Verdens mest kraftfulde rumteleskop klar til at blive samlet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdens mest kraftfulde rumteleskop klar til at blive samlet

James Webb-teleskopet havde nær fået sparekniven i 2011, men det blev reddet og er nu planlagt til opsendelse i oktober 2018.

Teleskopet er et samarbejde mellem Nasa, ESA og det canadiske rumagentur, der begyndte helt tilbage i 1993, da det kom på tale at finde en afløser til Hubble-teleskopet.

Oprindeligt var planen 2014, men projektet har været plaget af store forsinkelser på grund af mangel på penge, og det var netop det, de amerikanske politikere blev trætte af, da Nasa-budgetterne blev trængte for et par år tilbage.

I sin tid skulle det ’kun’ have kostet 20 mia. kroner, men prisen løb op, og nu ligger budgettet på knap 50 mia. kroner. Ikke desto mindre skulle det dyre teleskop nu være på skinner og i gang med at blive samlet hos Nasa, skriver SpaceDaily.

Læs også: Hubble-teleskopets afløser risikerer sparekniven

Teleskopet består blandt andet af 18 store spejlsegmenter og fire videnskabelige instrumenter, som alle er ankommet til Nasas Goddard Space Flight Center i staten Maryland, tæt på Washington D.C. Designet af teleskopet blev desuden endeligt godkendt for et par uger siden.

»At få alle instrumenterne færdige er en af de største milepæle for en stor videnskabelig mission. Det betyder, at teleskopet kører efter tidsplanen frem mod launch i 2018,« lyder det fra George Rieke, som er professor på University of Arizona.

Universitet har designet det nærinfrarøde kamera, NIRCam, som skal udgøre kernefunktionen i teleskopet, og det er sket i samarbejde med Lockheed Martin.

Kameraet indeholder et spejl, der er 6,5 meter i diameter og kan give forskerne et indblik i, hvordan de allerførste galakser blev til, og se gennem skyer af gas og støv for at finde svar på, hvordan planetsystemer bliver formet og udvikler sig.

Læs også: James Webb-rumteleskopet forsinkes måske fire år

Forskerne har selv forklaret opgaven, som at teleskopet skal se 13,5 mia. år tilbage i tiden, fordi det formentlig vil få kig til processer, som vi selv var en del af for mange år tilbage.

Foruden det nærinfrarøde kamera bliver teleskopet udstyret med blandt andet et melleminfrarødt kamera (MIRI), som bidrager med mellem- og lavopløselig spektroskopi i området mellem 5 og 27 mikrometer.

De sidste to instrumenter er NIRSpec, som blev bygget på ESA’s faciliteter i Holland og ligesom NIRCam dækker bølgelængder mellem 0,6 og 5 mikrometer.

Endelig er der FGS (Fine Guidance Sensor), som sørger for at lede fartøjet med teleskopet på rette vej samt sørger for, at observatoriet på Jorden kan se teleskopet.

Målet er, at teleskopet skal virke i fem, men gerne ti, år og det bliver opsendt med en Ariane 5-raket. Når teleskopet er kommet i kredsløb, vil det befinde sig 1,5 mio. km fra Jorden.

Emner : Teleskoper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I sin tid skulle det ’kun’ have kostet 20 mia. kroner, men prisen løb op, og nu ligger budgettet på knap 50 mia. kroner."

Grundforskning er godt...
Men i modsætning til forskning i fysik, kemi osv. har astronomi/astrofysik ikke kastet meget nyttigt af sig i dette århundrede.
Forståeligt at politikerne vånder sig.

Mere information om hvad astronomi er godt for kan læses her:
http://www.iau.org/public/themes/astronomy...

  • 2
  • 13

Så er det teleskop altså heller ikke dyrere. 20 mia 1993 kroner eller 50 mia nutidskroner svarer ret præcist til prisen på en eneste Storebæltsbro eller hvad en fadøl koster per borger i disse lande. Hvis ikke USA, Canada og ESA-landene tilsammen kan skilllinge sammen til et sådant beløb er de godt nok småt kørende.

Alene Danmark vil punge ud med 30-50% af dette beløb til nye jagere, der ikke har meget længere fornuftig levetid end teleskopet.

  • 11
  • 0

".......svarer ret præcist til prisen på en eneste Storebæltsbro eller hvad en fadøl koster per borger i disse lande."

Tænk engang, jeg havde aldrig overvejet at man kunne opgøre et projekts pris i fadøl ;o)

  • 2
  • 1

Tænk engang, jeg havde aldrig overvejet at man kunne opgøre et projekts pris i fadøl ;o)

Så har du aldrig boet på kollegium... ;-)

Men 50 mia for noget man kun har tænkt sig at bygge et styk af og en forventet levetid på 25-30 år kan virkelig ikke hidse mig op.

Men det er jo heller ikke de 50 mia det drejer sig om. Det er amerikansk indenrigspolitik, hvor republikanerne saboterer alt føderalt og igen en udstilling af europæisk handlingslammethed.

  • 5
  • 0

Mere information om hvad astronomi er godt for kan læses her:

Jeg synes linket modsvarer dit indlæg?

Du har helt ret, går ind for en nuanceret stillingtagen, to sider af samme sag, jeg mangler lakrids... til min skråsikkerhed.

Men jo, overordnet er det mit indtryk at Hubble osv. forsyner os med smukke drømme, billeder og teorier om universets skabelse - og det er så det.
Måske vil jeg alligevel ofre en fadøl for den gode sag.
Hvem ønsker at stå i vejen for fremskridtet?
Skål!

  • 0
  • 5

Var det f.eks ikke nok så interessant at se egentlige billeder af exo-planeter og den slags?

Det giver 6.5 m spejl vel ikke opløsning nok til. Mon så ikke der er større chance med European Extremely Large Telescope med spejl på 39,3 m (desværre blev det jo ikke til det tiltænkte 100 m teleskop)?

Men mon ikke vi realistiske skal ud i flere samarbejdende rumteleskoper for at få tilstrækkelig opløsning?

Men European Extremely Large Telescope skulle kunne analysere atmosfæren af exo-planeter og det er vel næsten lige så spændende som billeder.

  • 0
  • 0

Men jo, overordnet er det mit indtryk at Hubble osv. forsyner os med smukke drømme, billeder og teorier om universets skabelse - og det er så det.

Man er nødt til at læse lidt på det, hvis man vil vide hvad Hubble har givet, f.eks. en langt mere nøjagtig måling af universets alder, og at universet udvider sig med stadigt stigende hast:

http://hubblesite.org/hubble_discoveries/b...

Men hvis astronomi skal retfærdiggøres ved, om det giver en bedre smartphone i morgen, ellers fjerner vi pengene, så kan vi lige så godt lukke for lortet og smide teleskoperne i skraldespanden her og nu.

At menneskeheden ønsker at at blive bekendt om sin plads i universet kan ikke gøres op i penge. Det handler derimod om vores fremtidige evne til at føre videnskab og være nysgerrige.

Vi kan dermed møde universet med passende ydmyghed, når vi en dag endelig rejser ud i det.

At det giver os CT scannere og andet henkast er bare en bi-ting.

  • 0
  • 0

Det er besynderligt, at ikke en eneste af Ingeniørens journalister har kontaktet civilingeniør Bente Eegholm, Virginia , USA, der er ansat ved NASA.
Hun har i en årrække arbejdet med den computer der indgår i spejlstyringen af James Webb teleskopet. Hun har endda for nogen tid siden fået en clearence til at udtale sig om dette over for dansk presse. Berlingerens videnskabsjournalist fik hendes adresse og telefonnummer, men syntes ikke det var interessant nok.

  • 1
  • 0