Verdens kraftigste ledning giver 31 millioner kinesere strøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdens kraftigste ledning giver 31 millioner kinesere strøm

En ny ultrahøjspændingsledning, der skal løbe fra to gigantiske vandkraftværker i det centrale Kina til de industrialiserede kystbyer i nærheden af Shanghai, bliver verdens kraftigste elledning.

Når luftledning-systemet er færdigt i 2011, vil det kunne flytte 6.400 MW fra vandkraftværkerne, som tilsammen bliver større end det meget omtalte værk ved Yangtze-floden, til kystregionen. Det svarer til, at 31 millioner kinesere kan få deres elforbrug dækket gennem systemet.

Den 2.000 kilometer lange strækning udgør verdens længste transmissionslinje ifølge en pressemeddelelse fra ABB, som skal levere komponenter og styring af transmissionssystemet for 2,3 milliarder kroner til projektet.

ABB har videreudviklet transmissionssystemerne til jævnstrømskabler, så de kan komme op på en spænding på 800 kV. (Foto: ABB) Illustration: ABB

Teknologisk er det dog ikke det afgørende i projektet. Det er derimod spændingen, som kommer helt op på 800 kilovolt.

Ifølge ABB må de kraftige jævnstrømsledninger, som bliver anlagt andre steder i verden, nøjes med 500 kV. Kina er dog i forvejen ved at anlægge et kabel på 1.000 kV, som skal lede strøm fra kraftværkerne i Kinas mest kulrige regioner til nogle af landets udviklede millionbyer.

De to kabler er de eneste i verden, der benytter den nye ultrahøjspændingsteknologi (ultra high-voltage direct current, UHVDC). Ifølge avisen China Daily har det ført til en ophedet debat i Kina, om de nye ledninger nu også er en god idé.

Den tvivl finder man ikke hos ABB, som selvsikkert lover, at ultrahøjspændingen reducerer transmissionstabet til syv procent. Reduktionen svarer til, skriver det schweiziske selskab, at 900.000 kinesere ekstra kan få strøm gennem ledningen i forhold til, hvis det blev anlagt med konventionel teknologi.

»Ultrahøjspænding er en afgørende teknologi til at udnytte vandkraft, som bliver genereret i afsidesliggende områder,« siger Peter Leupp, direktør for ABB's division for Power Systems.

Han kalder teknologien for det største fremskridt, både hvad gælder effektivt og kapacitet, i 20 år. Den bygger på nyudviklet effektelektronik i storskala, kombineret med nye kontrolsystemer, skriver ABB.

Behovet for elektricitet i Kinas østlige regioner er næsten umætteligt, og regeringen leder derfor med lys og lygte efter metoder til at transmittere energien fra de vestlige og nordlige provinser til industribyerne.

Kinas strømforbrug er steget ti procent om året de seneste fem år. Ved udgangen af 2006 kunne landets kraftværker tilsammen levere 622 gigawatt. Ved udgangen er år er kapaciteten oppe på 700 gigawatt, skriver China Daily.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra ABB

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne være interessant at se hvordan et sådant kabel er opbygget. Jeg har ikke kunnet finde noget om det på ABB's ellers informative hjemmeside.

Jan

  • 0
  • 0

Det kunne være interessant at se hvordan et sådant kabel er opbygget. Jeg har ikke kunnet finde noget om det på ABB's ellers informative hjemmeside.

Jan

Det er så vidt jeg ved en luftledning det meste af vejen. Jeg fandt en presentation af projektet for nogen tid siden, da jeg researchede HVDC forbindelser, men jeg har ikke gemt link'en.

Poul-Henning

  • 1
  • 0

Artiklen nävner et "forventet" transmissionstab paa 7 %, samt at dette er en "reduktion" i forhold til andre systemer.

I og omkring DK bruges kabler og luftledninger med 400 kv, 150/132 kv og 60 kv. Hvilket transmissionstab regner man med i disse tilfälde. Afhänger tabene mon mest af afstand eller af transfomerbehandling i afsende- og modtagestationer?

Det nye forsög med en "brintlandsby" paa Lolland frembyder jo en imponerende käde af energioverförsler (vind til 3-fase AC, 3-fase AC til brintstation, 3-fase AC til brint, brint gennem "brintnet" til forbrugssteder, brint til DC, DC via convertere til forbrugsenhed). Men all right, det er et forsög, og det er naturligvis kun godt at faa prövet nye ting af.

Men naar vi (forhaabentlig snart) faar den biokomposter med indbygget brändselscelle, saa maa vi vel kunne begynde at reducere lidt paa vores mange netvärker!

  • 0
  • 0

Artiklen nävner et "forventet" transmissionstab paa 7 %, samt at dette er en "reduktion" i forhold til andre systemer.

Der står at transmissionstabet reduceres med 7%.

Det generelle problem med vekselstrøm er at ledningerne opfører sig som spoler og kondensatorer og derfor kan man ikke nøjes med Ohms lov, men skal til at regne på reaktiv og kapacitiv effekt til op og afladning af kablerne.

Problemet med lange vekselstrømsledninger er at de nærmer sig antenne-længde for 50/60 Hz signaler og derfor mistes en stadigt stigende mængde af effekten til radiostråling.

Poul-Henning

  • 1
  • 0

[quote]Artiklen nävner et "forventet" transmissionstab paa 7 %, samt at dette er en "reduktion" i forhold til andre systemer.

Der står at transmissionstabet reduceres med 7%.[/quote]

Der står nu at den nye teknologi "reducerer transmissionstabet til syv procent"

  • 0
  • 0

ABB skriver:"Förlusterna begränsas till sju procent"

Schweizere og svenskere er nok så ærlige, at de 7% er det totale tab, bemærk det er dog næsten 500 MW tab!

Se antydningen til det offentlige Sverige på kortet med Sverige på tværs af Kina: http://www.abb.se/cawp/seitp202/4886690dea...
ABB bygger gerne jævnstrømsoverføringer UHVDC også i EU.

Søren Fosberg, 20.12.2007 kl 15:21 skriver:
"I den forbindelse kunne det være interessant at vide om regeringen og EU har noget i gang på denne front. Etablering af et sådant net kræver vel en aftale på EU plan. Er der f.eks startet feasibility studier på dansk eller EU niveau?"
Det har jeg plaget dette debatforum med i måneder, uden at nogen ser det som et akut behov for at komme videre i Danmark og EU.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

PHK. Tak for oplysninger om vekselströmsforbindelser.

Dog staar der i artiklen "til 7 %" og ikke "med 7 %"
men du har maaske yderligere baggrundsoplysninger som siger noget andet.

Men egentlig vedrörer artiklen jo et jävnströmsanläg. Hvad enkelte af transmissionskablerne og luftledningerne i DK ogsaa er, -nemlig Norges og Sverigesforbindelserne plus deres landforbindelser i Nordjylland. For mit spörgsmaal skyldtes egentlig diskussionerne om hvorvidt man kan skaffe muligheder for at udjävne vindmölleström. Det har jo väret nävnt at man burde sende overlöbsström nordpaa (eller udveksle ström) for at udnytte vandlagre. Og i eventuelle aftaler vil naturligvis ogsaa indgaa kapaciteter og transmissionstab (som löber paa - eller bliver undgaaet) og netop i afstand kommer vi nemt til at tale om lignende afstande som det kinesiske projekt, som derfor kan väre interessant for os.

For hvad enten man kan lide vindmöller eller ej, saa er det jo nok den eneste väsentlige mulighed for paa lidt kortere sigt at erstatte fossilt brändstof i DK. Og saa tränger det sig snart mere og mere paa at finde en eller anden form for lager eller udjävningssystem.

(ps: Den med bilbatterierne tror jeg ikke paa. For naar jeg staar med min elektriske bil om morgenen og skal afsted, saa vil jeg nok i höjeste grad have mig frabedt at "big brother elselskab" lige först har haft sugesnablen nede og tömme mit batteri. For godtnok fik jeg i löbet af natten ikke fyldt sidste halvdel af batteriet op, med den overlöbsström, som altsaa ikke kom. Men at jeg saa yderligere skal väre med til at däkke strömmangel paa nettet - nej, absolut ikke!)

