Verdens energiforbrug og CO2-udledning accelererede i 2018
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Verdens energiforbrug og CO2-udledning accelererede i 2018

Kina stod for en tredjedel af stigningen i verdens energiforbrug i 2018, USA for en femtedel. Illustration: BP

I 2018 steg verdens energiforbrug med 2,9 pct. Det er næsten dobbelt så meget som gennemsnittet for de seneste 10 år, der var på 1,5 pct. Det er den største stigning siden 2010.

Udledningen af kulstof steg med 2,0 pct. Det er den største vækst i syv år.

Det fremgår af BP Statistical Review of World Energy for 2018.

Stigningen leveres primært af øgede mængder naturgas, som stod for 40 pct. af stigningen i energiforbrug. I forhold til 2017 steg forbruget af naturgas med 5,3 pct. Alene i USA steg produktionen med 12 pct, drevet af skifergas.

Forbruget af olie og kul steg samtidig med henholdsvis 1,5 pct. og 1,4 pct.

Energi fra bæredygtige kilder steg med 14,5 pct. Det er lidt under det historiske gennemsnit, men i absolutte tal var stigningen fra 2017 til 2018 næsten på højde med den rekordstore stigning året før.

Atomkraft leverede 2,4 pct. mere i 2018, primært drevet af Kina og Japan. Det er den største vækst siden 2010.

Mismatch vokser og vokser

BP’s cheføkonom Spencer Dale skriver i rapporten, at der er et stigende mismatch mellem håb og realitet, når det gælder verdens energiforbrug.

»Jeg frygter – eller håber måske – at 2018 vil være året, hvor dette mismatch topper,« skriver han.

Han finder det bemærkelsesværdigt, at den store stigning i energiforbrug og kulstofudledninger er sket på baggrund af en beskeden stigning i bruttonationalproduktet og med højere energipriser.

Det er særligt Kina, USA og Indien, der står for stigningen i energiforbruget. Stigningen i USA på 3,5 pct. er den højeste i mere end 30 år og i skarp kontrast til en faldende tendens de seneste 10 år.

En del af forklaringen herpå er, at der i USA i 2018 både var en stigning i antallet af dage, hvor der var behov for opvarmning og afkøling.

»I det store billede kan stigningen i energiforbrug forklares med vejrmæssige effekter og den cykliske variationer i væksten i Kina,« bemærker Spencer Dale, som slutter sin sammenfatning med denne advarsel:

»Det synes dog ret klart, at det underliggende billede viser, at det faktiske tempo i fremskridtene ligger godt under den påtænkte udvikling i henhold til Paris-aftalen. Udviklingen sidste år er endnu et advarselssignal om, at verden er på en uholdbar vej.«

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

SUK!
Kina stiger 34% med baggrund i en økonomisk vækst på 8%. USA stiger 20% på baggrund af en vækst på 3-4% i bedste fald.

"Forbruget af olie og kul steg samtidig med henholdsvis 1,5 pct. og 1,4 pct."

KUL! Forbruger vi mere kul? Man skulle tro det var løgn det her, men det er det næppe.

Vi må simpelthen have flere bindende internationale aftaler om vækst ikke baseres på stigende forbrug af kul, gas og olie.

  • 18
  • 1

Glöm bindande internationella avtal inte minst gällande koldioxid då dess effekt att öka västhuseffekten aldrig lyckats finnas.

Under 300 ppm tycks atmosfären vara mättat om inte skulle det synas då våglängden 15µm bara påverkas av koldioxid som växthusgas.

Halten CO2 varierar starkt mellan årstider och regioner och jordens utstrålade spektra har mätts i ett halvt sekel utan att minsta watt ökad växthuseffekt som funktion av ökad halt CO2 kunnat detekteras.

Om du inte tror mig sök efter data som visar att utstrålningen från jorden minskat i den våglängden, faktiskt kan du söka efter studier som styrker CO2-hotet vetenskapligt.

Den första jag såg då jag var CO2-hottroende publicerades 2001 i Nature men visar noll i skillnad mellan 1970 och 1997.

Den andra publicerades med i Nature och hävdade att den var den första som detekterat ökad växthuseffekt som funktion av ökad halt CO2 men gjorde det motsatta, den publicerades 2015.

Att jämföra halten H2O med CO2 för Alaska och Oklahoma 2000-2010 duger inte då andra regioner eller bättre globalt, ger motsatt resultat eller varför inte andra perioder för samma regioner

Den mänskliga aktivitet som bidragit mest till att den globala medeltemperaturen inte börjat falla är uppodling av öknar.

De senaste 20 åren har lika stor yta som Amazonas förvandlats från öken till skog eller plantage och öknar kylder då utstrålad energi ökar med temperaturen upphöjt till fyra.

Hela motivet med klimatkriget är att skapa maktorgan som inte kan nås från folket genom demokratiska val.

Nu är CO2-hotet med eftertryck vetenskapligt avvisat men Niels Bohr gjorde det redan på 30:talet.

För örvrigt ska vi vara rädda för att denna mellanistid tar slut inte om istiden tar slut.

Jag hoppas och tror att alla varma öknar kommer odlas upp nu då avsaltat havsvatten är gratis (2,5 kWh /m^3)

Kanske fattar allt fler att mänsklighetens största problem är att öka produktionen av alla energiformer det moderna samhället kräver så det går att skapa en global välfärd.

Den enda teknik vi ni vet fungerar med potential till det till 2050 är massproduktion av modern kärnkraft.

  • 7
  • 11

Og så siger alle hvad nytter det !!

Selvfølgelig nytter det noget at gå foran – men det skal primært ske igennem EU for at have en effekt jvf søjlerne for stigning i artiklen, og fremadrettet savner jeg visioner/planer som denne.

https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

Samtidig skal næste step være, at afsætte midler til energirigtig lagring af VE energi, samt udvikle biobrændsel baseret på planterester/gødning fra landbrug til tung transport(lastbiler) og langdistance flyruter som El aldrig ville kunne erstatte – så løser man to problematikker på en gang.

Det vil skabe titusindvis af arbejdspladser i en ren win win, som vindenergi har gjort det i DK. Og med mængde af overskudsvindenergi og et stort effektivt landbrug ligger det lige til højrebenet for dobbelt forbedrende effekt her i DK.

Men når det så er sagt må man også konkludere, at det hjælper ikke rød blok(som jeg er den del af) vil beskatte os ud af problemet.

Når Kina pt udbygger - altså ØGER BARE NU deres kulkraftkapacitet med en faktor 100 i forhold til hele Dk´s elproduktion baseret på kul hjælper det ikke at beskatte ”lortet” ned i DK for at udfasningen sker et par år tidligere end allerede planlagt(2030)

https://unearthed.greenpeace.org/2019/03/2...

Det skaber kun grundlag for minusvækst, hvilket efterfølgende skaber manglende midler til investering i VE fremadrettet.

Vi skal i stedet, via EU, lægge pres på Kina for,de mindsker deres energiforsyning baseret på en fossil platform og Indien/Mellemøsten/ODA/Afrika, for at stoppe befolkningseksplosionen. Der skal mindst afsættes lige så mange midler.

Sorry to say – Allerede i 1960 udledte menneskeheden mere CO2 end planeten kunne optage og nu 60 år senere har vi måske kun et årti tilbage til at vende det i !!!!.

  • 6
  • 6

2008 debatterade jag klimatvetenskap och energiteknik här.

Då sades dels att livet på jorden går under inom 10 år om vi inte slutar förbränna kol olja och metangas, så häfdades att ditt och datt måste genomföras för EU har bestämt det.

Jag sade att EU kommer försvinna under 2020:talet ocjh blev utskrattat.

Ska bli skoj att återuppta detta om 10 år och påminna de som har starka åsikter att de bör understyrkas av lika starka argument.

Jag har alltid utsatt egna åsikter för hårdast prövning och därför konverterat många gånger men knappast den sista.

Allt fler söker bara argument till stöd för sina åsikter, vilket syns med tydlighet då det gäller klimat och energi politik.

Annas är ing.dk en frisk fläkt i andra debatter.

  • 2
  • 6

Hvis vi totalt set på kloden har 5000-6000 store A kraft værker inden 2050 så kan problemet være løst iflg. Michael Fos.
Hvis klimakrisen virkelig kradser til så tænker jeg at penge absolut ikke er noget problem.
F.eks. kunne 1000 milliarder $ hurtigt trylles frem under finanskrisen.

  • 11
  • 4

https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.p...

Det ser ikke ud til at det er en trend der vil stoppe, medmindre man sætter fokus på forholdet mellem energiforbrug og gevinst. Gevinst bliver jo heller ikke kun målt i økonomi, gudskelov, men det ville nok ikke være dårligt for miljøet hvis man satte fokus på masseforbrugskulturen. Industrialiserings- og samlebåndsmentaliteten er vel efterhånden gammel nok?

Vedvarende energi (ej at forveksle med CO2-neutral) er ganske vist et fornuftigt perspektiv eller modsvar om man vil, på ovenstående, men som jo har sine egne omkostninger. Man kan jo også godt føde sin ludomani ved at tage et lån i banken, og satse på at vinde pengene tilbage, og måske mere til (hvis man er heldig), men man kan heldigvis også få hjælp til at ændre den adfærd der dybest set er ubæredygtig.

  • 3
  • 0

Selvfølgelig nytter det noget at gå foran – men det skal primært ske igennem EU for at have en effekt jvf søjlerne for stigning i artiklen

Mht. flyafgifter går vi som bekendt bagom, ikke foran.
Det har alle dage været nemmere at sige "De andre skal gå med. Jeg gider ikke gøre noget alene".
Og det står os frit for at bruge penge på klima i stedet for Lindholm og Paludan og millionlønninger og flere fossile biler (nedsættelse af bilafgiften).

  • 9
  • 5

Penge er taknemmelige. Det er bare tal i en computer.

Nej, nej, nej. Tænk nu stort! - sådan her: hvis en VIRKELIG krise nærmer sig uungåeligt. En af verdens super magter nedsætter et team, og siger - I har 10 år til at fixe det, og alle de penge og ressourcer i skal bruge. Spin off af videnskabelige og teknologiske fremskridt under og efter processen vil være enorm for landet, og det selvom alt viden gives kvit og frit til resten af verden. Denne statsleder, som starte dette projekt vil blive udødeliggjort i historiebøgerne.

  • 5
  • 5

Vi har i følge debatører her på ingeniøren, ikke råd til at løse problemet, så vi må bare leve med at vores forbrug af fossile brændstoffer stiger og stiger, lige som det har gjort de foregående 70 år.

Så vi fortsætter bare med at bygge solceller og vindmøller, og brænder naturgas og biomasse af som backup.

Atomkraft duer ikke, har jeg hørt?

  • 4
  • 9

Hvorfor skulle det værer et krav? Det var ikke nødvendigt at der var en reel trussel ved atombomben eller ved månelandingen...

Atombomben blev udviklet pga. krisen med Japanerne under 2. verdenskrig. De kunne ikke slåes tilbage på konventionelvis, da de først gik i gang med selvmordsaktionerne.
Måneladingen var løsningen på krisen, hvor USA var i gang med at tabe rumkapløbet mod Russerne.
Der skal eksistere en kritisk trussel før nogen kaster tusindevis af milliarder i et projekt.
F.eks. hvis man med 95 % sikkerhed ved at en asteroide på 1 km i diameter rammer kloden om 15 år.

  • 3
  • 5

Atombomben blev udviklet pga. krisen med Japanerne under 2. verdenskrig. De kunne ikke slåes tilbage på konventionelvis, da de først gik i gang med selvmordsaktionerne.


Og det vidste USA naturligvis alt om i august 1939 da projektet blev startet... Eller kom åbenbaringen i 1942 kort efter angrebet på Pearl Harbor, da der blev skruet meget op for budgettet? Kamikazepiloterne er mere en årsag til at man valgte at bruge bomberne, frem for en årsag til at udvikle dem...

Måneladingen var løsningen på krisen, hvor USA var i gang med at tabe rumkapløbet mod Russerne.


Jeg vil ikke kalde det for en "krise" nærmere "præstise". Månelandingen løste ingen problemer, det kapløb havde ikke nogen særlig betydning for forløbet af den kolde krig... Ud over at man ikke lige kunne finde på nye mål og derfor begyndte så småt at samarbejde omkring rumforskningen...

  • 2
  • 4

Så længe alle i verden køber stort ind af varer fra Kina med stort CO2 aftryk, nytter det intet. Særligt når det vi køber kun holder 1-5 år, før det skibes afsted som skrot.
Hvis EU skulle gøre noget der batter, så var det en forbrugerbeskyttelse og garanti-krav på mindst 10 år på alt. (Særligt på VE, som solceller, opladelige batterier mm)

  • 7
  • 4

Sverige byggede 12 atomreaktorer fra 1972 til 1986 og halverede deres udslip.
I dag får Sverige stadig 40% af deres elforsyning fra atomkraft og har derfor et CO2 udslip på 1/5 af Danmarks.

Desværre er de ved at afvikle deres atomkraft af samme politiske grunde som Tyskland, nemlig vanvid.
Af de 12 reaktorer er kun 8 i drift i dag, og 2 skal lukkes ned.

Ringhals I og 2 lukker i år til trods for at de køre med økonomisk overskud, satte produktionsrekord sidste år, og stadig har 15-16 års drift tid tilbage i designet.

Hvad vi end gør for Klimaet i Europa og USA, så er det ganske konsekvent det MODSATTE af hvad der virker!

Men det er sikker godt for vores økonomi?

  • 9
  • 6

Kina stiger 34% med baggrund i en økonomisk vækst på 8%. USA stiger 20%

Bare lige for god ordens skyld: De nævnte procentsatser angiver den del af den samlede stigning i verdens energiforbrug i 2018, der skyldes stigninger i Kina, USA, Indien, osv.

Stigningen i Kinas energiforbrug var +4.3%, USA +3.5%, Indien +7.9%, Rusland +3.8% og Afrika +2.9%.

Til sammenligning gik energiforbruget i EU-28 en smule tilbage, -0.6%. Det dækker over, at Finland havde en vækst på +4.2% (den højeste blandt EU-landene sidste år), Frankring +2.2%, Spanien +1.8%, Polen +1.7%. Til gengæld var der fald i energiforbruget i Tyskland, -3.0%, Italien -1.1%, U.K. -0.5%, Sverige -1.4%, Danmark -1.3%.

Det fremhævede citat af BP's cheføkonom Spencer Dale om, at en stor del af stigningen i USA's energiforbrug må henføres til flere dage (end normalt) med behov for hhv. køling og opvarmning, tyder på, at energiforbruget derovre nu er så effektivt afkoblet fra den økonomiske udvikling som tænkes kan. Til gengæld er koblingen til vejrliget altså (blevet) så stor, at den kan spores på årsbasis på nationalt plan i et så stort land som USA. Det kan godt give en noget at tænke over: Er der tale om en enkeltstående begivenhed eller vil denne kobling blive normen.

I Danmark ved vi godt, at energiforbruget til opvarmning stiger og falder med antal graddøgn, men jeg kan ikke erindre, at der har været eksempler på år, hvor den effekt har været brugt som forklaring på en del af stigning/fald i det samlede nationale energiforbrug.

  • 9
  • 0

Man har regnet på, hvor meget af de kendte reserver af kul, olie og naturgas der er plads til at brænde af, hvis 2-graders målet (var det dengang) ikke skal overskrides. Der var også en/flere artikler herom på denne side. Jeg vil lede efter dem og vender tilbage.

  • 2
  • 0

Så Sverige´s lave CO2 udslip har intet at gøre med at:
- Vandkraft står for knap halvdelen af produktionen af elektricitet i Sverige.
- Der findes cirka 1.800 vandkraftværker i Sverige.
- at den svenske vandkraft producerer mellem 50 og 75 TWh per år afhængig af vandforsyning, på et normalår produceres omtrent 65 TWh.

  • 3
  • 0

Don Juul Madsen.

Sveriges Vandkraft er den anden halvdel af deres rene el-produktion.
Her er det Svenske kontrolrum:

https://www.svk.se/drift-av-stamnatet/kont...

Det gør vel ikke argumentet om Atomkraft mindre rigtigt, for som du selv skriver, er vandkraften afhængig af hvormeget nedbør der er, fra år til år.
Her er den utroligt stabile atomkraft brugt med stor fordel.

  • 3
  • 4

KUL! Forbruger vi mere kul? Man skulle tro det var løgn det her, men det er det næppe.

- det ser sådan ud (hvis 'vi' betyder menneskeheden):

The BP report said building more renewable sources of ­energy could not keep pace with rising demand.
“Even if renewables are growing at truly exceptional rates, the pace of growth of power demand, particularly in developing Asia, limits the pace at which the power sector can decarbonise,” the BP report said.
Coal production (up 4.3 per cent) and consumption (up 1.4 per cent) had increased at their fastest rate for five years.
“This strength was concentrated in Asia, with India and China together accounting for the vast majority of the gains in both consumption and production,” the BP report said.
The growth in coal demand was the second consecutive year of increases following three years of falling consumption...

https://www.thegwpf.com/the-world-returns-...

  • 2
  • 3

Her er det Svenske kontrolrum:
https://www.svk.se/drift-av-stamnatet/kont...


Jeg kan anbefale også at kigge på totalen for hele området, de enkelte lande.
Gerne bladre frem og tilbage i kalenderen og så hvordan f.eks vindkraften "flytter sig" fra land til land.

Detsværre har de indplaceret de danske solceller som kraftvarme og solceller er i øvrigt bare kastet i en skraldespand med "ukendt" så der skal man på energinet, og de andre landes tilsvarende, for at se solcelle ydelserne.

Det er meget tydeligt at se hvordan det primært er vandkraft som står for backup og lastfølge også at den sekundære backup/lastfølge kommer fra diverse former for afbrænding.

Ligeledes vises det også tydeligt at Akraft aldrig laver hverken lastfølge eller backup.

  • 3
  • 2

Michael Mortensen.

Hvorfor skulle atomkraft dog bruges til lastfølge, når det ikke er nødvendigt?

Sverige udnytter til fulde at atomkraft er velegnet til stabil drift i årevis, og bruger de mange små vandkraftværker, til regulering er vel ganske logiskt, især når vand er en begrænset resource.

Hvordan er det en fordel at udskifte en velfungerende og stabil energikilde, med titusindvis af små yderst variable energikilder?
Især når atomkraftværkerne allerede står der og kører med økonomisk overskud og har 15-16 års levetid tilbage. Hvor efter de kan levetidsforlænges 20 år af gangen.

  • 5
  • 5

Jeg er på ingen måde overrasket over den konstante stigning i energiforbruget.
Det bliver bare meget værre i fremtiden.
Se lige rigtig godt på dette link omkring jordens befolkningstal:
https://www.worldometers.info/world-popula...
Vi bliver - ca. 250.000 ekstra personer på jorden - HVER DAG!!!

Hvis Danmark vil gøre noget for klimaet, så er det IKKE at bruge 60 milliarder på elbiler og ny infrastruktur. Brug hellere pengene på at udbrede teknologi på vedvarende energi i verden - og dermed lukke kulkraftværker i bl.a. Kina og Indien.

  • 5
  • 1

Ja, Jan, det kom jeg faktisk også i tanke om bagefter.

Derfpr slog jeg op i Energistyrelsens Energistatistik 2017 for at se, hvad de skriver om ’klimakorrektion’ eller ’korrektion for klimaudsving’, som det benævnes, selvom der retteligen er tale om variationer i vejrliget fra det ene år til det andet, som får antallet af graddage til at variere.

For fuldstændighedens skyld må jeg hellere gengive hele teksten, på side 58 i Energistatistik 2017, med beskrivelsen af Energistyrelsens metode til korrektion for klimaforskelle:

Formålet med klimakorrektion er at vise energiforbruget uafhængigt af klimaudsving mellem de enkelte år. Klimakorrektion sker ved at korrigere - for hvert enkelt af statistikkens forbrugsområder - den andel af energiforbruget, som består af rumopvarmning, og som er afhængig af klimaet.
Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal i forhold til graddagetallet i et normalår. Et højt antal graddage i forhold til et normalår angiver, at det har været et forholdsvis koldt år, og årets faktiske energiforbrug korrigeres derfor ned som udtryk for, hvad energiforbruget ville have været i et normalt år. Et lavt antal graddage medfører omvendt, at det faktiske energiforbrug korrigeres op.
Ideelt set skal graddagetallet for de forskellige år fordele sig nogenlunde jævnt omkring normalåret. Tidligere benyttedes et fast normalår, men på grund af det stadig mildere klima betød det, at graddagetallet i en længere årrække med få undtagelser var lavere end ”normalen”. For at fa en korrektion, der tager højde for, af klimaet er blevet stadigt varmere, har Energistyrelsen derfor valgt at benytte et normalår dannet ved at tage et glidende gennemsnit af de seneste 20 års graddagetal.
Graddagetallet opgøres af Danmarks Meteorologiske Institut.

Så vidt jeg kan se, betyder denne form for ’klimakorrektion’ og især indførelsen af et glidende gennemsnit af de seneste 20 års graddagetal, at der sker en udglatning af forskellene fra år til år. Varme år trækkes op og kolde år trækkes ned. Men er det godt nok, spørger jeg mig selv. Bør Energistyrelsen ikke begynde at overveje, hvad man vil gøre, når en stadigt stigende del af elforbruget i boliger, butikker og kontorer anvendes til rumkøling? Og sideløbende hermed, vil vi se at en faldende del af energiforbruget anvendes til rumopvarmning. På grund af den globale opvarmning.

Som du muligvis så, skrev jeg et tidligere indlæg for at præcisere, hvorledes de nævnte 34% og 20% i dagens artikel skulle forstås. Og jeg satte stigningerne i Kina og USA’s energiforbrug i 2018 i perspektiv ved at nævne, at EU-28’s energiforbrug var faldet med 0.6%, samt at Danmarks energiforbrug i 2018 var faldet med 1.3%.

Jeg har lige, for sjov skyld, kigget efter, hvad det var der stod i Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2018, som blev omtalt i denne artikel, fra april 2019, her på ing.dk:
https://ing.dk/artikel/danmark-bliver-mere...

Det fremgik, at Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug steg fra 747 PJ i 2017 til 2018 748 PJ, altså +0.2%, mens det korrigerede bruttoenergiforbrug steg fra 772 PJ i 2017 til 778 PJ i 2018 altså +0.8%. Ingen af disse procentsatser stemmer alt for godt overens med, at den dugfriske BP-statistik viser, at Danmarks ’Primary Energy Consumption’ er faldet fra 17.2 Mtoe i 2017 til 17.0 Mtoe i 2018, altså -1.3%.

Vi må vente til okt-nov 2019 med at se, hvad Energistyrelsens endelige statistik for 2018 viser.

I denne omgang har jeg ikke gidet at slå efter for at se, hvorledes den tilsvarende sammenligning mellem BP fra juni 2018 og Energistyrelsen fra april 2018 så ud og hvorledes den endelige energistatistik fra okt-nov 2018 så ud. Men jeg vil mene, at der er basis for at Energistyrelsen kigger på, hvorledes man fremover laver 'klimakorrektioner'. Det kunne være interessant at få ud at vide, hvornår Energistyrelsen har afleveret rådata til BP's statistik for 2018.

  • 2
  • 0

Ringhals I og 2 lukker i år til trods for at de køre med økonomisk overskud, satte produktionsrekord sidste år, og stadig har 15-16 års drift tid tilbage i designet.

Fra Wikipedia: "I vissa avseenden är reaktorerna designade för 40 års livslängd, vilket R1 och R2 uppnådde 2016 resp 2015. Under perioden 2009 till 2015 genomfördes ombyggnader, moderniseringar och säkerhetshöjande åtgärder för Ringhals 1 och 2 som skulle möjliggöra drift under ytterligare 10 år fram till 2025. Samtidigt medförde de under samma tid fallande elpriserna alltmer försämrad lönsamhet, och i oktober 2015 fattade ägaren Vattenfall beslut om att stänga Ringhals 1 och 2 år 2020 respektive 2019, det vill säga efter 44 års drift istället för planerade 50".

Ringhals 1 og 2 stod altså foran krav om store investeringer for å fortsette drift etter 2025. Eieren fant at driften ble for kostbar med de elpriser som gjaldt (var lave fram til begynnelsen av 2018). Mener du at eier av R1 og R2 skulle tvinges til videre ulønnsom drift?

  • 3
  • 1

Måske KAN vi ikke gøre noget ved, at de tilgængelige fossile ressourcer BLIVER opbrugt?

Se, det var præcis begrundelse for at jeg og mange andre arbejdede med CCS for 5-10 år siden. Det var ikke for at holde en beskidt industri i live.

Nuvel, vi fik vind og sol i stedet, og det er også fint til at fjerne CO2-udledning fra elproduktion.

Men CCS kunne sagtens blive relevant til at fange CO2-udledningen fra cementproduktion (ikke fra energiforsyningen, som kan elektrificeres, men fra calcineringsprocessen: CaCO3 -> CaO + CO2), og enten begrave det eller genanvende det til elektrofuels.

PS: Den frigivne CO2 optages ad åre i cementen igen, til en vis udstrækning. Der faktisk kendt som et "problem", idet det skaber syre i beton, som angriber armeringsjern - har jeg læst mig til.

  • 1
  • 0

Ketil?

Hvorfor vil du gerne lukke atomkraft?

Det er CO2 frit.
R1 og R2 slog produktionsrekorder sidste år.
De kører med økonomisk overskud.

Hvorfor vil du dog lukke atomkraftværkerne.

Hvad så hvis en levetidsforlængelse koster penge?

Det er stadig langt billiger end at bygge nye og langt billiger end at bygge VE med samme stabile ydelse i GWh pr år.

Hvorfor vil nogen dog lukke stabil atomkraft ned, som er bygget og som kører perfekt?

Måske mener vi det ikke med Klima og Miljø problemerne, alligevel?

  • 5
  • 4

CO2-udledningen fra cementproduktion
Hvis man vælger at stole på hvad mineselskabet Hudson resources siger om deres CO2 frie cement. Så er det faktisk muligt at få en cement til beton, hvor der ikke sker en udledning af CO2 i forbindelse med produktionen.
Jeg er ikke materialeingeniør, så jeg kan ikke vurdere på det er et produkt, som ville kunne anvendes i industrien og i byggeriet. ( det er der jo nok en eller flere af jer, som har en holdning omkring)

Til dem af jer som syntes dette kunne være interessant at læse lidt mere om, så kan I finde nogle informationer på selskabes hjemmeside:
https://hudsonresourcesinc.com/products/

  • 0
  • 0

Hvorfor vil du dog lukke atomkraftværkerne.Hvad så hvis en levetidsforlængelse koster penge?Det er stadig langt billiger end at bygge nye og langt billiger end at bygge VE med samme stabile ydelse i GWh pr år.

Det er ikke jeg som lukker kraftverkene. Det er eierne som har funnet at det lønner seg bedre å bygge ut sol og vind de neste tiårene. Det er ikke særlig greit å å tape penger år etter år de neste tiårene (når også nødvendige oppgraderinger skal dekkes inn). Er dette så vanskelig å forstå? Mener du at en skal fortsette med disse reaktorene når en for samme penger kan få to til tre ganger så mye vindkraft?

  • 4
  • 3

Ketil.

Det er IKKE Vind og Sol, der erstatter atomkraft, noget sted i verden.

https://www.nextbigfuture.com/2019/06/ohio...

I Ohio, lukkes atomkraft, fordi de har billig naturgas, ikke sol og vind.
I Tyskland bygger de naturgas rør til Rusland, istedet for atomkraft.

Hele myten om den dyre atomkraft holder ikke, når alle faktorene indregnes.

Men det er måske bedre at lukke enorme mængder CO2 og Metan ud i atmosfæren, end at holde liv i atomkraft.
Det er bedre for økonomien at ødelægge levevilkårene for os selv her på jorden?

Drop nu det økonomi vrøvl, og lad os gøre det som alle metrologer, klimaeksperter og videnskaben, trygler os om at gøre, og stoppe med at sende GHG ud i luften.

  • 3
  • 6

Michael Fos:
Det er IKKE Vind og Sol, der erstatter atomkraft, noget sted i verden.

Fra Guardian: "Chief executive and chairman Jean-Bernard Levy of EDF said the company would launch an “unprecedented” ramp-up of renewable energy this year, as France looks to reduce nuclear’s share of power generation from 75% to 50% by 2025".

Av 58 reaktorer i drift i dag i Frankrike må ca 50 som er bygget på 70 og 80-tallet enten legges ned eller få en levedtidsforlengelse (de blir mer enn 40 år som er planlagt levetid). Frankrike står over for en katastrofe de neste ti til femten år. Katastrofen skal mildnes ved voldsom utbygging av vind og sol som vil sette landet i et uløselig dilemma. Skal de mesteparten av tiden stoppe reaktorene eller vindturbiner/sol når hver av disse kildene er nok til å dekke behovet? I beste fall kommer franskmenn til å få enorme regninger på strøm utover tjuetallet. Mer sannsynlig er at den franske stat skjuler skandalen med enorme subsidier til strømproduksjonen. Det nye verket i Flamanville er som sin finske motpart blitt tre ganger så dyr som planlagt (siste anslag 10,9 mia. €) og er forsinket med 300%.

Atomkraft står sterkt i Frankrike og det kan jeg godt forstå. Frankrike satset dristig på denne teknologien på sytti og åttitallet og den har til nå virket bra (med visse unntak). Nå viser det seg imidlertid at atomkraft er skremmende dyrt (både i seg selv og i forhold til alternativer). I Frankrike skjønner en at oppgradering av eksisterende reaktorer er en dødslinje, men som nevnt en overgang til fornybar energi er også veldig vanskelig å kombinere med et stor atomandel.

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten