For første gang er det lykkedes forskere at skabe et abefoster med menneskelige stamceller.
Gennembruddet ventes snart at blive offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, men nyheden er allerede sevet ud til den spanske avis El Pais, hvor spanske forskere bekræfter nyheden, dog uden at gå i for mange detaljer.
Lederen af forskningsteamet, der består af folk fra Salk Institute i USA og Murcia Catholic University i Spanien (UCAM), er Juan Carlos Izpisúa Belmonte, der i årevis har forsket i udvikling af kimærer (organismer, der har celler fra to eller flere arter) til at dyrke organer til mennesker.
Juan Carlos Izpisúa Belmonte har tidligere stået bag frembringelsen af blandt andet verdens første grisefoster med menneskeceller i 2017 og fårefostre med menneskeceller, der fik lov at udvikle sig i op til 28 dage.
Forskning udført i Kina for at undgå problemer
I tilfældet med det nyligt frembragte abefoster med menneskeceller er dets udvikling også blevet stoppet længe før, det var fødedygtigt. Eksperimentet måtte dog udføres i Kina, fordi den spanske lovgivning er meget restriktiv, når det gælder forskning i kimærer.
»Vi har lavet eksperimenterne med aber i Kina, fordi vi i princippet ikke kan udføre dem i Spanien,« siger Estrella Núñez, der er biolog og en af rektorerne på UCAM, til El Pais.
Estrella Núñez og hendes forskningskollegaer røber ikke mange andre detaljer om abe/menneske-kimæren andet end påstande om, at »resultaterne er meget lovende«, men at vejen til en egentlig organ-produktion stadig er meget lang.
Det nye forskningsgennembrud kommer på et tidspunkt, hvor flere lande har medvind i kimærforskningen, herunder Japan, der giver statsstøtte til udviklingen af musefostre med menneskeceller. I marts droppede Japan også et forbud, der skulle forhindre, at kimærer kunne udvikle sig længe nok til at blive født.
I april offentliggjorde kinesiske forskere også et studie, der viste, at de havde splejset et gen fra mennesker ind i hjernen på aber, hvilket havde givet dem bedre hukommelse og hurtigere reaktionstid. Der er dog ikke tale om kimærer i traditionel forstand.
Stadig for få menneskeceller i kimærer
Internationale medier som The Guardian har forgæves forsøgt at få flere detaljer ud af de spansk/amerikanske forskere, blandt andet om årsagen til at forsøge sig med lige netop abefostre. Stamcelleforsker Alejandro De Los Angeles fra Yale University har et bud på hvorfor.
Ifølge ham er en af de store udfordringer i forskningen nemlig at hæve det såkaldte human-kimær-niveau i dyrefostre. Med andre ord så er det rigtig svært at få nok menneskelige stamceller til at udvikle sig i for eksempel grise, som ellers er oplagte dyrkningsmedier for organer, fordi deres organstørrelser minder om menneskers.
Indtil videre er antallet af menneskeceller versus dyreceller i omegnen af 1 til 10.000, og det tal skal op. I forsøg med at skabe blandinger af mus og rotter går det nemmere. Juan Carlos Izpisúa Belmonte og kollegaerne har skabt levedygtige blandinger af hvide mus og sorte rotter, der har en mere ligelig fordeling af celler, hvilket også afspejler sig i deres udseende, idet de blandt andet har sorte og hvide hår.
Ifølge Alejandro De Los Angeles er det sandsynligt, at eksperimenterne med abefostre kan give forskerne ny viden om, hvilke stamceller de kan bruge til at dyrke organer mere effektivt i grise.
Kimærforskning kan give bedre forsøgsdyr
En anden forklaring på abe/menneske-kimærerne kan også være, at Juan Carlos Izpisúa Belmonte forsøger at skabe kimærer til at studere bestemte sygdomme, blandt andet hjernesygdomme som Alzheimers.
Kernen i kimærforskningen er nemlig at kunne slukke for udviklingen af bestemte organer i fosteret og udskifte dem med et ønsket menneskeligt organ. Det har vist sig muligt ved brug af gensaksen CRISPR, men indtil videre kun på musefostre, hvor Juan Carlos Izpisúa Belmonte har haft succes med at frembringe en bugspytkirtel af rotteceller i en mus.
Skulle lignende forsøg lykkes på for eksempel aber, kunne det være et skridt på vejen mod at frembringe aber med en hippocampus, der kun består af menneskeceller. Det ville give unikke muligheder for at studere bestemte hjernesygdomme, men åbner også for etiske spørgsmål:
»Hvis du kun skifter hippocampus, så betyder det ikke, at aben har en hjerne som et menneske. Den vil måske have en anelse bedre hukommelse eller måske en anelse anderledes hukommelse, men den vil ikke have en hjernebark som et menneske, hvilket er det, der gør os til mennesker,« siger Robin Lovell-Badge, en udviklingsbiolog ved Londons Francis Crick Institut, til The Guardian.
