Verdens længste søkabel rulles ud mellem Norge og England
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdens længste søkabel rulles ud mellem Norge og England

Norge og Storbritannien vil fremover udnytte, at deres systemer til energiforsyning er meget forskellige og derfor med fordel kan kobles tæt sammen.

Derfor vil de to landes energimyndigheder etablere et 800 km langt søkabel mellem Norges største kraftværk, Kvilldal, ca. 100 km nordøst for Stavanger, og Newcastle.

Kapaciteten på kablet bliver på 1.400 MW, og det forventes færdigt mellem 2017 og 2020.

Det er det andet søkabel mellem Norge og Storbritannien, der er på tegnebrættet. Læs mere her.

97 procent af Norges elektricitetsforsyning stammer fra vandkraft.

»Det gør Norge sårbar de år, hvor der kun er lidt nedbør, samtidig med, at vi i år med meget nedbør kan risikere fulde vandmagasiner og vand, som løber over, og dermed går til spilde,« skriver Statnett i en beskrivelse af projektet.

England baserer i dag sin forsyning primært på kul- og gasværker samt kernekraft.

De næste 10-20 årene vil man dog udbygge den vedvarende energi med 38.000 MW - eller 116 TWh produktion på et år - svarende til en firedobling af kapaciteten eller produktionen sammenlignet med 2010. Det meste i form af vindkraft.

Et kabel mellem Norge og England give gode muligheder for at landene kan udnytte vandkraften, når der ikke er meget vind - eller oven i købet kan lagre kraft i vandmagasinerne, når der er meget vind i Storbritannien.

Det vil sammenlagt også øge forsyningssikkerheden i begge lande.

Dokumentation

Læs mere om verdens længste søkabl

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Trist at vi ikke har flere kabler til Norge. Det ville være korterer og dermed billigere og vi kunne levere dem vindkraft.

Ja hvorfor ikke, men vi jo allerede i gang, i år 2014 udvider vi vores forbindelse til Norge til 1.700MW, det er både mere og tidligere end England, og det på trods af at England med 7.200MW vindmøller burde have langt større behov, og endelig ligger England så langt mod vest at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem den Danske og den Engelske vindproduktion, det kunne jo ende med billig Engelsk vindkraft i de Jyske stikkontakter.

Der skal vi nok mere være nervøse for om Holland og Tyskland som også har kabler til Norge presser prisen, og omvendt aftager den Norske vandkraft til fuld pris.

  • 0
  • 0

hvorfor er det ikke os der udnytter denne måde at akkumulere wind power på ?

Weil die dummen Dänen vergessen haben, Berge zu bauen!

:) Gregor

  • 0
  • 0

...og det gør Danmark jo også. Norge er meget villig at købe vindstrøm når der er for meget af det (dvs, når priserne er lav) og at sælge den tilbage når der ikke er så meget vind i DK (dvs, når priserne er høj). Med den eksisterende kapacitet på kablerne er det heller ingen problem, hvis ikke kablet går i stykker.

Man kan få en god indtryk af situationen her og nu på enten http://ny.energinet.dk/Flash/Forside/index... eller, for hele Europa, på etsovista.org.

  • 0
  • 0

Vi kan allerede sende masser af strøm norpå og østpå. Middeltallene for oktober 2010 til marts i år lyder

Vinproduktion 1209 MW
Export til Norge og Sverige 1448 MW
Import fra Norge og Sverige 110 MW

Nordmænd og svenskere er sikkert glade for at kunne aftage al vor vindenerig om vinteren og de har brug for billig elvarme. Men de kan tilsyneladende ikke levere noget igen på vindstille dage.
Eller også har Danmark overhovedet ikke brug for vindenergi, hverken når den produceres eller når vi skulle have noget af det eksporterede tilbage igen.

FOr god ordens skyld skal jeg dog nævne, at vi godt kan bruge det meste af vindenergien om sommeren, når kraftvarmeværkerne ikke behøver at køre stærkt for at dække vort varmebehov.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten