Verdens første: Norge og Tyskland aftaler at bygge undersøisk brintrør mellem de to lande

Hvad koster sådan et rør pr. km som kan transportere 1GW effekt, og hvad koster et HVDC kabel til samme effekt?

Nedenstående link fra Energinet (Danish Energy Agency 2022) angiver priser for 1,6GW effekt offshore brint rørnet.

Se side 65 Installationspris (Capex): Pipeline 18", længde 100km 80bar tryk: 2,55mill Euro/km og årlig vedligeholdelse (Opex) 0,5% af Capex, altså 12.750 Euro/km

Link side 61 Installationspris (Capex) for HVDC, 525kV kabel 1,5GW effekt offshore: 2,14mill Euro/km og årlig vedligeholdelse 2,5%, altså 62.500 Euro/km

HVDC converter 1,5GW, 525kV offshore installationspris (Capex): 264mill Euro og årlig vedligeholdelse (Opex) 1,5%, altså 39.600 Euro

Brint elektrolyseanlæg 1,5GW offshore installationspris (Capex): 1.575mill Euro og årlig vedligeholdelse (Opex) 2%, altså 31,5mill Euro

SCREENING OF POSSIBLE HUB CONCEPTS TO INTEGRATE OFFSHORE WIND CAPACITY IN THE NORTH SEA Danish Energy Agency 2022https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/final_report_-_screening_of_possible_hub_concepts_to_integrate_offshore_wind_capacity_in_the_north_sea.pdf

Hvad koster sådan et rør pr. km som kan transportere 1GW effekt, og hvad koster et HVDC kabel til samme effekt?

Fra tegningen skal en eventuel hydrolysestation ligge i Sydnorge. Det skal sikkert påvirke priserne i Sydnorge, som har været meget høje på det sidste efter norske forhold.

Et andet spørgsmål kunne være om det ikke ville være nemmere at transportere energien som el til Tyskland og så fremstille brinten der, hvor elektrolyse-tabet vil kunne bruges til fjernvarme i tætbefolkede områder.

Rambøll har beskrevet scenarier for HVDC jævnstrømskabel eller brintrør fra offshore vindmøller. Se link https://ramboll.com/net-zero-explorers/articles/offshore-hydrogen-at-scale?utm_term=hydrogen%20offshore&utm_campaign=KP+%7C+Science+Based+Targets+-+Leads+-+EN&utm_source=adwords&utm_medium=ppc&hsa_acc=2148707682&hsa_cam=16682902066&hsa_grp=134931718796&hsa_ad=601041822472&hsa_src=g&hsa_tgt=kwd-1673990303038&hsa_kw=hydrogen%20offshore&hsa_mt=p&hsa_net=adwords&hsa_ver=3&gclid=CjwKCAiAzp6eBhByEiwA_gGq5GjYssffqsW1sROcRcCgvu8HD0m9dgqh_3c8sgFhU5PyXZK8i3YvABoClJgQAvD_BwE

Universitetet i Utrecth, Holland har sammenlignet kostpriser og muligheder/fordele/ulemper mellem HVDC elnet forbindelser eller energi transport med brint rørnet i Nordsøen og omkringliggende lande. Se link "Comparing hydrogen networks and electricity grids for transporting offshore wind energy to shore in the North Sea region. A spatial network optimisation approach." July 2022. https://www.commonfutures.com/files/Brosschot_2022_thesis.pdf

Og hva koster så denne syntetiske metangassen? Altså strøm->hydogen->trekke ut karbon fra luften ->prosessere karbon og hydogen _-> produsere energi med lav virkningsgrad pluss CO2. Kan umulig være særlig smart å gjøre?

Et andet spørgsmål kunne være om det ikke ville være nemmere at transportere energien som el til Tyskland og så fremstille brinten der, hvor elektrolyse-tabet vil kunne bruges til fjernvarme i tætbefolkede områder.

Jeg fisker efter om løsningen er baseret på videnskab og økonomi, - måske redundans, eller om det er baseret på politik, eksempelvis hvor CO2 udledes.

Vi havde en lang periode sidste år, hvor der slet ikke var hydro nok til at udjævne pristoppene på el. Og nu vil nordmændene fra 2030 bruge hydro på at lave en masse grøn brint.

Kan nogen forklare logikken i det? Vil problemet med pristoppe ikke bare blive større, efterhånden som en større og større del af elproduktionen bygger på vind og sol?

Er der en med forstand på emnet der kan forklare hvorfor det ikke ville være bedre at transportere syntetisk naturgas med tilsat (indfanget) kulstof til den grønne brint? - Det lader ikke til at have den rene brints ulemper, og kulstoffet er jo ”blot til låns”.

Og hva koster så denne syntetiske metangassen? Altså strøm->hydogen->trekke ut karbon fra luften ->prosessere karbon og hydogen _-> produsere energi med lav virkningsgrad pluss CO2. Kan umulig være særlig smart å gjøre?

Er der en med forstand på emnet der kan forklare hvorfor det ikke ville være bedre at transportere syntetisk naturgas med tilsat (indfanget) kulstof til den grønne brint?

• Det lader ikke til at have den rene brints ulemper, og kulstoffet er jo ”blot til låns”.

Den foreløbige plan er, at RWE og Equinor (tidligere Statoil) sammen begynder at bygge kraftværker med en samlet effekt på omkring 3.000 MW i Tyskland.

Tyskland har en brint strategi om lagring af 25% el energi for at tage højde for fluktuerende grøn energi fra sol og vind, så der også kan bruges grøn energi i "de stille og mørke vinteruger". Ved måske inden 2025 at få brint fra Norge, vil man i Tyskland kunne forberede overgang til 100% grøn energi i 2030.

Fabrikanter af kraftværk gasturbiner satser på 100% brint gasturbiner inden 2030, således at gasturbiner både kan køre på naturgas og 100% brint. Derfor giver det god mening for Tyskland at få "grøn brint" fra Norge, der gør "den næsten grøn" ved at lagre 95% CO2.

I Danmark vil biogas i 2030 kunne give el energi i "de stille og kolde vintermåneder" til Kraftværk gasturbiner.

Man kan lige så godt brænde gassen af direkte i et gaskraftværk med CO2 fangst. At fremstille blå - brint fra naturgas med CO2 fangst giver et betydeligt tab.

Brint er besværligt at transporterer. Det er det næst mindste molekyle der findes, og det kan finde selv den mindste utæthed. Brint reagerer gerne med kulstofholdige materialer, herunder almindeligt konstruktionsstål.

CO2 er derimod relativt let at opbevarer og transporterer, på linje med amoniak og flaskegas.

Vil man bruge brinten til amoniakproduktion, så er det da nemmerer at producerer amoniaken i Norge og sejle den til Tyskland.

At brænde grøn - brint af i kraftværker, det må være en fremtidsdrøm, eller måske utopi, når alt andet energiforbrug er basseret på ikke fossilt brændstof.

Nu er det ikke nok at bygge et brintrør fra Norge til Tyskland, nej man skal bygge et distributionsnet ud til alle brintforbrugerer.

Der er i forvejen et veludbygget distributionsnet for både naturgas og el i Europa. Det kan så godt være der skal bygges nogle nye forbindelser, særligt for el fra Nordsøområdet, men man skal ikke starte forfra !

Bemærk i øvrigt at nordmændene har placeret deres brintfabrik i land, de ved godt hvad det koster at arbejde off-shore. Det er kun danske politikkerer der drømmer om PtX på kunstige energiøer.

Det giver selfølgelig sig selv, min fejl tak:)

Hvad kræves for at holde brint inde? Er der stor forskel til gasrør? Brint slipper vel ret nemt ud af meget små åbninger, så jeg tænker, at der er større krav til materialer og samlinger?

Jeg går ud fra, at brintrøret er trykbærende.

Folk tror altid, at trykbærende rør og beholdere skal bruge mindre materiale i forhold til volumen, hvis man øger diameteren, men den holder ikke.

Når du øger diameteren på et trykbærende rør, hvor trykket er højt nok til at blive dimensionerede for vægtykkelsen, skal du øge vægtykkelsen tilsvarende, hvis trækspændingen i materialet skal være den samme som før. Og dermed bliver forholdet mellem materialeforbrug og volumen stort set konstant.

Der kan sikkert være besparelser ved at samle 2 rør til 1, men materialeforbruget er ikke en af dem.

Er der en god grund til at vi ikke laver et stort fælles brint rør til Tyskland? Kan godt være jeg misser noget, men man skulle da tro det var billigere om ikke andet så pga. Mindsket materiale forbrug til rør. Arealet vokser med r^2 Hertil kommer også timeløn