»Verdens mest effektive« lithium-svovl-batteri skal femdoble batteritid

Illustration: Monash University

Et hold australske forskere hævder, at de har udviklet et batteri, der kan få din smartphone til at holde i fem dage eller en elbil kørende mere end 1.000 kilometer uden at lade op. Og så er det billigt at producere og miljøvenligt.

Deres batteri er »verdens mest effektive« lithium-svovl-batteri og er fire gange bedre end de nuværende, lyder fra holdet fra Monash University i Melbourne, Australien, på universitetets hjemmeside.

I en videnskabelig artikel i Science Advances, beskriver de, hvordan det er lykkedes dem at få et lithium-svovl-batteri til at holde til flere op- og afladninger uden at nedbryde, hvilket ellers har været udfordringen for den type batterier.

Læs også: Lang vej til nye batteriteknologier

Mere plads til at udvide sig

Batterier af lithium-svovl har mere end fem gange så meget energi i forhold til vægt, end lithium-ion-batterier har, men de har også en meget kortere levetid. Det sker, måske en smule ironisk, på grund af den store mængde energi i en svovl-elektrode.

Når batterierne op- og aflades, så udvider og trækker de sig sammen, og dette pres får dem til at bryde sammen.

Ved at bruge de samme materialer, som i et almindeligt lithium-ion-batteri lykkedes det forskerne at udvikle en ny metode til at binde partiklerne sammen og omstrukturere katoderne af svovl, så de kunne klare mere pres, uden at dette gik ud over den samlede kapacitet og ydeevne.

Efter 200 op- og afladninger havde batterierne stadig en effektivitet på 99 procent. Det ser dermed lovende ud for lithium-svovl-batterier i fremtiden.

Med en ny metode til at binde partikler sammen har forskerne fundet måde til at forhindre lithium-sulfur-batterier i at nedbryde under opladning. Illustration: Monash University/Dr. Mahdokht Shaibani

Kina og Europa viser interesse

Forskerne Matthew Hill, Mahdokht Shaibani og Mainak Majumder fremviser deres lithium-svovl-batteri. Illustration: Monash University

Ifølge Matthew Hill, der er en af forskerne bag, så er det helt særlige ved det nye batteri, at det har både en høj ydeevne og lave produktionsomkostninger, men også påvirker miljøet mindre, samt at der er rigeligt med materialer.

Forskerne har taget patent på fremstillingsprocessen og prototyper er allerede blevet fremstillet hos det anerkendte tyske Fraunhofer Institut.

Nogle af verdens største producenter af lithium-batterier i Kina og Europa har vist interesse for at opskalere produktionen, og batterierne vil i løbet af 2020 blive testet i elbiler og på solcellepaneler, står der på universitetets hjemmeside.

Læs også: Lithium-svovl-batteri sætter rekord

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan sammenligner denne "nye" svovl-katode sig med andre populære batterityper? (Jeg har ikke læst forskningsartiklen) Klarer lithium-ion batterier med mangan/nikkel/kobolt sig bedre eller værre end dette: "[...] Efter 200 op- og afladninger havde batterierne stadig en effektivitet på 99 procent[...]"

  • 2
  • 1

Som tommelfingerregel vil jeg sige at et lithium-ion batteri er nede på 80% efter 2000 cyklusser med en flad kurve i starten. Det afhænger selvfølgelig af mange ting, især: c-rate (ampere) ved af- og opladning og temperatur. Det kunne være dejligt at vide hvilken C-rate de har brugt og hvor langt de kører det ned i en cyklus. Mht. det sidste, så siger den her artikel (https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/2...) at det primært er når batteriet er opladt, at det selv-nedbryder, så DoD er måske ikke så vigtig, men alligevel rart at vide, da det potenielt kunne ødelægge fidussen hvis man ikke kan køre dem så langt ned som "standard" Li-ion batterier:

  • 3
  • 0

Det er da rart at se nogle store skridt i udviklingen. Når man kan fordoble rækkevidden i en el-bil, så er der et stort skridt - 100%. Mange år er der gået, hvor rækkevidden pr liter benzin kun er blevet forbedret med det halve - omkring 50 % - ved f.eks. 14 til 21 km/l. Nu ser det ud til at elektrisk transport rigtig rykker. Til gavn for os alle.

  • 12
  • 0

Jeg tror først på det, når det sidder i bilerne.

Og, vel egentlig først efter mindst et par år ude i virkeligheden. Tvivlen og kritikken rettet mod bilbatterier, har i høj grad handlet om holdbarheden.

Som det ser ud nu, kan f.eks. en nybagt teslaejer forvente mellem 500.000 og 800.000 km, før der er seriøs forringelse af rækkevidden.

Hvorefter batteriet burde holde yderligere ti år, til stationært brug.

  • 4
  • 1

LTO batterier. De ville være fantatisk, hvis de kunne komme lidt ned i pris. - Så ville jeg overveje en el-bil. Man køber et standard modulært LTO batteri til bilen, huset og cyklen- og det lever længere end en selv.

  • Se det er en værdig afløser for pamper-el-nettet samt de fossile brændstoffer.
  • 2
  • 0

Hvad er det i et batteri. Jeg kan se kilden siger ladning, dvs der kommer ca ligeså meget ud som ind, men det er ikke det interessante mål og når man undgår de relevante mål så er man ikke i mål.

Det relevante er kapaciteten efter 200 ladninger. Eller 1000. Så det er et godt bud at de ikke har noget og det er mange år væk endnu

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten