Som en edderkop i midten af et spindelvæv af elkabler pønser Storbritannien nu på at spinde et nyt elkabel hele vejen til Island. Kablet bliver verdens længste på 1.500 kilometer og vil indeholde cirka 1,2 millioner ton kobber.
Hvis kablet til Island bliver en realitet, er formålet at hente elektricitet fra enorme dampturbiner, som drives af den vulkanske undergrund, der afslører sit potentiale i form af boblende mudder og hvæsende gejsere.
For nylig afslørede internationale forskere, at allerede efter to kilometers boring findes der magma, som producerer tør damp med temperaturer på over 400 grader celsius - tre gange så varmt som almindelige geotermiske brønde.
Britisk minister på Island
Den britiske energiminister Charles Hendry er i øjeblikket på Island for at forhandle priserne for den geotermiske energi, som skal komme fra den vulkanske undergrund. Og de første meldinger fra forhandlingerne er positive.
Ifølge Charles Hendry er håbet, at Storbritannien og Island kan blive enige om en aftale, der holder forbrugernes energipriser rolige de næste mange år frem, skriver Associated Press.
Normalt er det muligt at lægge op til 30 kilometer kabel om dagen, så selve kabellægningen kan i princippet klares på 50 dage, men forhindringer i form af undersøiske bjerge og oliepipelines kan give store udfordringer.
Den største tidsrøver er dog papirarbejdet, herunder forhandlingerne landene imellem, men hvis alt forløber planmæssigt, kan kablet være i funktion inden 2020, lyder det fra Charles Hendry.
Strømlagre i Norge og fransk atomkraft
I forvejen er Storbritannien forbundet til Holland, Irland og Frankrig, men yderligere ti kabler til Norge og Danmark er enten ved at blive lagt eller er på tegnebrættet.
Storbritannien har nemlig udsigt til stigende energipriser og en voksende import af olie og gas, fordi reserverne i Nordsøen er begyndt at slippe op. Derfor er meldingen fra Charles Hendry, at kablerne »er et helt afgørende og kritisk element for energisikkerheden og for grøn energi,« siger han til The Guardian.
Sidste år blev det første internationale kabel i 25 år åbnet og forbandt Holland og Storbritannien. Det næste kabel kommer allerede i dette forår og forbinder Irland og Wales. I 2019 vil et 900 kilometer kabel til Norge åbne, og planen er, at briterne kan lagre deres overskud af vindmøllestrøm i Norge ved at pumpe vand op i bassiner over fjordene. Når der er brug for strømmen, tømmer man bassinerne gennem turbiner, der producerer strøm.
Når det gælder energiforsyning, går Storbritannien hele vejen og rider på alle eksisterende heste. Derfor underskrev regeringen kommercielle aftaler i februar, der åbner for et kabel mellem England og Alderney, hvor tidevandsforskelle kan producere op til 4 GW, samt et ekstra kabel til Frankrig for at få del i strømmen fra et 1,6 GW atomkraftværk, der bliver bygget i øjeblikket i kommunen Flamanville.
