Verdens første flydende vindmølle bliver lænket fast til havbunden

8. juni 2009 kl. 11:4011
Vindmøllen Hywind er på vej ud i Nordsøen, hvor tre kraftige liner skal holde den 5.300 ton tunge mølle fast til havbunden. Når efterårsstormene sætter ind, begynder møllen at producere strøm.
Artiklen er ældre end 30 dage

Klokken 02 natten til mandag startede den flydende havvindmølle Hywind sin sejltur fra Stavanger til sit bestemmelsessted 10 kilometer ud for den norske vestkyst.

Den over 5.300 ton tunge mølle blev leveret til Stavanger af Siemens Wind Power i april, og omkring klokken 17.00 mandag er den ifølge informationschef hos Statoilhydro, Øistein Johannesen, på plads.

På havbunden ligger alt klar til at tage imod møllen, der vejer det samme som en mellemstor boreplatform.

Liner og lodder skal holde stand mod bølgerne

Møllen skal holdes fast af tre liner, som skal sørge for at den ikke river sig løs eller tipper alt for meget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Den vil være lidt i bevægelse. Men på hver af de tre liner sidder der et lod på 70 ton, som sørger for, at linerne holdes stramme,« siger Øistein Johannesen.

Linerne er gjort fast af tre ankre, som er gravet 10 meter ned i havbunden. Hver er de forbundet 50 meter nede på møllens flydelegme, der stikker 100 meter ned under havoverfladen. I stil med et isbjerg vil størstedelen af møllen befinde sig under vand.

Møllens vinger, der har en diameter på 80 meter, kommer til at være hævet cirka 65 meter over havoverfladen.

Vindmølle skal producerer strøm til efteråret

Den flydende mølle kan stå på vanddybder ned til 700 meter. Og det giver nogle helt nye muligheder for at sende møller ud, hvor vinden for alvor rusker, mener Øistein Johannesen.

Den flydende havvindmølle skal fæstes til havbunden i dag, og til efteråret begynder den med en kapacitet på 2,3 MW at producere strøm.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
9. juni 2009 kl. 20:05

Hvor længe kan så de liner i mellem møllen og de tre anker, holde til denne givende træk der må komme. Og hvordan med veligeholdelse af disse givende liner, skal den gøres?

Det her er jo ren pionær, her vil der komme nyt viden, til fremtids energi muligeheder og med langtids holdbart løsninger.

Bygger du et hus i dag, da forventer du, det vil eksistere i mere ind 20 år, til denne pris som det kostet dig.

10
9. juni 2009 kl. 11:29

Hvor mange kW får man per kg anvendt stål, kobber osv? Husk at medregne den nødvendige back up! Hvor mange kW får man tilsvarende i forhold til ressourceforbruget i en moderne KK reaktor?

9
9. juni 2009 kl. 09:31

Jeg er mest imponeret af, at de ankre, som skal holde det hele åbenbart kun stikker 10 meter ned i havbunden. Jeg synes ikke, at det lyder af meget.

Og det bringer mig til et andet spørgsmål - nemlig hvorvidt det enorme træk, der i stormvejr må være på wirerne til disse ankre, også kan omsætte til energi?

8
9. juni 2009 kl. 09:10

Og jeg kan ikke andet end tro at de 5300 tons metal de har brugt til 2,3mw kun kan være til at teste hvor meget mere en mølle kan give der ude, frem for inde under land.

Nu tror jeg ikke ligefrem, at de 5300 tons er jern, men nok nærmere beton. Selve møllen er en standard 2.3MW Siemens mølle og det er således det flydende fundament, som står for langt den største del af vægten.

Og så er det ikke vingernes diameter, der er 80 meter, men derimod rotoren (som består af tre vinger og nav).. ligesom det er navhøjden, der er 65 meter (står lidt knudret i artiklen).

Jeg er mest imponeret af, at de ankre, som skal holde det hele åbenbart kun stikker 10 meter ned i havbunden. Jeg synes ikke, at det lyder af meget.

7
8. juni 2009 kl. 20:55

Hej Vagn Bro

Der findes et projekt de kalder Poseidon som faktisk tager lidt højde for det du nævner.http://www.dongenergy.dk/privat/energiforum/energiiforandring/geotermiskvarme/Pages/boelgekraft.aspxLinket omhandler lidt det samme som det Erasmus lagde.

Og jeg kan ikke andet end tro at de 5300 tons metal de har brugt til 2,3mw kun kan være til at teste hvor meget mere en mølle kan give der ude, frem for inde under land. Det virker lidt voldsomt med så meget materiale til en sølle mølle.

Jon Bendtsen - Ja, der findes skal enormt støre bølger derude. :)

MvH Peter Jørgensen.

6
8. juni 2009 kl. 15:33

Ville det være realistisk at bygge enorme aflange flydende vindmølleplatforme, som bæres af pontoner med indbyggede støddæmpere, der helt eller næsten forhindre platformen i at vippe selv i de højeste bølger?</p>
<p>Hvis konstruktionen er stor nok - i princippet mange kilometer på hver led - vil den vel under alle omstændigheder kunne "stå" klippestabilt på vandet. Og samtidig kunne støddæmperne jo producere bølgeenergi.

Er der bølger så langt ude på havet som de ønsker at placere de flydende vindmøller?

5
8. juni 2009 kl. 14:16

Hej Vagn Bro og Marie Brogaard Der er noget lignende på tegnebrættet flere steder, bl.a. et test anlæg på Lolland lavet af Floating power plants, det er et demonstrations anlæg med bølge energi, men tanken er at der skal integreres vindmøller på toppen på det endelige anlæg, som lyder meget som Vagn beskrivelse. se evt.http://www.floatingpowerplant.com/default.asp?pageid=362

Mvh. Erasmus

4
8. juni 2009 kl. 13:57

Hej Marie Brogaard Det må du da meget gerne! :-)

3
8. juni 2009 kl. 13:21

Hej Vagn Bro, Det er da et godt spørgsmål. Jeg kan evt. sende det videre til Scientariet?

Hilsen Marie Brogaard

2
8. juni 2009 kl. 12:50

Ville det være realistisk at bygge enorme aflange flydende vindmølleplatforme, som bæres af pontoner med indbyggede støddæmpere, der helt eller næsten forhindre platformen i at vippe selv i de højeste bølger?

Hvis konstruktionen er stor nok - i princippet mange kilometer på hver led - vil den vel under alle omstændigheder kunne "stå" klippestabilt på vandet. Og samtidig kunne støddæmperne jo producere bølgeenergi.

Blot en tanke, som lige slog ned i mig - så tag ikke ideen for mere, end den er!

1
8. juni 2009 kl. 12:20

Bliver i sandhed spændende om det bliver en succeshistorie.