Verdens første flydende a-kraftværk får installeret reaktorer

Sådan skal Rosatoms flydende akraftværker se ud, når de begynder at komme i drift fra 2016. Illustration: Wikipedia

Det første af en serie af flydende atomkraftværker har nu fået installeret sine to atomreaktorer. Installationen fandt sted på det største skibsværft i Rusland Baltiysky Zavod i Skt. Petersborg, skriver World Nuclear News.

Ruslands første flydende a-kraftværk får navnet Akademik Lomonsov, og har været under konstruktion siden 2007. Byggeriet har har tidligere stået stille, fordi projektet manglede penge, men efter en ny aftale mellem det russiske atomenergiagentur Rosatom og landets statsejede skibsbyggersammenslutning bliver der nu arbejdet planmæssigt mod at have værket klar i 2016.

Skibet er 140 meter langt, med en bredde på 30 meter og et deplacement på 21.500 ton. Udstyret med to modificerede udgaver af reaktorer fra russiske isbrydere - 35 MW KLT-40S-reaktorer - kan værket producere strøm og varme til 200.000 mennesker. Skulle der være behov for produktion af ferskvand kan skibet udstyres med et afsaltningsanlæg, der kan producere 240.000 kubikmeter vand om dagen.

Kraftværket kræver en besætning på 69 mand, men værket kan ikke sejle for egen kraft. Det skal slæbes hen til sin destination.

Akademik Lomonsov er det første af en række flydende a-kraftværker, der skal hjælpe med at sætte gang i den økonomiske udvikling øde egne af Rusland. Flydende værker er også planlagt til at levere energi til Gazprom, når de udvinder olie og gas ved Kola og Yamal-øerne.

Miljøorganisationer i blandt andet Rusland og Norge ryster dog på hovedet over udsigten til at flydende a-kraftværker bliver lukket ud i de sårbare arktiske egne. Men Rosatom forsikrer, at værket kan klare alt fra tsunamier til sammenstød med andre skibe.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et helt nyt energi anlæg er måske bedre end alternativerne. Da energi anlægget også er tænkt som et eksport produkt, kunne det måske være bedre end andre energi anlæg som mine og olie/gas udvindings industrien kan anvende.

Da undergrundens værdierne i Grønland, ligeledes vil kræve store energi mængder at udvinde, kunne et "lån" af et sådanne energi anlæg måske være interessant, de måske 3-5 år hvor rigtigt store energi mængder kræves til udvindingen.

Da energi anlægget ikke ligger på land, så får DK ""teknisk set"" ikke et A-kraft værk, der er meget anderledes end skibe/ubåde med A-kraft.

Det kunne være interessant at vide hvor meget CO2 et sådanne energi anlæg er bedre end "verdens bedste" alternative, på disse kanter. "Partikel udlednings forskellen", kan måske også betyde noget/meget i disse nordlige områder.

  • 17
  • 0

Det vil jo så være afgørende om værket ligger så langt ude så Tsunamien kun er en lille bølge på få meter, eller om værket ligger for anker inde ved kysten og bliver smidt en kilometer ind på land når bølgen rejser sig op og måske ender med at ligge på hoved... Jeg håber det er det sidste tilfælde som de har dimensioneret værket efter, men jeg tvivler...

  • 4
  • 4

Der er jo ikke tsumanirisiko i alle verdens have, så argumentet virker sensationslystens og fortænkt !

Almindelig bølgegang, og overisning er andre årligt tilbagevendende problemer, som russerne nok kender alt til, og de forhåbentligt i designet.

2-3 års drift vil give et fingerpeg om hvor god ideen er. Hvis den er god, er det en fuldstændigt genial eksportide til lande og projekter med akut behov for strøm i en kortere årrække.

Måske var det også en ide for offshore industrien, blot med vindmøller, solceller og måske bølgekraft !?

  • 9
  • 2

Der er jo ikke tsumanirisiko i alle verdens have, så argumentet virker sensationslystens og fortænkt !

Det er dem selv der angiver at værket kan klare alt fra tsunamier til sammenstød med andre skibe... Men hvis de kommer i drift så får vi en lang smøre, når det går galt, om at der jo ikke var nogen der troede at en bølge på 14 meter ville få prammen til at lande oven på en bygning, 100 meter inde på land, så den endte med at ligge på siden... Eller at alle selvfølgelig vidste at prammen ikke kunne ligge for anker i lige netop det område pga. isbjerge, boreplatforme, vind, vand m.m. Og så vil der også være nogen der straks mener at det faktisk ikke er noget problem at prammen er sunket lige netop i den fjor, da radioaktiviten vil blive jævnt fordelt i hele havet og derfor kun skader en lille gruppe fiskere lokalt :)

Men som sagt, jeg håber de har dimmensioneret værket, så det kan holde til de forhold som der er, der hvor den i sin levetid kommer til at opholde sig... Men jeg tvivler kraftigt på at de har tænkt på alt...

  • 5
  • 4

Er der nogen historiske data for tsunamier i dette farvand ? Er russerne ikke temmelig gode til at bygge isbrydere ? Er helheden ikke bedre end energiproduktions alternativerne ?

Det er bare et forsøg på nogle opklarende spørgsmål

  • 3
  • 0

PET vil da elske at lave en risikoanalyse på sådanne en pram. Må vel kræve en del kølevand. Så er der ikke også en risiko for at indsugningen stopper til med vandmænd, tang eller garn..etc. Den er nok ikke så hyggelig at være i nærheden af uden køling, når den spytter 35MW el ud og varme til 200.000 mennesker (hvad er det i www.ing.dk watt?...troede ikke den enhed fandtes. Køre Ing ikke på bagsiden på andre dagblade, der roder i enheder!

  • 1
  • 10

Drukner de ikke i forbrug af godt 1 m³ vand om dagen i de egne hvor de næsten kun har haft stivnet vand til rådighed. 240.000 m³ drikkevand til 200.000 mennesker om dagen. Det giver vel en del spildevand, der også skal behandles. Kan selvfølgelig tænkes, at de skal producere VODKA, der "skal sætte gang i økonomien i Ruslands nordlige egne." 35 MW til 200.000 mennesker. Det giver ca. 35.000.000 / 200.000 = 175 W pr person. De må da blive meget kloge med al den "oplysning" ! ;-D Nåh jow, det er jo til et udviklingsområde ! ;-D

  • 2
  • 3

Hmmm... Skt. Petersborg...

Kommer kraftværket til Langelinie, ligesom Mærsk Majestic? Eller skal vi stille op ved Storebælt?

  • 0
  • 0

At russerne bygger noget de har forstand på og dårlige erfaringer med,er da glædeligt set fra et teknisk synspunkt, så sikkerheden har de nok tænkt en del over.

Alle der har intesseret sig for rumfart ved, at de russiske Vostok raketter er meget driftsikre. Vi kender ikke til, hvor mange havarier de havde i starten, med deres raket frembringelser i Sovjet tiden, men idag har de russiske Vostokker et ry for driftsikkerhed der overgår vestlige raketter.

Ligeledes kan man sige, om den sovjettiske tilgang til personsikkerhed ved deres tekniske frembringelser, tidligere var anderledes, end den vi har i vesten. Det har kostet mange milloner af sovjetborgere livet, fordi valget var let for alle derovre dengang. Enten deltog man ( som kanonføde for tyskerne i WW II) og måske overlevede, eller også var turen til Gulag eller en kugle for panden alternativet.

Mildere vinde blæser derovre fra idag, selv om den politiske top opfører sig anderledes, end vi ønsker det. De har givet lært en del om uheld ved havariet af Chernobyl og Ubåden Kursk. Idag er den hemmeligholdelse af fejltagelser ikke den samme som i sovjettiden og ledere der er ansvarlige for for fejltagelser bliver fyret idag (tidligere blev de sandsynligvis skudt !!)

Men træerne vokser ikke ind himlen derovre, for de har problemer med at forny deres ting så de virker fra dag et hvilket ses af deres problemer med Protonraketterne

http://ing.dk/artikel/russisk-raket-eksplo...

Det er sikkert det der skaber den skepsis til deres nye Atomfrembringelser. Det medvirker forøvrigt heller ikke til tilliden at de Aubåde der ligger og forvitrer i Murmansk ikke bliver ophugget.

  • 4
  • 2

Selv russerne har lagt mærkbare afgifter på deres livsnødvendighed, og hvad vodka på kraftværket angår tror jeg et der bliver indført zero-politik.

  • 2
  • 0

Ca 10% (forstået på den måde at henfaldsvarmen på et A-kraftværk udgør ca 10% af den totale energifrigørelse under normal drift)

De 90% kan man slukke for med kontrolstænger (det gjorde man også på Fukushima allerede ved jordskælvet og inden tsunamien ramte), men de sidste 10% kan man ikke slukke for, men skal køles selv når værket er 'slukket'.

  • 3
  • 0

Når en bil kører galt, er det ikke meningen at hele bilen skal forblive i et stykke, siden det øjeblikkeligt vil overføre energien fra sammenstødet direkte til passagererne. I stedet får passagererne et par livsvigtige meter, mens forenden krøller sammen. På samme måde kan man muligvis konstruere en reaktorkerne med passiv sikkerhed, som ved maksimal tab af kontrol bliver vandtæt, og som er placeret inde i skibet på en måde, så den beskyttes af det sammenkrøllede skib omkring den i tilfælde af en tsunami. Så er det bare at få reaktorkernen op af vandet igen, enten ved at bjerge hele skibet eller kunne tage den ud af vraget.

  • 0
  • 1

Thomas Djursing, jeg har ikke kunnet genfinde den artikel om emnet, som du henviser til hos World Nuclear News. Jeg er lige ved at tro, at der istedet er tale om, at du har læst langt nede i denne artikel: http://world-nuclear.org/info/Country-Prof...

Det fremgår heraf, at denne pram (ikke et skib) 'Akademik Lomonosov' skal placeres ved byen Vilyuchinsk. Denne by ligger på østsiden og næsten helt ude på spidsen af Kamchatka-halvøen, der som bekendt ligger i Stillehavs-enden af Rusland. Vilyuchinsk er hjemsted for såvel et ubådsværft som dele af den russiske Stillehavsflåde.

@ Ole Rasmussen: I Stillehavet er der, som bekendt, risiko for tsunamier

Og så bare lige for god ordens skyld: Både Kola og Yamal er ikke øer, men halvøer, der begge vender begge ud mod det arktiske ocean. Så skulle geografien vist også være på plads...

  • 2
  • 0

Men hvis de kommer i drift så får vi en lang smøre, når det går galt, om at der jo ikke var nogen der troede at en bølge på 14 meter ville få prammen til at lande oven på en bygning, 100 meter inde på land, så den endte med at ligge på siden..

En tsunami på havet er et bølgetog med en så lille højde, at den ikke vil vælte en jolle. Det er først når den kommer ind til kysten, at der sker ting og sager. Om der er en risiko for et skib afhænger helt af, hvor skibet er placeret i forhold til kysten. Jeg går ud fra, at det ved man udmærket. Men en spændende konstruktion, der forhåbentlig vil være til gavn for "udkantsrusserne".

  • 3
  • 1

Godt, at udkants-russerne ikke døjer med pirateri alá det der foregår i Adenbugten, da det ellers kunne være en oplagt middel til pengeafpresning.

  • 2
  • 1

Teorierne omkring "naturvenlige energiformer" er mange, men i virkeligheden bygger vi tikkende bomber der med garanti bliver et problem, et tidspunkt ude i fremtiden for vores efterkommere, når det går galt, eller når skidtet skal skilles ad igen!

  • 0
  • 1

@Ole Pedersen.

I september 2008 meddelte Rusland, at det også snart vil tilslutte sig de internationale bestræbelser på at bekæmpe pirateriet. Men den russiske flådes krigsskibe vil udføre operationer uafhængigt

Kun pirater der er undsluppet en åndsvageanstalt ,angriber et russisk skib. Dels har russerne et større antal krigskibe i området og dels tager de ikke fanger, hvilket ligger i sætningen "Men den russiske flådes krigsskibe vil udføre operationer uafhængigt"

Tidligere sovjettiske hæktrawlere havde problemer med nigerianske pirater. Problemet blev løst med Kalasnikover af miltærpersoner på trawlerne og ligene af piraterne blev kylet ned på kajen næste dag i den nærmeste havn.

Jeg antager derfor at russerne kan huske hvad der virkede og sørger for at russiske skibe får kvalificeret vagtmandskab ombord leveret af den tilstedeværende flåde!

  • 1
  • 0

Det var da en noget uambitiøs størrelse når man tænker på størrelsen af et middelstort dansk kraftværk. Desuden kan jeg ikke lade være med at tænke i den forurening der vil ske ved en nedsmeltning direkte ud i havet!

Atomkraftværker bør placeres på fast grund (og gerne i Danmark) så der er plads til de moderne sikkerhedssystemer.

Det er en skam at vi endnu engang er blevet banket ud af atomalderen efter Fukushima, for fordelene ved at lave et par store centrale A-kraftværker i Danmark er stadig langt den bedste kilde til vedvarende energi i Danmark. Og med to kraftværker i Ringhals størrelsesordnen (ca. 3,5 GW) vil vi være konstant nettoeksportør af el uden CO2-udledning... Og hvor stor er chancen lige for Jordskælv+Tsunami i Danmark?

  • 2
  • 2

Hvordan kan man med vindmøller tale om kapacitetsfaktor?

Kapacitetsfaktorer er et resultat af realiseret energiproduktion for en given kapacitet, og danner bl.a. grundlag for estimering af fremtidig produktion.

Det være sig atomreaktorer såvel som vindmøller.

Der er intet i hverken vindmøllers eller atomreaktorers realiserede energiproduktion, der giver grundlag for at garantere for nogen minimumeffekt.

Begge kræver backup.

Det er nok noget svenskere og japanere i de senere år har fået en noget mere realistisk opfattelse af, end akraft-lobbyen her på ing.dk. ;-)

  • 5
  • 3

Mon ikke der vil være interesse for et lignende skib udenfor København til at forsyne byen og Sjælland med strøm? Det kunne spare en masse import af atomstrøm fra Sverige - pt. er det 1300 MW!

Jeg ser at vind-lobbyen som altid krampagtigt bringer vindenergien ind i billedet, selv om den slet ikke kan anvendes til det formål, som det russiske flydende kraftværk er designet - el og varme til tiden i afsides bysamfund i rigelige mængder - og til en billig pris!

Det bliver spændende at følge, om prototypen leverer energien stabilt, for det er en genial løsning på de afsidesliggende bysamfund i Rusland, der har store energiproblemer.

  • 4
  • 6

Jeg ser at vind-lobbyen som altid krampagtigt bringer vindenergien ind i billedet, selv om den slet ikke kan anvendes til det formål...

Må man være her?

Jeg vidste ikke at Svend Ferdinandsen og Søren V. Bech tilhører vind-lobbyen ?!?

Tjek lige historikken igen......og ikke mindst det "formål" Svend bragte ind i billedet. ;-)

Men OK, hvis jeg kom til at forstyrre jeres lille selv-indforståede akraft-hyppeklub, fordi jeg troede I ville diskuttere vindkraft, nu I selv bragte det på bane, så beklager jeg da.

Det var sandelig ikke min mening at forhindre jer i at overbevise hinanden mere end i allerede er. ;-)

  • 5
  • 1

Fred Hoyle forudsagde at russerne ville nakke os via energien. Om tre år beder vi russerne om at komme med sådan en 1.5GW damper og de vil sige sågerne men det bliver med russisk bemanding. Vi har været omtrent verdens bedste til skibe og tilhørende maskineri. Fra fjerde mellems latin kan jeg huske en sætning fra de Puniske krige i Madvig Capuas rigdomme ødelagde Hannibals soldater. Hvad kan man kalde den danske variant?

  • 3
  • 6

Jeg ved godt der er mange der ser sådan på det, jeg finder imidlertid ikke at man kan tale om kapasitetsfaktor for en produktion der bogstaveligt talt producerer som vinden blæser.

Hvis alle så på det som du, så kunne vi ligeså godt afskaffe begrebet kapacitetsfaktor helt.

Man ville dermed ikke ane hvor meget elkraft man skulle installere af nogen som helst slags.

Hvis du derimod tror du kan knytte et begreb som "garanteret minimumeffekt" til en kilde som akraft - eller for den sags skyld nogen som helst anden kilde - så roder du dig med sikkerhed ud i noget du ikke kan forsvare.

  • 4
  • 2

Hvad med at købe en stribe af dem og plante en vindmølle på toppen af hver.

Møllen behøvede ikke udstyres med en generator og den kunne dreje rundt når det ikke blæser.

Så kunne vi få billig ren energi. Danske arbejdspladser og ren samvittighed.

Så ville vi kun skulle finde en løsning på den halve milliard i befolkningstilvækst vi får inden 2020.

  • 2
  • 4

@Søren,

Hvis alle så på det som du, så kunne vi ligeså godt afskaffe begrebet kapacitetsfaktor helt. Man ville dermed ikke ane hvor meget elkraft man skulle installere af nogen som helst slags.

Ved grundlast er der god mening i at anvende kapacitetsfaktoren, der siger meget om pålideligheden. Atomenergien ligger på global plan tæt på 90% for de værker, der er i drift. D.v.s. de kører stort set 100% i perioderne udenfor brændselsskift og vedligehold. Man kan ikke sammenligne med vindenergi, der ikke leverer grundlast, men leverer tilfældigt efter vinden. For landbaserede vindanlæg kan man da godt beregne KF til 20-25% - noget højere for havbaserede vindanlæg, men det siger reelt intet fornuftigt, nemlig hvor stor en del af vindbaseret el produceres i de perioder, hvor el-forbruget er størst. Et begreb som "garanteret minimumseffekt" er ganske meningsløst for atomenergien som du kan se - det normale er at anlæggene kører med ca. 100% hvilket kan ses på den globale statistik over KF.

Jeg fatter ikke hvorfor vindenergi skal blandes ind i historien om et mobilt atomanlæg, der kan levere strøm og varme til afsides byanlæg, en genial løsning, hvis anlægget i øvrigt fungerer efter hensigten. Vindenergi leverer ikke grundlast, den leverer supplerende energi. I DK er succesen afhængig af rigelige og stabile forbindelser til Norge/Sverige.

  • 5
  • 4

Ved grundlast er der god mening i at anvende kapacitetsfaktoren, der siger meget om pålideligheden. Atomenergien ligger på global plan tæt på 90% for de værker, der er i drift. D.v.s. de kører stort set 100% i perioderne udenfor brændselsskift og vedligehold.

Langt fra!!! - Nuclear Engineering skriver:

"Overall, the average annual load factor for all reactors fell from 77.0% at the end of 2010 to 76.0% in 2011."

http://www.neimagazine.com/features/featur...

90% er rimeligvis det de burde have ydet, hvis de var så pålidelige som du påstår, også selvom Frankrig regulerer effekten lidt ned i lavlast-perioder.

I forhold til dette mål, repræsenterer det jo en upålidelighed svarende til et permanent svigt fra ca hver 6. reaktor i verden (!)

Alene dette stiller jo jeres garantier om minimumeffekt pinligt til skue!

Bemærk endvidere:

"Takahama 3 (Japan): 106.2% load factor in 2011 Quad Cities 2 (USA): 104.8% load factor in 2011 Shearon Harris (USA): 102.3% load factor in 2011"

Når mange akraftværker kører med kapacitetsfaktorer på 100% eller derover, så skyldes det naturligvis ikke at de producerer max effekt i over 100% af tiden.

Det kan kun lade sig gøre fordi deres reelle max-effekt er et pænt stykke højere end deres officielt tilmeldte mærke-effekt.

Hvis alle akraftværker blev omregistreret med den mærkeeffekt, der svarer til deres reelle max-effekt, så ville kapacitetsfaktoren i 2010-2011 jo være endnu lavere end de 77-76%.

  • 4
  • 1

@Søren Lund, det ville være en fordel, hvis du kendte diverse begreber. Fra kapacitetsfaktor svinder du over på "Load faktoren", der er noget helt andet. Den siger noget om den aktuelle belastning.

Dine beregninger ca. 20 linier bygger på denne fejltagelse og er derfor forkerte.

Loadfaktoren viser bare, at der produceres mere end forbruget, jamen så afsætter man naturligvis overskuddet - f.eks. mangler Californien masser af strøm pg. af forfejlet energipolitik. Pt. er Loadfaktoren for danske vindmøller ca. 16% - heri indregnet de store mængder, der importeres af Sjælland (hovedsageligt fra a-værkerne). Det svarer vel til ca. 5% af dansk energiforbrug - ikke? Sådan som VE sædvanligvis regner? Uden import ville loadfaktoren være ca. 19%.

Det er korrekt at kapacitetsfaktoren er faldet fra ca. 90% de seneste år, hovedsageligt fordi en del lukkede værker tælles med. I USA ligger KF tæt på 90% - men se diverse KF for forskellige kilder:

http://en.wikipedia.org/wiki/Capacity_factor

Det er fint du har bemærket, at Frankrig sagtens kan regulere atomkraftværkernes energiproduktion, jeg husker du tidligere har ment noget andet. Men fint at det er sat på plads.

Forhåbentligt har du set, at atomenergien fortsat er en del af den japanske energipolitik?

Når Japan får sat sine pt. lukkede a-værker i drift igen vil KF naturligvis stige igen. At a-værker i korte perioder kører med en effekt på over 100% skyldes andre ting end du nævner, man tilstræber over tid at udligne - ellers vanker der bøder. Man må naturligvis ikke overskride den effekt, som anlægget er godkendt til, som også indebærer brug af en bestemt mængde kølevand. Det tager NRC sig af på en håndfast måde.

Du undlader at kommentere min pointe, nemlig at KF for vindenergianlæg ikke kan bruges til noget fornuftigt, medens grundlastværker kan bruge tallet til at vise om et givet anlæg fungerer optimalt.

  • 4
  • 5

90% er rimeligvis det de burde have ydet, hvis de var så pålidelige som du påstår, også selvom Frankrig regulerer effekten lidt ned i lavlast-perioder.

Søren du er uvidende så det skriger til Himlen. For det første er pålidelighed målt ved graden af "unplanned outage", for det andet er load factor ikke et udtryk for kapacitetsfaktor eller energy availability. Nedreguleringen i forbindelse med lastfølge finder du som differencen mellem tilgægeligheden og brugen. Der er specifikke forhold for nogle reaktorer og energimarkeder. F.eks. var det japanske marked præget af mange utidige inspektioner pga. jordskælv. Unplanned outage var sågar forventet. De indiske tungvandsreaktorer kører også langt mindre end f.eks. finske andelskernekraftværker hvor ejerne ALTID kan forbruge strømmen igennem deres not-for-profit selskab. Så er der endeligt de franske værker er styres af RTE til netstøtte, ASN til rullende inspektioner og af EDF til lastfølge.

Måske skulle du koncentere dig lidt mere om de møller der skal have 140øre/kWh + kompensation når de producerer så skævt at hverken forbrugerne eller nettet kan aftage det. :)

  • 2
  • 4

Per - "load factor" bruges meget ofte som synonym for "capacity factor", men jeg er enig med dig i at det Ikke er den korrekte anvendelse af begrebet.

Det har dog INTET at gøre med hvor meget der producers ift forbruget !?!

Load Factor bruges indenfor elbranchen til at beskrive en motors eller en generators gennemsnits-effekt ift dens peak-effekt.

Formlen for Load Factor er: fLoad = avg. load / peak load

En 5 kW (mærke-effekt) elmotor kan eksempelvis tåle at yde op til 8 kW, såfremt dens load factor er max 60%.

Dette er den korrekte brug af begrebet!

Hvis peak effekten fra et kraftværk i en given måleperiode er lig med mærkeeffekten, så er load factor lig med capacity factor.

Men som formlen også viser, så er det en matematisk umulighed at opnå højere load factor end 100%, for middeleffekten kan jo aldrig blive højere end peak effekten.

Derimod kan den blive højere end mærkeeffekten, hvis denne f.eks. er "undervurderet" ift den middeleffekt værket faktisk kan yde, og så er der pr definition tale om capacity factor.

Derfor er der i realiteten også tale om capacity factor i nævnte artikel, selvom de bruger ordet load factor.

Men det er jo bare hvad der alt for ofte sker, når man sætter journalister til at berette om ingeniør-stof ;-)

  • 5
  • 2

Lars - jeg ved udmærket hvordan availability måles.

Men læs Per A. Hansens første indlæg her i tråden. Det er ham der skriver:

"Ved grundlastproduktion er der god mening i at anvende kapacitetsfaktoren, der siger meget om pålideligheden"

Du er velkommen til at kalde det uvidenhed, der skriger til himlen, når bare du adresserer det til den rigtige debattør!

Jeg besvarede det bare med akraftens faktiske kapacitetsfaktor og HVAD det siger om pålideligheden.

;-)

  • 2
  • 2

"Ved grundlastproduktion er der god mening i at anvende kapacitetsfaktoren, der siger meget om pålideligheden"

Du er velkommen til at kalde det uvidenhed, der skriger til himlen, når bare du adresserer det til den rigtige debattør!

Jeg besvarede det bare med akraftens faktiske kapacitetsfaktor og HVAD det siger om pålideligheden.

Nå Søren. Du forstod det ikke da Per skrev det, og du forstod det stadig ikke da du selv citerede ham. Nu har jeg markeret det i Pers helt korrekte formulering.

Ved kernekraft i GRUNDLAST giver det mening at kigge på kapacitetsfaktoren. Kig f.eks. på de finske andelsværker der producerer til 92-97% kapacitetsfaktor. Som du allerede ved så kører de franske værker i lastfølge, og Japan har ingen forventning om at nå høje nationale niveauer på kapaciteten, for der altid kører inspektioner efter rystelser.

Du er velkommen til at påstå den globale unplanned outage er steget, men så er du i konflikt med virkeligheden. Du skylder Per en undskyldning og du skylder dig selv en mere troværdig stil.

  • 6
  • 4

Lars, det er DIG der ikke forstår hvad Per skriver. Han skriver at akraftens kapacitetsfaktor ligger tæt på 90% på GLOBALT PLAN!

Skal jeg undskylde at Jeg fandt fakta frem og viste at den lå på hhv 77% og 76% i 2010 og 2011 - OG at den globale kapacitetsfaktor er præget af at mange værkers reelle max-ydelse er betydeligt højere end den nameplate effekt de oprindeligt blev registreret med?

Du behøver ikke at bortforklare det med at han skriver det ved grundlast det giver menig at tale om kapacitetsfaktor, når det er den GLOBALE kapacitetsfaktor han påstår er tæt på 90%, og bruger dette som udtryk for akraftens pålidelighed.

Tallet er mere end 15% forkert og at bruge det som udtryk for pålidelighed (availability), er som du selv siger udtryk for himmelråbende uvidenhed.

Vindmøller bliver ofte beskyldt for upålidelighed her i debatten. Vestas garanterer typisk 97% availability på deres Møller og skriver ofte kontrakt på 98%. Er der nogen akraftudbydere der tør garantere så høj availability?

Per skulle da vist hellere sige tak for korrektionen! - og så kunne du passende selv komme med en undskyldning for at adressere din kritik hos den forkerte debattør.

  • 4
  • 1

Vindmøller bliver ofte beskyldt for upålidelighed her i debatten. Vestas garanterer typisk 97% availability på deres Møller og skriver ofte kontrakt på 98%

Det ligner en diskussion om profetens skæg. Møllerne er uden tvivl meget pålidelige, men det er deres leverede effekt ikke, den varierer som vinden blæser. Det er forvirrende, når folk der ikke er helt inde i stoffet bruger fagudtryk forkert, men giv dem dog en chance. Det er i hvert fald nyt for mig, så mange udtryk der findes for den leverede effekt både tidsmæssigt og relativt til alt muligt andet.

  • 2
  • 2

Punkt et Svend, burde være at vi i denne tråd diskuterede den russiske løsning på tranportable A kraft værker og ikke om Søren har skæg ;)

  • 2
  • 3

Det er forvirrende, når folk der ikke er helt inde i stoffet bruger fagudtryk forkert, men giv dem dog en chance. Det er i hvert fald nyt for mig, så mange udtryk der findes for den leverede effekt både tidsmæssigt og relativt til alt muligt andet.

Det Søren ikke tør fortælle dig er møllernes energy availability. Availability fortæller dig kun at møllen er klarmeldt, ikke at der vind over vingerne. Og vinden? Globalt bliver den mindre energirig fordi temperaturendifferensen til polerne mindskes, men lokalt kommer der flere ekstremhændelser der ødelægger møller eller fører til systemiske fejl med masseudkoblinger.

Vindenergi var ikke svaret på global opvarmning, og det er slet ikke svaret efter global opvarmning.

  • 2
  • 1

Læs den kontekst han skriver i, det er tydeligt det er grundlastværker.

Jamen hvis du dermed ikke mener han taler om den globale akraft generelt, så vil jeg da gerne se en oversigt over hvilke akraftværker i verden der ikke er specificeret som grundlast, og så noget dokumentation for at resten kører tæt på 90% CF. ;-)

Og jeg køber ikke et udokumenteret argument om at alle dem der kører med højest CF er grundlastværkerne.

De svenske reaktorer er alle defineret som grundlastværker hos Svensk Energi, og de har bestemt ikke været i nærheden af 90%, så længe deres statistikker rækker tilbage.

Det er snarere 65-75%!

Du vil måske ikke kalde de franske akraftværker for grundlast, fordi du påstår de kører "lastfølge". ;-)

Jeg er nu ret overbevist om at franskmændene selv opfatter deres akraft som grundlast - men da deres CF er stort set den samme som den globale, er det jo ret ligegyldigt om vi ser bort fra dem eller ej.

Find ovennævnte dokumentation frem. Så ser hvem der skylder en undskyldning. ;-)

  • 2
  • 2

Jamen hvis du dermed ikke mener han taler om den globale akraft generelt, så vil jeg da gerne se en oversigt over hvilke akraftværker i verden der ikke er specificeret som grundlast, og så noget dokumentation for at resten kører tæt på 90% CF. ;-)

Tænk selv. Du ved udemærket hvilke lande du kan udelukke. For de øvrige LWR hvor der vil produceres mest muligt gælder en tommelfinger-regel: Bygget i 70erne, kapacitetsfaktor i 70erne. Bygget i 80erne, kapacitetsfaktor i 80erne. Bygget i 90erne eller senere: Kapacitetsfaktor i 90erne.

