Verdens største anlæg til CO2-fangst opføres på Island

De sammensatte ventilatorer fungerer som CO2-indfangerer Illustration: Climeworks

Den schweiziske virksomhed Climeworks, der specialiserer sig i kuldioxid-luftfangsteknologi, er gået i gang med at opføre verdens største direct carbon-anlæg på Island. Anlægget, der har fået navnet Orca, skal rense atmosfæren for 4.000 ton CO2 om året.

Projektet foregår i samarbejde med selskabet Carbfix, som skal stå for selve deponeringen af den indsamlede CO2. Deres teknologi accelererer naturens processer, hvor gassen – når den lagres i jorden – tilfører mineraler til bjergarten basalt, så der bliver dannet nye sten.

Læs også: Elbiler uden afgift er den dyreste af regeringens mulige klimatiltag

Værket er primært finansieret af Climeworks og skal drives som et kommercielt projekt, hvor deres service skal sælges videre til forbrugere. Og der skal penge ind den anden vej, for rensningen af luften koster mellem 600-800 dollars pr. ton CO2.

Det giver en dansk gennemsnitspris på lidt over 4.000 kr., hvilket er en langt mere end skyggeprisen på andre klimavenlige tiltag, for eksempel udtagelse af lavbundsjorde, eller hvis man fjerner afgiften på firma-elbiler.

Direct air capture

Men Orca spiller også på nogle andre tangenter end andre klimatiltag. Med sine mange moduler af CO2-indfangere fjerne det kuldioxid i atmosfæren frem for at mindske udledningen i en sektor.

Her er nøgleelementet en filtreringsproces med ventilatorer, der suger luft ind i en beholder. Her bliver CO2’en siddende i overfladen på filtermaterialet – også kaldet adsorption.

Når filtermaterialet er mættet, bliver temperaturen hævet til 80-100 grader i den lukkede beholder, hvorefter CO2’en kan frigives med en renhed på 99 pct. Den tilbageværende indkapslede CO2 bliver efterfølgende kølet ned til 45 grader, så den kan indsamles og fragtes videre.

Hvis alt går efter planen, skal selve bygningen til anlægget stå færdig i slutningen af året, mens installationerne ventes klar i foråret 2021. Orca bliver bygget tæt på det islandske elselskab On Powers enorme geotermiske kraftværk Hellisheidi, som skal levere grøn energi til Climeworks luftfangsteknologi.

Brug for større skala

Anlægget, der altså renser luften for CO2 og derefter lagrer den i jorden eller på sigt måske opgraderer den til klimavenlig brændsel, peger ind i den grønne omstilling, men kommer dog med en kapacitet på blot 4.000 ton om året ikke til at gøre nogen forskel for klimaet.

Affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke udledte til sammenligning 480.000 ton CO2 i atmosfæren i 2019. ARC har i et teknologi-øjemed taget skeen i den modsatte hånd af Climeworks og valgt at fokusere på carbon capture and storage (CCS), som indfanger kuldioxiden ved selve punktkilden.

Tidligere på året fik ARC med partnere, som er Rambøll, DTU og ingeniørfirmaet Union Engineering, godkendt et tilskud på 30 millioner kroner fra EUDP-puljen til et CCS-pilotanlæg. Ambitionen er, at det skal skaleres til fuld skala i 2025, så 95 pct. – svarende til 432.000 ton – af Amagers Bakkes CO2-udledning kan indfanges.

Læs også: Første CCS-pilotanlæg på skinner: Næste forår starter byggeriet

I Climeworks er man dog optimistiske på vegne af carbon air capture-metoden.

»Forskellen er, at Climeworks fokuserer på at fjerne historisk og uundgåelig CO2-emission. Klimaforskere er enige om, at vi både skal fokusere på mindre udledning og fjerne kuldioxid i atmosfæren, hvis vi skal fastholde de globale temperaturstigninger til et håndterbart niveau,« skriver virksomheden i en mail til Ingeniøren.

Ifølge Climeworks er der lagt en strategi for opskalering af teknologien og udvidelse med flere anlæg. Det kræver dog stadigvæk blandt andet finansiering, mindre beskatning, forskningsmidler og en klar retning for, at direct air capture er en del af den globale klimaløsning, anfører selskabet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

energiforbruget

Når jeg byggede mit nuværende hus, så købte jeg islandsk mineraluld fremstillet af basalt og grøn elenergi: https://steinull.is/mineral-fiber-insulation/ og helt sikkert samme valg til mit nye hus, som planen er at opføre over de næste par år.

I min optik ville det være langt fornuftigere, at man i stedet for at beslaglægge islands grønne el til beskeden CO2 fangst, gik over til islandsk mineraluld i stedet for et nu rockwool fremstillet med CO2 tung naturgas.

Renovering/efterisolering og isolering som helhed mindsker varmeforbruget og er en yderst effektiv måde at redusere CO2 udslippet på og kan det klares med isolering der er fremstillet med minimalt udslip af CO2 så er det en win win situation for miljøet.

  • 17
  • 2

Lad naturen gøre arbejdet. Vi kan dyrke energipil og bruge det i kraftvarmeværker, som backup til vindstrøm etc, og så tage CO2 via CCS fra skorstenen. Hvorfor forsøge trække CO2 ud af almindelig luft, der kun indeholder 0,04% CO2, når du kan lade energipilen gøre det tunge arbejde?

  • 20
  • 2

I min optik ville det være langt fornuftigere, at man i stedet for at beslaglægge islands grønne el til beskeden CO2 fangst, gik over til islandsk mineraluld i stedet for et nu rockwool fremstillet med CO2 tung naturgas.

Du har fuldstændig ret! Der er så mange ting derer bedre en CO2 fangst! Det er nok mest i denask O&G operatører der pt presser på - sikekrt fordi de håber for at kunne skubbe byrden med at dekommisionere felterne over på staten/skatteyderne...

  • 5
  • 0

CO2 fangst fabrikker, virker som en kunstig ingeniørløsning, af noget naturen for længst har gjort. Kan vi gøre det bedre end naturen?

Er ikke bedre, at dyrke træer og afgrøder, der opsamler CO2'en fra luften, og behandle dette, så det holder mange år. Vi kan måske kun udsætte problemet - men om 100 år, har vi også bedre muligheder for at løse CO2 problemet. I nogle tilfælde, kan vi måske bruge træ, bambus, og plantedele til bygningsmaterialer eller andet fornuftigt.

  • 0
  • 0

Energipil gemmer ikke CO2en.

Jeg synes nu, at det fremgik ret klart af Baldurs indlæg, at det heller ikke var hensigten.

Man lader energipilen gøre det tunge arbejde med at opkoncentrere det kulstof, der er i luften.

Derefter brænder man energipilen af og opfanger CO2'en fra røgen, hvor den findes i cirka 250x højere koncentration end i luften.

Dette bør kunne gøres mere effektivt end udtrækning direkte fra luften. Som bonusgevinst får man så også lidt energiproduktion fra pilen, når den brændes af.

  • 8
  • 0

Jeg havde totalt overset hvor meget CO2 stålproduktion udleder.

Hvis man vil mindske CO2 udledning, så er el vejen frem, da el kan være bærende energikilde til produktion af aluminium, cement, mineralsk isolering, smeltning af stål som dit klip viser.

En stor del af stål indgår som armering i beton-konstruktioner og her kan man med fordel også bruge el og basalt til fremstilling af højstyrke fiberarmering: https://www.youtube.com/watch?v=GBRel7QBfTM

Island har kæmpestore aluminiumsværker og fremstiller mineraluld og den billige el skulle også åbne op for mulighed at fremstille et nu basalt armering, som havde været et stort plus for reduktion af CO2 udslip.

  • 0
  • 0

"Orca, skal rense atmosfæren for 4.000 ton CO2 om året." Dan Jørgensen burde straks købe nogle kvoter af den virksomhed. Fire tusind ton lyder jo af rigtig meget, så måske folk glemmer at det er 20 millioner ton vi skal mindske vores udledning med. Hvis vi er flinke, så vil 2,5Gt medføre 0,01 grad i 2050. Klart at klimaet bliver paradisisk efter den øvelse. Det kaldes jo en "klimalov".

  • 0
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten