Verdens dyreste forskningsanlæg får fire år mere

Verdens dyreste forskningsanlæg får fire år mere

EU ventes i år at tilslutte sig en forlængelse af levetiden for Den Internationale Rumstation til 2024. De fleste er dog enige om, at forskningsresultaterne fra stationen langtfra kan retfærdiggøre projektets samlede pris på 1.000 milliarder kroner.

Over 1.700 eksperimenter, der har involveret flere end 2.400 forskere fra 83 lande, er gennemført på Den Internationale Rumstation (ISS) – alene frem til udgangen af 2014.

Rumstationen har været en bragende succes, mener mange, mens andre hævder, at det har været alt for dyrt at gennemføre forskningen, og der slet ikke er kommet det ud af aktiviteterne, man kunne have håbet.

Blandt kritikerne finder man bl.a. Nasas interne revision. I en rapport fra 2013 kritiserede den amerikanske rumfartsadministrations inspector general, at alt for få af projekterne drejede sig om anvendt forskning inden for eksempelvis mere effektive materialer frem for om grundforskning inden for bio­logi i rummet.

Mindre forskning end træning

Den danske astronaut Andreas Mogensen forklarede om sin mis­sion til rumstationen i september sidste år, at han havde haft drønende travlt med eksperimenter under opholdet. Det skyldtes ikke mindst, at hans ophold blev forkortet, da hans tur op til stationen tog længere tid end oprindeligt planlagt.

Men det generelle billede er helt anderledes.

En rapport fra den amerikanske rigsrevision, GAO, anfører eksempelvis, at tre amerikanske astronauter på rumstationen samlet anvender omkring 35 timer om ugen til forskning. Det er langt mindre tid, end astronauterne bruger på fysisk træning, hvortil der er afsat to en halv time hver dag.

Nasa vurderer, at hvis de havde fire astronauter om bord i stedet for tre, kunne de øge forskningstiden til det dobbelte, da den ekstra astronaut kunne bruge en stor del af sin tid til forskning.

Hundedyr transport

Det kan være svært at sammenligne omkostninger for byggerier i forskellige tidsperioder, men alle vurderinger peger på, at rumstationen til en pris af rundt regnet 1.000 milliarder kroner, er det dyreste, menneskeheden nogensinde har frembragt – måske bortset fra Den Kinesiske Mur, men den tog det også flere hundrede år at bygge.

På den anden side forklarer den europæiske rumfartsorganisation, ESA, at rumstationen kun koster en euro om året for hver europæer – mindre end en kop kaffe. Amerikanerne betaler et større bidrag, der nærmere svarer til en kop kaffe om måneden.

En anden måde at sætte beløbet i perspektiv på er at sammenligne med det amerikanske militærbudget, der på blot et enkelt år er fire gange så stort som de samlede omkostninger ved rumstationen til dato. Men det ændrer ikke på, at rumstationen som forskningssta­tion er i en prisklasse helt for sig selv.

Da amerikanerne betaler langt størstedelen af omkostningerne, giver de amerikanske tal et godt overblik over, hvad det koster at drive rumstationen.

Halvdelen går til transport

Af de samlede årlige omkostninger på 3 mia. dollars går halvdelen til transport – prisen for et sæde i en Soyuz-kapsel, der for tiden er den eneste rejsemulighed, er nu steget til 82 mio. dollars for de ikke-­russiske astronauter, der skal opsendes i perioden 2018-19.

Med en pris på rundt regnet en halv milliard kroner var det dermed uden tvivl danmarkshistoriens dyreste billet, Andreas Mogensen havde i hånden, da han tjekkede ind i Bajkonur.

Til de halvanden mia. dollars i transportomkostninger skal lægges de øvrige driftsomkostninger, der beløber sig til et stykke over 1 mia. dollars – hvilket efterlader ca. 300 mio. dollars til selve forskningen på rumstationen.

Den amerikanske rigsrevision noterer dog, at rumstationen giver mulighed for en helt særlig type forskning, men at der skal gøres mere for at udnytte potentialet fuldt ud.

Robotter kunne klare forskningen

En stor del af forskningen, der skal foregå i vægtløs tilstand, kunne i stedet være udført af robotter til en langt billigere pris.

Der er naturligvis forskning, som ikke kan udføres af andre end astronauter på ISS, som f.eks. hvordan mennesker påvirkes af opholdet i vægtløs tilstand.

Som den danske læge Peter Norsk – der var professor i rummedicin ved Københavns Universitet, indtil han i 2010 blev ansat ved Nasa i USA – har argumenteret for, kan studier af, hvordan menneskekroppen fungerer i vægtløs tilstand, også give viden, som generelt kommer lægevidenskaben til gavn. Men denne type er forskning er dog først og fremmest relevant for astronauternes eget ve og vel.

Skulle man udelukkende vurdere ISS ud fra de opnåede forskningsresultater på stationen, falder den altså med et brag. Den kan kun retfærdiggøres som et internationalt samarbejdsprojekt, hvor forskning er et velkomment biprodukt.

Tiden efter ISS

Flere af rumstationens moduler har allerede overskredet deres forventede levetid på 15 år, men de er alligevel i så god stand, at rumstationens ‘udløbsdato’ på amerikansk initiativ er forlænget fra 2020 til 2024. Alle de øvrige partnere har nu godkendt forlængelsen bortset fra European Space Agency, men det forventes at ske på et ministermøde i december i år.

Endnu en forlængelse til 2028 kan senere komme på tale, men så går den nok heller ikke længere. Senest til den tid skal ISS, som den russiske forgænger Mir, bringes ud af sin bane til et kontrolleret styrt i Stillehavet.

Med den tidshorisont, der er inden for store internationale projekter, er det slet ikke for tidligt at tænke over, hvad fremtiden skal være for bemandet rumfart.

Chefen for det russiske rumagentur Roskosmos, Igor Komarov, oplyste for næsten et år siden i forbindelse med offentliggørelsen af den russiske tilslutning til ISS indtil 2014, at Rusland og USA også var enige om at bygge en ny rumstation som afløser for ISS.

Nasas chef, Charles Bolden, afviste dog med en blød formulering: Naturligvis havde Nasa ønske om fortsat samarbejde også efter 2024, men der var ingen konkrete beslutninger.

ESA: Byg en by på månen

Den nye generaldirektør for ESA, Jan Wörner, meddelte kort efter sin tiltræden 1. juli 2015 og har gentaget i denne måned, at han kan forestille sig et internationalt projekt om at bygge en landsby på Månen, når rumstationens dage er talte.

Hos Nasa tænker man dog mere i retning af en bemandet mission til en asteroide – måske om ti år. Det helt store mål er naturligvis en bemandet mission til Mars, som Nasa arbejder hen på at muliggøre i engang i 2030’erne.

I kulissen lurer Kina, som USA har holdt ude af ISS af frygt for utilsigtet teknologioverførsel. Kine­serne planlægger at opsende rumlaboratoriet Tiangong 2 i år og en egentlig rumstation, Tiangong 3, omkring 2022.

Kommentarer (25)

Hvad med at bruge lettere astronauter? En astronaut der vejer og fylder det halve, koster kun halvdelen.

  • 2
  • 11