Verdens hurtigste rutsjebane kører med 240 km/h i Abu Dhabi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdens hurtigste rutsjebane kører med 240 km/h i Abu Dhabi

Folk der ikke bliver helt ophidsede nok af en tur i Tivolis rutsjebane Dæmonen bør overveje at smutte en tur til Abu Dhabi.

Her åbner verdens største indendørs forlystelsespark, der omfatter en rutsjebane med en topfart på 240 km/h - den hurtigste i verden.

Navnet på forlystelsesparken er Ferrari World, og parken blev indviet i går torsdag.

Forlystelsen Formula Rossa, der skulle være verdens hurtigste rutsjebane. (foto: Ferrari World Abu Dhabi) Illustration: Ferrari World Abu Dhabi

Parken har 20 attraktioner eller forlystelser, deriblandt Formula Rossa rutsjebanen, der med sine 240 km/h skal give den fastspændte passager fornemmelsen af at sidde i en af Ferraris Formel 1-racere.

0 til 100 km/h i rutsjebanen får de fleste køretøjer til at virke som små, eldrevne cykler, der ikke kan følge med; 100 km/h nås på to sekunder, og blot 4,9 sekunder går der, før man som passager farer rundt med de 240 km/h.

Under hele turen skal passagerne, der sidder i fire vogne med samlet plads til 14 personer, bære sikkerhedsbriller, mens de fræser rundt på den lidt over to kilometer lange rutsjebane, og udsættes for op til 1,7 G.

Banen er modsat nogle af de hurtigste rutsjebaner i verden fyldt med flere sving undervejs, og på et tidspunkt køres der gennem et 70 graders sving. Det højeste punkt i banen er 60 meter højt.

»Det er fantastisk. Det er hvad vi har ventet på i årevis. For tre år siden var der bogstaveligt talt intet andet end sand her,« siger Claus Frimand, der er parkbestyrer, til franske AFP.

Han tilføjer, at parken er bygget til 10.000 mennesker ad gangen. Den strækker sig over 86.000 kvadratmeter, og det knaldrøde tag på parken prydes af verdens største Ferrari-logo.

Det kolossale tag på Ferrari World er projekteret af Rambølls britiske ingeniører, og på forlystelsesparkens hjemmeside oplyses det, at adgang til parken koster omkring 300 kr for personer over 1,5 meter, og omkring 225 kr. for folk under - men så er der også ubegrænset adgang til alle forlystelser.

Se video af Formula Rossa

Dokumentation

Nyheden fra AFP

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så mangler vi stort set "bare" at vognene kan køre ned fra rutchebanen og fortsætte på almindelig vej vha. et batteri og en elmotor - så har vi en RUF!
Hvis den fås i Ferrari-rød skal det nok blive en succes :-)

(RUF er et dansk opfundet dual-mode system, læs mere her: http://www.ruf.dk )

  • 0
  • 0

Det bliver lidt trættende i længden at se henvisninger til RUF konstant og hele tiden. Idéen bliver ikke bedre af at den bliver spammet til folk, og folk herinde er absolut bekendt med konceptet. Ad nauseam.

  • 0
  • 0

Det bliver lidt trættende ... <snip>

@Jens Christensen: måske du skulle tage en lur i stedet for at kommentere på indlæg du ikke kan lide?

Mit oprindelige indlæg refererede til artiklen, og (selv om Jens Christensen ikke er enig) havde jeg en pointe i forhold til at debattere transportsystemer, miljø, energi, trafiksikkerhed osv.

RUF kan blive verdens største rutschebane. Og når skinnen slutter kan man køre videre på almindelig vej til man er hjemme. Meget smartere end bus og tog. Og meget smartere end bilen der er langsom i byen (fordi den kører i gadeplanet hvor der er trængsel).

God weekend (også til Jens Christensen)!

  • 0
  • 0

Mit oprindelige indlæg refererede til artiklen ...

Blot fordi man referer til ariklen bliver ens indlæg ikke nødvendigvis relevant.

Artiklen handler om underholdning, ikke transportsystemer, miljø, energi eller trafksikkerhed.

  • 0
  • 0

Artiklen handler om underholdning,

RUF er da i høj grad underholdning,jeg har grinet og griner stadig hver gang det kommer på banen

  • 0
  • 0

Med 240 km/t (eller km/h, gerne for mig) og kun 1,7 G må banen fylde godt i landskabet. Eller måske den høje fart kun opnås på langsiden?

  • 0
  • 0

<snip>...Artiklen handler om underholdning...<snip>

Artiklen handler om verdens hurtigste rutsjebane - og RUF kunne ses som en slags ditto. Og Ferrari laver også biler :-) Det var pointen.

  • 0
  • 0

Artiklen handler om verdens hurtigste rutsjebane - og RUF kunne ses som en slags ditto. Og Ferrari laver også biler :-) Det var pointen.

For den som kun har en hammer ligner alt søm.

  • 0
  • 0

[quote]<snip>...Artiklen handler om underholdning...<snip>

Artiklen handler om verdens hurtigste rutsjebane - og RUF kunne ses som en slags ditto. ... Det var pointen.[/quote]
En rutsjebane kører rundt på en kortere bane og vender tilbage til start. Formålet er underholdning, ikke transport. Det er simpelthen en fremragende analogi (bortset fra at rutsjebaner virker i praksis).

  • 0
  • 0

Med hele 5 kommentatorer, der ikke har noget teknisk at byde på, er det beskæmmende.
Naturligvis er der med banen nogle lighedspunkter med RUF. Samme kommentatorer kan vel ikke finde nogen teknisk/økonomisk/klimamæssig hurdle, der skulle gøre at RUF ikke kan etableres. Det handler kun om politikeres viden og vilje til at sætte igang, og derefter en lille startkapital til test og produktudviklingen.
Så kom med nogle innovative forslag. Det er innovative ingeniører, der skal bære erhvervslivet.

  • 0
  • 0

Det kan du ændre til 8.

Så vidt jeg kan se er det kun Henrik Untiedt Værø der har en kommentar der rent faktisk forholder sig til artiklen.

Hatten af for ham *<:-).

  • 0
  • 0