Verdens største batteri bygges i Australien

Illustration: Malp / Bigstock

Det australske energiselskab CEP Energy planlægger at opføre verdens største storskala-batteri til solenergi i Hunter Valley i New South Wales. Det skriver The Guardian.

Batteriet vil få en effektkapacitet på op til 1200 megawatt. Det er otte gange større end batteriet ved Hornsdale i Sydaustralien, der var det største, da det blev bygget tilbage i 2017.

Det vil desuden blive betydeligt større end de fire batterier, som CEP Energy over de seneste tre måneder har annonceret skal opføres ved henholdsvis Lake Macquarie Eraring-kulkraftværket i New South Wales, Wallerawang-kraftværket nær Lithgow, Torrens Island i Adelaide og nær Geelong i Victoria.

Handlingsplan satte skub i investeringer

Ifølge Morris Iemma, formand for CEP Energy og tidligere premierminister for New South Wales, har landets handlingsplan for vedvarende energi, som blev vedtaget sidste år, givet markedet mod på at investere i vedvarende energi og batterilagring.

De store batterier kommer ifølge formanden til at spille en stor rolle i at udfylde det hul, som nedlæggelsen af kul- og gasanlæg vil efterlade. Herunder den forventede lukning af Liddell-kraftværket i begyndelsen af år 2023.

»Dette projekt skal være med til at sikre, at Hunter-regionen i New South Wales forbliver førende, når det kommer til energikraftværker, i takt med at vi bevæger os hen imod en renere og mere CO2-neutral fremtid,« siger han til The Guardian.

Kan true dyrearter

Der har dog været bekymringer for, hvilke konsekvenser opførelsen af det store batteri kan få for dyrelivet i området ved Hunter Valley.

En af de organisationer, der har udvist bekymringer, er den private fuglebeskyttelsesorganisation BirdLife Australia. Området ligger nemlig tæt op ad Tomalpin Woodlands, der er et truet dyrehabitat og blandt andet er yngleområde for de to truede fuglearter, spurvefuglen Honningæder og Svaleparakitten.

Organisationens projektleder for skovfugle, Mick Roderick, mener, at placeringen af energilagringsprojektet ikke er gennemtænkt.

»Vedvarende energi er godt, og der er passende potentielle steder i nærheden. Det skal bare ikke bygges i Tomalpin-skoven,« siger han til The Guardian.

Gennemføres projektet i den planlagte skala, kunne det desuden have konsekvenser for planerne om gasfyrede kraftværker i området. Herunder hvorvidt forslaget om et gasanlæg opført af det statsejede selskab Snowy Hydro i samme område bliver en realitet.

CEP Energy oplyser, at opførelsen af batteriet er planlagt til at gå i gang i begyndelsen af 2022 med opstart af driften i året efter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Batteriet vil få en kapacitet på op til 1200 megawatt. Det er otte gange større end batteriet ved Hornsdale i Sydaustralien, der var det største, da det blev bygget tilbage i 2017

I hvor lang tid vil batteriet være i stand til at levere 1200 megawatt?

  • 17
  • 1

Det ville klæde et medie med navnet Ingeniøren at benytte korrekte enheder, også selvom den oprindelige kilde sjusker. Men jeg kan bedre tilgive et medie som The Guardian at de ikke ved hvad forskellen er. Jeg antager at det omtalte batteri har en kapacitet på 1200 MWh (megawatt-timer).

  • 14
  • 3

Der skrives: "Batteriet vil få en kapacitet på op til 1200 megawatt"; men er det ikke sådan, at effekt måles i megawatt og kapacitet i megawatttimer? http://xn--drmstrre-64ad.dk/wp-content/win...

Mye tyder på at det er riktig det som skrives her og i Guardian. En kan snakke både om en effektkapasitet (MW) og en energikapasitet (MWh). Prisen på hele systemet er angitt til 2,4 milliarder $ (antar australske dollar). Om en antar at 1.200 MW er feil og at det i stedet skulle være 1.200 MWh, vil prisen per kWh være ca DKK 928. Dette er en urealistisk lav pris. Dersom en antar at batterier utlades over en halv time med full effekt (1.200 MW) blir energikapasiteten 600 MWh og prisen per kWh ca 1.950 som er mer i tråd med prisen på slike batterier. Hornsdale hadde også en minimal utladingstid på 0,5 timer om jeg husker riktig.

På den annen side er det helt forkastelig at ikke energikapasiteten (MWh) oppgis. Både Guardian og ing.dk burde nå oppfatte og forstå forskjellen på effekt og energi!

  • 19
  • 0

Hvis det nye batteri er 8 gange større end Hornsdale, så 8 x 129 = 1032, eller ca 1200. Jeg mener det giver fornuft at antage at det er en skrivefejl og at der skulle have stået 1200 MWh.

  • 1
  • 2

Jeg er enig i at både energikapaciteten og effektkapaciteten burde have været lagt frem af projektejerne. Men ingen kilder angiver et tal på energikapaciteten, heller ikke et specialmedie som dette https://www.energy-storage.news/news/world... Hvis man ser på andre store projekter, så vil en effektkapacitet på 1.200 MW typisk give en energikapacitet på 4.800 MWh. Men det er ikke entydigt sådan.

  • 5
  • 1

Det er en ret almindelig antagelse at batterier som denne skal bruges til at lagre overskudsstrøm. Det er ikke tilfældet. Batteriet bruges til at sikre tilstrækkelig elektricitet når produktion og forbrug flukturerer. For at sikre denne reserve bedst muligt er man nød til altid at have batteriet fuldt opladet, og et fuldt opladet batteri kan jo ikke modtage overskudsstrøm. Og, man er nød til at oplade battriet hurtigst muligt når man har brugt af strømmen, man kan altså ikke vente på overskudsstrøm.

Hornsdale offentliggør tal for hvor meget strøm der gå ind og ud, jeg har prøvet at putte tallene i et regneark og beregne ladestanden. Min beregning viser at der kun er tale om få timer, ofte kun halve timer hvor battriet ikke er på 100%.

  • 5
  • 5

Hvis det nye batteri er 8 gange større end Hornsdale, så 8 x 129 = 1032, eller ca 1200. Jeg mener det giver fornuft at antage at det er en skrivefejl og at der skulle have stået 1200 MWh.

Kunne du ikke forholdt deg til mitt innelegg også og i tillegg sett litt nærmere på Hornsdale?

Fra Wikipedioa: "It was constructed in 2017 to supply 129 MWh at 100 MW. It was expanded in 2020 to 194 MWh at 150 MW".

Altså effekt på 150 MW og 1.200 MW på det nye. Altså har det nye anlegget nøyaktig 8 ganger så mye effekt som Hornsdale.

Hvis man ser på andre store projekter, så vil en effektkapacitet på 1.200 MW typisk give en energikapacitet på 4.800 MWh. Men det er ikke entydigt sådan.

Det du skriver her forutsetter fire timers utlading. Altså åtte ganger så lang tid som jeg forutsetter! Prisen per kWh må da også bli en åttendedel av det jeg angir. Henning Mølstad indikerer her altså at det kan dreie seg om en pris per kWh på ca DKK 244! Entern er Mølstad bevisstløs når han skriver dette eller fullstendig kunnskapsløs med hensyn til temaet (og uten evne til å lese det som skrives i denne tråden).

  • 4
  • 1

Hvad er så formålet med batteriet?

Det kan kun i meget bgrænset omfang leverer back-up, til elnettet hvis forbindelsen til nabostaternes kulkraftværker svigter.

Lagring af "overskudsstrøm" forudsætter at batteriet "har plads" til strøm, dvs tomt eller halvtomt, meget af tiden, og det gør man bare ikke.

Frekvens-regulering er en mulighed, men det var ikke nødvendigt hvis de brugte de ca 3 milliarder AUD på en rigtigt energikilde som fx atomkraft eller hydro.

Så vi hylder at nogen bygger en overflødig dims, der bruger energi og koster en masse penge?

  • 2
  • 17

Jeg er enig i at både energikapaciteten og effektkapaciteten burde have været lagt frem af projektejerne.

"It’s important to note the phrasing “up to 1,200MW”, meaning the final design and size of the scheme is still in development and the company has not given an indication yet of the planned capacity or discharge duration of the project. Nevertheless, CEP. Energy’s battery storage system would be “up to” four times larger in rated output than the 300MW / 1,200MWh Moss Landing Energy Storage Facility in California, recently inaugurated and currently the world’s biggest battery energy storage system (BESS)."

https://www.energy-storage.news/news/world...

Så for det første er udgangseffekten på 1.200MW end ikke fastlagt, men snarere en øvre målsætning.

For det andet er udgangseffekten nu engang ikke størrelsen på batteriet, men derimod størrelsen på inverterudgangen, så når de påstår at batteriet bliver verdens største, er det jo relevant at vide om lagringskapaciteten er større end Moss Landings 1.200 MWh batteri, som i øvrigt er godkendt og forberedt til at kunne udvides op til 1.500MW/6.000 MWh.

https://www.energy-storage.news/news/at-30...

På selvsamme matrikel (!) ved Moss Landing er et andet batterianlæg under opførelse, nemlig Elkhorn Battery Storage Facility, som i første omgang bliver på 183 MW/730 MWh, som kan udvides til 1.095 MWh.

Selvom CEP's anlæg skulle få en 1.200 MW effektudgang, kan batteriet jo godt være f.eks. 600 MWh, hvis formålet kun er at det skal kunne levere effektbackup i maks 30 minutter. Det vil i så fald langt fra være verdens største batteri.

Men glædeligt hvis lagerkapaciteten skulle vise sig at blive 4-6 x udgangseffekten eller mere, for det er jo blot endnu et eksempel på hvorledes batterier er ved at få fodfæste som energilager, både for energi- og transportsektoren.

Hornsdal er på kun 3 år blevet et meget lille batteri på den skala. ;-)

  • 5
  • 1

'»Vedvarende energi er godt, og der er passende potentielle steder i nærheden. Det skal bare ikke bygges i Tomalpin-skoven,« siger han til The Guardian.

Jeg var ikke klar over at et batteri er defineret som "vedvarende energi" ?????

  • 3
  • 0

Selvom CEP's anlæg skulle få en 1.200 MW effektudgang, kan batteriet jo godt være 600 MWh, hvis formålet kun er at det skal kunne levere effektbackup i maks 30 minutter. Det vil i så fald langt fra være verdens største batteri.

Du vet like godt som meg at verdens største kan være litt av hvert! Det kan også være høyest levert effekt, mens det mest naturlige vil være hvor mye energi batteriet kan lagre.

Batteriene i Australia og California har to vidt forskjellige i oppgaver. I Australia brukes de for frekvensregulering og kortvarig backup for fossilfyrte kraftverk (Hornsdale kan levere maks 150 MW over 78 minutter) og i noen grad jevne ut strøm fra sol og vind.

I California vil batterier sammen med solcellparker sørge for å skyve energi fra dag til natt og øvrig utjevning over døgnet.

I Australia vil man av ovennevnte grunner ta utgangspunkt i hvor mye effekt en behøver (og deretter bestemme seg for størrelsen på batteriet (MWh). I California er omvendt, her starter en med størrelsen av batteriet. Så vidt jeg har fått med meg har man der standardisert seg på 4 timers utlading (som fler innlegg her bekrefter).

  • 2
  • 0

Hvad er så formålet med batteriet?

Det kan kun i meget bgrænset omfang leverer back-up, til elnettet hvis forbindelsen til nabostaternes kulkraftværker svigter.

Hvis det bare kan holde frekvensen oppe indtil andre kraftværker indenfor netværket er kommet op i omdrejninger, så leverer det al den backup de behøver for at undgå blackout.

På den måde kan en batterikapacitet på kun det halve af effektkapaciteten sagtens være målet.

Men da eksempelvis Hornsdale både fungerer som effektbackup, og samtidig finansierer sig selv ved at handle strøm på prisudsvingene over døgnet, så kunne man jo forestille sig at CEP har fået samme idé som Hornsdale, og installerer batteri svarende til 4-6 gange effektkapaciteten, og således kan levere en gennemsnitseffekt på 600 MW i op til 12 timer, når der ikke er behov for effektbackup.

  • 6
  • 0

Du vet like godt som meg at verdens største kan være litt av hvert! Det kan også være høyest levert effekt, mens det mest naturlige vil være hvor mye energi batteriet kan lagre.

Nej, det mener jeg til enhver tid er en vildledende specifikation.

Udgangseffekten bestemmes af inverteren, ikke af batteriet, så hvis ikke batteriet bliver større end 1.200 MWh, kan de med rette kun påstå at have installeret verdens største inverterkapacitet.

  • 3
  • 1

Udgangseffekten bestemmes af inverteren, ikke af batteriet, så hvis ikke batteriet bliver større end 1.200 MWh, kan de med rette kun påstå at have installeret verdens største inverterkapacitet.

Det du sier her er like lite presist som ditt sitat fra meg! Om du har et batteri på 1 kWh så kan du ikke ta ut hvilken som helst effekt over tid, for eksempel 200 kW over 18 sekunder. Det vil ikke batteriet tåle (det går varmt).

Det riktige er at maksimal effekt ut av et batteri krever at inverteren er dimensjonert til å gi effekten, men dernest at batteriet tåler å yte den effekten (avhengig først og fremst av batteriets kapasitet (kWh)), dernest avkjølingssystem og kjemi).

  • 4
  • 0

Det du sier her er like lite presist som ditt sitat fra meg! Om du har et batteri på 1 kWh så kan du ikke ta ut hvilken som helst effekt over tid, for eksempel 200 kW over 18 sekunder. Det vil ikke batteriet tåle (det går varmt).

Men vi er vel enige om at batteriet hverken bliver større eller mindre af hvor meget effekt du tager ud af det?

Et Li-Ion batteri kan oftest yde en kortslutningseffekt på over 1000 C i et par sekunder, så hvis effekten skulle være definerende for størrelsen, så kunne jeg pille sikringerne ud af 13 Teslaer, og dermed lave et batteri, der er "større" end det CED fører sig frem med.

  • 3
  • 2

Ja det er forkert opfattet hvis man tror formålet med HPR er at lagere overskudsstrøm. Den opfattelse du fremlægger er bare heller ikke rigtig og må bero på en fejltolkning af din egen analyse.

Autobidder forsøger at køber strømmen til laveste pris og sælger den til højeste. Typiske med en fuld cyklus en gang i døgnet. Hvis du kommer frem til at batteriet er fuldt opladet i 90% af tiden er det sandsynligvis blot et udtryk for at lavest elpris optræder umiddelbart efter højeste elpris. Hvis situationen var omvendt ville batteriet være næsten afladt i 90% af tiden.

Situationen kompliceres dog af at Autobidder også sælger op, ned og frekvens-regulering. Og hvis fortjenesten ved eksempelvis at sælge opregulering er størst i SA vil Autobidder favoriserer en høj opladningstilstand.

Ejeren er ligeglad med ”at sikre denne reserve bedst muligt”. Batteriet er en pengemaskine og opladningstilstanden afspejler blot hvad der giver den højeste indtjening.

PS. ovenstående gælder for den del af batteriet der er afsat til load-shift. Spillereglerne er anderledes for den del der er reserveret til grid-services.

  • 7
  • 0

Man kan vel bruge fx 20% af batteriet til overskudsstrøm. Og/eller udbygge det med kapacitet til overskudsstrøm. Stedet vil være perfekt for hele ledningsnettet kan bruges fordi det er ubelastet når der er overskudsstrøm

  • 1
  • 0

Det er udelukkende et spørgsmål om økonomi. Hvis perioder med negative elpriser forekommer ofte nok komme det til at ske. Og noget tyder faktisk på det for Neoen fik udvidet batteriet til 194 MWh i sommers i håb om at reducerer curtaliment (nedlukning/nedregulering) i den tilknyttede vindmøllepark.

  • 1
  • 0

Prisen på hele systemet er angitt til 2,4 milliarder $ (antar australske dollar). Om en antar at 1.200 MW er feil og at det i stedet skulle være 1.200 MWh, vil prisen per kWh være ca DKK 928.

Her må jeg tilstå at jeg regnet feil med en tierpotens! Svaret skulle være DKK 9280 i kostnad per kWh med 2,4$ milliarder og 1.200 MWh. Sannsynligvis innebærer dette prosjektet ca 4.800 MWh (fire timers utlading minimum) og er da på linje med tilsvarende anlegg i California. Dette er positivt fordi denne batterparken er da primært rettet mot kortsiktig energibalanse i forhold til en strømforsyning med store innslag av sol og vind (og ikke mot frekvenssikring og utfall av fossilverk).

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten