Verdens næsthøjeste bygning stoppet af chlorid-fyldt beton
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Verdens næsthøjeste bygning stoppet af chlorid-fyldt beton

Sikkerheden er truet i verdens næsthøjeste bygning, det 660 meter høje Ping'an International Finance Center, der stadig er under opførelse. Det samme gælder mindst 14 andre bygninger, hvor der er anvendt beton med for højt indhold af chlorid i millionbyen Shenzhen i Guangdong-provinsen nord for Hong Kong.

En netop offentliggjort undersøgelse fra The Shenzhen Housing and Construction Bureau afslører, at 31 betonfirmaer er medskyldige i at have bragt bygningerne i fare. Otte af byggerierne er nu suspenderet i et år, og byggeriet af Ping'an International Finance Center indstillet, oplyser Bloomberg.

I modstrid med god byggeskik og eksisterende normer har virksomhederne for at spare penge anvendt udrænet havsand i betonen. Den slags kan godt anvendes til beton, 'hvis der blot er styr på chloriderne', som Ingeniørens byggeblogger, Christian Munch-Petersen, skrev i går.

Læs også: Byggesjusk i Kina

Men sandet skal drænes for havvand, så chloridindholdet bliver lavt. På eksempelvis Storebæltstunnelen, hvor der blev stillet særligt skrappe krav om et lavt chloridindhold, blev sandet suget ved Bornholm, lagt i bunker til dræning på havnen og for en sikkerheds skyld overrislet med ferskvand.

'I normal, sund beton sikrer et højt pH på knap 13, at armeringen ikke korroderer, men ved et vist chloridindhold kan korrosion foregå, også ved et højt pH. Chlorider er farlige i beton, fordi de kan medføre korrosion og svækkelse af de armeringsstænger, som sikrer betonkonstruktionens bæreevne', forklarer Christian Munch-Petersen.

Ping'an International Finance Center blev i 2009 tegnet af det amerikanske arkitektfirma Kohn Pedersen Fox, ingeniør er Thornton Tomasetti, mens China Construction First Building Group har totalentreprisen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Shenzhen construction and housing bureau har netop (22. marts) offentliggjort at de har undersøgt betonen fra nogle af de berørte bygninger, og de klarede alle frisag. Ping'an IFC er et af dem. Byggeriet er derfor genoptaget.
Kilde: http://www.skyscrapercity.com/showpost.php...

Når det er sagt, så vil jeg gerne vide hvordan man demolerer en >500 meter høj bygning i et ekstremt tætbebygget område. Lad os antage at implosion ikke er muligt. Hvad er der ellers af muligheder? Tryklufthammer, skærebrændere og masser af manuelt arbejde?

  • 1
  • 0

stak minigravere med tryklufthammere op i toppen og de begynder at arbejde. Yderligere sætter man en skal rundt om bygningen. Denne hejses med ned. Larmen er meget lille og det er set at man maler skallen i samme udseende som bygningen = ser tåleligt ud....

  • 0
  • 0

De skal bare spørge amerikanerne: som 911. Man sender bare et par droner ind i bygningen så den bryder i brand, så styrter den fint sammen af sig selv i en pæn bunke med stykker der ikke er større end de kan ligge på en lastbil, og bygning 7 kunne styrte sammen af sig selv helt uden brand og droner...
Hvor svært kan det være :-)

  • 3
  • 2

Inden I kommer for godt igang, så synes jeg det er værd at undersøge kilden til denne historie.

Historien kommer, som skrevet fra "The Shenzhen Housing and Construction Bureau". Er der nogen der véd hvem de er? Kunne det være et (andet kinesisk) firma, som sætter spørgsmålstegn, for egen vindings skyld?

  • 0
  • 0

Ping'an International Finance Center er hermed et aktuelt billede på den financielle sektors fundament. - et slot bygget af strandsand. Synkronisitet ? Eller pendant til et lufttkastel.
Den finansielle sektors kollaps synes at være forudprogrameret og menigmand har derved fået endnu en forklaring på, hvorledes det kunne gå så galt. Regningen ender jo nok hos kunderne i form af forhøjede gebyrer; hhv. Dyrere forsikringspræmier.

  • 0
  • 0

Altså: Søsand er det samme som havsand - og mange tyske bunkere langs Vestkysten er bygget med lokalt standsand, og holder fint.

  • 0
  • 0

.. atter.. se den gamle tråd om WTC - eventuelt bare den officelle The National Institute of Standards and Technology rapport, og nej - alle, herunder New York Fire Department er enige om at der var brand også i WTC bygning 7 før den faldt sammen.

  • 1
  • 0

De fleste bunkersanlæg jeg kender derude er elendig stand, armeringen korroderer, voldsomme afskallinger, dæklaget er væk, gennemgående revner >2mm mv.
Nogle er knækket pga dårlig fundering. Det eneste der ikke holder dem fra at styrte søndersammen er de voldsomme dimensioner. Mange steder rager armeringsjern ud som spyd og det udgør nok den største vare.
Når Peter mener at de "holder fint", ville jeg da gerne se en afprøvning med dimensioneringsgivende belastning. Måske har britterne stadig nogle "Tallboy" eller "Grand Slam" på lager til afprøvning, ellers kan man nok begynde med en sølle 7,5 cm granat.
Hvis der er nogen derude vestpå kan de begynde med at bore huller og fylde dem med snegledynamit. Det fås som "Snigeldynamit" for små penge hinsidan og er ganske effektiv.

  • 0
  • 2