Verdens højeste boligbyggeri af træ skal opføres i Schweiz i samarbejde med danske artitekter

22. april 2022 kl. 12:096
Verdens højeste boligbyggeri af træ skal opføres i Schweiz i samarbejde med danske artitekter
Trækonstruktionen kommer til at gå igen i hele byggeriet. Her blandt andet i boligerne.er, hvor boliger blandes med blandt andet butikker og et hotel. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects.
En 100 meter høj skyskraber med træ som bærende konstruktion bliver dermed verdens højeste bygning af sin slags.
Artiklen er ældre end 30 dage

I den schweiziske by Winterthur kan de se frem til at få en vaskeægte verdensrekord tronende i bybilledet.

Rocket & Tigerli tårnet skal opføres i byen, og det kommer til at blive verdens højeste bygning til boliger med en bærende struktur af træ.

Bygningen kommer til at være 34.500 kvm og indeholde beboelser, studielejligheder, en restaurant, butikker, en sky-bar, et spa og et hotel. Bygningen forventes at stå færdig i 2026, skriver mediet Global Construction Review.

Den 100 meter høje bygning bliver bygget i en nyudviklet konstruktionsløsning, hvor træ afprøves som en naturlig afløser for det miljøbelastende beton. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects.

Konstruktionen kommer til at gøre brug af en løsning, der erstatter kernen af bygningen med træ fremfor beton i byggeriet af høje bygninger. Løsningen er udarbejdet af danske Schmidt Hammer Lassen Architects i samarbejde med den schweiziske byggevirksomhed Implenia og Eidgenössische Technische Hochschule i Zürich, Schweiz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bygningen skal bygges på en plads ved navn Dialogplatz, hvor der tidligere lå et jernbaneværksted, og navnet Rocket & Tigerli har hentet inspiration fra de lokomotiver, der her er blevet bygget gennem tiden.

Læs også: ‘Danmarks højeste træhus’ blev for dyrt – nu bygges det i beton

CO2-krav i Bygningsreglementet fra 2023

En af udfordringerne ved at bygge i træ er at sikre det termiske indeklima, da den lavere densitet sammenlignet med beton gør det sværere at overholde energirammerne i bygningsreglementet, som Ingeniøren tidligere har omtalt.

»Det kræver noget massefylde at overholde energirammerne, og det kan man ikke nødvendigvis i en let træbygning. Hvis vi f.eks. lægger et betonslidlag oven på trædækket for at overholde energirammen, så mister vi en del af det bæredygtige i regnskabet,« har Lars Hededal, der er teamleder for Bygherrerådgivning, Byggeledelse og Arbejdsmiljø Vest i arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco, udtalt til Ingeniøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kom i kølvandet på et krav fra regeringen og et flertal fra Folketingets øvrige partier om at indfase CO2-krav i Bygningsreglementet fra 2023, hvor der stilles krav om en LCA-beregning samt en CO2-grænseværdi på 12 kg CO2e/m2/år for byggerier større end 1.000 m2 set over en 50-årig periode.

For byggerier under 1.000 m2 lyder kravet på en LCA-­beregning – dette dog kun frem til 2025, hvor der ifølge aftalen også skal sættes en CO2-grænse for mindre byggerier.

For nuværende er den højeste træbygning Mjøstårnet, der står i Brumunddal i Norge og er 85,4 meter højt, hvor netop Sweco bla.a. har stået for projektering, akustik og brandsikring.

Læs også: Træ giver byggeriet bøvl med akustik- og energikrav

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
5. maj 2022 kl. 11:45

Aha på den måde at forstå. Til gengæld isolerer træ bedre, mens beton stort set ingen isoleringsgrad har - hvorfor træ føles varmere at røre ved, mens beton, der er varmet op af solen, føles varmere, men hurtigere afkøles.

Mht. træfiberisolering tror jeg densiteten er den eneste forklaring på at det isolerer bedre end lambdaværdien fortæller om, men det kan være noget af det. Noget af det er også at træfiber isolering er meget mere lufttæt end mineraluld.

5
4. maj 2022 kl. 11:45

Hvis vi bare antager at en CLT væg og en betonvæg har samme varmekapacitet, så kan betonvæggen indeholde meget meter energi, da den vejer mere. Varmekapaciteten er i forhold til vægt, så derfor kan 1m3 beton indeholde meget mere end 1m3 træ.

Ligesådan med træfiberisolering. Det vejer omkring 50kg/m3 mod stenuldens 30kg.

4
4. maj 2022 kl. 11:20

Jeg forstår ikke helt din forklaring. Hvis man kigger på træfiberisolering, så er det jo eminent til at isolere og holde på varmen i længere tid end stenuldsisolering. Således at træfiberisoleringen reelt set isolere bedre end lambda værdien siger og varmeudsving i indeklimaet bliver stort set 0 henover et døgn, hvor man med mineraluld vil kunne se lidt udsving. Det er meget de samme egenskaber massive trækonstruktioner som f.eks. CLT elementer har.

Men jeg fornemmer da også, at hvis man vil have noget passiv varme, så (siges det) skal man have en tung væg indenfor f.eks. et stort vindue, så væggen kan fange noget af den varme / sol, der kommer ind gennem vinduet. Det kan så være beton, mursten eller måske ubrændte lersten, som det miljø- / CO2 venlige alternativ. Men jeg forstår ikke helt hvorfor de tunge materialer skulle være bedre til at optage varme fra rummet - og selvom det er tilfældet bliver de hurtig(ere) koldere igen, i forhold til en massiv trævæg eller træfiberisolering.

3
22. april 2022 kl. 14:03

Korrekt at træ har en høj varmekapacitet, hvis man ser det ift. vægt. Men ser man det ift. volumen, taber træ til de tunge materialer, da volumen er stort set ens. Derudover er der varmeledningsevnen, som er bedre for de tunge materialer. De er ganske enkelt bedre til at optage varmen fra rummet og afgive den om natten igen. Derved er de tunge konstruktioner bedre til at gemme den gratis solenergi fra dagen og afgive om natten, samtidig med at risikoen for overtemperaturer mindskes.

Derudover er “ulempen” ved høje lette konstruktioner at der ikke er nok tyngde til at holde bygningen på plads, den begynder at sveje i vinden alt for hurtigt, da der ikke er nok tyngde. Derfor skal der tynge ind for at mindske frekvensen.

2
22. april 2022 kl. 13:47

»Det kræver noget massefylde at overholde energirammerne, og det kan man ikke nødvendigvis i en let træbygning. Hvis vi f.eks. lægger et betonslidlag oven på trædækket for at overholde energirammen"

Kan nogen forklare / uddybe hvad dette går ud på.

På forhånd tak

1
22. april 2022 kl. 13:41

Jeg forstår ikke helt problemet med termisk indeklima. Måske en "fejl" i reglerne for energiramme, der favoriserer tunge materialer.

Træ er jo en god varmebuffer, har en høj varmekapacitet og holder længere på varmen end beton. Isoleret et massivt træbyggeri med f.eks. træfiberisolering, får man et bedre termisk indeklima, idét varmeudsvingskurven over døgnet er stort set flad.

Så - hvad er det der gør, at det kræver massefylde, at overholde energirammerne?