Verdens første havmøllepark rives ned
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Verdens første havmøllepark rives ned

Illustration: Dong Energy
Vindmøllerne blev løftet på plads i ét stykke. Nu skilles de i flere, før de løftes væk igen. Illustration: Dong Energy

Dong Energy river nu verdens første havmøllepark ud for Vindeby ned.

Havmøllerne har svinget vingerne siden 1991, hvor Danmark som det første land i verden forsøgte sig med en vindmøllepark på havet og dermed gik med i frontlinjen af teknologisk udvikling til udvinding af grøn energi.

Læs også: Aldrende havmølleparker åbner marked for klog nedrivning

‘Vi kan godt tillade os at sige, at havmølleindustriens vugge stod i Vindeby, og at industrien blev grundlagt her,’ siger Leif Winther, ansvarlig for Dong Energy’s danske havmølleparker, i en pressemeddelelse.

Vindebys 11 havvindmøller står 1,5-3 km ud for Lollands nordvestlige kyst. Tilsammen har vindmøllerne produceret strøm til 2.200 husstandes årlige elforbrug, men den relativt lille produktion på 450 kW pr. mølle kan i dag erstattes af en enkelt stor havvindmølle. I hele Vindeby Havmølleparks levetid har møllerne produceret 243 GWh strøm.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med de udtjente vindmøller?

‘Vindeby er i sandkassestørrelse sammenlignet med de gigantprojekter, der er i færd med at blive realiseret i Nordeuropa, men uden erfaringerne fra verdens første havmøllepark ville vi ikke have været, hvor vi er i dag,’ siger Leif Winther i pressemeddelelsen.

Arkivfoto fra 1990. Fundamenterne til møllerne blev støbt i Onsevig Havn, Lolland, og siden fragtet til deres plads ud for Vindeby med specialfremstillede pramme. Illustration: Dong Energy

En mølle går til Energimuseet

De ældre vindmøller vil blive afmonteret og skilt i vinger, nacelle og tårn. Mest muligt skal genanvendes som reservedele til andre møller eller i forskningsprojekter.

Betonfundamenterne vil blive nedbrudt på havet med en hydraulisk betonsaks og tages med til land. En af møllerne skal til Energimuseet i Bjerringbro, hvor den kan bruges i udstillinger.

Læs også: Nedsat hastighed i regnvejr skal forlænge livet for vindmøllevinger

Dong Energy har siden 1991 multipliceret møllebestanden med ca. 1.000 havmøller opstillet rundt om i verden. I dag beskæftiger industrien 30.000 ansatte alene i Danmark og omsætter for ca. 90 milliarder kroner og eksporterer for ca. 60 milliarder kroner årligt.

Arkivfoto fra 1990. De gamle møller har en totalhøjde på 54 meter. De kommende møller i Hornsea Procejt One bliver 190 meter høje. Illustration: Dong Energy

Dong beregner deres kommende projekt Hornsea Project One til at blive verdens største havmøllepark med en kapacitet på 1,2 GW, der kan facilitere grøn energi til omkring én million husstande. Ifølge planen vil Hornsea Project One gå i drift fra 2020 ud for Englands østvendte kyst.

Læs også: Dong får tilladelse til at opføre verdens største havmøllepark

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne være interessant med nogle billeder af fx wear and tear på de enkelte møller, for hvorledes tidens drift har sat sine spor :)

  • 15
  • 0

Det kunne måske være mere interessant, at se et regnskab for hvor meget det samlet har kostet?

Produceret strøm, kontra:
Fremstillingsomkostninger, opførselsomkostninger, vedligeholdsomkostninger, driftstabsomkostninger, nedtagningsomkostninger, skrotningsomkostninger, miljøomkostninger: (fra produktion af møllerne, opbevaring af ikke genanvendelige materialer, diselforurening fra kraner både, skibe, forurening fra tabte materialer i havet, fra opførsel, drift, nedtagning osv.) for ikke at tale om, den forurening at naturen, grundet de grimme møller har stået der og skæmmet udsigten i 25 år.

Gad godt vide hvem der betaler for de nedtagningsomkostninger (andre end bl.a. miljøet)?

  • 5
  • 26

Når der nu allerede er en part, med tårn og møller og miljøgodkendelser etc. er det så ikke pudsigt at det ikke betaler sig at lave en form for opgradering til mere moderne møller og udnytte det der er? Eller er fundamenterne ikke pålidelige nok efter 25 år?

  • 6
  • 0

"Mest muligt skal genanvendes som reservedele til andre møller eller i forskningsprojekter."
Alt metallet giver sig selv det er der penge i og fundamenterne er de sikkert lovmæssigt bundet til at fjerne ellers blev de stående men hvad med vingerne? Smides de på deponi eller hvordan genanvender man dem?
Grav endelig ind i hvad "mest muligt" dækker over da netop glasfiberen i vingerne udgør et miljøproblem da der ikke er krav om genanvendelsen eller penge i at skrotte dem og vi tillader deponering af dem.

  • 4
  • 2

Når der nu allerede er en part, med tårn og møller og miljøgodkendelser etc. er det så ikke pudsigt at det ikke betaler sig at lave en form for opgradering til mere moderne møller og udnytte det der er? Eller er fundamenterne ikke pålidelige nok efter 25 år?

Tænk lidt over den her fra selve artiklen:

den relative lille produktion på 450 kW pr. mølle kan i dag erstattes af en enkelt stor havvindmølle.

Dvs. HELE parken kan erstattes af en enkelt ny mølle. Så nej, fundamentet kan overhovedet ikke holde til en større mølle - og det samme gælder alle andre komponenter i de små møller. Desuden er levetiden spist for stort set alle komponenter.

  • 8
  • 0

Der er ingen der bygger 450 KW havmøller længerer, og fundamentet kan formentlig ikke bære en 2-3 MW mølle.
På nyere havvindmølleparker som horns rev 1, vil man formentlig kunne genbruge infrastrukturen (trafo-platform, landkabel) når tid kommer.
Men efter dagens standart er Vindeby vel mere klassificeret som kystnær, end egentlig havvindmøllepark.

  • 5
  • 0

På dit svar kan det læses, at du helt blank på dette emne.

Det kunne det nok, men der er immervæk sket en lille smule med vindmølleteknologi i de sidste 26 år og møller af den type er ikke længere særligt udbredte.

Hvad der er sket med vindmølle industrien sidenhen, er ikke det mit spørgsmål drejer sig om.

Man kan også lave miljøanalyse på en Ford Cortina, men det er bare ikke så relevant idag.

Alene de eksempel med en Ford Cortina, siger, at du heller intet aner om biler, da den Cortina er et meget dårligt eksempel, da den næsten kun består af metal og lidt plastic har været meget simpel at bygge og skrotte og det mest kan genanvendes. Den har ydermere ingen særlig relevans i dette spørgsmål.

Personligt kunne jeg godt lide at vide, hvad jeg som skatteyder har puttet i dette projekt, om ikke andet hvad koster det skatteyderne, at få fjernet dette vindmølle projekt?

  • 2
  • 12

Ligesom een af møllerne kommer på museum, så er prisen på elektriciteten fra verdens første havvindmøllepark historisk interessant.

Kan forstå det er for dig.

"Sådan startede et stort, dansk eksporteventyr, som samtidigt gavnede klimaet".

Ja, drøm du bare videre.

Du fisker naturligvis efter en høj pris, men din perspektivløshed må forblive din egen sag.

Jeg fisker ikke efter noget som helst. Jeg vil bare gerne have sandheden om, hvad dette projekt bl.a. har kostet mig som skatteyder, men den forsvinder nok sammen med fundamenterne.

Var godt klar over, at jeg nok røg ind i en del Vestas ansattes kommentarer.

  • 1
  • 11

Jeg fisker ikke efter noget som helst. Jeg vil bare gerne have sandheden om, hvad dette projekt bl.a. har kostet mig som skatteyder, men den forsvinder nok sammen med fundamenterne.

Var godt klar over, at jeg nok røg ind i en del Vestas ansattes kommentarer.

Det har næppe kostet Dig noget som skatteyder ,men en forfærdelig masse som elektricitetskøber.
Hvis det havde skulle over skat havde EU brummet over noget der så klart var et beskæftigelsesarrangement for de ansatte, der med fynd og klem havde lukket vor værftsindustri.
Den der PSO ordning har kostet mere end ham finansgeniet i Dubai.
Auken var stor.

  • 1
  • 9

Var godt klar over, at jeg nok røg ind i en del Vestas ansattes kommentarer.

@PP Poulsen.

Jeg har aldrig haft noget med vindmølle industrien at gøre, men derfor er jeg alligevel stolt over hvad vi som lille land har formået at udvikle vindmøller til.
Jeg kan ikke forstå at du ikke kan glæde dig over den den bedrift.
Jeg kan kun se tilbage på hvor bagstræberisk jeg selv var tilbage i slut 70'erne, da jeg ikke kunne se potentialet, så idag er jeg glad for at andre var mere fremsynet

Det kunne måske være mere interessant, at se et regnskab for hvor meget det samlet har kostet?

Produceret strøm, kontra:
Fremstillingsomkostninger, opførselsomkostninger, vedligeholdsomkostninger, driftstabsomkostninger, nedtagningsomkostninger, skrotningsomkostninger, miljøomkostninger: (fra produktion af møllerne, opbevaring af ikke genanvendelige materialer, diselforurening fra kraner både, skibe, forurening fra tabte materialer i havet, fra opførsel, drift, nedtagning osv.) for ikke at tale om, den forurening at naturen, grundet de grimme møller har stået der og skæmmet udsigten i 25 år.

Gad godt vide hvem der betaler for de nedtagningsomkostninger (andre end bl.a. miljøet)?

Som jeg læser dit indlæg, er du da fuldstændig ligeglad med hvad det har kostet.
Du kan ikke lide vindmøller, og så er den ikke længere.

  • 14
  • 2

Jeg kan ikke forstå at du ikke kan glæde dig over den den bedrift.
Jeg kan kun se tilbage på hvor bagstræberisk jeg selv var tilbage i slut 70'erne, da jeg ikke kunne se potentialet, så idag er jeg glad for at andre var mere fremsynet

For mange bliver politik en religion, hvor man enten følger en bestemt trosretning - eller også er man djævelen selv. Vi kender nok alle personer, som ofte kommer med en politisk holdning og bliver meget vred hvis man argumenterer imod. Fakta bider ikke, og jeg har endda et familie medlem som blankt erkender at han ikke tror på tal, fordi de ikke passer med hans forståelse af verden. Jeg ved ikke hvordan man håndterer den slags mennesker. Folk som Niels Abildgaard har været aktiv i debatten længe, og fået modbevist stort set alle deres konkrete påstande - alligevel ser vi dem komme med det samme gennemhullede, forældede verdenssyn, som er 100% faktaresistent.

  • 8
  • 2

Nu har vi så et eksempel der kan medtage alle udgifter ved 1.generations-møllerne, og så er det da tankevækkende at vi ikke kan få opstillet regnestykket.

Økonomi er altid interessant, og så længe de ikke foreligger i en situation hvor de burde være oplyst, må der være "ugler i mosen."

Vi véd alle sammen godt, at vindmøllestrøm er dyr strøm, men vi véd også, at møllerne er kommet for at blive, og fremover skal producere en væsentlig del af elektriciteten i både det danske og det europæiske elnet.

Hvem har noget imod at vi bliver klogere på økonomien ??

  • 2
  • 5

Hvem har noget imod at vi bliver klogere på økonomien ?

Hvem er interesseret nok i gamle maskiner til at gøre arbejdet og finde tallene frem ? Dem der spørger må yde en indsats, og ikke sidde på sin flade og kræve at andre laver jobbet for dem.

Eet punkt er næppe interessant i sig selv, men skal ses i en større sammenhæng, fx i sammenligning med daværende landmøller og efterfølgende havmøller. Ellers er der risiko for at mis-generalisere udfra specialtilfælde, og det er ingen jo interesseret i - vel ?
Prisen er ganske givet høj, for vi ved jo at den er faldet siden til nær noget tåleligt. Hvad er mest interessant - den gamle pris eller de nye priser ?

Der er lavet masser af livscyklusanalyser for møller. Olieplatforme er meget større, og er blevet skrottet i årevis, så møllernes nedtagningsomkostning kan vurderes med god sandsynlighed - og er ret lav i forhold til etableringsomkostningerne.

  • 7
  • 0

Vi ved alle sammen godt, at vindmøllestrøm er dyr strøm, men vi ved også, at møllerne er kommet for at blive, og fremover skal producere en væsentlig del af elektriciteten i både det danske og det europæiske elnet.

Hvem har noget imod at vi bliver klogere på økonomien ??


Tænk, alle eksperterne siger, at vindmøller på land genererer den billigste strøm overhovedet, dvs. billigere end f.eks. kul og gas. Eksperterne siger og at prisen på havvindmøller også er godt på vej ned så de også vil genere strøm til en pris, hvor kul og gas ikke kan være med.

Man kan ikke bruge en beregning på Vindeby parken til at beregne omkostningerne for nyopførte vindmølleparker, for priserne på stort set alt, der bruges til opførslen, er raslet ned. Vindeby har sikkert kostet de danske elektricitetsforbrugere en del penge, men de penge er brugt, og kan ikke bruges til at argumentere for eller imod at investere i havmøller i fremtiden. Dertil har den teknologiske udvikling været for stor i de mellemliggende 25 år.

De danske elforbrugere har betalt rigtig meget til udviklingen af vindmøller. Det er penge, der er brugt. Alt efter smag og behag kan man bande over det eller glæde sig over, at Danmark har ydet et stort bidrag til at vi har fået udviklet en billig vedvarende energikilde, som kan bidrage til at sænke forureningen i hele verden, samt de tusinder af arbejdspladser, vi har fået på den konto. Hvad der ville være dumt, er at basere fremtidige investeringer på om vindmøller har været dyre eller billige at udvikle.

  • 5
  • 1

Vi véd godt at "Vindeby" var en 1.gangsmodel i større skala. Vi véd også at der er sket meget siden. Og vi véd også alt det andet. Men det ændrer ikke på at tallene på opførelse, driftsvedligehold og demoleringsomkostninger samt produceret kWh kan gøre os klogere.

Jeg har selv vindmølleanparter og deltager i skattecirkusset, og er da nysgerrig på hvad demoleringen kan koste os i forhold til livsindtjeningen, når den tid kommer.

Hvem har gavn af at vi IKKE får tallene ????????

  • 2
  • 2

Jeg tror simpelthen, at du bliver nødt til at lære at læse kildekritisk.

Whatupwiththat.com er velkendt som en klimafaktabenægtende internetside/blog drevet af folk med tætte bånd til olie- og gasindustrien. At referere til deres data giver ingen mening, da de i hovedreglen udelader klimapositive fordele ved vedvarende energi.
Hvis man refererer til siden, så går man blot olie- og gasindustriens ærinde, der naturligvis er fastholdelse af markedspositionen og at holde nyere, renere og langsigtede/bæredygtige/effektive alternativer ude af markedet.

Siden er vel er noget af det tætteste man kommer på fake news.

  • 3
  • 0