Verdens klima-sniffer måler alarmerende stigninger i CO2

Der er masser af forklaringer: skovbrande, El Niño, menneskelig aktivitet og så videre. Men uanset forklaringerne, så er faktum, at målingerne af CO2 i atmosfæren viser de højeste årlige stigninger, der nogensinde er registreret.

Siden februar sidste år er koncentrationen af CO2 i atmosfæren steget med 3,05 ppm. Den rekordhøje stigning er ikke uventet, men kommer efter fire år med usædvanlige stigninger på over 2 ppm årligt.

Højeste i 10.000 år

Sidste gang Jordens CO2-niveau steg bare tilnærmelsesvis så voldsomt, var for mellem 17.000 og 10.000 år siden, men selv dengang var stigningerne små i forhold til i dag, hvor de stiger 200 gange hurtigere.

»Det er en eksplosiv udvikling i forhold til de naturlige udsving,« siger chefforsker Pieter Tans fra NOAA´s Global Greenhouse Gas Reference Network, der står bag målingerne i en pressemeddelelse.

De nyeste målinger kommer fra NOAA's målere på den fire kilometer høje vulkan Mauna Loa på Hawaii.

Sidste måned var den samlede koncentration af CO2 i atmosfæren på 402,59 ppm. Til sammenligning var niveauet før år 1800 på omkring 280 ppm.

Læs også: Drivhusgasser slår rekord: CO2-niveau når forhistoriske højder

De 400 ppm har længe været en symbolsk grænse, som helst ikke skulle overskrides, og det britiske Met Office kunne kort før klimatopmødet i Paris også melde om en global temperaturstigning på 1 grad siden industrialiseringen. Verden er dermed halvvejs til tærsklen på 2 grader C, FN betragter som smertegrænsen for global opvarmning.

Næste istid udskydes 100.000 år

Skal man øjne en god nyhed i de nye målinger, så er temperaturstigningen med til at udskyde den næste istid til om mindst 100.000 år.

Læs også: CO2 udskyder næste istid med 100.000 år

Uden overgangen til landbrugssamfundet og industrialiseringen, så havde vi formentlig stået lige over for en ny istid i dag, lød det for nylig fra tyske forskere ved Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Skal man øjne en god nyhed i de nye målinger, så er temperaturstigningen med til at udskyde den næste istid til om mindst 100.000 år." - Pyha! Så er jeg mere rolig. ;-)

  • 17
  • 1

Der er masser af forklaringer: Skovbrande, El Nino, menneskelig aktivitet og så videre. Men uanset forklaringerne, så er faktum, at målingerne af CO2 i atmosfæren viser de højeste årlige stigninger nogensinde målt.

Siden februar sidste år er koncentrationen af CO2 i atmosfæren steget med 3,05 ppm. Den rekordhøje stigning er ikke uventet, men kommer efter fire år med usædvanlige stigninger på over 2 ppm årligt

  • det kunne til sammenligning være interessant at vide, hvad den 'sædvanlige', årlige stigning monstro andrager??

Det kunne også være interessant at vide, om der forekom sammenlignelige udsving ifm. El Nino i 1998(?).

  • 5
  • 4

Vi har allerede passeret de 2 grader siden industraliseringen på den nordlige halvkugle i de første 2 måneder.

Det kan godt være istiden er udskudt i længere tid, men den globale tørke og opvarmning fortsætter. Denne opvarmning vil medføre at syrligheden i verdenshavene stiger og algeproduktionen vil stige - dermed gøre det en grøn ærtesuppe uden form for liv. Når temeperaturen også stiger vil jordens vandindhold fordampe ud af atmosfæren og den kommer IKKE igen. Det ender med jorden bliver en bar ørken (kommer til at have udseende af Mars).

Der kan læses mere her om de 2 grader...

  • 6
  • 8

Jeg undrer mig over at man næsten udelukkende baserer den globale CO2 udviklingen på en enkelt målestation, på vulkanøen Hawaii. Hvis man tilmed sammenholder med NASA's simulering af fordelingen af CO2 på kloden (som jo må være korrekt????) så er det da vist forventeligt med en ret stor variation og usikkerhed på disse målinger som følge af vindretning m.m.

http://ing.dk/video/se-nasas-simulering-af...

  • 3
  • 3

Enig, især da de mange vulkaner og vulkanske områder på Hawaii naturligt emitterer store og varierende mængder CO2. Det var Al Gore's professor, som startede disse målinger, og Al har vist også været med til at måle, så alene af den grund er det et historisk vigtigt sted. Men målingerne har ikke global betydning.

  • 4
  • 19

Og den viste figur viser variationen over ca et år. Det viser ikke noget om stigning - der skal vi se kurver for en del år.

  • 3
  • 4

Og den viste figur viser variationen over ca et år. Det viser ikke noget om stigning - der skal vi se kurver for en del år.

Det er faktisk ikke nødvendigt... Du kan se niveauet for februar i år (ca. 404 ppm) og februar sidste pr (ca. 400 ppm)... Det er faktisk en ret stor stigning da den naturlige variation kun får indholdet til at svinge inden for ca. 6 ppm inden for et år...

En kurve for flere år, kan naturligvis vise at udsvingene ikke er tilfældige og kan vise stigningen over flere år...

  • 6
  • 3

Meteorologer kan måske nøjes med at måle CO2 indholdet, så får de straks vejrudsigt og klima forærende. Jeg er måske gammeldags, men mente at klima var en del mere end CO2, ja faktisk indgår CO2 slet ikke i beskrivelsen af klima. Da vandamp, skyer og nedbør står for hovedparten af forcingen, var det måske mere relevant at måle på disse, hvis man vil vurdere den globale opvarmning og årsager. De sidste 15 års pause i opvarmningen viser, at CO2 ikke er den væsentligste faktor. Målinger viser, at de høje luftlag er varmet meget op, sikkert på grund af El Nino, og det betyder at Jorden slipper af med en masse ekstra varme.

  • 7
  • 26

Enig, især da de mange vulkaner og vulkanske områder på Hawaii naturligt emitterer store og varierende mængder CO2. Det var Al Gore's professor, som startede disse målinger, og Al har vist også været med til at måle, så alene af den grund er det et historisk vigtigt sted. Men målingerne har ikke global betydning.

Allan A. Jensen m.fl. - tag jer nu sammen! CO2-koncentrationen måles ikke kun på Mauna Loa.

Her er en graf fra fire målestationer på hhv Nordalaska, Mauna Loa, Samoa og Sydpolen. Stigningstendensen, år til år, er præcis den samme, alle 4 steder.

Keeling-kurven fra Mauna Loa er blot den eneste, der rækker helt tilbage til 1958, og derfor er det den der oftest henvises til.

Sæsonvariationen er derimod, som det ses, meget forskellig på de 4 kurver, og på trods af at Barrow ligger et ret øde sted, langt nord for polarcirklen, så viser denne kurve tydeligt hvorfor det er en fordel at måle på en ø, langt ude i stillehavet, hvor atmosfæren er mindst muligt forstyrret af landvegetation og moderne civilication, indenfor de nærmeste tusinde km.

Udover at vegetationens CO2-"åndedræt" er dobbelt så kraftigt i Barrow som på Mauna Loa, så er det den eneste af de 4 kurver, hvorpå den første oliekrise kan observeres som et fald i CO2-koncentration - på trods af at der er så langt mellem biler og skorstene i den del af Alaska.

Langt de fleste steder i verden, ville det kræve en omfattende udredning at skelne mellem lokal og global stigning i CO2-koncentration, herunder lokale variationer i nedbør, landbrug og kulstofafbrænding - og du og Svend ville formentligt ikke foretage jer andet end at forsøge at så tvivl om en sådan udredning.

Lokale vulkanudbrud er derimod negligible. Mauna Loa har selv været i udbrud 2 gange siden 1950. Et udbrud i 1975 af 1 times varighed og et i 1984 af 3 ugers varighed.

Som det ses har ingen af disse udbrud haft visuel effekt på Mauna Loa-kurven.

  • 14
  • 1

So, it seems that much of the exceptional tropospheric warmth in February was driven by a rather spectacular “burp” of convective energy released by storms into the troposphere.

Han henviser jo, så vidt jeg kan se, til et et temperatursæt, som ikke er globalt, men koncentreret om troperne, nord for Ækvator.

http://www.drroyspencer.com/2016/03/uah-v6...

Bemærk, jeg siger dig sådan set ikke imod. Jeg forventer selv at se en temperaturstigning, som forplanter sig op gennem troposfæren - ligesom det skete ved El Nino i 1998 - men det ses nok først globalt med 0,5-1 års forsinkelse.

Indtil videre ser den troposfære-kurve Peter Sørensen plejer at henvise til således ud (tilmed December 2015).

Med de seneste måneder af 2015, begynder man måske at kunne ane begyndelsen til en markant stigning, men man ser endnu ingen brat aftegning, som den i 1998.

Den ser vi nok mere af Februar er opdateret. Hvor meget afhænger af hvor stor indflydelse den tropiske "boble" har på den globale middeltemperatur i troposfæren.

Et godt gæt vil være at temperaturen i atmosfæren topper engang til sommer-efterår, mens overfladetempeturen topper omkring nu, hvorefter El Nino afløses af en markant La Nino.

2015-2016 vil formentlig efterlade en temperaturrekord, som rækker mange år frem i tiden, måske helt frem til den næste markante El Nino, men fra 2018, når den kommende La Nino er overstået, vil vi se et generelt højere temperaturniveau end i årene 2001-2013, ligesom vi i denne periode så et generelt højere niveau end i årene før 1997.

Stædige klimabenægtere vil sikkert kalde de kommende år "en pause", eller måske endda "et stop", eller "en vending", i den globale opvarmning.

Den vedvarende stigningstendens, som også fortsatte mellem de to El Ninoer, ses dog både af stigningen fra den ene El Nino-top til den anden, samt af gennemsnitstemperaturen i årene før og efter El Nino'en i 1998, og således vil den sandsynligvis også kunne observeres frem til næste markante El Nino.

I de kommende år er det tilladt at stille mig til regnskab for denne "spådom". ;-)

  • 3
  • 0

CO2-målinger foretagers også løbende på Svalbard (Zeppelin-laboratoriet i Ny Ålesund), hvor der er yderst begrænsede lokale påvirkninger.

Jens Utoft - det fremgår nu hverken af dit link eller af linket her, at der måles på CO2 i Ny Ålesund. Der måles derimod på en del andre "non-CO2" drivhusgasser.

Sidstnævnte link henviser kun til tre CO2-målestationer i Europa, alle beliggende i Tyskland.

En ved Westerland, ude på øen Sild, en i Neuglobsow, nord for Berlin, og en ved Schauinsland, nærmest midt i Ruhrdistriktet.

Jeg har desværre ikke adgang til at downloade disse data. Det kunne ellers være interessant at se sidstnævnte, bare for at se hvordan CO2-data ser ud, når de er nærmest maksimalt eksponeret for centraleuropæisk landbrug og industri.

Der er nok mange flere CO2-målestationer i verden, men når 4 målestationer, fordelt på 4 vidt forskellige klimabælter, over en afstand på mere end 16.000 km fra Sydpolen til Nordalaska, alle viser en nærmest 100% identisk stigning, år efter år i 40 år - vel at mærke uden der er pillet eller korrigeret i tallene - så kan man vel næppe ikke tænke sig en stærkere validering.

Man behøver derfor kun at forholde sig til det ene datasæt, der dækker over den længste periode, da de tre andre datasæt jo også bekræfter validiteten af de år, hvor kun Mauna Loa målte CO2.

Det skal derfor blive interessant at se om også de tre andre målestationer, har observeret en stigning på 3 ppm, eller om den for en gangs skyld er påvirket af noget lokalt.

Jeg tror dog meget vel på at den igangværende El Nino har påvirket resultatet. Så vidt jeg lige kan måle på skærmen, så steg kurven også med ca 3 ppm under El Ninoen fra 1998 til 1999, så indikationen fra dengang er jo blot blevet bekræftet.

Hvordan det så hænger sammen, kan jeg kun gætte på, men det er forskerne jo nok i fuld gang med at undersøge.

  • 7
  • 0

@Søren Lund Det jeg skriver er blot at Hawaii er et specielt område, som ikke er typisk på den globale skala, og målinger der kan derfor ikke generaliseres globalt, som det bliver gjort. Generaliseringer udfra eet målepunkt er uvidenskabelige, selv om de er pædagogiske! Situationen på den sydlige halvkugle er fx stort set ukendt.

  • 1
  • 8

@Søren Lund Det jeg skriver er blot at Hawaii er et specielt område, som ikke er typisk på den globale skala, og målinger der kan derfor ikke generaliseres globalt, som det bliver gjort.

Hvilket vel må betyde at du ikke anerkender det tæt på 100% sammenfald med de 3 andre målinger, jeg henviste til, men derimod anser den målte stigning, år for år, som et lokalt fænomen ved hver af de 4 målestationer, eller hva'?

Din pointe er jo, som du skrev, at Mauna Loa er lokalt påvirket "især af de mange vulkaner og vulkanske områder på Hawaii naturligt emitterer store og varierende mængder CO2".

Undrer det dig så slet ikke at de to udbrud, der har været på Mauna Loa siden 1958, slet ikke kan ses på CO2-kurven?

End ikke den måned i 1984, hvor udbruddet varede i 3 uger, stikker ud på kurven. .

Generaliseringer udfra eet målepunkt er uvidenskabelige, selv om de er pædagogiske! Situationen på den sydlige halvkugle er fx stort set ukendt.

Men det bliver der jo så heller ingenlunde, som du ser.

Målingerne foretages som sagt (mindst) 4 steder på kloden, spredt over 175 breddegrader, inklusiv Samoa og Sydpolen, som begge ligger på den sydlige halvkugle!

Resultaterne er så stærkt korrelerendende, at de verificerer hinanden i at være globalt valide, hver især, ift den årlige stigning ... og når det er verificeret, så er der jo intet uvidenskabeligt i kun at betragte én af disse kurver, for at følge den globale udvikling.

Derfor henvises som regel til Mauna Loa, fordi man med denne kan se udviklingen helt tilbage fra 1958.

Den viser med andre ord ikke noget de andre kurver ikke viser, bortset fra det sæsonmæssige "vegetations-åndedræt", som er svagere på Hawaii end i Nordalaska, men stærkere end på Sydpolen og Samoa.

  • 4
  • 0

4 målestationer globalt er naturligvis bedre end een, men det betyder fortsat ikke at man med nogen sikkerhed kan ekstrapolere til den globale situation. Er der iøvrigt også nu alarmerende stigninger de tre andre steder? Det var dette denne artikel handlede om!

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten