Efter et par års test er selskabet Floating Power Plant A/S nu klar med det første kombinerede bølge- og vindkraftanlæg i verden. Dog kommer der en række grundlæggende ændringer i forhold til prototypen, Poseidon 37.
»Det næste anlæg bliver kommercielt - det er meget vigtigt for os at påpege, at vi med det næste anlæg ikke længere befinder os i testfasen,« fortæller Anders Køhler, direktør for Floating Power Plant A/S.
Planen er, at det kommende anlæg skal være 80 meter langt og ligge ud for enten den spanske nordkyst eller vestkysten af USA.
Det 370 ton tunge Poseidon 37 har i to omgange været afprøvet ud for Lollands kyst.
I 2009 blev bølgekraftdelen testet, mens det i 2010 var vindmøllerne, der blev afprøvet.
De to testperioder har ført til genovervejelser af det grundlæggende design af begge dele.
Bølgekraftanlægget, som består af en række specialudviklede flydere, fungerede tidligere som et hydraulisk system, hvor hver flyder virker som en dobbeltvirkende pumpe, der sender vandet ind igennem en turbine.
Efter testen lavede Floating Power Plant A/S engergiaftaget om til et mekanisk power-takeoff-system, hvor en aksel går ind gennem siden af flyderne og ender i en generator.
Her skal bølgernes mange kræfter med lav frekvens omsættes til el.
»Udnyttelsen af bølgeenergien fra wave til wire - det vil sige fra indkommende bølge til effekt på generatoren - har ligget på omkring 30-34 procent. Den måling er ikke fra P37, men fra rendeforsøg og tørtest,« fortæller Anders Køhler.
Han fortæller, at 'peak'-virkningsgraden ikke har været fokus for arbejdet med at forbedre anlægget.
»Den giver på en måde kun et øjebliksbillede af tilstanden. Det, vi har arbejdet mest med, er at gøre anlægget mere effektivt ved mange forskellige bølgestørrelser. Her har vi set, at virkningsgraden er på 21 til 34 set ud over det spekter af bølgestørrelser, vi gerne vil dække,« fortæller han.
Testen af vindmøllerne på anlægget i løbet af 2010 har ifølge Anders Køhler vist, at kombinationen af de to typer anlæg giver god mening ud fra et produktionsperspektiv.
»Møllerne har i test stået for mellem 30 og 40 procent af anlæggets samlede produktion - og vi regner med, det også vil gælde, når vi kommer til en samlet netopkobling af både bølge- og vindkraft,« siger han.
Anlægget, der bliver 80 meter bredt, vil bestå af i alt otte flydere, som hver er 15 meter lange, 7 meter bredde og 7 meter høje. På grund af den måde, man kan lukke vand ind i flyderne på, kommer de hver til at veje mellem 60 og 260 ton.
På Poseidon 37 har der stået tre møller, men den konstruktion kommer man ifølge Ander Køhler ikke til at se, når det kommende anlæg bliver søsat.
På P80 regner man med, der skal stå en enkelt vindmølle på mellem 1 og 1,5 MW. Højden på møllen bliver på omkring 50 meter.
»Det billede, der tegner sig af fremtidens offshoremøller, er, at de bliver på mellem 3,6 og op til 7 MW. Selv når vi har vores allerstørste anlæg, som efter planen bliver op til 320 meter bredt, kan vi kun have plads til tre 2 MW-møller. Derfor arbejder vi også med løsningen med kun én vindmølle,« forklarer Anders Køhler.
Anlægsprisen for P80 kommer til at ligge på omkring seks millioner euro. Det svarer til ca. 60 procent af den samlede omkostning af at installere og drive selvstændigt anlæg.
Hvis man lægger et bølge- og vindkraftanlæg op ad en eksisterende havvindmøllepark, bliver den samlede pris lavere.
Produktionsprisen for P80 bliver på 1,15 kroner pr. kWh set over anlæggets levetid. Her regner Anders Køhler med en levetid på 20 år. Den årlige produktion kommer til at være på den anden side af 5 GWh.
