Verdens første sagsanlæg mod optimistisk trafikprognosemager

For første gang i verdenshistorien ser rådgiveren bag en trafikprognose nu ud til at blive sagsøgt. Det sker for den globalt førende amerikanske rådgiver AECOM, der har udført en lige lovlig optimistisk trafikprognose for en betalingstunnel i Australien.

Konsekvensen af det fejlagtige modelgrundlag har været, at tunneloperatøren er gået i betalingsstandsning. Og mange mindre investorers penge i anlægget kan være tabt.

»I betragtning af mange trafik- og indtægtsprognosers lave kvalitet og den alvorlige negative indflydelse, som disse fejlbehæftede prognoser har, er det på tide, at det får følger i form af sagsanlæg,« konstaterer dr. techn. Bent Flyvbjerg, der er leder af forskningscenter for store anlægsprojekter ved Oxford Universitet.

»Jeg er overbevist om, at bare truslen om et sagsanlæg kan få rådgivere verden over til at tænke sig bedre om. Det vil sende chokbølger igennem rådgiverbranchen og især de meget store forecasting-firmaer i verden, der får kæmpeindtægter på at lave det samme nummer igen og igen. Der er ingen tvivl om, at det vil være disciplinerende,« siger han.

Tunneloperatør i betalingsstandsning

Advokater er i færd med at organisere gruppesøgsmål på vegne af investorer i Rivercity, der har finansieret Clem7-tunnelen I Brisbane, der åbnede i marts 2010. Trafikken i tunnelen har imidlertid ligget så langt under prognoserne, at operatørselskabet gik i betalingsstandsning i februar.

Den 6,8 kilometer lange betalingsmotorvej, der forbinder Brisbanes fem største veje, er anlagt 60 meter under jordoverfladen og ti meter inde i grundfjeldet.

Advokatfirmaet Maurice Blackburn siger til Local Transport Today, LTT, at Aecom forudsagde, at det gennemsnitlige døgntrafiktal i løbet af seks måneder fra åbningen ville nå op på 90.676. I virkeligheden ligger døgngennemsnittet nu under 24.000 køretøjer.

Maurice Blackburn gør gældende, at Rivercitys investorer har ret til at få dækket deres tab. Argumentet er, at Aecom i sin interne briefing til potentielle tunnelinvestorer (product disclosure statement eller PDS) 'glemte, at fortælle, at Aecom i sin VVM-analyse 18 måneder tidligere opererede med et langt lavere døgntrafiktal, nemlig 57.000 køretøjer.

»Grundlæggende er spørgsmålet, om Clem7-tunnelprojektet ville have været levedygtigt med bare 57.000 køretøjer i døgnet, hvilket stadig er det dobbelte af dagens årsdøgntrafik,« siger en af advokatfirmats chefer, Andrew Watson til LTT.

»Vi tror, vi har stærke indikationer for, at Aecom skulle have afsløret sin tidlige prognose i sin PDS og dermed informeret om den virkelige risiko ved en markant afvigelse fra PDS-prognosen,« siger han og karakteriserer PDS-prognoserne som misvisende eller svindleriske.

Fejlskud blandt danske prognoser

Bent Flyvbjerg, der udtaler sig på grundlag af data om både danske og udenlandske anlægsprojekter, siger, at danske rådgivere hverken er dårligere eller bedre til at ramme præcist end i andre lande:

»I Danmark har vi flere eksempler på ekstremt unøjagtige trafikprognoser. Det gælder eksempelvis Metroselskabets prognoser for den eksisterende metro. På Storebæltsforbindelsen har vejprognoserne været lige så unøjagtige, bare til den anden side, hvor trafikken viste sig at blive langt mere intens end forudset. Til gengæld var togprognoserne for Øresund og Storebælt overraskende nøjagtige, sammenlignet både med internationale data og med de enorme unøjagtigheder der har været på danske motorveje.«

Det er imidlertid et område, hvor læringen ifølge Bent Flyvbjerg går meget trægt.

»Det skyldes dels, at den menneskelige hjerne er dårligt indrettet til at håndtere statistik og sjældne hændelser. Det ser ud til, at vi fra naturens side er optimister, således også prognosemagere. I Australien har PPP-selskaber (Public-Private Partnerships, red.) desuden kunnet tjene rigtig mange penge, hvis trafikprognoserne var overvurderet.«

»Man laver f.eks. en virksomhed på en motorvej, tunnel eller bro, og så lancerer man det som et firma, folk kan købe aktier i. Derfor skal det helst se så godt ud på papiret som muligt. Derved suppleres den almindelige, menneskelige faktor med almindelig menneskelig grådighed, og det kan gå helt galt, som det er i Australien,« forklarer han.

Det taler ikke imod PPP som sådan, siger han, men imod at lave dem som i Australien, hvor udviklerne har kunnet slippe af med projekterne med det samme:

»Derimod skal man sørge for, at dem, der udvikler projektet, har pligt til at drive det i 20 år.«

Efter at investeringsbankerne har tjent kassen på den slags selskaber i mange år, ser Bent Flyvbjerg tegn på, at australierne er ved at have lært lektien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke rådgiverne har scoret langt mere, end de påståede 18 mia kr., som efterlønnen efter sigende statskassen? Mon ikke de fejlslagne projekter, har været langt dyrere for os alle, end det hvad "indvandrene" ksoter samfundet? Mon ikke det snart er på tide, at det får følger, at gejle trafikprognoserne op til sådanne højder, at selv det mest tvivlsomme projekt går igennem, som fx. Femernbælt? Udsigten til sagsanlæg pga. ufunderet optimisme, vil sammen med fx. DSB's bebudede nedskæring i brugen af konsulenter, nok gøre en ende på de gyldne dage i rådgiverbranchen. Det kan kun blive billigere.

