Verdens første genanvendelige vinge til havvind kommer fra Aalborg

9. september 2021 kl. 11:3715
Verdens første genanvendelige vinge til havvind kommer fra Aalborg
Illustration: Siemens Gamesa.
En ny resin med et ‘lille twist’ har muliggjort verdens første kommercielle, fuldt genanvendelige havvindmøllevinger, hævder Siemens Gamesa.
Artiklen er ældre end 30 dage

Verdens største havvindmølleproducent, spansk-tyske Siemens Gamesa, hævder at have produceret verdens første genanvendelige havvindmøllevinger til kommerciel brug.

De første seks 81 meter lange RecyclableBlades, der er produceret på Siemens Gamesas vingefabrik i Aalborg, indeholder en ny resin, som gør det muligt at bryde den kemiske struktur op og skille resinen fra resten af materialerne, fortæller Jonas Jensen, der er global bæredygtighedsspecialist hos Siemens Gamesa.

»Det her er et gennembrud. Vi har løst et af de problemer, som der gennem tiden er peget fingre af vindmølleindustrien for. Der ligger en potentiel affaldsudfordring med udtjente vindmøllevinger, men den er vi kommet ud af med den her teknologi,« siger han.

Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan udtjente vindmøllevinger i de fleste tilfælde ender på deponi – hvilket er den ringeste affaldsløsning – da de er utroligt svære at skille fra hinanden, hvilket er påkrævet, hvis de skal genanvendes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Universiteter og laboratorier har tidligere produceret genanvendelige vindmøllevinger i mindre skala, men aldrig før har nogen været certificeret og produceret til kommerciel brug, hvilket Siemens Gamesa RecyclableBlades for nylig blev, fortæller Jonas Jensen.

Læs også: Nyt projekt lover fuld genanvendelse af fremtidens vindmøller

En vindmøllevinge er bygget op af resin og enten glas- eller kulfibre samt af et kernemateriale, som typisk er enten plastikskum eller balsatræ. Men den resin, der består af standard epoxylim, som i dag bruges til at holde materialerne sammen, kan ikke opløses. Derfor er vingerne meget svære at genanvende.

»Vores resin består egentlig af den samme kemiske struktur, men med et lille twist. Når en vindmøllevinge med den her resin er udtjent, så kan materialerne skilles ad ved at udsætte vingen for eddikkesyre og varme,« fortæller Jonas Jensen, som ikke kan komme nærmere ind på, hvad det ‘lille twist’ er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: 2000 tons kasserede glasfibervinger på lager: Ingen udsigt til genanvendelse

Resinen, fibrene og kernematerialerne kan derefter bruges til at producere nye produkter. Det kommer nok ikke til at være nye vindmøllevinger, fordi de forskellige materialer mister styrke, når vingerne har nået deres levetid på 25-30 år. Men eksempelvis i biler, dele i vindmøllens nacelle eller husholdningsprodukter kan man forestille sig brugsscenarier, fortæller han.

Ifølge Jonas Jensen har RecyclableBlades samme levetid og tekniske egenskaber som de andre vinger, som Siemens Gamesa producerer. Han kan dog ikke fortælle meget om prisen på dem.

»Jeg kan ikke komme ind på de absolutte tal. De er dyrere, men de er ikke så dyre, at vi ikke tror på, at der er en interesse i markedet for det,« siger han og tilføjer, at vingerne er en del af Siemens Gamesas ambitioner om at have gjort vindmøllevinger fuldt genanvendelige i 2030 og det samme for hele møllen i 2040.

Læs også: Glasfiber fra Vindeby Havmøllepark endte på losseplads i Aalborg

De første seks RecyclableBlades skal i samarbejde med energiselskabet RWE installeres i Kaskasi-havmølleparken i Tyskland, der efter planen skal begynde at producere vindenergi i 2022. Samtidig er Siemens Gamesa i dialog med EDF Renewables og WPD om at sætte endnu flere genanvendelige vinger, der skal produceres i fremtiden, i drift i fremtidige havmølleparker.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
15. september 2021 kl. 10:29

Jeg tror ikke det største problem med vinger i aluminium er udmattelse, det kan man dimensionere og inspicere sig ud af. Den store fordel ved en kompositkonstruktion er den store formfrihed og det relativt billige værktøj der skal til for at lave vingen. Atmosfærens tryk er tilstrækkeligt til at forme (komprimere) skallen på en vindmøllevinge, hvis en tilsvarende skal skulle laves i aluminium ville det kræve en enorm presse der ville være voldsomt dyr. Flyvinger opbygges af mindre dele der er nittet og boltet sammen. Dette ville også være en mulighed til vindmøllevinger men er ligeledes meget dyrt i både arbejdstid og fejl. Grunden til at flyvinger fremstilles på denne måde er at der er bygget mange ting ind i vingen, især brændstoftanke med tilhørende pumper og systemer og aktive elementer i vingen (flaps, slats og ror) med de tilhørende aktuatorer. Dette nærmest nødvændiggør den konstruktion en moderne vinge har. Denne udfording har man ikke på vindmøllevinger der er en del mere simple. Vinger til mindre og mere simple fly laves mere i stil med hvordan en vindmøllevinge produceres da dette bedre kan betale sig når der ikke skal bygges så mange systemer ind.

13
10. september 2021 kl. 10:47

Spændenden tendens. Jeg bemærkede lanceringen af produktet på "en anden hjemmeside" - og gav Ingeniøren et "tip" om den nye teknologi.

Spændende hvad dette twist er - og om det kan bruges i forhold til andre glasfiber-konstruktioner. Hvad med sproget i sejlskibe, kanoer etc. - er det ikke det samme problem der er her - altså at man ikke kan gøre noget ved "hærdet glasfiber".

Hvis dette er så vidunderligt som det anføres, så er der jo kæmpe perspektiver her.

12
10. september 2021 kl. 00:40

nok snarere et spørgsmål om (hensigtsmæssigt) design(/dimensionering) end om materialevalg!(?).

Nu er jeg ikke mekanik mand.. Vindmølle design er drevet af metaltræthed, og vægt. Aluminum håndtere metaltræthed dårligt da der ikke er et cut-off på S-N kurven. Komposit kan næsten holde til et uendeligt antal cycles hvis amplituden er under cut-off grænsen. Spørgsmålet er om det overhovet er muligt at lave så lange vinger som vi har idag i aluminium. De bliver sikkert mange gange tungere, hvilket får afsmittende virkning på resten af strukturen.

Jeg er ikke klar over om det er korrekt, men jeg er blevet fortalt at årsagen til at straingauges fejler under last verifikation, er metaltræthed i kober folien. Straingaugen kan ikke holde til så meget strain som rodenden af vingen.

11
9. september 2021 kl. 22:40

Problemet var den måde metaltræthed udvikler sig i aluminium. Den var ikke kendt på det tidspunkt man udviklede flyet. Det at der var firkantede vinduer gjorde at der opstod belastninger der, som følge af at man var begyndt at bruge trykkabine.

9
9. september 2021 kl. 17:57

'resin' = '(kunst)harpiks'?? ;)

8
9. september 2021 kl. 17:18

Vingen er hul. Skallen består af skum eller balsatræ med glas- eller kulfiber på hver side. En hurtig Google søgning viser tværsnittet.

7
9. september 2021 kl. 14:59

Re: Aluminium? Metaltræthed - ja - der var noget med en de Havilland Comet engang. Tak for svaret.

6
9. september 2021 kl. 13:48

Det site jeg linkede til, ser du til at have problemer, her er et alternativt skriv om emnet: Link

5
9. september 2021 kl. 13:39

Så vidt jeg har forstået, så har aluminium problemer med "metaltræthed". Flyvinger ser ikke ret mange load-cycles (mest ved take-off og landing) og bliver desuden inspeceret regelmæssigt efter et antal flyvetimer. Vindmøllevinger har potentielt en load-cycle hver gang de passerer tårnet.

Aluminum does not have an endurance limit such as ferrous metals. Aluminum will fail if it goes though enough stress cycles. Link

4
9. september 2021 kl. 12:05

Aluminium? Jeg kunne godt tænke mig at spørge en fagmand; hvorfor kan store vindmølle vinger ikke laves i aluminium, som en flyvinge? Det er jo gammel kendt teknologi, selvom moderne fly også går over til komposit materialer. Men med hensyn til genbrug og arbejdsmiljø virker det til at der må være fordele ved det, når nu levetiden er 25-50(+) år. Ulemper kunne være styrke, korrosion, vægt, pris, produktionsmiljø (vane, tooling). Så vidt jeg ved, (ikke meget), er der ingen der rigtigt gør det, men det må der være regnet på.

3
9. september 2021 kl. 11:57

Det yderste lag består jo af kul- og glasfibervæv/måtter som er gennemvædet af resin. Det indre af vingen er jo - som det står i teksten - balsatræ og/eller plastikskum. Disse materialer vil kunne genanvendes som man nu ellers genanvender disse materialer når "skallen" af armeret resin er fjernet.

2
9. september 2021 kl. 11:54

Det er hele vingen der kan opløses, tænker faktisk man er nødt til at fjerne det yderste lag først, det de kalder gelcoat som giver den glatte overflade.

Jeg har selv være lidt med på sidelinjen i tilsvarende forsøg ved en anden producent, sandsynligvis med samme resin. Jeg arbejder for en virksomhed som laver maskiner til vindmølle industrien.

1
9. september 2021 kl. 11:47

Som jeg forstår er det yderste lag af vingen en resin som nu kan opøses. Men hvordan genanvendes så det indre materiale af vingen? Kan man med en traditionel vinge slibe det yderste lag resin af og genanvende dén?