Verdens hurtigste hydrofoilfærge snart klar - Sejler 55 km/t i Stockholm

Koncept af Candelas elektriske hydrofoilfærge. De første bliver produceret i slutningen af 2022, og så bliver de sat ind på ruten Stockholm centrum - Ekerö i begyndelsen af 2023. Illustration: Candela

Lidt mere end 70 dieselfærger udgør i dag flåden i Storstockholms Lokaltrafik, som fragter de lokale mellem 40 stationer fordelt på fem ruter.

Men fra starten af næste år kan svenskerne hoppe på en elektrisk hydrofoilfærge, der kan sejle dem til deres destination med en topfart på 30 knob (ca. 55 km/t).

I en pressemeddelelse har elbådsproducenten Candela nemlig offentliggjort, at de sammen med Stockholmsregionen skal teste deres nye elektriske færge, Candela P-12 Shuttle, der gør brug af hydrofoilteknologien, som får båden til at svæve over vandet på tre vinger lavet af kulfiber.

Færgen skal i første omgang sejle fra forstaden Ekerö til Stockholm centrum i en prøveperiode på ni måneder startende næste år, og ifølge firmaet selv, kan færgen klare turen på 25 minutter, der i dag tager 55 minutter med bus, metro eller konventionel færge.

Candela oplyser, at deres nye færge har en rækkevidde på 50 sømil (ca. 92 km), og den kan lade med op til 200 kW, som er nok til at oplade batteriet på under en time.

Fordi færgen gør brug af hydrofoilteknologien og ikke er i kontakt med vandet, skabes der kun en brøkdel af de bølger, en normal båd efterlader i kølvandet. Derfor har Candela fået tildelt en undtagelse fra fartbegrænsningen på 12 knob i Stockholm, så færgen kan nå sin topfart.

Koncepttegning af, hvordan de 30 passagerer skal sidde på færgen. Illustration: Candela

Et stykke software skal også sørge for, at selv passagerer med hang til søsyge kan få en behagelig rejse. En computer, kaldet Candela Flight Controller, skal nemlig regulere hydrofoilerne 100 gange i sekundet for at sikre, at turen over bølgerne ikke er for turbulent.

Det nuværende par af dieseldrevne færger med plads til 200 passagerer, skal afløses af fem P-12 Shuttles, og i stedet for to afgange om dagen, skal der afgå en P-12 Shuttle hvert 11. minut.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Udover high tech og skifte til elektrisk fremdrift, så er skifte til flere afgange med færre passagerer per afgang smart.

En af de mest irriterende elementer med offentlig trafik er lange ventetider når man har mistet en forbindelse. Og jeg tror det er nøglen til succes: øge frekvensen, skabe den fleksibilitet folk normalt kun ser i brug af biler.

Det betyder selvfølgelig flere ansatte og flere køretøjer, men mon ikke det passer til elektrificering og kan tjenes hjem med øget antal passagerer?

  • 14
  • 1

"Udover high tech og skifte til elektrisk fremdrift, så er skifte til flere afgange med færre passagerer per afgang smart." Jeg tænker at skiftet til hydrofoil er vigtigt i forhold til at skifte til flere små både. Ved normal både design vil flere mindre både resultere i lang transporttid grundet lav hull speed. (Hvis man ikke vil have båden op og plane eller gøre brug af andre bådetyper der tillader at overstige hull speed)

  • 2
  • 0

Batterier: 180 kWh Drift i måske 2 timer på en enkelt opladning. Motor effekt så max 90 kW Det giver i min optik en motor på 120 HK

De må da gerne låne min Berlingo, den kan sagtens ombygges til at drive de samme propeller.

  • 2
  • 0

På billedet kan man, at det "hydrofoil" teknologi. Tænker at elmotorerne kun trækker fuld effekt, når skibet skal op på "stylterne", når det er oppe er mindre effekt nødvendig for at holde det oppe?

Skibsingeniør må validere min betragtning, jeg er "kun" computeringeniør;-)

  • 1
  • 0

På billedet kan man, at det "hydrofoil" teknologi. Tænker at elmotorerne kun trækker fuld effekt, når skibet skal op på "stylterne", når det er oppe er mindre effekt nødvendig for at holde det oppe?

Båten har et katamaranskroget med vinger under (foil). Båten har dermed minimal motstand og enda mye mindre når den er oppe på vingene. Strømforbruket er ca 2 kWh/km, altså ca 10 genger høyere enn for en tyngre elpersonbil og hastigheten er lav , maks 55 km/t. For en båt er allikevel dette et veldig lavt energiforbruk og det er sikkert korrekt oppgitt.

Nis Schmidt har rett i sin betraktning!

  • 1
  • 0

Det fremgår hverken af billede eller tekst hvordan båden drives frem. Hvor sidder skibsskruen ? Hvor er motorerne placeret ? - nede i foilerne ? næppe. Hvor så ? Alt andet lige: Motoreffekten forekommer underdimensioneret i forhold til skibet, da farten jo dog skal op med begge skrog i vandet før der kan sejles på foielerne. Eller er der tale om waterjet i foielerne ?

Måske det tekniske fagblad INGENIØREN kan løfte lidt af sløret ?

Og så lige det der med malflydende forhindringer i vandet. Tangøer, bildæk, vejkegler osv. Og her taler en med erfaring fra hurtigbådssejllads på Øresund.

  • 2
  • 8

Det fremgår hverken af billede eller tekst hvordan båden drives frem. Hvor sidder skibsskruen ? Hvor er motorerne placeret ? - nede i foilerne ? næppe. Hvor så ?

Det tok meg 10 sekunder å finne ut at motoren sitter i en pod på bakre vinge. Hva er poenget ditt? En propell må uansett sitte under vannet, altså her i høyde med vingen! Og uansett om det er vannjet, propell under eller over vann, så har det lite å si for hvor mye energi som går med for å drive båten i en hastighet på ca 25 knop (snitthastighet)!

  • 9
  • 0

Hej Bertel Johansen

motorerne placeret ? - nede i foilerne ? næppe. Hvor så ?

Jeg ville forvente at et menneske der angivelig har erfaring fra hurtigbådssejllads på Øresund kunne gennemskue at navnet C-POD dækker over noget med en pod.

Alt andet lige: Motoreffekten forekommer underdimensioneret i forhold til skibet, da farten jo dog skal op med begge skrog i vandet før der kan sejles på foielerne.

Er det igen din erfaring fra hurtigbådssejllads på Øresund? Nu har Candela bygget funktionsduelige både foils, men du kan jo altid sende dem en mail og gøre dem opmærksomme på dine betragtning.

  • 9
  • 2

Spørgsmålet er om den 11 minutters takt kun erstatter den gamle linje eller om man bruger hyppigheden for at udvide "vand transport", feks i stedet for dyre ekstra kilometer metro fra ø til ø.

Jeg ville i hvert fald foretrække en sej hurtigtour over vandet i et vand taxi fremfor en mørk underjordisk metro eller at sidde i bus i myldretidstrafik ?

  • 2
  • 0

Da jeg var studerende tog jeg sommetider bus-båden i Købehavn fra Sydhavnen til Holmen. Det var en skøn tur om morgenen (især om sommeren) - og jeg havde bestemt ikke travlt med at komme frem.

Jeg tænker, at en sådan sejltur kunne netop være en 'pause' fra hverdagen ud på bølgen blå - og forestiller mig, at den slags 'nydelse' måske ikke er medregnet i regnskabet?

Så, 55 minutters 'stille' sejlads er erstattet af 25 minutters larmende og neglebidende sejlrace.

Jeg ville vælge en langsommere (og stille) båd, hvis jeg kunne. Og gerne med et dæk, så man kan stå ude og få lidt sø-vind i håret.

Min pointe er blot, at måske skulle man også 'indregne' nogle 'æstetiske'/'opllevelsesmæssige' værdier i projekter som dette. Måske vil mange (som i København) simpelthen tage en sejltur - ikke for at komme fra A til B, men simpelthen bare 'fordi'.

  • 2
  • 3

Hvor får du larmen fra? Båden er batteridrevet med en lydsvag undervands-motorpod, og når den sejler på sine stabiliserede foils, er der ikke meget uro tilbage at bide negle over.

Jeg kan forstå på dit svar, at du ikke sejler så meget.

Vand er ikke en ideel væske uden modstand - især ikke hvis det blæser lidt og der opstår topologisk interferens - også kaldet bølger.

At bevæge sig med 55 km/t gennem vand og bølger, giver larm og 'bump'. Og, ja, det er larmende, 'neglebidende' og ikke særligt rart.

Desuden læser du mit indlæg som - ja, en induktiv ingeniør - frem for deduktivt at forsøge at forstå hvad min pointe er.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten