Verdens første kombinerede bølge- og vindkraftanlæg søsat
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdens første kombinerede bølge- og vindkraftanlæg søsat

I al ubemærkethed er verdens første kombinerede bølge- og vindkraftanlæg bugseret på plads nordvest for Lolland.

Det skete forrige søndag, og dagen efter blev de tre 11 kW Gaia-vindmøller koblet til elnettet.

Anlægget hedder Poseidon og er et pilotanlæg i skala 1:6. Ideen er, at et relativt tungt bølgekraftmodul skal agere fundament for tre vindmøller og således forbedre økonomien i det samlede anlæg.

Poseidon 37 er et skala 1:6 bølgekraftanlæg, som er udstyret med tre, tovingede vindmøller, hver på 11 kW og af mærket Gaia. Anlægget positionerer sig automatisk efter bølge-retningen omkring ankerbøjen i forgrunden, således at bølgerne skyller direkte ind i de ti flydere, der kan vippe op og ned. Vindmøllerne er bagvindsmøller, hvor vinden rammer tårnet, før den når vingerne. Ankerbøjen i forgrunden er permanent fastgjort til bunden og bliver liggende, når anlægget skal færges ind til service eller lignende. De to containere agter er til mandskab, måleudstyr og instrumenter. Kablet fra møllerne føres via ankerbøjen til bøjen i baggrunden, hvorfra den forbindes Vindeby Havmøllepark tæt på. (Foto: Floating Power Plant) Illustration: Floating Power Plant

»Vi regner med, at vindmøllerne vil komme til at stå for 25-40 pct. af anlæggets samlede energiproduktion, og da vi samtidig sparer en stor del af udgifterne fra offshore fundamenter, bliver økonomien stærkt forbedret,« forklarer projektleder og civilingeniør Anders Køhler fra firmaet Floating Power Plant, der udvikler anlægget.

Konkret regner man med, at et semikommercielt anlæg i skala 1:3 vil kunne producere strøm til omkring 1,15 kroner pr. kWh.

Bølgedelen testet sidste år

Bølgekraftanlægget - som altså hedder Poseidon og i sin grundtanke blev opfundet tilbage i 90'erne - fik sidste år testet og dokumenteret anlæggets stabilitet og bølgekraftanlægget uden vindmøller samt de mekaniske dele i farvandet nord for Lolland. Over vinteren er anlægget blevet forbedret lidt og de tre tilhørende vindmøller monteret på platformen.

I de kommende seks måneder skal der så måles på møllerne og derefter skal anlægget atter trækkes i havn og have monteret turbine og generator på bølgekraftdelen:

»Vi går langsomt frem og lægger stor vægt på målinger og test, så vi hele tiden kan forbedre designet og dokumentere anlægget. Vores næste semi-kommercielle anlæg bliver tre gange større end det, vi tester nu, for vi tror ikke på, at det er klogt at hoppe direkte til fuldskala. I offshore-miljøet er overlevelse den vigtigste parameter,« siger han.

Skal ligge helt stille

Udfordringen ved konceptet bag Floating Power Plant er først og fremmest at få det 330 ton tunge og 37 meter brede modul til at ligge helt stabilt i bølgerne.

Både for at møllerne ikke skal belastes ekstra på grund af et vippende fundament, og fordi selve bølgekraft-princippet lever af, at anlægget ligger stille.

I stålkonstruktionen er der nemlig monteret ti særligt udformede flydere. Og når bølgerne så ruller ind mod anlægget, vippes flyderne op og ned og trækker store stempler. De generer tryk i et lukket system, som via en turbine skal producere strøm. Hvis hele anlægget vipper op og ned, tabes energien i stedet.

Ifølge projektleder Anders Køhler har man løst problemet ved at bruge en kendt teknologi fra offshore-branchen. Det er anker-systemer, som er udviklet til olieindustrien, hvor skibe agerer platforme og hvor skibene derfor skal holdes helt stabilt over olie-brønden.

Arbejder i netværk

Ankersystemet til Floating Power Plant er derfor udviklet sammen med det verdenskendte skibsdesign-firma Knud E. Hansen, som er vant til at designe sådanne systemer:

»Vores filosofi er at udvikle i netværk, så vi arbejder tæt sammen med institutter og virksomheder, der har ekspertiserne inden for de nødvendige områder. Som for eksempel DHI og Risø DTU, hvor sidstnævnte har regnet på, om fundamentet var velegnet til vindmøllerne,« siger Anders Køhler.

Et fuldskala-anlæg Floating Power Plant bliver skal være 230 meter bredt og skal rumme tre stk. 2 MW vindmøller - men næste skridt bliver som nævnt et skala 1:3 anlæg, som firmaet kalder 'semi-kommercielt.' Det bliver 110 meter bredt og med tre stk. 750 kW møller - men det nærmere design skal udvikles efter bølgeforholdende dér, hvor anlægget helt konkret skal placeres.

Næste anlæg i udlandet

»Det bliver ikke i Danmark, men nok nærmere i i Atlanterhavet ud for Portugal eller den amerikanske østkyst. Her er subsidierne nemlig rigtig gode til den slags projekter,« siger Anders Køhler. Han tilføjer, at man virkelig kan mærke, at oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf har øget amerikanernes interesse for vedvarende energikilder helt enormt.

Ifølge Floating Power Plants planer skal det semi-kommercielle anlæg på 110 meter bygges inden for de næste tre år, og fuldskala-anlægget inden for de næste fem.

Floating Power Plant er et privat udviklingsfirma, hvis aktiviteter finansieres af 60 private, hvoraf mange er lokale investorer og en lokal organisation. Der er indtil videre fire ansatte, hvoraf de tre er ingeniører.

Dokumentation

Floating Power Plant - med film om anlægget

Floating Power Plant konceptet er i princippet blevet udviklet af H.Marius Pedersen allerede i 1980erne. Dengang hed det ikke Poseidon men Poseidons orgel.
I samarbejde med ingeniørerne i Birch & Krogboe udviklede man udover en meget avanceret bølgemaskine det første flydende vindmølle projekt. Men H. Marius Pedersen fik slet ikke den støtte som hans projekt ide fortjente.
Den trekantede konstruktion med vippende pontoner i front mod bølgerne , noget lignende Wave Star konceptet, var et godt bud på en konstruktion der kunne optage bølgeenergien. Ligesom på Wave Star var det via en kombineret hydraulik teknik muligt at omdanne bevægelsesenergien til elektricitet.
H. Marius Pedersen så tidligt muligheden for også at bruge bølgemaskinen som fundament til vindmøller, så når nu Ploating Power Plant er søsat og andre ligesom får æren , så er det lidt beskæmmende.
Specielt fordi en mand ofrede rigtigt meget på overhovedet at få projektet igennem.
Ian Jordan

  • 0
  • 0

Hvem gider betale nogetsomhelst for en energikilde der nogen gange er der, nogen gange ikke??!

Vi sakker sku bagud hvis vi baserer vores økonomi på den slags pjatterier.

  • 0
  • 0

Ja, på den måde er det ikke spor bedre end den svenske atomkraft og den norske vandkraft. Kul og gas-kraftværker stopper også ind imellem pga revision og nedbrud.

Vi bliver nok nød til at finde på noget helt nyt hvis ikke vi skal sakke bagud. Hvad skal vi finde på?

  • 0
  • 0

He he, Leo.

Mit nye system leverer (oops - vil levere) kraft på en produktionspris af 1.7 cents/kWh. Hvilket er hvad - lige knapt 10 oere per kWh, eller som det normalt udtrykkes = 100 kroner per MWh?

  • 0
  • 0

Det system vil du helt sikkert komme til at tjene rigtig gode penge på. Snakker vi elektricitet, eller solvarme? :D

Peter - Vi er ikke så heldige at have enorme vandreserver som vi kan bruge til at lave energi af. Vi vil ikke etablere A-kraft i Danmark, Hvis du har bedre ideer til hvordan vi skal være selvforsynende mht. energi, fortæl os det gerne. Vores energiforsyning skulle gerne være en kombination af rigtig mange ting, netop for at lave det hele mere forsyningssikket.
Dette projekt kunne være startskuddet til et nyt vestas!! Projektet som dette er endnu bedre end vindmøller da det stadig vil producere energi selvom vinden ikke kan hjælp til. Selv med vindstille vejr, så kan havet være i stor bevægelse, NOTE* Vores energiforsyning skal være baseret af mange forskellige teknologier.

  • 0
  • 0

Snakker vi elektricitet, eller solvarme? :D

Jeg ved ikke rigtig hvad du mener med ":D"?

Hvad jeg lige nu er blevet færdig med er en videreudvikling af min 'wave energy power plant', som OPT nu bygger en klone-type af blandt andet her i Australian.
Det indeholder også en videre udvikling af LAPP og FLAPP. Wavestar'en er stort set en simplere udgave af LAPP. Jeg har omtalt disse maskiner tidligere.
Den nye bruger de samme principper, men bringer andre teknologier, som giver en productions pris på elektricitet stort det samme som en velfungerende hydro-elektrisk installation.
Som altid for vedvarende energy er denne produktionspris sammensat af kapital afbetaling med en lille smule reperation og vedligeholdelse.

Med en renteafbetaling nede under 50 kroner per MWh kan disse maskiner rent faktisk vinde en skrækkelig priskrig mod Kong Kul.

  • 0
  • 0

Hvem gider betale nogetsomhelst for en energikilde der nogen gange er der, nogen gange ikke??!

Hvem gider at spilde mere energi på at forklare dig det ?!?

  • 0
  • 0

Hvem gider betale nogetsomhelst for en energikilde der nogen gange er der, nogen gange ikke??!

Vi sakker sku bagud hvis vi baserer vores økonomi på den slags pjatterier.

Vil nu ikke påstå at pengene bliver spildt på pjatterier. Selvfølgelig vil der være bølgeanlæg der er bedre og ikke mindst smartere/billigere end andre. Når man læser artikler om at nu har den ene store danske virksomhed efter den anden skudt penge i projekter, som endda ser håbløse ud for "normale" mennesker, SÅ taler vi om spild og pjatterier. Men hvis man leder efter blandt alle de kloge og opfindsomme hoveder Danmark besidder, så er der også nogle idéer, hvor man bare tænker: "wauw". Og det er så ærgeligt, at disse, tit privatpersoner, har ringe chance for at få offentlig støtte til deres geniale idé, da projekter hvor store virksomheder er indblandet, skovler alle tilskudene til sig. Tag fx Danfoss og deres projekt Wavestar. Nyttevirkningen er sikkert acceptabel, men sikke en (sikkert dyr) og klodset konstruktion!

http://ing.dk/artikel/102396-danfoss-fyrer...

  • 0
  • 0

Hvem gider betale nogetsomhelst for en energikilde der nogen gange er der, nogen gange ikke??!

Vi sakker sku bagud hvis vi baserer vores økonomi på den slags pjatterier.

På en måde har du helt ret, men som der også står i artiklen:

Konkret regner man med, at et semikommercielt anlæg i skala 1:3 vil kunne producere strøm til omkring 1,15 kroner pr. kWh.

Det interessante var at høre hvad de regner med at et fuldskala 1:1 anlæg vil kunne producere til.

Samtidigt, kunne det alt andet lige være bedre at poste penge i det her mobile anlæg (som man jo altid kunne sejle væk og sælge hvis det ikke er optimalt), som samler omkostningerne til fundament, og måske endda kunne gøre det samlede anlæg rentabelt?

  • 0
  • 0