En af verdens største batterifabrikker bygges i Sverige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

En af verdens største batterifabrikker bygges i Sverige

Fra den gamle Saab-fabrik i Trollhättan, som nu ejes af elbilproducenten Nevs. Illustration: Nevs

NEVS – elbilproducenten, der har overtaget resterne af Saabs bilvirksomhed, etablerer batterifabrik på området ved den gamle Saab-fabrik i Trollhättan sammen med sin kinesiske partner, GSR Capital. Målet er at blive en af verdens største, skriver Dagens Industri..
NEVS startede en serieproduktion af sin første bil, NEVS 9-3, i Kina i december 2017. Bilen er i bund og grund en elektrisk udgave af den gamle Saab 9-3.
Denne bil skal kun sælges i Kina, men ifølge det svenske medie Ny Teknik er der tale om at begynde en produktion af elbiler i Trollhättan allerede hen mod slutningen af 2018.

Købte Nissans batteriselskab

Her underskrives aftalen mellem NEVS og GSR. Illustration: Nevs

GSR er ingen nybegynder i batteriverdenen. Det kinesiske selskab købte sidste år Nissans andel af batterivirksomheden AESC, som har leveret batterier til Nissans biler. Det er AESC, der nu skal etableres i Trollhättan. Planen er at have en produktionskapacitet på 30 gigawatttimer om året inden for fem år og producere batterier til op mod 500.000 biler om året. Dermed er det ikke udelukkende NEVS-biler, de planlægger at producere batterier til.

Der eksisterer allerede planer om at bygge en batterifabrik i Sverige. Her er det selskabet Northvolt, som står bag. De har fået en milliardinvestering fra den europæiske investeringsbank EIB. Det skal lede til etablering af en pilotfabrik i Skellefteå i Sverige.

Flere er bedre

Skitse til celler, som kan produceres på Northvolts planlagte batterifabrik i Sverige. Illustration: Northvolt

Til Dagens Industri siger Northvolts informationschef, Jesper Wigardt, at der er behov for at etablere en europæisk værdikæde for batterier, og at der vil blive behov for mange aktører for at skabe lokal forsyning.
Flere aktører vil derfor kunne bidrage til, at der etableres en klynge af batteriproducenter med teknologi og kompetence, som vil komme hele branchen til gode, mener Jesper Wigardt.

Ifølge svenske Elbilen skulle der være tale om at bygge batterier, men ikke at producere celler. Altså vil de i visse tilfælde være nødt til at importere celler. Det kan også være en mulighed for, at Northvolt på sigt kan sælge celler til denne fabrik.

Produktion af biler i Kina

Fra lanceringen af NEVS 9-3 i december. Illustration: Nevs

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

500.000 biler med i gennemsnit 60kWh batteripakker per bil.

Det lyder umiddelbart af meget, vi kunne nå længere med 20kwh og en range extender, så ville der være nok til 1.500.000 biler.

Dermed flere km konverteret fra fossil tli el.

  • 4
  • 17

Jeg undrer mig over, at der ikke er nogen, der omtaler miljøbelastningen ved bortskaffelse af milliarder og atter milliarder af kæmpe batterier når hele verdens energiforbrug skal passere et batteri. Ved vedvarende energi måske flere gange inden udmøntning i forbrug. Er det fordi der ikke er noget problem?

  • 4
  • 10

Jeg undrer mig over, at der ikke er nogen, der omtaler miljøbelastningen ved bortskaffelse af milliarder og atter milliarder af kæmpe batterier


Måske er det fordi problemet med nedslidning af batterier er stærkt overdrevet af fortalerne for diverse forbrændingsløsninger. Problemet er meget mindre end hidtil antaget. Vores BEV har indtil videre tabt mindre end 1% kapacitet på lidt over 40.000 km og 2 år.

Indrømmet kommer der er tidspunkt hvor batterier i større mængde skal genanvendes.
Spørgsmålet er hvilken opgave der er størst. Rette op på klimaet efter at vi har forbrændt os til for meget CO2 i atmosfæren og er deraf følgende ustyrligt klima eller at genanvende råmaterialerne til batterierne.

  • 11
  • 0

eg undrer mig over, at der ikke er nogen, der omtaler miljøbelastningen ved bortskaffelse af milliarder og atter milliarder af kæmpe batterier


De brugte batterier er en resource der skal genbruges til nye batterier. Det gør man allerede, og efterhånden som der kommer flere btterier på markedet vil det også blive billigere. Idag er det desværre dyrere and genbruge lithium delen end at grave nyt op.
https://en.wikipedia.org/wiki/Battery_recy...

  • 9
  • 0

Hvis vi langsomt nedlægger olieraffinaderier i Europa og bygger en batteri fabrik for hver nedlagt olieraffinaderie, så vil Europa hurtigt sidde på batteri markedet, men allerede nu er der planer om en hel del flere batteri fabrikker. VW har planer om at investere meget i batteri produktion og Tesla vil også bygge en Giga factory i Europa. Plus der findes adskillige andre der planlægger at bygge batteri fabrikker i Europa..

  • 0
  • 0

Ja, de er meget velegnede til at være batteribackups i boliger m.m.

Og som busforsøgene i KBH viste, så holder de en del længere end ventet, specielt hvis man passer godt på dem og lægger beskyttende SuperKapacitorer ind som tager peaks væk.

Og hvis batteriprisen så kommer ned under 100US$, så vil hvert eneste (parcel)hus i løbet at kort tid kunne gå over til vedvarende energi med det samme, og samtidig være sin egen tankstation til bilen.

Man kunne forestille sig at kunder der har en lagringskapacitet på 2 dage, for eksempel vil kunne købe el billigere (for så behøves der ikke laves oplagring på nettet), og så kan man nøjes med sol og vindenergi, altsammen i løbet at kort tid, og lukke forurenende kraftværker næsten med det samme... (!)

En anden option er at til lave batteribackup på EV ladestationer (som omtalt for nyligt her på Ing.dk) så når der skal hurtiglades så er energien der uden at skulle belaste nettet med pludselige behov. I en del lande er det en hindring for udbredelsen af EV.

BTW: Er der nogen der ved hvem der d.d. leverer billigeårecycled batterier fra EV? Er interesseret...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten