Verdens mest komplekse teleskop retter blikket mod galakserne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdens mest komplekse teleskop retter blikket mod galakserne

Illustration: ESO

Den europæiske astronomiske organisation, ESO, har åbnet det nye Alma-teleskop (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) i Chile for astronomerne.

Selv om teleskopet ikke er helt færdigt endnu, har det allerede taget det første billede, der viser universet på en måde, der slet ikke kan ses med teleskoper til synligt og infrarødt lys.

Tusinder af forskere fra hele verden har konkurreret om at blive blandt de første til at udforske nogle af de mørkeste, koldeste, fjerneste og mest skjulte hemmeligheder i rummet med dette nye imponerende astronomiske værktøj.

Kun en tredjedel færdig

Alma-teleskopet er radikalt anderledes end teleskoper til synligt og infrarødt lys. Alma er et system bestående af forbundne antenner, der virker som ét enkelt kæmpestort teleskop.

Teleskopet opfanger meget længere bølgelængder end det synlige lys. Teleskopets billeder ser derfor noget anderledes ud end de mere velkendte billeder fra rummet.

I dag er omkring en tredjedel af Almas 66 radioantenner blevet sat op. Med afstande på op til bare 125 meter i stedet for de maksimale 16 km udgør antennerne et voksende teleskopsystem på Chajnantor-højsletten i det nordlige Chile i en højde af 5.000 meter.

Skal undersøge kolde objekter

Alma-teleskopet kan observere lys med en bølgelængde, der er omkring tusind gange længere end bølgelængden for synligt lys. Det giver astronomerne mulighed for at undersøge ekstremt kolde objekter i rummet - såsom de tætte skyer af kosmisk støv og gas, som stjerner og planeter dannes af - såvel som meget fjerne objekter i det tidlige univers.

Under de seneste måneders afprøvninger af systemet blev det første billede skabt. De fleste af de observationer, der er brugt til at skabe billedet af Antennegalakserne, er lavet med bare 12 antenner, der har arbejdet sammen.

Antennegalakserne er et kolliderende galaksepar med stærkt forvredne former. Mens synligt lys viser os stjernerne i galakserne, afslører Alma noget, der ikke kan ses i synligt lys: de skyer af tæt, kold gas, som nye stjerner bliver dannet af.

Enorme koncentrationer af gas er fundet ikke bare i de to galaksers hjerter, men også i det kaotiske område, hvor galakserne støder ind i hinanden. Her er den samlede mængde af gas milliarder af gange tungere end Solen - et rigt depot med materiale til fremtidige generationer af stjerner.

Kvaliteten bliver bare bedre

Kvaliteten af billederne fra et interferometrisk teleskop som Alma afhænger både af den indbyrdes afstand mellem antennerne og antallet af antenner. Med større indbyrdes afstand er det muligt at danne skarpere billeder, og hvis flere antenner arbejder sammen, kan man danne mere detaljerede billeder.

Hver ny antenne, der er hærdet til at kunne modstå det barske klima på højsletten, vil blive en del af teleskopsystemet og vil blive tilkoblet med kabler af optiske fibre.

Målinger fra hver antenne bliver sat sammen til ét stort billede af en af de hurtigste supercomputere i verden, Alma-korrelatoren, der kan udføre 17 kvadrillioner operationer i sekundet.

I 2013 vil Almas teleskopsystem være op til 16 kilometer bredt og bestå af 66 ultrapræcise millimeter-/submillimeter-radioantenner, der arbejder sammen som ét teleskop.

Almas direktør, Thijs de Graauw, siger i en pressemeddelelse:

»Vi oplever lige nu et uforglemmeligt øjeblik i videnskabens og astronomiens historie, endda i menneskehedens historie.«

Dokumentation

Pressemeddelelse fra ESO

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad skal man ellers lede efter. Jeg tror det er vores ubændige nysgerrighed der er drivkraften. Man siger at universet udvider sig (med hvilken fart?) og dermed kommer alt jo længere væk fra os.

Ole
www.oleoberg.dk

  • 0
  • 0

Jeg tror nu mere det handler om at finde ud af hvordan universet og galakser har og vil udvikle sig. Det her har ingenting med søgen efter liv at gøre

  • 0
  • 0

Jeg tror nu mere det handler om at finde ud af hvordan universet og galakser har og vil udvikle sig. Det her har ingenting med søgen efter liv at gøre

Jo, det tror jeg. Det er ikke længe siden man fandt en klode (eller flere) der cirklede rundt om en sol og det er vist dem man prøver at finde flere af, for sluttelig at finde den perfekte klode for muligt liv som vi kender.

Ole
www.oleoberg.dk

  • 0
  • 0

Artiklen nævner ikke direkte, at antennerne kan flyttes og dermed både kan tage de store vidvinkelbilleder og zoome ind på en enkelt planet, og dermed kan teleskopet bruges til søgen efter liv på enkelte planeter.

  • 0
  • 0

Kan du forklare det nærmere ?
I princippet er der jo ikke forskel på en optisk kikkert, et fotoapparat eller et (det nævnte) radioteleskop.

For kikkerter og fortoapparater er det ikke objektivets størrelse som bestemmer brændvidden, og dermed vidvinkenl kontra telelinse.

Hvorfor har en flytning af antenneelementerne den virkning du nævner ?

  • 0
  • 0

Altså når vi snakker opdagelse af planeter, så er Keppler teleskopet jo netop det store håb, som er bygget specifikt til dette. Det her teleskop er ikke bygget med det formål

  • 0
  • 0

Kan du forklare det nærmere ?
I princippet er der jo ikke forskel på en optisk kikkert, et fotoapparat eller et (det nævnte) radioteleskop.

For kikkerter og fortoapparater er det ikke objektivets størrelse som bestemmer brændvidden, og dermed vidvinkenl kontra telelinse.

Hvorfor har en flytning af antenneelementerne den virkning du nævner ?

Her er en interessant beskrivelse af virkemåden:

http://www.almaobservatory.org/science_art...

  • 0
  • 0

Det lyder meget fornuftigt Henrik. Og det er fantasktisk hvis de rent faktisk kan nærstudere planeter. Men som jeg læser det er det kun støvet som former planeter og stjernerne de kan nærstudere. Hvor kan man læse om at dette array kan bruges til at nærstudere planeter?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten