Verdens første passagerdrone blåstemplet til test i USA

9. juni 2016 kl. 08:5615
Verdens første passagerdrone blåstemplet til test i USA
Illustration: Ehang.
Den kinesiske droneproducent Ehang har ambitioner om taxidroner og påbegynder tests i delstaten Nevada i år.
Artiklen er ældre end 30 dage

Verdens første drone, der kan have en person om bord, har fået grønt lys til prøveflyvninger ved et testanlæg i den amerikanske delstat Nevada.

Kinesiske Ehang afslørede første gang den såkaldte Ehang 184 i januar i Las Vegas, og selskabet har nu indgået samarbejde med myndighederne i Nevada og Nevadas Institut for Autonome Systemer (NIAS) om at opnå luftfartsmyndighedernes tilladelse til flyvning i USA. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Passagerdronen er i stand til at flyve med en passager i op til 23 minutter. Den er udformet som en quadcopter med fire rotorer og kan flyve 100 km/t i op til 3,5 kilometers højde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Opfinderpar fjerner piloter fra droner: Manuel flyvning betyder fejl


Ifølge Tom Wilczek, luftfartsspecialist hos myndigheden Governor’s Office of Economic Development i Nevada, har passagerdronen potentiale til autonom taxaflyvning, og producenten forestiller sig ifølge The Guardian et system, hvor passageren blot indtaster sin destination og lader fartøjet finde frem.

Se Ehangs præsentation af passagerdronen:
[video: https://www.youtube.com/watch?v=IrPejpbz8RI]

15 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
10. juni 2016 kl. 05:53

Svar på:

Nu er 30x30 meter faktisk også temmelig meget.. Ikke noget man finder i ret mange villahaver..!

En helikopters rotor har vist en meget større diameter end den nævnte drone. Og en drone er langt bedre og hurtigere til at manøvrere end en helikopter. En drone har vist en reaktionstid på fx 1/10 sek.

Så måske kan de godkendes til at lande på 10*10 meter?

Eller måske kan man lande nogle hundreder meter fra ens destination på fx tomme parkeringspladser ("nu" solcelle/vindmølle ladepladser?) og køre til destinationen eller du går de hundreder meter?

Måske flyver dronen "hjem" eller til næste kunde? Dronerne kunne være det nye offentlige transportsystem?

Skycar?.

Flyvende bil, Skycar - 4 personers?.

Skycar 2 (Se verdens første elektriske multikoptertur).

Se evt. filmscener fra "det femte element" og "blade runner" (se bort fra den negative stemning) på youtube.

10. jun. 2016, ing.dk: Google-stifter investerer hemmeligt i flyvende biler

14
9. juni 2016 kl. 23:48

Nu er 30x30 meter faktisk også temmelig meget.. Ikke noget man finder i ret mange villahaver..!

Men tilbage til ansvarsplacering.. Hvem har ansvaret når der er nogen der bliver slået ihjel af en føre løs helikopter ?

13
9. juni 2016 kl. 21:26

Svar på:

Forestiller mig, at det kan give nogle problemer med landingspladser..
Man må jo formode, at der skal være sikkerhed for, at der ikke er nogen i nærheden når man skal lande.!
Hvem skal i fængsel, når den falder ned og dræber en person.. Er det direktøren for firmaet.. Der skal jo være en der har ansvaret for flyvningen, og det lader ikke til, at være passageren ..?

27. april 2006, ing.dk: Helikopter [drone] som firmabil: Citat: “…

  • Et firma kan drive en helikopter[multikopter?] for de samme årlige omkostninger som en Audi A6, og det er blevet attraktivt som en del af firmaernes profil. …
  • Hvis man har ejerens tilladelse til at lande og overholder de gældende sikkerhedsregler - blandt andet en sikkerhedsafstand på 30 gange 30 meter, så er det fuldt lovligt. En helikopter skal bruge utrolig lidt plads og den kan lande i en kolonihave hvis den får motorstop siger Steen Jensen til Frederiksborg Amts Avis. Steen Jensen oplyser at man godt må lande helikopteren i en stor have i et villakvarter. .
  • Støjgenerne svarer til at naboen saver brænde og det kan man synes er irriterende men man kan ikke klage siger han - dog skal piloterne tage større hensyn hvis de gentagne gange lander i samme område siger Steen Jensen. …"
12
9. juni 2016 kl. 21:00

Forestiller mig, at det kan give nogle problemer med landingspladser.. Man må jo formode, at der skal være sikkerhed for, at der ikke er nogen i nærheden når man skal lande.! Hvem skal i fængsel, når den falder ned og dræber en person.. Er det direktøren for firmaet.. Der skal jo være en der har ansvaret for flyvningen, og det lader ikke til, at være passageren ..?

11
9. juni 2016 kl. 14:38

Dronekørekort kræves vel også til sådan en. Men er det passageren eller er den fjernstyret. Og nu vi er ved det, mon ikke også selvkørende biler på niveau 5 også vil kræve en form for kørekort.

10
9. juni 2016 kl. 13:27

Hvor lang tid skal der lades, når strømmen er brugt?

9
9. juni 2016 kl. 12:02

...forestiller de sig sådan en dims skal certificeres til?

8
9. juni 2016 kl. 11:56

Udfordringen kommer ved mange droner der flyver i alle retninger. Deraf opstår et enormt behov for dronesensorer og automatiske droneundvigereaktioner, samt evt. central trafikregulering.

Nu er luften jo 3D, så der er masser af plads. Jeg kan ikke se at det skulle være særligt svært at definere nogle regler og områder så dronerne flyver i samme retning uden risiko for sammenstød.

7
9. juni 2016 kl. 11:15

Det er ikke noget problem med én eller meget få taxi-droner. Udfordringen kommer ved mange droner der flyver i alle retninger. Deraf opstår et enormt behov for dronesensorer og automatiske droneundvigereaktioner, samt evt. central trafikregulering.

6
9. juni 2016 kl. 10:25

burde propellerne ikke side udenfor menneskelig højde, så man ikke kan få klippet benene eller lign.

5
9. juni 2016 kl. 10:01

Så hvidt jeg kan se, så benytter den samme system som skibe der benytter duoprop, så en propel rotere den ene vej, mens den efterfølgende rotere den anden vej. Ved duoprop på skibe sidde de på samme aksel (og her kunne man godt gå med til at det så var en rotor), men er ret sikker på at det her er seperate enheder, da de skal aggere som redundans. Alt andet lige er det også mere sikkert at have 8 rotorer istedet for 4.

4
9. juni 2016 kl. 09:26

Svar på:

Pudsigt som alt flyvende der ikke er enten jagerfly eller passagerfly pludselig er en drone.
Måske der er gået inflation i ordet drone.
Mvh Lars Refshauge

UAV/drone: Citat: "... En UAV (eng. unmanned aerial vehicle) også kaldet en drone er oprindeligt en USAF-militærterm som beskriver den seneste generation af pilotløse luftfartøjer, som kan genbruges flere gange. ... Droner som idé findes i hvert fald tilbage til 1924 og blev beskrevet i The Experimenter november 1924.[1] ..."

3
9. juni 2016 kl. 09:24

......ved et sådant fartøj vil være at det vil, til forskel fra en helikopter, være muligt at installere redningsfaldskærm og eller katapultsæder så man ville kunne redde sig i tilfælde af fejl på apparatet :)

2
9. juni 2016 kl. 09:22

En drone er fartøj (luft, jord, vand) som kan "navigate autonomously, without human control". Så betegnelsen er vel korrekt i denne sammenhæng.

1
9. juni 2016 kl. 09:01

Pudsigt som alt flyvende der ikke er enten jagerfly eller passagerfly pludselig er en drone. Måske der er gået inflation i ordet drone. Mvh Lars Refshauge