  • 0
  • 0

Mon ikke rådgiverne har scoret langt mere, end de påståede 18 mia kr., som efterlønnen efter sigende statskassen?

Nej, så dyre er trafikprognoser heller ikke. Et større anlæg som én af de faste forbindelser koster måske 10 mio kr at lave en prognose for og derfra er der MEGET langt op til 18 mia kr.

  • 0
  • 0

Glimrende ide der passende kunne udvides til også at omfatte Rejsekortet, Amanda, IC4 - fortsæt selv listen.

;-)

  • 0
  • 0

Mon ikke rådgiverne har scoret langt mere, end de påståede 18 mia kr., som efterlønnen efter sigende statskassen? Mon ikke de fejlslagne projekter, har været langt dyrere for os alle, end det hvad "indvandrene" ksoter samfundet?

Altså at Storebæltbroen og Øresundsbron koster samfundet over 18 mia. om året? Mon dog?

Mon ikke det snart er på tide, at det får følger, at gejle trafikprognoserne op til sådanne højder, at selv det mest tvivlsomme projekt går igennem, som fx. Femernbælt? Udsigten til sagsanlæg pga. ufunderet optimisme, vil sammen med fx. DSB's bebudede nedskæring i brugen af konsulenter, nok gøre en ende på de gyldne dage i rådgiverbranchen. Det kan kun blive billigere.

Det kan jo komme an på en prøve. Hvornår kommer de første sagsanlæg mod rådgivere der været for optimistiske m.h.t. den økonomiske effekt af indvandring? Kan de også gøres økonomisk ansvarlige? Det kan blive rigtig dyrt. Og kan man også sagsøge trafikforskere der rejser uberettiget tvivl om trafikprojekters rentabilitet? Og kan man sagsøge Lykketoft for beslutningen om ikke at elektrificere danske baner?

  • 0
  • 0

For at en analyse bliver så korrekt som mulig, så kræver det vel også at rådgiverne ikke har noget interesse i udfaldet af analysen. Hvilket de øjensynligt ikke har idag.

Så gav man rådgiverne en fast pris + afslag i pris ud fra afvigelse mellem faktisk og prognose. Så ville vi ikke se alle de fantasi prognoser mere.

  • 0
  • 0

For at en analyse bliver så korrekt som mulig, så kræver det vel også at rådgiverne ikke har noget interesse i udfaldet af analysen. Hvilket de øjensynligt ikke har idag

  • problemet er vel snarere, at [b]opdraggiveren[/b] som regel har en præference vedr. undersøgelsens konklusion(?) Og kunden skal jo behandles godt, ikk'? :)
  • 0
  • 0

Kunne man gøre det samme med firmaer der sælger vejrudsigter? De har adgang til et enormt antal målinger af temperatur, tryk, luftfugtighed og vindhastighed, samt radarbilleder, og eksempelvis bruger DMI en model med en opløsning på 65 vertikale lag og en horisontal opløsning på 3 km, og alligevel kom den seneste regn først to dage efter den oprindelige forudsigelse. Desuden har prognoserne en længde på 54 timer, så at en meteorolog stiller sig op og kommer med en vejrprognose der "gælder" en uge ud i fremtiden, og peger på højtryk, lavtryk, "snurrebasser", og skyformationer tusindvis af km væk og påstår at de "kommer ind over os og giver regn" eller "25 grader", er nærmest absurd.

Der er vejrudsigter på nettet og i aviser. Kunne man ikke spare de lange, unøjagtige vejrshows på tv væk?

  • 0
  • 0

Det bliver interessant at følge retssagen, hvor alle overvejelser om prognosemageri må forventes at blive ført i marken. Hold os informeret!

  • 0
  • 0

Der er vejrudsigter på nettet og i aviser. Kunne man ikke spare de lange, unøjagtige vejrshows på tv væk?

Ja, det ville være en god ting, så kunne der endelig blive plads til at dække vigtige ting som efterlønnen, helles bil osv.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
 

For at en analyse bliver så korrekt som mulig, så kræver det vel også at rådgiverne ikke har noget interesse i udfaldet af analysen. Hvilket de øjensynligt ikke har idag

Bevis det!

  • 0
  • 0

Så kan man lige tilføje VVM rapporter i forbindelse med opsætning af vindmøller, de nærmer sig bedrageri og er designet til at få møllerne op!

  • 0
  • 0
 

For at en analyse bliver så korrekt som mulig, så kræver det vel også at rådgiverne ikke har noget interesse i udfaldet af analysen. Hvilket de øjensynligt ikke har idag.

Jeg skal lige forstå din negation: mener du, at rådgiver [b]har[/b] eller [b]ikke[/b] har interesse i udfaldet af analysen?

  • 0
  • 0
 
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten