81 meter.
Så højt var det oprindeligt meningen, at træhuset Mjøstårnet skulle være. Men i sidste uge placerede totalentreprenøren HENT den sidste bjælke på toppen af det 18 etager høje byggeri i den norske by Brumunddal.
Dermed endte træhuset i den norske by Brumunddal med at blive 85,4 meter højt.
Vokseværket skyldes, at da byggeriet var i gang, blev bygherren Arthur Buchardt i AB Invest grebet af ideen om at gøre Mjøstårnet så højt som muligt. Ikke bare ud fra æstetiske og praktiske hensyn, men også for at lægge afstand til andre kommende højhuse bygget med træ.
»Vi holder af udfordringer, og sammen med totalentreprenøren HENT og ingeniørerne i Sweco begyndte vi at undersøge, hvordan det kunne lade sig gøre,« fortæller Rune Abrahamsen, direktør i Moelven Limtre, på selskabets hjemmeside.
Løsningen bestod i at lade topkonstruktionen med pergolabjælker strække sig 4,4 meter højere, så den samlede højde af bygningen blev 85,4 meter. For at opnå dette måtte pergolabjælkerne, som skulle være rektangulære, afrundes for at reducere vindbelastningen.
»Vinden på toppen af bygningen holdes i skak ved hjælp af bygningens fundament, og dette skal stemme overens. Ved afrunding af bjælkernes kanter kunne vi strække konstruktionen til 85,4 meter. Princippet er kendt fra flagstænger, som jo også er afrundet for at reducere vindkræfterne,« forklarer Rune Abrahamsen på Moelven Limtres hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter videoen herunder:
De første beboere kan flytte ind i Mjøstårnet til marts 2019 og er dermed del af en større byggetendens. Der bliver bygget mere med træ – og gerne så højt som muligt.
Træ-tendensen kan ses lokalt i Aarhus. Her er boligorganisationen AL2bolig ved at opføre 4.100 kvadratmeter etagebyggeri i træ på Lisbjerg Bakke nord for Aarhus.
Byggeriet tegnes af arkitektfirmaet Vandkunsten, og de 40 boliger vil blive fordelt over seks blokke i tre og fire etager. Det bliver det første træbyggeri af sin art herhjemme.
Internationalt kan tendensen ses særligt i Storbritannien og i Canada, hvor der i Vancouver arbejdes på en 18 etagers høj studieboligbygning ved University of British Columbias campus. Østrig er desuden en ny udfordrer til trætronen med sit 84 meter høje 'HoHo Vienna' på 24 etager.
Men spørgsmålet er, hvor grænsen for, hvornår noget kan kaldes et ægte træhøjhus, egentlig går. Det findes der nemlig ingen definition på.
Mens eksempelvis Bergens 51 meter høje træhus 'Træet' næsten er en ren trækonstruktion med en kombination af limtræ og lamineret træ med supplerende betonplatforme til at skabe den nødvendige tyngde, bygges 'HoHo Vienna' op omkring en traditionel betonkerne.
»Hvis man definerer et træbyggeri som et byggeri, hvor træ bærer hele vægten, også de horisontale, vil ingen af de planlagte byggerier fratage 'Træet' verdensrekordtitlen,« sagde Åge Holmestad, forhenværende direktør i Moelven Limtre, til Ingeniøren for to år siden.
Selv mener Åge Holmestad, at definitionen på et ægte træhus må være, at det alene er træværket, der udgør den bærende konstruktion.
»Byggeriet i Vancouver gør brug af en byggemetode med en indvendig kerne af beton, som bærer bygningens hovedbelastning. Uden for betonkernen er der et system med søjler, bjælker og dæksler i træ. Byggesystemet er smart, men canadierne udfordrer definitionen på, hvad man kan kalde et træbyggeri,« sagde han og tilføjede, at det samme gør sig gældende for huset i Wien.
I begge tilfælde er der ifølge ham tale om hybridkonstruktioner snarere end træhuse.
