Verdens første abefoster med menneskeceller skabt i Kina
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdens første abefoster med menneskeceller skabt i Kina

Kimærforskningen bryder hele tiden nye grænser. Her er det et fire uger gammelt grisefoster med menneskelige stamceller, der udvikler sig. Illustration: Juan Carlos Izpisua Belmonte

For første gang er det lykkedes forskere at skabe et abefoster med menneskelige stamceller.

Gennembruddet ventes snart at blive offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, men nyheden er allerede sevet ud til den spanske avis El Pais, hvor spanske forskere bekræfter nyheden, dog uden at gå i for mange detaljer.

Lederen af forskningsteamet, der består af folk fra Salk Institute i USA og Murcia Catholic University i Spanien (UCAM), er Juan Carlos Izpisúa Belmonte, der i årevis har forsket i udvikling af kimærer (organismer, der har celler fra to eller flere arter) til at dyrke organer til mennesker.

Juan Carlos Izpisúa Belmonte har tidligere stået bag frembringelsen af blandt andet verdens første grisefoster med menneskeceller i 2017 og fårefostre med menneskeceller, der fik lov at udvikle sig i op til 28 dage.

Juan Carlos Izpisua Belmonte og hans kollega Jun Wu under arbejdet på Salk Institute. Illustration: Salk Institute

Forskning udført i Kina for at undgå problemer

I tilfældet med det nyligt frembragte abefoster med menneskeceller er dets udvikling også blevet stoppet længe før, det var fødedygtigt. Eksperimentet måtte dog udføres i Kina, fordi den spanske lovgivning er meget restriktiv, når det gælder forskning i kimærer.

»Vi har lavet eksperimenterne med aber i Kina, fordi vi i princippet ikke kan udføre dem i Spanien,« siger Estrella Núñez, der er biolog og en af rektorerne på UCAM, til El Pais.

Estrella Núñez og hendes forskningskollegaer røber ikke mange andre detaljer om abe/menneske-kimæren andet end påstande om, at »resultaterne er meget lovende«, men at vejen til en egentlig organ-produktion stadig er meget lang.

Det nye forskningsgennembrud kommer på et tidspunkt, hvor flere lande har medvind i kimærforskningen, herunder Japan, der giver statsstøtte til udviklingen af musefostre med menneskeceller. I marts droppede Japan også et forbud, der skulle forhindre, at kimærer kunne udvikle sig længe nok til at blive født.

I april offentliggjorde kinesiske forskere også et studie, der viste, at de havde splejset et gen fra mennesker ind i hjernen på aber, hvilket havde givet dem bedre hukommelse og hurtigere reaktionstid. Der er dog ikke tale om kimærer i traditionel forstand.

Stadig for få menneskeceller i kimærer

Internationale medier som The Guardian har forgæves forsøgt at få flere detaljer ud af de spansk/amerikanske forskere, blandt andet om årsagen til at forsøge sig med lige netop abefostre. Stamcelleforsker Alejandro De Los Angeles fra Yale University har et bud på hvorfor.

Ifølge ham er en af de store udfordringer i forskningen nemlig at hæve det såkaldte human-kimær-niveau i dyrefostre. Med andre ord så er det rigtig svært at få nok menneskelige stamceller til at udvikle sig i for eksempel grise, som ellers er oplagte dyrkningsmedier for organer, fordi deres organstørrelser minder om menneskers.

Indtil videre er antallet af menneskeceller versus dyreceller i omegnen af 1 til 10.000, og det tal skal op. I forsøg med at skabe blandinger af mus og rotter går det nemmere. Juan Carlos Izpisúa Belmonte og kollegaerne har skabt levedygtige blandinger af hvide mus og sorte rotter, der har en mere ligelig fordeling af celler, hvilket også afspejler sig i deres udseende, idet de blandt andet har sorte og hvide hår.

Ifølge Alejandro De Los Angeles er det sandsynligt, at eksperimenterne med abefostre kan give forskerne ny viden om, hvilke stamceller de kan bruge til at dyrke organer mere effektivt i grise.

Kimærforskning kan give bedre forsøgsdyr

En anden forklaring på abe/menneske-kimærerne kan også være, at Juan Carlos Izpisúa Belmonte forsøger at skabe kimærer til at studere bestemte sygdomme, blandt andet hjernesygdomme som Alzheimers.

Kernen i kimærforskningen er nemlig at kunne slukke for udviklingen af bestemte organer i fosteret og udskifte dem med et ønsket menneskeligt organ. Det har vist sig muligt ved brug af gensaksen CRISPR, men indtil videre kun på musefostre, hvor Juan Carlos Izpisúa Belmonte har haft succes med at frembringe en bugspytkirtel af rotteceller i en mus.

Skulle lignende forsøg lykkes på for eksempel aber, kunne det være et skridt på vejen mod at frembringe aber med en hippocampus, der kun består af menneskeceller. Det ville give unikke muligheder for at studere bestemte hjernesygdomme, men åbner også for etiske spørgsmål:

»Hvis du kun skifter hippocampus, så betyder det ikke, at aben har en hjerne som et menneske. Den vil måske have en anelse bedre hukommelse eller måske en anelse anderledes hukommelse, men den vil ikke have en hjernebark som et menneske, hvilket er det, der gør os til mennesker,« siger Robin Lovell-Badge, en udviklingsbiolog ved Londons Francis Crick Institut, til The Guardian.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Uetisk: Det kan man da diskutere. Det er da ikke "klart". Der er jo store perspektiver i disse teknologiske muligheder, men der er da flere etiske spørgsmål, der skal afklares eller i hvert fald belyses.

Ulovligt: Ja i Spanien, men altså ikke i Kina. Og dette er jo en naturlig situation al den stund at denne forskning rammer grænserne for, hvad eksisterende lovgigning er designet til at dække. Så "selvfølgelig" er det ulovligt - men det fortæller os kun at lovgivningen skal opdateres, så den dækker de nye muligheder.

  • 2
  • 0

dødssyge kunne man redde med de samme økonomiske midler, som denne forskning koster.

Der er rigtigt mange dilemmaer i denne debat - - -

Nu kører jeg den lige helt ud på overdrevet: Vi sætter Darwins principper helt ud af kraft - og vi lader alle overleve, samtidigt med at vi må erkende, at der er alt for mange mennesker på jorden.

@John: Det er (undskyld) ikke et sagligt argument, men følelsesporno

Jeg ved godt, at jeg (i den grad) sætter tingene på spidsen - og er forberedt på tomlerne ;o)

  • 6
  • 1

Hvad er et sagligt argument ?

Mon ikke indfaldsvinklen afgør, hvad der for den enkelte forekommer "sagligt".

Kast et blik på vore politikere og deres hverdags-opportunisme; de mener alle, at netop deres argument er det eneste saglige i salen.

  • 1
  • 0

Der er rigtigt mange dilemmaer af nogenlunde samme karakter, fx 'kan man bruge resultaterne af eksperimenter på ufrivillige i de nazistiske koncentrationslejre til at redde menneskeliv?'

Hvordan kan det overhovedet være et dilemma?

De folk forsøgene blev udført på er stortset alle døde og hvis nogen af dem der blev udført forsøg på stadig er i live, så tænker jeg at de hellere vil have at resultaterne bliver brugt til at redde andres liv end glemt.

  • 1
  • 0

Kan stadig ikke se problematikken John...

Alternativet til ikke at bruge den viden vi har fra hypotermi forsøgene, er at de mennesker de blev udført på er døde til ingen verdens nytte.

Hvis vi bruger den viden der blev skabt på grufuld maner, så kan forsøgspersonernes lidelse i det mindste hjælpe andre.

Derfor er valget mellem at de enten led og døde fuldstændig formålsløst, eller at deres lidelser i det mindste kan hjælpe andre.

Det legitimere i min verden på ingen måde forsøgene at bruge den viden der blev skabt, men det ligegyldiggør ofrenes lidelser hvis vi ikke bruger den viden der blev skabt.

Så med valget mellem de to, så vælger jeg uden at blinke at vi skal bruge viden fra hypotermi forsøgene.

  • 1
  • 0