Undtagelser er der nok af, både til det værre og det bedre.

Og jeg køber ikke et udokumenteret argument om at alle dem der kører med højest CF er grundlastværkerne.

De svenske reaktorer er alle defineret som grundlastværker hos Svensk Energi, og de har bestemt ikke været i nærheden af 90%, så længe deres statistikker rækker tilbage.

Ja sådan er de defineret fordi det er sådan de er indmeldt til den systemansvarlige og det er sådan deres brug er fastsat ved lov. Den ændrer ikke på at deres Energy availability er højere end kapacitetsfaktoren. Lastfølge? Nej. Nedregulering? Kan ske. Du glemmer selvfølgelig en meget vigtig pointe. I forbindelse med Barsebæks lukning overgik produktionsretten til den restende levetidsproduktion og MW-potentialet til de øvrige reaktorer. Eftersom loven skriver de ikke har lastfølgeret eller lastfølgepligt, så har de uforudsete produktionstab, renoveringerne og brændselsskiftene varet længere. Det er en konsekvens af politikken. Det kan man selvfølgelig begræde, men udsvingene er selvfølgelig ikke værre end hvad vind- og vandkraft kan byde på. Du kender selv historien med deres minister der måtte ud og banke i bordet, kernekraftværkerne skulle følge hendes ord, ellers kom der påbud.

Det er snarere 65-75%!

Set over hele levetiden gælder det for 3 reaktorer. De små og ældre.

Du vil måske ikke kalde de franske akraftværker for grundlast, fordi du påstår de kører "lastfølge". ;-)

Jeg er nu ret overbevist om at franskmændene selv opfatter deres akraft som grundlast - men da deres CF er stort set den samme som den globale, er det jo ret ligegyldigt om vi ser bort fra dem eller ej.

De franske systemansvarlige har registreret samtlige kernekraftværker som programmerbare enheder. De regulerer i sådan en grad at værkerne både anvendes til frekvenskontrol og lastfølge. Hvis du ikke accepterer dette, så må du skrive til RTE og forklare at de er en humlebi der ikke kan flyve. Mon ikke de er ligeglade når de har fået det til at virke i 30 år?

  • 3
  • 2

@Svend:

Det bliver dog lidt kedeligt, når det hele havner i et sort hul et helt andet sted i universet.

Så må jeg desværre kede dig med at det faktisk er der AL energi, her på jorden, før eller siden ender, uanset hvilke kilder og teknologier vi benytter. ;-)

De begreber vi indtil videre har brugt, her i debatten, er:

Capacity Factor (kapacitetsfaktor, CF)

Defineret som den realiserede energiproduktion i forhold til en given kapacitet (sædvanligvis defineret som mærkeeffekten eller den effekt anlægget er tilmeldt med).

Har du en elpære med 60 W mærkeeffekt (dvs der står 60 W på den), og denne yder 60 W lys og varme døgnet rundt, til den springer, så er CF = 100% gennem levetiden.

Er den kun tændt 12 timer i døgnet, er CF = 50%.

Er der derimod meget høj spænding på dit elanlæg, så den reelt yder 120 W, så er CF = 100%, selvom den kun er tændt 12 timer i døgnet. (den holder dog nok næppe så længe ;-)

Præcis det samme gælder for et kraftværk.

Formlen er: Actual Generated Energy / (Capacity*Time)

Load Factor (lastfaktor, LF)

(Se mit svar til PAH højere oppe)

Formlen er: fLoad = avg. load / peak load

Availability (tilgængelighed, pålidelighed om man vil)

Defineret som den tid et elproducerende anlæg er driftklart.

Bemærk; med driftklart menes ikke den tid der fødes brændsel ind, solen skinner eller vinden blæser, men den al tid anlægget producerer eller er klar til at producere, såfremt der fødes brændsel ind osv.

Begrebskonflikt:

LF kan pr definition ikke være højere end CF, da CF repræsenterer gennemsnitseffekten af den maksimalt mulige effekt mens LF repræsenterer gennemsnitseffekten af den højeste effekt der har været genereret i den givne periode.

Den højeste genererede effekt kan selv sagt ikke være højere end den maksimalt mulige. Den kan enten være lavere eller lig med den maksimalt mulige.

Hvis det sidste er tilfælde, er LF = CF.

Hverken LF eller CF kan være højere end Availability, da availability repræsenterer den tid anlægget overhovedet er til rådighed i driftklar stand.

Availability kan ikke være over 100%, fordi anlægget selv sagt ikke kan være til rådighed mere end 100% af 24 timer pr døgn.

Ingen af de tre faktorer kan altså være højere end 100%.

Ikke desto mindre er et antal atomreaktorer altså noteret for en CF på over 100%!

Konflikten består i at man accepterer den tilmeldte mærkeeffekt som "maksimal effekt", trods den surrealistisk høje CF afslører at anlægget størtedelen af tiden leverer en højere effekt end den "maksimale".

Hvor mange reaktorer i verden det drejer sig om, kan ikke ses på tallene, da det kun er i de tilfælde CF > 100% det afsløres, men det gælder med al sandsynlighed for et langt større antal end disse.

Og når dette er tilfældet, så siger denne CF faktisk ikke nogen særligt troværdig indikator for hverken hvor konstant eller stor del af tiden akraftreaktorer leverer energi, hverken for den enkelte reaktor eller samlet set.

. NB; det er jo direkte latterligt når Lars Andersen antyder at jeg "ikke tør" fortælle at vindmøllers CF er mindre end deres Availability. At vindmøllers CF afhænger af vindforholdene på deres respektive placeringer, er der ingen her i debatten, der forsøger at holde hemmelig.

Hvorfor skulle jeg også have noget imod at fortælle at f.eks. MHI-Vestas' nye 8 MW er testet til en AEP på 40.000-43.000 MWh ved en middelvindhastighed på 10,5-11,0 m/s, svarende til 57-61% CF ved fuld availability, på en placering som Horns Rev 3.

Det bliver til 56-60% CF ved de 98% Availability Vestas hidtil har leveret.

Alle Sveriges atomkraftværker har tilsammen leveret en CF på 71%, de seneste 6 opgjorte år (2007-2012).

Spørgsmålet er så kun hvad der er nemmest at anvende; en energiproduktion, der kommer som vinden blæser, eller en energiproduktion, der kommer som kontrolstænger m.m. undlader at svigte.

Jeg skal i den forbindelse blot nævne at vinden blæser betydeligt mere om vinteren end om sommeren, hvilket er en formidabel fordel ift forbruget og det øvrige nordiske energisystem.

Dette faktum har ikke svigtet i et eneste år af de 35 år der er ført statistik over det, siden 1979. (Det kan man trods alt kalde pålidelighed)

Der imod er det vist knapt så evident hvad Lars Andersen nu påstår, at der i fremtiden skulle blive mindre vind (i vindmøllehøjde), bare fordi temperaturen stiger mere på polerne end på ækvator, og dermed giver samlet set større temperaturforskel.

Derimod nærmer det sig evidens at DYNAMIKKEN stiger i atmosfæren, og at dette giver større LOKALE temperaturforskelle, som netop givet MERE vind i vindmøllernes højde. ;-)

  • 5
  • 3

Tænk selv. Du ved udemærket hvilke lande du kan udelukke. For de øvrige LWR hvor der vil produceres mest muligt gælder en tommelfinger-regel: Bygget i 70erne, kapacitetsfaktor i 70erne. Bygget i 80erne, kapacitetsfaktor i 80erne. Bygget i 90erne eller senere: Kapacitetsfaktor i 90erne.

Lars, jeg accepterer hverken dine hjemmekomponerede tommelfingerregler eller dine kriterier for hvilke reaktorer du lige synes skal defineres som grundlast, for at redde Per's påstand om at den globale akraft yder tæt på 90% CF.

Dokumentation, tak!!!

Set over hele levetiden gælder det for 3 reaktorer. De små og ældre.

Nej!

Sveriges største og nyeste reaktor, Oskarshamn 3 på 1400 MW, idriftsat i 1985, har de seneste 6 år leveret en CF på 51,7% !!!

For hele levetiden, indtil nu, har den leveret 66%!

Glem undskyldningerne om de svenske politikere. Alle akraftlande har politikere og skiftende regeringer, og hvis ikke de driller, så er der rigeligt med andre omstændigheder, der gør at akraften ikke når 90% CF globalt.

Men der er da bestemt noget om at politikerne i de demokratiske lande er en del mere utilregnelige ift akraftens interesser end i lande uden demokrati.

Det skal man jo bare huske at regne med når man plæderer for akraft på vore kanter. ;-)

De franske systemansvarlige har registreret samtlige kernekraftværker som programmerbare enheder. De regulerer i sådan en grad at værkerne både anvendes til frekvenskontrol og lastfølge.

En nylig analyse (som du jo er ganske bekendt med) af den franske akrafts lastvariation på døgnbasis ift forbruget, og især ift den øvrige elproduktion og udveksling, som med al tydelighed står for lastfølgen, viste jo at det kræver mere end god vilje at bruge ordet lastfølge om den franske akraft.

Men det er jo i denne forbindelse helt ligegyldigt, hverken om de kører lastfølge eller noget af det andet du skriver i citatet, for intet af det modsiger definitionen for grundlastværker:

"Baseload plant, (also baseload power plant or base load power station) is an energy plant devoted to the production of baseload supply. Baseload plants are the production facilities used to meet some or all of a given region's continuous energy demand, and produce energy at a constant rate, usually at a low cost relative to other production facilities available to the system.[2] Examples of baseload plants using nonrenewable fuels include nuclear and coal-fired plants. Among the renewable energy sources, hydroelectric, geothermal,[3] biogas, biomass, solar thermal with storage and ocean thermal energy conversion can provide baseload power. Baseload plants typically run at all times through the year except in the case of repairs or scheduled maintenance. Hydroelectric power also has the desirable attribute of dispatchability, but a hydroelectric plant may run low on its fuel (water at the reservoir elevation) if a long drought occurs over its drainage basin."

Jeg er fortsat temmelig sikker på at franskmændene også mener deres akraft passer ind i denne definition, og at både "grundlast" og "lastfølge" lyder godt i deres reklamer.

Frankrig er sandsynligvis de eneste i verden der regulerer deres akraft ned i lavlastperioder, og det skyldes jo nok primært at de har så meget akraft i systemet, at det er umuligt at afsætte det hele til marginalpris i lavlastperioderne.

Alle andre operatører af kommerciel akraft i verden, gør sandsynligvis alt hvad de kan og må for at få deres reaktorer til at yde mest muligt hele tiden.

Men som sagt, selvom du fraskriver Frankrig, så gør det stort set ingen forskel, for den franske akraft's CF er stort set den samme som den globale.

;-)

  • 5
  • 3

Spørgsmålet er så kun hvad der er nemmest at anvende; en energiproduktion, der kommer som vinden blæser, eller en energiproduktion, der kommer som kontrolstænger m.m. undlader at svigte.

Jeg skal i den forbindelse blot nævne at vinden blæser betydeligt mere om vinteren end om sommeren, hvilket er en formidabel fordel ift forbruget og det øvrige nordiske energisystem.

Dette faktum har ikke svigtet i et eneste år af de 35 år der er ført statistik over det, siden 1979. (Det kan man trods alt kalde pålidelighed)

Søren, hele feb 2013 var et katastrofe for dansk vindkraft. Vindindekset endte på ca. det halve af hvad man normalt ser i årets koldste måned, hvor vandmagasinerne tilmed er kørt i bund.

Forventet: Nej. Forklaret: Nej.

Vandkraft ser også udsving. Svensk kernekraft producerede mere svensk vandkraft i 2013. Sådan er naturen. Der er ingen kontrolstænger der kan styre vind og vand. Kernekraft ppeoducerer også mest om vinteren, da deres brændselskift ligger i lavlastperioderne. Det sker allerede nu i Sverige, 3 reaktorer er netop påbegyndt brændselskifte.

Der imod er det vist knapt så evident hvad Lars Andersen nu påstår, at der i fremtiden skulle blive mindre vind (i vindmøllehøjde), bare fordi temperaturen stiger mere på polerne end på ækvator, og dermed giver samlet set større temperaturforskel.

Det er ikke mig der påstår det, det er Department of Geological Sciences, The University of Texas at Austin, Austin, Texas 78712, USA:

resume The use of wind energy reduces our greenhouse gas emissions into the atmosphere. In this study, we proposed a generic power-law relationship between global warm- ing and the usable wind energy ͑Betz’s law͒. The power law index ͑ϳ4, region dependent͒ is then determined using simulated atmospheric parameters from eight global coupled ocean-atmosphere climate models ͑CGCMs͒. It is found that the power-law relationship holds across all eight climate models and also is time scale independent. Reduction of wind power scales with the degree of warming accord- ing to a generic power-law relationship. Thus, the earlier we switch to clean energy, and thereby decrease the global climate warming trend, the more cost-effective will be the harnessing of wind energy. This relationship is an area-averaged conse- quence of the reduced poleward temperature gradient as the climate warms during the 21st Century; it does not imply spatial uniformity over a region of interest.

Så må vi jo bare bede til guderne om at der kommer kosteffektive lavvindsmøller med højt cut out niveau så vi ikke skal se flere systemiske fejl eller havarier. Gerne møller der får et fungerende afisningssystem. Ikke som den svenske møllepark der var ude af drift i 5 dage pga. tilisning. Selvfølgelig i den mest kritiske vinterperiode. http://www.nyteknik.se/nyheter/energi_milj... (Det er utroligt at sådan en historie ikke interesserer Ingeniøren, når sommerens gopler gør).

  • 2
  • 5

@Søren Lund,

Derfor er der i realiteten også tale om capacity factor i nævnte artikel, selvom de bruger ordet load factor.

Du brugte LF som synonym for CF, det er en fejl. De bruges i fagkredse ikke som synonymer, de har hver deres definitioner som mit link viser.

Du antydede at KK-værker bare kunne overskride deres mærkeeffekt, det må de ikke, så falder hammeren. Så det sker kun i korte perioder. Mange værker er blevet opgraderet, i USA skal opgraderinger godkendes af NRC.

Jeg nævnte udtrykkelig, at min "tæt ved 90% kapacitetsfaktor" var på værker i drift, dine tal stammer fra beregninger, hvor en del lukkede værker er medregnet - f.eks. de tyske tvangslukkede værker, som man endnu ikke har kompenseret for. Et par opklarende links:

http://en.wikipedia.org/wiki/Capacity_factor

http://www.nei.org/Knowledge-Center/Nuclea...;

http://www.eia.gov/electricity/annual/arch...

Som du kan se, ligger KK-værkernes CF på det niveau, jeg nævnte - og på linie med kulfyrede værker på global plan. KK-værker er stabile og leverer energi i et stabilt niveau. Derfor bygges der nye værker i stor stil som tidligere dokumenteret - blot man erkender at verden ikke stopper ved Kruså.

Du vil kunne se i IPCCs nye materiale, at hvis ikke man bruger atomenergien, kan man ikke bremse op for den stigende CO2-udslip. Mange debattører i "Ingeniøren" går overraskende ikke ind for at nedsætte CO2, men hellere vil basere fremtiden på forkerte og upræcise beregninger for VE.

KK-værker leverer på global plan den billigste og sikreste el-energi pr kWh.

  • 1
  • 4

@Søren Lund,

Sveriges største og nyeste reaktor, Oskarshamn 3 på 1400 MW, idriftsat i 1985, har de seneste 6 år leveret en CF på 51,7% !!!

Din udmærkede debatteknik baserer sig en del på et system, der kendes som "Cherry Picking". Du tager nogle værker, som har været lukkede i et tidsrum medens de blev opgraderet. Svenskerne har nemlig opgraderet deres a-værker som delvis erstatning for den tabte effekt på Barsebäck-værkerne. Du glemmer derimod at gøre det samme for vindenergien, hvor et forbrugerne betaler en voldsom overpris for en fejlslagen energipolitik med en af Verdens største el-pris. jeg betaler f.eks. en pris for at få min el ind i huset, der er dyrere, end hvad 1 kWh koster ab et USA-kernekraftværk!

Vestas beregnede en energibetalingstid for Horns Rev møllerne på 9-11 måneder. Man lukkede så øjnene for, at møllerne blev stoppede for at skifte transformatorer ud - Vestas "glemte" at korrigere deres beregninger. - Det drejer sig imidlertid ikke om Danmark får et par a-værker, vores indflydelse på kloden er lig med nul, det drejer sig om at fissionsenergi skal indgå i klodens energiforsyning med en vis vægt. Ellersw vil overforforbruget af fossil energi fortsætte.

  • 2
  • 4

Men er konklusionen ikke netop at alt andet end lige el-prisen er stigende.. Eller alt andet navnlig el-afgifter stiger, og Netto-el-prisen er markant faldende..

Ikke nødvendigvis, det afhænger af hvilket tidsinterval, du sammenligner med. Vedrørende prisen for vindenergi så har vismændene tidligere lavet en rapport, der vakte røre i vindkredse - men DØR fastholdt sin rapport overfor kritiske røster i "Naturlig energi". De høje afgifter og tilskud til vindenergien har da en negativ effekt på vor konkurrenceevne, som man hører en masse eksempler på i medierne. Men det er et dansk valg, som vi naturligvis skal leve med, og jeg har da fuld respekt for det dygtige arbejde, der udføres på dette område.

  • 1
  • 1

Søren Lund:

Der er intet i hverken vindmøllers eller atomreaktorers realiserede energiproduktion, der giver grundlag for at garantere for nogen minimumeffekt.

Begge kræver backup.

Jep Søren, men den store forskel er, at et a-kraftværk kan bruges som backup for X andre a-kraftværker (det må være noget statistik/emperi, der bestemmer X) men selv 100 andre møller ikke kan bruges som backup for en der står i vindstille - med mindre de befinder sig i et andet vejrsystem.

;o)

Husk Søren: Jeg er ikke vindmodstander - blot pragmatiker ;o) - den "våde" grønne drøm med den decentrale energiproduktion kan ikke stå alene.

mvh Flemming

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten