eller andet som virker som glas eller har den samme virkning som glas. Så når vandet fra poserne bliver varmt som så sendes ned i 'akkumuleringsvandet' under Lecaen eller ned i den store dam.

@Niels Hansen

Der skal vel være en isolering ned til den store mængde vand.

Hvorfor skulle man lægge poser med vand oven på lecaen?

Der skal vel være en isolering ned til den store mængde vand.

@Niels Hansen

Eller sådanne plastposer med vand som kunne lægge på lecaen på damlageret se <a href="https://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use..">https://nhsoft.dk/Copper…;.

Altså ikke et varmelager hvor man samtidig skal passe på ikke at tabe varmen.</p>
<p>Ikke sol-fangere, men ideen med at placere sol-PV-paneler på flydende pontoner er nu på vej til at blive mere almindelig. Se feks. franske Ciel & Terre.

Eller sådanne plastposer med vand som kunne lægge på lecaen på damlageret se https://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/userpics/10001/image007~8.png

@Flemming Ulbjerg

Et rundt flydende låg med solfangere monteret, således det hele kunne drejes efter solen, som Karsten skrev.

Ikke sol-fangere, men ideen med at placere sol-PV-paneler på flydende pontoner er nu på vej til at blive mere almindelig. Se feks. franske Ciel & Terre.

Hvad er lavet? Et rundt varmelager med fast låg og solfangere?

Et rundt flydende låg med solfangere monteret, således det hele kunne drejes efter solen, som Karsten skrev.

Jeg tror det er fra før Internettets tid, derfor er der næppe noget lik til projektet.

@Flemming Ulbjerg

er blev faktisk bygget et sådant anlæg I Sverige.
Rygtet vil vide at det gik ned I den første storm.
Det findes ivertfald ikke længere.

Drop rygterne og giv i stedet for et link.

Flemming - lav den som en rund, isoleret tømmerflåde og diget med fast kant. Så kan man lave en dimensional sol tracking for små penge.

Karsten.

Der blev faktisk bygget et sådant anlæg I Sverige. Rygtet vil vide at det gik ned I den første storm. Det findes ivertfald ikke længere.

@Bent Johannsen

Hvad med at anbringe solfangerne over varmelageret?

Alternativt skulle der være flydepontoner under dynen, huller gennem dynen til stativer for solfangere, og fleksible rør / slanger til forbindelse solfangere. Alt i alt en del mere kompliceret og dyrere.

Solfangerne dækker angiveligt ca. 5 ha, varmelageret mere end 20 ha. Hvad med at anbringe solfangerne over varmelageret?

Det er faktisk lige omvendt, hvad angår arealer.

Solfangere på låget er risikofyldt, men kan ikke udelukkes en gang I fremtiden på andre projekter.

Solfangerne dækker angiveligt ca. 5 ha, varmelageret mere end 20 ha. Hvad med at anbringe solfangerne over varmelageret?

Nej vi håber da at du ikke tegner standen for fremtidens ingeniører. Der er nemlig ingen co2-gevinst for det varme som produceres i Vojens det vil de næste mange mange år i sommerhalvåret blive produceret fra kraftværker som af gode grunde vil producerer varme,og varme som lige så vel kunne være produceret i Vojens.

@Niels Det er som skrevet utallige gange før, nogen år siden elmarkedet blev liberaliseret, at du ikke helt er på omgangshøjde endnu, må du selv klare.

Et par ting: I Vojens, som stort set alle andre decentrale kraftvarmeværker der anvender naturgas, er der stort set ingen produktion af el længere. Langt hovedparten af varmen bliver produceret på gaskedler. I Vojens erstatter solvarme derfor I hovedsagen varme fra gaskedlerne. Skulle der være et særligt behov for el nogle sommertimer, kan der stadigt producers el, idet der er et vist volumen I lageret, der kan udnyttes til det formå¨l. Tilsvarende, hvis det er relevant at drive deres elkedel nogle timer om sommeren.

Det areal, hvor varmelageret er etableret er en gammel grusgrav, de har ligget ubenyttet hen I ca. 50 år.

På de 26 ha.hvor solfangerne er opstillet, er landbrugsjord. Hvis der om 30 år, når solvarmeanlægget regnes at være udtjent, skulle være større behov for fødevarer end for varme, så kan arealet umiddelbart føres tilbage til landbrugsdrift.

Hvis vi skulle sammenligne energiudbyttet pr. ha for solvarme og energiafgrøder, så er forholdet at solvarme leverer over1.000 MWh/ha, medens energiafgrøder kan præstere et sted mellem 20 og 50 MWh/ha.

Håber ikke du tegner standarden for fremtidens ingeniører - Gosh

Nej vi håber da at du ikke tegner standen for fremtidens ingeniører. Der er nemlig ingen co2-gevinst for det varme som produceres i Vojens det vil de næste mange mange år i sommerhalvåret blive produceret fra kraftværker som af gode grunde vil producerer varme,og varme som lige så vel kunne være produceret i Vojens.

Og i det let belagte område kan der end ikke plantes træer. Nu kommer det til at henlægge som en brun ørken.

Hvad med CO2 regnskabet if. rør, tilslutninger, solfangerfremstilling, gravning af rørledninger. Alt dette er heller ikke medtaget.

Pascal: Den dag din mave knurrer af sult får piben nok en anden lyd. Der er i dag mangel på landbrugsjord. I Kina bulldozer man gamle fabriksområder for at få plads til dyrkningsjord.

Men i sommerhalvåret der bortventilerer man da spildvarme til naturen for at lave strøm

Samtidig med at solcellerne laver strøm vi ikke har brug for - eller hvordan er det nu det er? Se at få en fornuftig afgift på udledning af co2, så skal markedet nok sørge for at vi får det rette mix af energiproduktion.

Bliver spændende at se om anlægget her viser sig at være rentabelt i praksis.

Ja lige præcis og hvorfor mon vi nu har det s

Eller fjernvarmebrugerne i f.eks. Randers se https://verdo.dk/~/media/verdo/verdo/pdf%20-%20logoer%20og%20word/fjernvarme/verdo_fjernvarmepriser_nyeste.pdf de er jo de egentlige som virker til at trykke produktionsprisen på strøm når brugerne betaler noget med el-prisen gange 3 for fjernvarmen. Eller fjernvarmebrugerne finansierer i praksis den lave el-pris når de betaler overpris for varmen.

Og trods ALLE disse inkompetente idioter, der varetager vort energisystem, så har vi Europa's billigste energipriser excl. afgifter

Ja lige præcis og hvorfor mon vi nu har det se https://trefor.dk/Privat/Energi/Fjernvarme/Fjernvarmepriser-og-vilk%C3%A5r

Dette udsagn lyder lidt kritisk, men ellers plejer du at sige man skal lave strøm, og når så Vojens med solfangere og varmelager netop undgår at lave ubrugelig strøm, så er det også galt.

Jamen situationen er da at i hele vinterhalvåret er der underskud af varme fra el-produktionen fordi varmebehovet er stort.

Men i sommerhalvåret der bortventilerer man da spildvarme til naturen for at lave strøm, så hvorfor skal man så samle solens energi i bekostelig solfangere når der netop bortventileres præcis den samme energikvalitet til naturen.

Hvad sker der med Gram Fjernvarme der har et endnu større varmelager?

Så når man fravælger gasmotoren til el-produktion i Vojens kan strømmen så produceres andre steder og spildvarmen afsættes til naturen/havet.

"Energitabet i et damvarmelager som det i Vojens ligger på 7-8 procent af den samlede varmeproduktion i hele systemet." Det er slet ikke urimeligt i betragtning af tabet i selve nettet, men det kunne være godt at få tabet i selve lageret, selvom det kun kan blive overslag. Et andet mål er hvor mange dage den varmeste del af lageret ligger under returtemperaturen. Og hvor mange dage der er temperatur nok til direkte at drive fremløbet. Jeg håber at høre mere når der er nogle års erfaringer.

Lad mit overslag være +/- 10 træskolængder - det får aldrig betydning for lagerets CO2 neutralitet

Reelt set fylder man lagret med solens energi lige i de måneder hvor spildvarmen fra el-produktionen forekommer til overflod fra landets kraftværker. Så når man fravælger gasmotoren til el-produktion i Vojens kan strømmen så produceres andre steder og spildvarmen afsættes til naturen/havet.

Tillykke til Vojens at de nu er klar. Det bliver spændende at følge når vi kommer ind i efterår og næste vinter. Forhåbentlig kommer Ingeniøren så med en opfølgende artikel om hvor meget det har kunne spares på opvarmning.

Hvad sker der med Gram Fjernvarme der har et endnu større varmelager? Hvornår er de klar? I følge deres Internet side skulle "svømmepølen" have været fyldt op allerede i marts, men det er vel forsinket.

Hos Gram er der naturgas og elkedel til eventuelt at øge vandet temperatur. Elkedlen gør det selvfølgelig muligt at bruge vindmølle kraft når strøm-pris lav. Har Vojens også elkedler?

Mads.

Hvad med al den CO2 der er udledt i forbindelse med fremstillingen af letklinkernøddderne og membranen?

Jeg har ikke tallene for membranerne, men ifølge Webers grønne regnsak for Leca, forbruges ca. 0,28 MWh energi / m3.

Dette giver et forbrug på knapt 4.000 MWh til al leca-isoleringen. Dette skal ses I sammenhæng med den ventede årlige besparelse på hele anlægget på 22.500 MWh. Eller 675.000 Mwh I den ventede levetid på 30 år. Sådant ca. 0,6%. Dertil skal selvsagt lægges alle de øvrige energiforbrug. Der er, som jeg vist tidligere har svaret dig på, ikke udarbejdet et egentligt energiregnskab for projektet, hvilket selvfølgeligt kunne være interessant.

Webers grønne regnskab: https://www.weber.dk/uploads/media/Sanint-Gobain_Weber_s__Groentregnskab_2010_01.pdf

Hvad med al den CO2 der er udledt i forbindelse med fremstillingen af letklinkernøddderne og membranen?

Hvad med de 5,2 hektar jord der nu ligger hen i skygge grundet disse tåbelige solfangere? Det er 5,2 hektar jord der således ligger ubrugbart hen på trods af det kunne bruges som landbrugsjord.

Det er 8-9 meter sand, som er opgravet. Og nu er der en belastning på 13,5 meter vand, da vandspejlet i lageret er omkring 5 meter over det oprindelige terræn.

Det har jo været belastet før grusgraven blev gravet ud.

Hvad mon det betyder for mulig revnedannelser i jordbunden mm med den vægt ovenpå jordbund der ikke har været belastet?