Mvh Per Grunth

  • 0
  • 0

Jo, jeg har skam nævnt det mange gange. Der har også været en tråd om HVDC for nogen tid siden. Desuden er der lige kommet et tilløb til noget som måske kunne blive begyndelsen til noget stort (se: Massiv kabeludbygning skal ruste Danmark til vindkraft).

Dansk energi har iøvrigt oplyst (til et møde med bl.a Lars Ågaard) at man forventer at offentligøre nogle studier om HVDC til marts n.å. Ved samme møde nævnte Lars Ågaard to gange dette HVDC net uden at Connie Hedegaard så meget som fortrak en mine. Så hvad er der gang i hos regeringen? Det er trods alt den som har ledelsen og må forventes at tage sig af den slags. Men den synes måske at det ikke er aktuelt eller den er måske så udmattet af at have besluttet nogle vindmølleparker at den ikke har kræfter til mere i øjeblikket.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Dansk energi har iøvrigt oplyst (til et møde med bl.a Lars Ågaard) at man forventer at offentligøre nogle studier om HVDC til marts n.å. Ved samme møde nævnte Lars Ågaard to gange dette HVDC net uden at Connie Hedegaard så meget som fortrak en mine.

En virkelig visionær plan, ville sigte imod at skifte hele 400 kV vekselstrømsnettet til HVDC over en årrække, således at Danmark blev videnførende på det område.

Det ville koste penge på kort sigt, men det ville være en kanon investering på lang sigt og Sjælland er det perfekte laboratorium at lege med HVDC i.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved tilstrækkeligt til at fortælle hvad det er vi ser?
:-)

Et lille hjørne af den stak IGBT'er eller Thyristorer der laver DC om til AC (eller omvendt).

Af årsager der sikkert har med isolation og parasitkapacitans at gøre, hænger man den slags ned fra loftet, istedet for at stille det på gulvet.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

indrømmet jeg har ikke meget forstand på el transmision, men det som jeg har læst om at opbygge et gigantisk europæisk netværk af havvinmølle parker forbundet af et subergrid der binder østersø landede sammen med nordsø landede og de britiske øer sammen med hele vest europa ned til biskaien overfrankrig ned til midelhavet. Det virker som en både fornuftigt, intelegent løsning. kompinere man det ovenikøbet med intelegente kraftvarme væker, der selv skifter imellem elopvarming med varme pumper, og brug af en brænsels celle drevet af (naturgas, syntedisk bio gas ved generator, og våd biologisk forgasning n(normal biogas) Til tider brint, når der er stort overskud i el systemet. Tiderne hvor brænsels celler bliver hvermands eje. Ligger nok forsat, et stykke ude i fremtiden.

http://www.trec-uk.org.uk/resources/airtri...

Vi er nødtil at se samlet på kraft varme produktionen med pluk in hybrid bilerne, og lastbilerne el drevne tog mm som et hele.

Se mit inlæg i experter undstiger energistyrelsen. vi har batterierne. jeg mener der er stor fordel ved at satse bevist på pluk inn hybrid teknologien da den kominere flere løsninger på engang.

http://ing.dk/artikel/85470

I vores lille danske debat der har plaseringen af en række lidt høje vindmøller, givet en masse unødventig polymik. Vi mangler stadigt at se på vindmøller, som et naturligt del af vores by billede.

Hvor svært kan det være ? de ca 150-200 meter høje møller gør at det kræver ca 2000 møller at drive hele danmark med el. ligger vi halvdelen i vores kystnære områder så er der ca 1000 høje møller der skal sættes på land. Danmark har ca 100 kommuner(98) Hvor ca halvdelen ikke har tilpas nok vind til at gøre det rentabelt at opsætte møller der. Godt ca 1000 møller i mølle parker med 20 mølle, fordelt på ca 50 kommuner giver ca 1 vindmølle park pr kommune.

Hvem vil påstå at det er umuligt at opstille store 20 møller ? I kommuner som, ex, vesthimmerland skive kommune, morsø , thisted, hjørring, jammerbugt, fredrikhavs, aalborg, rebild, mariager, brønderslev/dronninlund, holstebro, struer, herning, viborg, brandte/ikast, ringkøbing/skjern her var der bare 18 kommuner i region nord og midt vest, der naturligt har glimrede steder hvor der minst kan opstilles 30-50 vindmøller pr kommune i gennemsnit. Danmark kan i terorien blive netto stor levrandør af vindmølle strøm som vi sender til england tyskland mm når dette markdet efterspørger stadigt mere grøn co2 neutral strøm, overskudet lager vi i brint som vi bruger til kraft/varme.

har storbrintanien, nordtyskland, vest sverige,vest norge, holland, vestfrankring gjort det samme, i deres lande så har vi i fælleskab en meget solid løsning der kan levere langt over 50% af vores energi behov, når vi samtidigt laver fælles gigant vindmølle parker på havet og lader vores private hus ejere få fordel af at opsætte en privat vindmølle og sol celle på taget.

Det er kompinationen af at tænke big & small på samme tid der giver os et flexibelt system som automatisk kan skifte i mellem at levere energi til systemet eller forbruger energi til systemet. Vi mangler at indtænke internet baseret løsninger i dette system. frysere og køleskabe, varmepumper / air condison, mm der slukker automatisk når der er underskud af el. Et stort køle/fryse rum kan let holde tempraturen i ca 1-2 timer mens der skiftes fra energi form til energi form. der vil systemet ha et lille el underskud systemets overbelastninger kan let løses med sådanne intelegente løsninger, i vores private hjem kan batteri løsninger med 12-24volts DC drevne tv, husholdsnings maskiner mm.
Der kan komme løsninger hvor man acepere lidt ustabil el forsyning hvor man skal aceptere at tøj vask mm kun sker når der er overskud i systemet, om tøjet vaskes, kl 21:00 eller kl 03:45 er jo i realiteten irelevant men for et el system kan det være særdeles betydnings fuldt hvad tidspunkt dette sker på.

TRO på at markedet vil løse problemet, Det handler om at indrette løsninger der kan lade markdet løse probemet.

Totalt 100% forsynings sikkerhed dette er reelt set ikke nødventigt, hvis vi inretter systemet efter denne realitet.

  • 0
  • 0

indrømmet jeg har ikke meget forstand på el transmision, men det som jeg har læst om at opbygge et gigantisk europæisk netværk af havvinmølle parker forbundet af et subergrid der binder østersø landede sammen med nordsø landede og de britiske øer sammen med hele vest europa ned til biskaien overfrankrig ned til midelhavet. Det virker som en både fornuftigt, intelegent løsning. kompinere man det ovenikøbet med intelegente kraftvarme væker, der selv skifter imellem elopvarming med varme pumper, og brug af en brænsels celle drevet af (naturgas, syntedisk bio gas ved generator, og våd biologisk forgasning n(normal biogas) Til tider brint, når der er stort overskud i el systemet. Tiderne hvor brænsels celler bliver hvermands eje. Ligger nok forsat, et stykke ude i fremtiden.

http://www.trec-uk.org.uk/resources/airtri...

Hvis vi og alle omkring os satser på vindenergi, så er supergrids ikke særligt interessante, fordi man ofte ser meget store områder med højtryk, således at møllerne enten står stille eller laver meget lidt strøm overalt indenfor supergriddets dækningsområde.

Naturgas er IKKE CO2 neutralt: Det medfører en CO2 udledning på 2/3 af af kul.
Biogas er problematisk, idet det er methangas. Methangas er en kraftig drivhusgas, langt kraftigere end CO2, så utætheder i forgasningsanlæg, opbevaringstanke og rørsystemer vil medfører en kraftig negativ klimapåvirkning.

Vi er nødtil at se samlet på kraft varme produktionen med pluk in hybrid bilerne, og lastbilerne el drevne tog mm som et hele.

Se mit inlæg i experter undstiger energistyrelsen. vi har batterierne. jeg mener der er stor fordel ved at satse bevist på pluk inn hybrid teknologien da den kominere flere løsninger på engang.

http://ing.dk/artikel/85470

Artiklen omtaler elbiler fra Phoenix Motorcars til en bagatel af 640.000 kr stykket, det skulle vi jo nok alle sammen få råd til.

I vores lille danske debat der har plaseringen af en række lidt høje vindmøller, givet en masse unødventig polymik. Vi mangler stadigt at se på vindmøller, som et naturligt del af vores by billede.

Hvor svært kan det være ? de ca 150-200 meter høje møller gør at det kræver ca 2000 møller at drive hele danmark med el. ligger vi halvdelen i vores kystnære områder så er der ca 1000 høje møller der skal sættes på land. Danmark har ca 100 kommuner(98) Hvor ca halvdelen ikke har tilpas nok vind til at gøre det rentabelt at opsætte møller der. Godt ca 1000 møller i mølle parker med 20 mølle, fordelt på ca 50 kommuner giver ca 1 vindmølle park pr kommune.

Hvem vil påstå at det er umuligt at opstille store 20 møller ? I kommuner som, ex, vesthimmerland skive kommune, morsø , thisted, hjørring, jammerbugt, fredrikhavs, aalborg, rebild, mariager, brønderslev/dronninlund, holstebro, struer, herning, viborg, brandte/ikast, ringkøbing/skjern her var der bare 18 kommuner i region nord og midt vest, der naturligt har glimrede steder hvor der minst kan opstilles 30-50 vindmøller pr kommune i gennemsnit. Danmark kan i terorien blive netto stor levrandør af vindmølle strøm som vi sender til england tyskland mm når dette markdet efterspørger stadigt mere grøn co2 neutral strøm, overskudet lager vi i brint som vi bruger til kraft/varme.

Så kommer vi lige til det springende punkt med at opbevare brint: En stor vindmølle kan producere 100 l brint i sekundet. Jeg vil dog mene, at det planlagte naturgaslager i Tønder kan anvendes.

Ingen vil være nabo til en stor vindmølle, den larmer og skygger. Infralyden fra den kan rejse ganske langt. Det kan også give problemer for havvindmøllerne med negative virkninger på dyrelivet til søs, især de havlevende pattedyr.

har storbrintanien, nordtyskland, vest sverige,vest norge, holland, vestfrankring gjort det samme, i deres lande så har vi i fælleskab en meget solid løsning der kan levere langt over 50% af vores energi behov, når vi samtidigt laver fælles gigant vindmølle parker på havet og lader vores private hus ejere få fordel af at opsætte en privat vindmølle og sol celle på taget.

Det er kompinationen af at tænke big & small på samme tid der giver os et flexibelt system som automatisk kan skifte i mellem at levere energi til systemet eller forbruger energi til systemet. Vi mangler at indtænke internet baseret løsninger i dette system. frysere og køleskabe, varmepumper / air condison, mm der slukker automatisk når der er underskud af el. Et stort køle/fryse rum kan let holde tempraturen i ca 1-2 timer mens der skiftes fra energi form til energi form. der vil systemet ha et lille el underskud systemets overbelastninger kan let løses med sådanne intelegente løsninger, i vores private hjem kan batteri løsninger med 12-24volts DC drevne tv, husholdsnings maskiner mm.
Der kan komme løsninger hvor man acepere lidt ustabil el forsyning hvor man skal aceptere at tøj vask mm kun sker når der er overskud i systemet, om tøjet vaskes, kl 21:00 eller kl 03:45 er jo i realiteten irelevant men for et el system kan det være særdeles betydnings fuldt hvad tidspunkt dette sker på.

TRO på at markedet vil løse problemet, Det handler om at indrette løsninger der kan lade markdet løse probemet.

Totalt 100% forsynings sikkerhed dette er reelt set ikke nødventigt, hvis vi inretter systemet efter denne realitet.

Ja, vi kan jo altid flytte ud i en campingvogn med gaslamper og primus til at lave maden, så slipper vi for behov for forsyningssikkerhed.
De private husstande anvender ca 1.500 KW per person pr år ud af det samlede forbrug på over 6.700 KW pr person pr år, så de tiltag forslår som en skrædder i helvede.

Gentag efter mig Martin: Vindenergi er ikke grundlast.

Hvis møllerne skal bruges til noget, så må det være at fremstille brint til brintsamfundet, som så sendes i rørledning rundt i landet.

  • 0
  • 0