Verdens førende ernæringsforsker: Fedt ikke farligt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Verdens førende ernæringsforsker: Fedt ikke farligt

Walter Willett, professor på Harvard School of Public Health og verdens mest citerede ernæringsforsker, lagde på ganske få minutter igennem torsdag den danske debat om fed mad helt død.

Det skete, da han gav en gæsteforelæsning på Københavns Universitet, hvortil han er inviteret af Arne Astrup, der leder Institut for Human Ernæring. Sammen skal de to de næste godt halvandet døgn styre et symposium om fedt, hvori andre af verdens førende forskere diskuterer emnet.

Derfor indledte Walter Willett sin forelæsning med at sige, at han ikke ville ofre så mange ord på mættet fedt, for han ville gerne møde sine kollegers synspunkter med åbent sind. Men han behøvede heller ikke bruge længe på at komme til sin konklusion.

»Konklusionen er, at der er meget lille forskel på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, hvis mættet fedt bliver erstattet med kulhydrat. Det er der masser af beviser på,« sagde han blandt andet til forsamlingen af ernæringsforskere og -studerende.

»Det er kontroversielt,« tilføjede han straks, og det er ingen overdrivelse.

Myndighederne opfordrer os til at spise masser af brød

Både i Danmark og de fleste andre vestlige lande opfordrer myndighederne nemlig befolkningen til at skære ned på fedtet, særligt det mættede fedt fra kød- og mejeriprodukter, netop fordi det ifølge myndighederne giver øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. I stedet skal vi, lyder det blandt andet fra den danske Fødevarestyrelse, spise mere kulhydrat, helst i form af fuldkornsbrød.

Men Walter Willett gjorde sig umage med at vise eksempler fra flere studier, som bekræfter, at mættet fedt ikke i sig selv øger risikoen for at dø af for eksempel en blodprop i hjertet.

Han henviste blandt andet til de sammenlignende studier om emnet, som Ingeniøren tidligere har omtalt, som også afviser, at smør og piskefløde får borgerne indlagt på hjerteafdelingerne.

Walter Willett understregede, at mættet fedt øger indholdet af fedtstoffet kolesterol i blodet. Kolesterol er i mange år blevet kædet sammen med øget risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme. Men mættet fedt hæver både niveauet af det dårlige kolesterol, LDL, og det gode kolesterol, HDL.

»Det er forholdet mellem de to, som er afgørende for risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme,« lød det fra professoren.

Gammelt studie stemplet i panden på ernæringsforskerne

Han mente, at faren ved mættet fedt havde været »stemplet i panden« på ernæringsforskere over hele verden, siden et af de allerførste studier, som sammenlignede kosten med risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, kom frem.

Seven Countries Study, som det hedder, blev indledt allerede i 1958 og fandt blandt andet frem til, at risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme var ti gange højere i det østlige Finland end på Kreta, hvilket først og fremmest blev tilskrevet forskelle på kosten, herunder mættet fedt i den finske mad.

Men siden da har mange andre studier vist, at det ikke kun skyldes det mættede fedt, sådan som det ellers er blevet tolket, fremhævede Walter Willett i København.

Han viste i stedet resultater fra studier udført på Harvard, som konkluderer, at flerumættede fedtsyrer, som findes i blandt andet planteolier og fisk, nedsætter risikoen for hjertesygdomme væsentligt mere, end mættet fedt øger den.

Desuden påpegede han, at myndighedernes opfordring til at spise mere kulhydrat har fået befolkningen til at indtage over en tredjedel af energien fra raffinerede produkter som hvidt brød, hvide pasta og sukker.

Arne Astrup og Walter Willett har lørdag indkaldt til pressekonference, hvor de vil præsentere resultaterne af fedt-symposiet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor i alverden skulle det også være usundt at spise naturlige råvarer ?!?
Den ene uge, er gulerødder farlige at spise, den næste uge er det skam helt i orden at vold-spise alle de gulerødder, man orker.
Ernæringseksperterne burde hellere skrue ned for kost- og vægthysteriet og bruge deres krudt på at fortælle folk, at det i mndre grad drejer sig om indholdet af kalorier og balancen mellem fedt, kulhydrater og proteiner i kosten, men mere om at få de kalorier brændt af med noget fysisk aktivitet og på den måde regulere sin vægt ved at banke stofskiftet i vejret.
Dette ville unægteligt også gavne statistikken over hjerte- og karsygdomme.
Desuden ville det være ønskeligt med noget forskning i mættet fedts skadevirkning hvad angår helbredet, når disse er i form af hærdet fedtstof.

  • 0
  • 0

Min far, som røg, men ellers spiste masser af rugbrød, kød- og meget fisk, fik i 1984 en hjerteinfakt. (vi spist smør- om søndagen). Han drak kun skummetmælk.
Så slut med rejer, æg, fed fisk- og rygning.

Han døde 10 år efter. Pæn rekord for hjerteinfarkt.

Okay, jeg spisr flere grøntsager, mindre fisk, ryger, og spiser smør hver dag (og rugbrød), og drikker skummetmælk (jamen, det gør jeg!).

Sidst jeg fik målt kolesterol, var det nu pænt.

Men det er da synd min far ikke måtte spise æg- eller torskelever.

Mvh
Tine- og jeg HADER fisk. Udover tun og denslags på dåse.

  • 0
  • 0

Hvorfor i alverden skulle det også være usundt at spise naturlige råvarer ?!?

Fordi noget er naturligt forekommende, behøver det ikke være sundt.

Hverken piskefløde eller fluesvamp er sundt i for store mængder.

Selv det naturligt forekommende stof DiHydrogenMonoxid er der hvert år en hel del mennesker, der dør af pg.a. overdosis ;-)

  • 0
  • 0

Nu er det de færreste der omkommer af at indtage voldsomme mængder af DiHydrogenMonoxid frivilligt. Jeg vil umiddelbart gætte på at langt de fleste omkommer fordi de kommer til at indånde det i større mængder.

  • 0
  • 0

Nu er det de færreste der omkommer af at indtage voldsomme mængder af DiHydrogenMonoxid frivilligt. Jeg vil umiddelbart gætte på at langt de fleste omkommer fordi de kommer til at indånde det i større mængder.

Inden det kommer ud på et sidespor om DiHydrogenMonoxid, kan vi så ikke holde os til Carsten's spørgsmål om naturlige råstoffer og sundhed. Som Leif skriver er det ikke en selvfølgelighed at et naturligt råstof er sundt.
Det må være svar nok til Carsten som undre sig over det.

  • 0
  • 0

Omsider har man fundet frem til det, som man har vidst indenfor husdyrfodringen i snart 50 år - at fedt er nødvendigt, men indtages mere end behovet, så går det ud over sundheden.
Indenfor den humane ernæring har man altid gjort den fejl, at man pillet et enkelt stof ud at sammenhængen, i stedet for at vurdere på hele mængden af den indtagne føde.
Allerede i 60-erne fandt Otto Sørensen, at der ingen forskel var på smør og margarine mht. åreforkalkning hos rotter (Ugeskrift for Læger ca. 1964). Det må da hilses med tilfredshed, at forskningen omsider har frem til ny viden om fedtstofferne i den humane ernæring.
Nu mangler man så blot at finde ud af, at intagelse af kolesterolholdig kost medfører en tilsvarende mindre egenproduktion af kolesterol - et for høgt kolesteroltal er ofte et symptom på en sygelig tilstand - ikke nødvendigvis en forkert kost.
Kalorietabellen er misvisende overfor mælkefedt, idet en stor del passerer ufordøjet gennem tarmsystemet - men indregnes alligevel i energiregnskabet.
Bortset fra det så indtages der generelt for meget fedt i den vestlige verden - og motioneres for lidt.
Måske er det computerens skyld?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

.. og så bliver det jo svært at overskue.
Det fører til at fokus rettes mod et enkelt element (mættet fedt), og i den næste tid bliver der lavet nogle - set i bakspejlet - dumme suboptimeringer. Men klogere - det bliver vi heldigvis :-)
Personligt er jeg rigtig godt tilfred med de seneste landvindinger. Så kan jeg med bedre samvittighed leve videre som jeg gør.
Er der nogen der vil dele en Napoleons kage med mig???

  • 0
  • 0

Det hved jo "alle" mennesker der kan noget om ernäring at mättede fedter (animaliske) er unyttige (sundhedsfarlige) i forhold till umättede (fra planteriget, planteolier. Selvfölgelig skal der ikke väre for meget af dem.
Jeg lärte det allerede i midten af tresserne i gymnasiet af vores rektor der sannerlig hvidste hvad han talede om. Om jeg ikke husker andet fra hans timer i (bio)kemi så husker jeg det om mättet/umättet fedt!

  • 0
  • 0

Prøv at læse bogen "south beach kuren" den er fantastisk og meget velskrevet af en hospitalsdirektør i US, Ideen til bogen kom sig af at han, mange gange, oplevede at hans hjertepatienter blev genindlagt med hjerteproblemer/blodpropper, selv efter at de havde overholdt de "sunde råd" i pyramiden.
Han begyndte at mistænke kulhydrater og specielt bearbejdet mad.
Dette der sker nu - og også i denne artikel - er absolut ikke en nyhed. Det er utroligt at man ikke snart kan få sat en pæl igennem om hvad vi skal indtage eller ikke.

Jeg er selv diabetiker, og da det blev bekendtgjort mig for ca. 12 år siden, gjorde diætisten meget ud af den gængse madpyramide. Og spis endelig ris,pasta,kartofler blev der sagt!

I dag er det hele vendt om i min diæt!
12 år siden min venner!! og hun var uddannet diætist!!! En diætist der også havde kommentarer i et dansk ugeblad jævnligt!
I dag taler diætisterne samme sprog som denne artikel beskriver, og anbefaler absolut ikke den kulhydratholdige føde mere end højst nødvendigt.

Nå, men i dag ved jeg godt hvorledes "forholdene" skal være ernæringsmæssigt op i mod mine fysiske udfoldelser .
Det er dog bare utroligt at man kan blive ved med at omforme overskrifterne indenfor dette felt, så det lyder som en nyhed!

  • 0
  • 0

Er det ikke på tide at vi får fjernet afgifter på de sunde mandler og nødder med de sunde fedtstoffer? Urimeligt at regeringen i sin tid kunne finde på at indføre særafgift på noget så sundt. Det er irriterende at man skal over grænsen til Tyskland for at få mandler og nødder til en rimelig pris.
Mandler og nødder er for øvrigt sundest, hvis de lægges i blød i vand i minimum 7 timer. Derved nedbrydes enzymhæmmerne, der kan forstyrre fordøjelsen. Det samme gælder for andre typer af korn og frø.

  • 0
  • 0

I filmen "Orlanzos Olie" følger man en dreng med en meget sjælden sygdom, som gør, at hans krop producerer alt for meget af det "onde" kolesterol, som langsomt fedter hans hjerne til med døden til følge. Selv når han er på en diæt, som udelukkende består af grønsagssalater, indeholder hans blod alt for meget skadeligt kolesterol. Løsningen viser sig at være et særligt ekstrakt af oliven og rapsolie. Pointen er, så vidt jeg forstod, at når hans organisme tilføres disse gode fedtstoffer holder den op med at selv at producere de dårlige - eller producerer markant mindre af dem.
Måske kan denne pointe også bruges af raske mennesker. Steen

  • 0
  • 0

Her er en række link der børfå os alle til at tænke os om inden vi putter noget i munden. Derved er mine kommentarer ganske overfødige:
http://www.hippocratesinst.org/
http://www.rawfor30days.com/index4.html
http://runningraw.com/
http://shop.rawfood.dk/default.asp
Sidstnævnte link giver mulighed for at deltage i seminar med Dr.Brian Clement, direktør for Hippocrates Health Institute, der igennem 50 år har vist at der er kun een vej til optimal sundhed.

  • 0
  • 0

@Claus,

Her er en række link der børfå os alle til at tænke os om inden vi putter noget i munden. Derved er mine kommentarer ganske overfødige:
http://www.hippocratesinst.org...org/

  • der står intet konkret i disse links, det er mere tro end viden.
    Hvad er sundhed egentlig?
    Alkohol regnes for at være usund, men i Frankrig drikkes meget, de har en højere gennemsnitlig levealder end danskerne har.
    Mange regner chokolade usundt pga. fedtindholdet. Chokoladespisere lever gns. 4 år længere end ikke-chokoladespisere etc. etc.
    Spis sundt og dø tidligt! - kunne være overskriften over mange sundhedsapostle.
    Nej - lær af de metoder, man fodrer husdyr efter, her ses på hele foderrationens indhold, der afstemmes efter dyrenes behov.
    Teksten i det sidste link er faktisk uden substans - og indeholder ingen dokumentation.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Prøv at læse bogen "south beach kuren" den er fantastisk og meget velskrevet

For nogle år siden havde jeg for højt kolesteroltal samt for højt blodtryk. Min læge anbefalede mig at læse "South Beach Kuren" og følge dens råd og anvisninger. Det gjorde jeg så. Brugte et par måneder på at få rutinen i at sammensætte maden, så alt er i balance. Var timer om at købe ind, for alle deklarationer skulle læses omhyggeligt. (nu styrer mine fødder automatisk uden om al junk i supermarkedet)

Det har givet bonus - får en masse go' mad, tabte 20 kg uden at sulte ( og har ikke taget dem på igen), har fine kolesteroltal, selvom jeg spiser 2 æg gennemsnitligt pr. dag samt andre fødevarer, som ellers er bandlyste.

Bogen kan lånes på biblioteket. Forfatteren hedder Dr. Arthur Agatston
ISBN 87-11-26520-5

Vær forberedt på, at det er et stort arbejde, at omlægge sine dårlige vaner til noget mere fornuftigt, men det kan lade sig gøre.

Claus

  • 0
  • 0

@Claus, fint nok at høre om dine erfaringer, andre har ikke haft udbytte af kure i den retning.
Men hvad har det med fedt at gøre?
Der er ingen tvivl om, at du kan lære rigtig mange om hvad en ændret levevis kan betyde for sundheden, men sprøgsmålet er hvor stor en andel kostvalget har - bortset fra man naturligvis skal sørge for at spise alsidigt.

Det har givet bonus - får en masse go' mad, tabte 20 kg uden at sulte ( og har ikke taget dem på igen), har fine kolesteroltal, selvom jeg spiser 2 æg gennemsnitligt pr. dag samt andre fødevarer, som ellers er bandlyste.

Hvis man spiser kost med mindre kolesterol, så reagerer en sund krop ved at producere tilsvarende mindre. Vi producerer selv 80-90% af den kolesterol, vi har brug for.
Det eneste interessante ved den grasserende kolesterolsnak er forholdet mellem HDL/LDL-kolesterol.
Otto Sørensen forsøg som jeg henviste til tidligere, viste ingen forskel på om man spiste smør eller margarine. Det bekræftes nu af Harvardforskeren 40-50 efter. Det må hilses med tilfredshed og man må håbe det smitter af på de vekslende kostråd, man hører fra mange sider. Madpyramiden får nu en ny snurretur.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Når det endelig kommer til omvending qua nye resultater, så kan jeg da huske sundhedsplejersken anbefalede, at mit lille barn lå mest muligt på maven (godt for motorikken). Da han var knap 1½- viste det sig, at det øger riskoen for vuggedød.
Småbørn skal ikke sove på maven, mn når de er vågne og aktive- så er det godt.

(Tal om at blive svedt!)

Jg fulgte en tid "T-faktor diæten"- som vist er glemt i dag. Forfatteren sagde rent faktisk: Kroppen har BRUG for fedt for at fungere.
For mit vedkommende var det så en 22 gram pr dag.
Det var rart at læse- at en "fartstribe" mayonnaise ikke ødelagde kuren, og at man skal spise nok og fiber. Og røre sig.

Jeg kom fra "Spis, drik og bliv slank" (som Lundberg SELV indrømmede, man blev fed af), jg tabte 8 kg- og tog 12 på.

Mvh
Tine- tyk

  • 0
  • 0